gå tur.... //privat - Yukii//

Yukii kiggede ud til de andre gyder selvom de næsten ikke kunne ses dereter kiggede hun hen på Reldus"Du skal ikke være trist du kan få et job som det du ønsker dig jeg helt sikker bare du tror på dig selv så skal det nok gå"sagde hun og smillede med et lille nik hun var helt sikker i sin sag til det hun sagde til ham. Men hun haddede også at se ham trist

"den eneste grund til at jeg overhoved vil have et job er fordi det skulle kunne tjene mine egne penge så" sukkede han uden at fjerne sit blik fra himlen...
"men hvilket job ville du ellers gerne have vis du kunne vælge helt selv?" spurgte han nysgerrigt

"Jeg ved det enlig ikke jeg har aldrig tænkt over det før men måske noget med Vlad at gøre tror jeg jeg vil helst have ham væk fra mig men det bliver svært"sagd ehun og nikkede mens hun lod sig stille sig op ad den ene mur der var i nærheden.

"hvem er Vlad" spurgte Reldus og så forvirret på Yukii "og hvad har han gjort hvis du bare vil væk fra ham?" forsatte han uden at fjerne sit nysgerrige blik fra Yukii...
Reldus gik hen ved siden af Yukii og lænede sig også op af vægge ved siden af hende...

Yukii kiggede på ham med et lille smil"jeg har enlig ikke lyst til at tale om ham men jeg kan ikke undgå det Vlad er min farfar min gale farfar..Jeg ved normalt er farfædre eler hvad man nu kalder dem rare men Vlad er heldæmon jeg kun halv.Han har været ude efte rmig for at gøre mig til hel siden..Hmm ja altid min familie er hel og jeg var den enetse der var halv.."sagde hun og sukkede lidt mens hun kiggede på hans reaktion til hvad hun lige havde sagt

"jeg kan ikke se hvad der sker i deres hoveder hvis de alle er efter dig fordi du er halv, den eneste forskel jeg kan komme i tanke om er at som halv har du mindre dæmon personlighed, og mere af din egen individuelle personlighed" sagde han, hans ansigt var vredt over at nogen ville være efter en på grund af at de blev født på en speciel måde.
"så altid husk det her da han førtæller dig at der er noget galt med dig, han har et simpelt hoved der kun ved en ting, mens du, du er kompleks, fordi at du har din egen personlighed og ikke bare den personlighed der kommer fra at være en dæmon!" sagde han og smilte opmuntrende "så længe du husker det er der ingen der kan skade dig... sådan rent mentalt" tilføjede han, men sukkede dog den sidste del.

Yukii nikkede til det han sagde hun var helt enig"Ja jeg ved heller ikke hvad der sker men jeg overlever jeg siger tak fordi du syntes det og jeg skal nok huske på det
jeg ved at andre vil have deres meninger om mig men man skal bare være glad for dne man er ikk"sagde hun smillende mens hun rørte væggen med håndfladene. Hun syntes det Reldus havde sagt var virkelig sødt hun havde aldrig hørt ham sige sådan noget før det husker hun ikke hun har, så det gjorde hende glad lidt gyderne var mørke og smukke der var hvist gange man kunne finde rundt omkring.

//var jeg virkelig aldrig sød på PS? XD (jeg har regnet ud at mange af jer spiller med den samme karakter som i havde der, så det gør jeg også fra nu af, han kender jer dog stadig ikke eftersom at han har mistet sin hukommelse...//

Reldus smilte da hun sagde tak, han nikkede også kort da hun gentog hvad han sagde, dog i en kortere version.
"det er lige det jeg mener" sagde han og smilte venligt til hende "husk det og så kan de ikke gøre dig noget" gentog han og blev ved med at smile.

Yukii smillede lidt og nikkede"Ja du har ret men Reldus hvad med dig altså hvad laver engle enlig udover at dele budskab eller det gør nogle"sagde hun lidt undren med et tænkende udtryk

//Hihi jo da^^ du var da sød eller måske var du ond O.O ej driller du var da sød:3 happy?//

//ja, men kun lidt...//

"vi er altså helt normale mennesker, altså udover vores vinger og kræfter, og så det faktum at vi egentlig er døde..." forklarede han og smilte dumt da han nævnte forskellen.
"vi kan være nogle idioter der går rundt og voldtager folk, han smiler ond imod hende da han siger det. "Vi kan være gode menneske... engle og hjælpe folk, og til sidst kan vi være 100 procent som alle andre, udover vinger, kræfter og at vi er døde en gang før..." forklarede han igen, denne gang uddybete han sig bare mere...

Yukii lyttede efter med et lille smil til det han sagde så hoppede hun lidt frem"Jeg kan også mærke det Reldus du er virkelig en venlig person nej vent en venlig engel. eg er enlig meget overasket over at se dig her eftersom jeg også så dig på potterskolen"sagde hun med et lille grin mens hun stoppede med at lave de små hop fremad væk fra den væg
hun stod op ad, så strøg hun nogle totter hår ombagved det ene øre så det ikke var i vejen

"efter at have set mig hvor?" spurgte han på så forvirret på Yukii "har du set mig før?" gentog han overrasket.
"hvorfor sagde du ikke det?" han kom med endnu et spørgsmål...

