morning in the forest- Todd-privat emne!

Omgivelser: Ingen
Sted: Skoven indre
Tid: tidlig morgen
Vejr: solen er på vej op.
Dato:??

Man kunne høre kviste, og grene, knække hvert andet sekund. Det var ikke blot kun et dyr, nej det var en menneskelig skikkelse, som der bevægede sig men lynets hast. Skikkelsen, snoede sig rundt om alle de store, træer som der var placeret over alt på skovbunden. Det var en kvindelig vampyr, som der løb ved siden af træerne. Hendes brune hår hang let ned over hendes ryg og stoppede først midt på ryggen. Det bevægede sig let, idet hun bevægede sig som et lyn. Men ikke meget, da hendes skridt var lange og elegante. Det var Cathy, Cathy Lá Fo’nt. En smuk vampyr pige, på kun sytten år. Cathy lod sig let springe frem, og angreb en af de stolte kronhjorte, som der pilede gennem skoven. Hun lod hendes spidse tænder skære gennem dens hals, og hun sugede dens blod. Det var ikke en ting hun var stolt over. Nej hun elskede ikke sit liv som vampyr. Hun ville hellere være et menneske, end en dræbende vampyr. Da hun havde tømt den for blod, lod hun let hendes tunge slikke hendes læber rene, for blod. Cathy var kun let på klædt i nogle sorte shorts, og en hvidstroptrøje, med en sort sol på, og hendes elskede converse, som var sorte. Hun smilede let for sig selv, idet hun let tog et bolsje fra hendes lomme, og stoppede det i munden. Det gjorde hun altid når hun havde tømt et dyr for blod. Nu gik blod smagen væk, fra hendes mund, og duften blev nu mint agtig. Hun gik løb let væk fra dyret i det, hun så stoppede en halv kilometer derfra. Hun satte sig op af et træ og mærkede fugten fra jorden, mod hendes bare ben.

Et svagt suk passerede hendes læber… Hun hadede den del af at være en vampyr, bare selve det med at være en omvandrede død. Men hun var ikke lige frem en ond vampyr, ej hun var blot skummel, og mystisk. Men hvis man lærte hende af kende, ville man ikke se den side. Man skulle ikke dømme folk, på udseendet, nej man skulle dømme dem når man kendte dem.
Et svagt smil bredte sig hen over hendes læber, idet hun fik rejst sig op. Hun lod let hendes blik flakke rundt på den smukke natur. Et svagt suk mere lød fra hende, idet hun let gik hen til en lille sø, flod som der lå midt i skoven. Hun trak let hendes sko, og tøj af. Andet end hendes undertøj. Hun sprang let i floden, det gav et kort plask. Hendes brune hår blev helt vådt, og pjusket idet hun let fik hovedet oven over vandet. Et svagt smil bredte sig hen over hendes læber. For første gang følte hun sig levede, rigtig levede. Hun dykkede kort under vandet og mærkede det dejlige kolde vand mod hendes hud. Hun smilede blidt selvom hun var undervandet. Hun kom til syne ved vandets over flade.
Hun lod let hendes blik glide rundt. I et kort stykke tid glemte hun hvilket uhyre hun var, hvilken blod sugede, livs tager. Hun sukkede blidt, da der ikke engang var et dyr i nærheden. Hun mærkede hvordan at kulden prøvede at ned køle hende men uden held.

Cathy, gav et kort gisp fra sig da hun så en dreng side ikke særlig langt fra hende. Og der stod hun halv nøgen? Pinligt, på en måde. Hendes mave krøllede sig let sammen, eller sådan føltes det i hvert fald. Hun lod sig let krybe ind til kanten, så man ikke så godt kunne se hendes påklædning.
”Æhmm.. Hej” mumlede hun en smule pinligberørt, men man kunne jo ikke rigtigt se at hun var pinligt berørt vel?? Nej, det burde man ikke kunne se. Hun studerede let denne skabning af hankøn. Et svagt og mystisk smil bredte sig hen over hendes let lyserøde læber. Denne by, var speciel så fyldt af væsner. Di morga? Ja, det var nu en speciel by, som der blev reageret af en eller anden tumpe ved navn Zane. I Cathys øjne var han bare en der søgte magt. Hun studrede let ham igen.
Smuk det var han efter hendes mening.