//undskyld det korte indlæg, men det er sådan set hvad jeg kan få ud af det denne gang//

Yukii nikkede og kiggede hen på ham"ja har set dig før du husker det nok ikke men det var jo også for lang tid siden"sagde hun og nikkede hun kiggede lidt videre mon man kunne komme ovenpå bygningerne der lå ved alle disse gyder, eller måske var dte for svært"Gyderne her kan man næsten ikke finde rundt i"sagde hun og grinte lidt

//gør ikke noget^^kan selv ikke lige skrive flere linjer//

"så du har altså kendt mig?" spurgte han igen og så på hende med et meget overrasket blik.
"og desuden så tror jeg ikke det er på grund af tiden..." sukkede han stille "jeg har ingen minder fra mit levende liv" forklarede han lavt...

//skal logge//

Yukii kiggede hen på ham da han sagde det"helt sikker på det der må da
være et eller andet minde er der ikk Reldus helt sikker"spurgte hun og syntes det
var virkelig underligt at han ikke havde nogle af de minder. Yukii lagde en hånd hen på en væg mens hun kiggede op"Tror du vi kan komme derop"spurgte hun og pegede med en lille finger op mod den bygning de stod ved den høje bygning

"ja jeg er sikker på at jeg ikke har adgang til nogen af mine minder endnu, alle mine minder om mit tidligere liv er væk, eller... jeg har minder om mit navn og et par grønne øjne..." forklarede han og kiggede så op imod tagtoppen.
"hvad har man ellers vinger til?" grinte Reldus sarkastisk og tog sine sorte vinger frem...

Yukii grinte lidt og nikkede til ham helt rigtigt det han sagde hvad havde man ellers
vinger til hvis man ikke kunne bruge dem til at flyve med"Grønne øjne"spurgte hun spørgende hvem kunne mon havde grønne øjne en han kendte eller måske en betydning
for ham"Reldus hvem mener du grønne øjne"spurgte hun med hovedet på skrå og et lille smil mens hun kiggede op over bygningen derfra hvor de to stod

//kan du lige skrive den sidste ting igen? jeg fårstår det ikke helt//

Yukii grinte lidt og nikkede til ham helt rigtigt det han sagde hvad havde man ellers
vinger til hvis man ikke kunne bruge dem til at flyve med"Grønne øjne"spurgte hun spørgende hvem kunne mon havde grønne øjne en han kendte eller måske en betydning
for ham"Reldus hvem mener du altså med det du sagde om grønne øjne"spurgte hun med hovedet på skrå og et lille smil mens hun kiggede op over bygningen derfra hvor de to stod

//bedre? oo//

//ja//

"hvad jeg mener? Jeg mener at jeg kan huske et par grønne øjne, jeg regner dog med at de stadig sidder på ansigtet, hvis det er det du mener" sagde han og smilte kort.
"men hvem ved, måske så jeg det i en anden sammenhæng, og synet var for skræmmende til at bare glemme" mumlede han tænkende.

//bliver nød til at logge for nu, ses//

Yukii kiggede på ham med hovedte på skrå mens hun kort klappede ham over hovedet"Hihi nu skal du ikke blive helt fortabt i tankerne og det minde vel Reldus"sagde hun og kiggede med en finger op mod toppen af bygningem"med på en flyvetur derop"spurgte hun smillende til ham det kunne være ret sjovt at se hvad der gemte sig deroppe

//Godt ^^ hihi og vi srkives//

Reldus smilte kort før han grinte lavt "okay så!" sagde han glad og tog fat om maven på Yukii...
han sprang så højt op i luften som muglit og sprædte derefter sine vinger ud fløj med fuld fart op imod taget, der var kun lige plads til dem begge to i den smalle gyde...
"sådan" grinte han da han stillede hende ned på jorden, han kom altidd i godt humør da han fløj, og så vidt han vidste havde han altid elsket det...

Yukii grinte lidt mens hun smillede og hoppede stille rudnt på taget af den ene bygning
de var kommet op på"Wow sikke en stor og smuk udsigt man kan jo se alt heropperfra utroligt at dine vinger kunne holde til os begge to eller mig"sagde hun med et lille smil på skrå. Yukii elskede at trippe rundt ovenpå taget men man kunne godt falde ned hendes sorte smalle vinger var ikke store og helt voksent ud endnu (ava), så derofr fløj hun ikke så meget.

//jeg kan ikke se nogen vinger på ava(eller er det meningen?)//

Reldus smilte kort af hvad hun sagde "ja... er der egentlig ikke noget med at dæmoner også har vinger?" spurgte Reldus nysgerrig og så på Yukii med sit nysgerrige blik...
"jeg tror ihvertfaldt jeg har hørt noget om det" hviskede han undrene.