Cathy kiggede op på ham, med en smule skumle øjne. Han virkede ikke ligefrem rar? Nej, det gjorde han ikke lige frem.
”Jeg laver ikke noget lige nu” mumlede hun en smule irritabelt. Hun kiggede let på ham. ”Luk øjnene” mumlede hun bestemt. Hun ville ikke hoppe op af vandet før hans øjne var lukket. For hun skulle ikke lige frem vise hendes halvnøgne krop frem foran en som hun ikke kendte. Det var i hvert fald ikke lige fem noget hun havde lyst til. ET svagt suk, passerede let hendes læber.
Da hans øjne var lukket kravlede hun let op af vandet, og trak i sit tøj. Hun satte sig ned i græsset lidt væk fra ham. ”Nu må du åbne øjnene,” sagde hun en smule stille og lagde blidt hendes arme rundt om hendes ben. Og så lagde hun blidt hendes hoved på hendes knæ. Hun mærkede en smule træthed snige sig ind på hende. Og til sidst fugtede hun let hendes læber.

Cathy smilede kort og let for sig selv. Hun kiggede let på ham, ”Du skal ikke takke, det var for min egen skyld” sagde hun med et kort nik, som bekræftelse. ”Cathy, Lá Fo’nt” sagde hun og præsenterede sig selv. Hun tog let hans hånd. Hendes var silkeblød, og isende kold. Og den lignede marmor, på den, glans.
Hun slap hurtigt hans hånd, og lagde hendes arme omkrig benene. Hun kiggede let på ham, ”Ømm.. Jov, men jeg er ikke lige frem stolt af det” mumlede hun og hentydede til det med at hun var vampyr. Hun smilede blidt til ham, ”Dødsengel?” spurgte hun let. Hun lod let hendes runge fugte hendes læber. Hun kiggede på ham med, et lille smil. Hun lukkede blidt øjnene, og betragtede ham let. Hun smilede kort til ham. ”Du er ikke bange for mig vel???” spurgte hun og studerede hans ansigt.
Et svagt smilede blidt og kiggede på ham. Hun håbede ikke at han var bange for hende, for hun havde ikke tænkt sig at dræne ham for blod. Hun drak heller ikke blod fra mennesker og væsner. Nej, kun dyr. Men det var hun nu heller ikke helt glad ved. Hun bed sig let i underlæben, mens hun kort betragtede ham.

"Todd Gorgeous" svarede han med at tilføje sit efternavn, efter at hun havde nævn hele sit navn, så ville han også gøre det. "Tja, alligvel" sagde han så, hentydet med at han havde takket hende for at advare om det inden at hun rejste sig op fra vandet, da hun var halv nøgen. Han nikkede så kort, til at han var en dødsengel, men rystede dernæst kort på hovedet, "Nej, er ikke blot bange for dig.. eller vampyrer generelt" tilføjede han og fugtede let sine læber. Det var på grund af noget andet, og han havde ikke lige lyst til at fortælle hende det, så ville hun måske også angribe ham eller gå sin vej, han vidste dog ikke hvordan hun ville reagere på det. Intet kunne tvinge det ud af ham. Intet. Han smilede så skævt, "Så.. det er ikke derfor" tilføjede han med et nik, som en bekræftelse på at det var sandt.

Et svagt smil bredte sig hen over hendes læber. ”Nåårh.. Todd hvad laver du så her i skoven? På denne tid om dagen” spurgte hun let. Hun bed sig kort i underlæben, ”Er du sikker??” spurgte hun og lagde blidt hendes hoved på skrå.
Hun betragtede ham let, ”Eller er du bange for at jeg vil overfalde dig g dræbe dig er det, det??” spurgte hun og kiggede betragtede på ham. Det var sådan set bare for at prøve ham, af. Om han var lige som alle andre? Ja, der var mange der var enormt bange for vampyrer. Hun bed sig uskyldigt i underlæben. Hun smilede kort.
Hun smilede igen kort for sig selv, og lagde hendes hoved på hendes knæ. Hun bed sig uskyldigt i underlæben. Hun bed sig uskyldigt i underlæben,. Et svagt suk placerede sig hen over hendes læber. Hun kiggede kort op på ham. Jeg har ret ikk??” spurgte hun let.

Et lydløst suk undslap hans læber, hvordan skulle han bevise over for hende, at han ikke var bange for vampyrer, men at han blot bare afskyede dem? Hadet dem? Dog så det ud til at Cathy og Todd nok godt kunne blive venner, han trak svagt på skulderen og fik en lille idé, *Gad vide om hun er kilden?* tænkte han og fniste så lidt, inden at han overfaldte hende, så han kom til at sidde på hendes mave, rykkede sig lidt længere ned, så det var nemmere for ham at kilde hende, og Todd begyndte så at kilde hende i siden af maven og på midten af hendes mave. "Se.. jeg er ikke bange for dig!" sagde han køligt men undslap et lille grin og afventede lidt spændt på om hun var kilden eller ej.

Cathy begyndte at grine, da han kilede hende. Det var nu en af hendes svagheder. ”Arrg.. ” grinte hun, og vred sig let. Men det var nu meget umuligt siden han så på hende. Hun smilede hun blidt, men hun bare at grine. ”Hvordan kan du vide at jeg er kilden” grinede hun let, og mærkede hvordan det bare kilede.
Det var ikke lige frem så tit at folk overfalde hende, og begyndte at kilde hende? Nej, det plejede der ikke lige just at være.
Hun bed sig let i underlæben, men kunne ikke stoppe, med at grine siden han bare blev ved med at kilde hende. ”Deeeet er snyyyyyd” sagde hun med et grin, og rødmede let i kinderne. Hun hadede at rødme, for det var så sjældent at hun gjorde det.

Han undslap et grin da hun pludselig begyndte at grine, *Nå.. så hun er kilden* tænkte han og rakte tunge, imens at han fortsatte med at kilde hende, gud nej! Han ville ikke stoppe! Han fandt det morsomt!.. "Du må selv prøve at stoppe mig i at gøre det" sagde han med et grin, imens at han kildede hende på maven.
"Desuden er det ikke snyd" tilføjede han og rakte tunge igen.
Todd mente hvad han sagde, han ville ikke stoppe, hun skulle selv stoppe ham.

//undskyld min krea --' //

Hun grinte let da han bare blev ved med at kilde hende, et svagt smil fandt vej hen over hendes læber. ”hihi! Hvordan skal jeg det” grinede hun og kunne se hans smil.
Det var nu sjovt. Meget endda.. underligt? Hun smilede til ham idet hun let, prøvede at få fat i siderne, på ham, og kilede ham let der, hvis nu at han var kilden.
Hun grinte stadig inden hun, let lod hendes ene hånd, køre op til hans tunge. Hun tog let fat rundt om dem med hendes to fingre. ”Ha, jeg fik din tunge ” grinede hun kært, idet hun let, slap den igen.
Hun begyndte så at kilde hans side igen. Hun bed sig let og uskyldigt i underlæben. Et svagt smil bredte sig hen over hendes let lyserøde læber.

//har heller ingen krea! x3

Todd hævede det ene bryn, da hun begyndte at kilde ham også og det fik ham til at stoppe med at kilde hende automatisk, efter at han begyndte at grine, da han rent faktisk.. også var kilden. Meget lang tid siden at han havde fået en kildetur, sidst var..? Da hans søster levede. Todd blev da noget overrasket efter at hun tog fat i hans tunge?.. det var lidt ubehageligt for ham da han skulle til at sige noget. Men han trillede dernæst grinende ned fra hendes mave, hvor han lagde sig ned ved siden af hende, "Sådan.. der" sagde han og lagde sine hænder på sin mave, imens at han prøvede på at slappe af i kroppen, "Troede kun at der var onde vampyrer" mumlede han og bed sig diskret i underlæben. Imens at han kiggede op mod himlen.

Cathy kiggede let på ham, da han trillede ned af hende. ”Så ooond er jeg heller ikke” sagde hun med et lille smil. Hun betragtede ham let, og betragtede ham blot let. ”Men jeg kan godt forstå at du ikke kan lide os vampyrer.” sagde hun let, og bed sig diskret i underlæben.
Hun kiggede kort op i himlen, ”Men det er ikke altid et liv vi selv har valgt” mumlede hun let, og lagde blidt hendes hænder på maven, ligesom ham.
Hun sukkede blidt, og l fugtede let hendes læber, med tungespidsen. Hun betragtede ham let, og smilede blidt og varmt til ham.
”Men så slem er jeg vel ikke?? Er jeg??” spurgte hun og lod let hendes brune øjne hvile på hans ansigt. Hun smilede blidt, og lod bare hendes blik hvile på hans ansigt. Hun smilede kort til ham, og blinkede kort og sødt til ham.

"Nej ikke af det som jeg har set end til videre.. så er du ikke slem," sagde han roligt og vendte sit blik mod hende. Et skævt smil dukkede frem på hans læber, "Jeg har bare.. stort set altid afskyet vampyrer.. det er derfor jeg reagerede lidt sådan før," svarede han og undslap et lydløst suk. "Så.. men, undskyld, tog fejl af dig" tilføjede han og fugtede let sine læber, inden at han vendte sit blik op mod himlen igen.
Utroligt.. ja. Alle væsner var ikke onde, hvilket han også snart måtte lærer.
Alligevel så havde han bare afskyet vampyrer, fordi en vampyr i hans fortid havde bidt hans bror, hvor senere hen dræbte hans bror deres søster, der gjorde at Todd selv dræbte sin bror, ved at vride hans hoved og brække det over, tilmed alle hans knogler og lade ham rådne op i ilden. Efter dette valgte Todd at begå selvmord da han ikke kunne se nogle formål i at leve videre i livet. Selvom hans søster nok ønskede det. Hans søster betød meget for ham. Og dermed efter hendes død, knuste det også hans hjerte, som gjorde at han blev meget vred på sin bror, selvom han blot kun var en vampyr.

//Skal lige hejm så svare jeg x3

//Okay(://

Cathy kiggede blidt på ham, idet han så på hende. Hun fugtede let hendes læber, ”Men jeg er nu heller ikke frem en sød Aspara” mumlede hun, og bed sig diskret i underlæben, da hun let fjernede blikket fra ham. Hun smilede let for sig selv. ”Mhmm.. Hvordan er det at være en engel?? Jeg har ønsket at være det i det sidste år. ”mumlede hun blidt med et svagt suk. Hun strøg blidt noget af hendes brune hår væk fra hendes kind. Hun lod blidt hendes øjne hvile på den klare himmel. Solen begyndte atter at skinne, og ramte let hendes hvide hud. Den skinnede let, fordi den var så hvid. Desværre var det bare sådan. Hun smilede blidt, og lukkede kort øjnene. ”For første gang har jeg følt mig menneskelig” mumlede hun med et bredt smil. Hun sukkede kort og kiggede hen på ham, med hendes let lysende lysebrune øjne. Underligt i dag var de lysebrune, måske ville de forblive skinnede og lysebrune. Næsten gylden brune. Ja, det ville de nok, højst sandsynligt. Hun kiggede blidt på ham igen, da solstrålerne, begyndte at prøve at opvarme hendes hvide hud. Hun lukkede blidt øjnene, idet hun mærkede den lille smule varme som der bredte sig

//Undskyld det blev sååå sent! DX

Todd kiggede lidt på hende, ”Mener du ikke vampyr?” spurgte han med et lille grin, hentydet til hun sagde.. Aspara? Han trak svagt på skulderen, og tænkte lidt over hendes spørgsmål, imens at han lagde sit hoved en smule på skrå, efter at han havde sat sig op igen, ”Er jo.. ikke en normal engel.. jeg er en dødsengel” sagde han med et skævt smil, imens at han lod sine blå øjne hvile på hende, ”Nogen gange.. acceptere jeg det og syntes at det er fedt.. men til tider ville jeg også ønske at jeg enten var helt død.. eller det at jeg stadig var et menneske” svarede han og nikkede kort. Fugtede let sine læber, inden at fortalte videre, da han egentlig havde mere at sige; ”Sådan tror jeg at alle har det.. med de forskellige racer og væsner”, han kiggede sig en omgang rundt, inden at han så på hende igen, ”Har du været her i lang tid i Vie La Mort?” spurgte han nysgerrigt.

Cathy kiggede på ham, ”Jeg mente at jeg ikke ligefrem var så sød som en aspara…” sagde hun med et lille grin. Hun mente det sådan, at siden han syndes hun var god, og sød eller hvad fanden han nu mente, så var en Aspara da tusinde gange sødere, og mere godhjertet. Hun lyttede blot mens han talte. ”Mhmm.. Ja, ville blot ønske at den skide vampyr aldrig havde fundet mig, døende. Og at jeg blot var død, og havde det godt, i stedet for at skulle dræbe, for at slukke den tørst som der brænder i din hals. Det brænder så meget at det føltes som at du står mit i tusinde flammer, og ikke kan komme væk.” mumlede hun og kiggede op på, ham, inden hun fik sat sig op. Og kiggede blidt på ham. ”Jeg syndes at du er en fantastisk dødsengel!Du er ikke lige som alle andre” hviskede hun blidt, og strøg sig gennem det brune hår. Hendes gyldenbrune øjne skinnede, let da solens stråler direkte ramte dem. ”Av..av.. av jeg kan ikke se noget” mumlede hun surt. Hun havde ikke et specielt godt syn, når solen skinnede på hendes øjne.

Todd kiggede lidt på hende, imens at han lagde sit hoved på skrå, tænkte over det hun sagde, inden at han så nikkede kort og et skævt smil dukkede frem på hans læber, efter at han så endelig havde forstået det som hun havde sagt, ”Ah.. okay” sagde han og fugtede let sine læber, ”Klogt sagt..” mumlede han og bed sig derefter i underlæben, inden at han fortsatte med at snakke; ”Sådan havde jeg ikke set på det..”, han lod sine øjne hvile på hende, fulgte hver og en af hendes bevægelser. Inden at han undslap en lille fnisen, fra hans strube, ”Well..” brummede han og lod dernæst sin tunge glide ud at slikke ved sin underlæbe, Todd vidste ikke selv om han var en fantastisk dødsengel, den beskrivelse af ham, havde han aldrig fået at vide, første gang at nogen beskrev ham på den måde. ”Tja.. måske er der nogen som mig, uden at vi.. eller jeg ved det, men er lidt af en speciel dødsengel, for jeg ser ikke alt som trist på det, og jeg hader ikke alt og alle, som jeg burde, selvom der er nogen som jeg hader” sagde han og smilede skævt, imens at han kiggede på hende, og vidste samtidig ikke om hun forstod det som han sagde, nogen gange syntes han selv at det som han sagde lød lidt forvirrende, men han fandt ud af det, ved at han afventede hendes reaktion på det, inden at han lagde mærke til at hun sagde det angående med at hun ikke kunne se noget pga. solen? Hm, ikke så mærkeligt, når hun jo var en vampyr. ”Det er ikke sundt for sådan en som dig.. at være ude i solen” sagde han køligt, men alligevel med en blid stemme. Imens at han rykkede sig lidt tættere på hende, dog ikke for tæt, og lod sin ene hånd glide op mod hendes øjne, hvor han lod sine hænder skygge for solen, så hun måske bedre kunne se noget. ”Hm, skal vi gå et andet sted hen?” spurgte han stille.

Cathy, lod let hendes blik hvile på ham, da han lagde sig tættere på hende. Hun smilede svagt, og en svag rødmen fandt vej, hen over hendes kinder. Hun lod blidt bare hendes blik hvile på ham, ”Man skal vel heller ikke se trist på det man nu har” mumlede hun og kiggede igen hen på ham. Hun mærkede hans hånd, som han lagde mod hendes øjne, så de skyggede for solen. ”Nej det er vel ikke helt det bedste vejr for en som mig” sukkede hun blidt. Hun smilede kort og kært til ham, og lagde blidt hendes hoved så hun kunne se hans ansigt. ”Kun hvis du gider, ellers kan jeg godt klare lidt blindhed.” svarede hun blidt og lagde sig på siden, med fronten mod ham, ”Det er rart at man kan snakke med dig, uden at skulle bekymre sig om at du slår mig ihjel” mumlede hun, med et svagt smil, som der let bredte sig hen over hendes læber. Hun smilede blidt, og lod let hendes fingre berøre hans lettere varme hud. Hun lod bare blidt fingerspidserne, køre hen over hans kind. Inden hun blidt trak hendes hånd til sig, og lagde den blidt på jorden. Hun smilede blidt til ham, ”Men det er synd, hvis du skal væk fra solen, du er smukkere nu, når at du skinner på din helt egen måde” hviskede hun blidt, og lod hendes blik scanne hans ansigt. Et svagt suk fandt vej ud mellem hendes let lyserøde læber. Hun lukkede kort hendes brune øjne i. Hun mærkede solens stråler mod hendes hud, som der egentlig stak mod hendes hud. Men smerte fik hendes til at føle sig levede. Som et menneske. Som et menneske der slog sig, og kunne mærke de skarpe grenes, spidser mod deres hud. Som der lavede rifter i deres hud. Sådan føltes det med solen. Desværre. For da Cathy var menneske, elskede hun solen, men mørket tiltalte hende dog anderledes, på en bedre måde.