Parken Sombre - Craig

Craig løb efter Ami, men vendte sig hurtigt og skød 4 politimænd i hovedet idet han løb videre efter Ami, han så sig omkring men lod være med at smadre mere, han fulgte bare efter, de havde halvanden time til at komme ud

Ami hoppede ned i tunellen og løb alt det han kunne til han nåede rummet og lagde så et par håndgranater uden at trække splitten, men bare for at det ville give ekstra kraft når Craigs lille bombe sprang, Ami skyndte sig videre tilbage til det hemmelige rum og ventede på Craig kravlede op, når Craig var kommet op ville han dække tunellen igen.

Craig kom hurtigt op, han rullede nærmest ud af gangen og rejste sig da han var nået ud, han vendte sig roligt og så på Ami, for derefter at børste lidt af sin kappe igen og sørge for den så nogenlunde ren ud igen

Ami dækkede tunellen og hørte noget der lignede et kvarter efter et ordenligt brag, man kunne lige så småt mærke rystelserne i bunkeren men det var meget meget lidt, man kunne mærke, Ami smed sig på en af sengene og stirrede op i loftet han havde ikke så meget at lave nu, nu havde de jo smadret et fængsel totalt, og snart ville militæret skulle rykke ind i fængslet og så skulle de finde dem der gjorde det, men det ville tage dem lang tid.

*Gad vide om far gjorde sådan noget her egentlig? uden at fortælle mor om det? Hvis han gjorde det kunne det jo være grunden til at han overhovedet blev spiddet og brændt?* tænkte han roligt og så lidt op imod loftet, han lukkede roligt øjnene og følte sig en smule fri, udover at han faktisk kunne være jagtet selvom de andre politimænd aldrig havde set hans ansigt særlig længe før de døde

"okay... Vi er nød til at finde et navn til vores organisition, for det må vi vel kalde det, fra nu af er vi jagtede til vi enten vinder eller ryger direkte i helvede, så kan vi lige så godt få et navn, så vi kan genkendes og skræmme livet af dem!" Grinede Ami, og tænkte sig lidt om, han kunne ikke rigtigt finde på noget.

Han åbnede igen øjnene og så over på Ami "spøgelset og vampyren, det må jeg nok sige" sagde han skævt smilende og nikkede "jeg kan ikke finde på noget, jeg er elendig til organisation navne" tilføjede han derefter roligt og så lidt på væggene omkring dem

"Vi er jo nogen kloakrotter kan man kalde os, så hvorfor ikke kalde os det?" spurgte Ami efter at have tænkt sig lidt om. Ami rettede sig "Eller vi er ikke, jeg er en kloakrotte, men jeg kan sagtens lære dig at finde rundt hernede." sagde Ami, Ami havde ikke lagt mærke til at Craig selv tideligere havde haft fundet rundt hernede, han troede bare Craig havde fulgt efter ham.

"så ville de, hvis de fandt ud af navnet, vide hvor vi angriber fra" sagde han stille og så igen på Ami "ville det ikke bare være lettere at lytte med i deres radioer og høre hvad de kalder os og derved stjæler navnet?" spurgte han roligt og lagde hovedet let på skrå

"Det var smart.." sagde Ami og havde entenligt ikke tænkt over de ville lede efter dem i kloakerne, men Ami var jo heller ikke vant til kloakkrig, Ami gik ud i selve bunkeren og kom tilbage efter noget tid med nogen forskellige radio'er og nogen forskellige radiodele, og begyndte at samle og skille de gamle radio'er og endte med at sidde med en hjemmelavet radio, som kunne køre ind på militærets og politiets kanaler, uden at blive blokeret. "Sådan." sagde Ami, der var ikke rigtigt andet end at alle vogne skulle til fængslet, de havde mistet 30 politifolk og 18 militærmænd og af fangerne var 128 døde, men fangerne var drevet tilbage til en af blokkene i fængslet der var halvt oversvømmet, så man regnede med fangerne snart ville overgive sig. Ami så ud til at tænke sig meget godt om.

"Tjah, det var smart med oversvømmelsen at den måske ville smadre hele fængslet, men tror du ikke vi skulle have sat bomben til 4-5 timer istedet så vi også kunne lade fangerne slippe væk derfra?" spurgte han roligt og tænkte på det massive blodbad der måtte være, hans øjne blev rimeligt røde og han smilte skævt da han udemærket vidste de var blevet røde

"Nej, for vis fangerne går i panik, så ender de med at gå amok og kæmpe for deres liv, og en mand der kæmper for sit liv er bedre end 10 mand der kæmper for penge, og politiet og militæret vil trække sig vis de ser at de går totalt amok... Så vi skal ikke frygte noget, bare rolig." sagde Ami og ikke lang tid efter han havde sagt det lød der et, 'fangerne er brudt ud, vi skal bruge en helikopter til at få swat folkene ud igen...!'. Ami smilede til Craig, Ami havde haft ret. "Hvad hedder du forresten?, jeg hedder Ami." sagde Ami og tænkte de jo ikke engang kendte hinandens navne.

"det ved jeg, det fortalte du mig da vi stadig var i parken" sagde han roligt og nikkede til Ami "og jeg fortalte dig mit" tilføjede han roligt "kan du ikke huske det?" spurgte han stille og hævede et øjenbryn

"Næh... Jeg kan ikke huske særligt meget når jeg får mine sindsyge øjeblikke, men jeg ved da at du var så flink at hente mine sko til mig, da jeg gik i panik." sagde Ami og smilede skævt, og kløede sig panisk i håret men han tænkte sig lidt om og udbrød "Du sagde du hed Graig ikke Craig ikk'?" Ami byttede om på det men han fortalte det som han troede han huskede det.

"omvendt" sagde han stille og nikkede roligt med et skævt smil over sin tidligere handling. Han lagde roligt våbenet på gulvet, trak sin kappe af og det samme med tasken som han roligt lagde ved siden af våbenet for at tage kappen på igen og sætte sig roligt ved siden af

Ami lagde våbenet og noget ammunation ved siden af en seng, og gjorde det samme med sit eget, men granaterne lagde han ind ved siden af i en taskerne, og kom så tilbage "Vi skal jo nok ikke lige have dem liggende, de er over 60 år gamle, og kan gå af hvornår det skal være, jeg ville jo nok overleve det uden en skramme, men du ville kun komme ud af det i noget der ligner... En milliard stykker." sagde Ami med et smil.

"nah, der er jo den ting at hvis den ikke rammer mig ordentligt kan jeg sagtens nå at få den stoppet og heale mig selv, men ondt ville det gøre" sagde han roligt og nikkede idet han så ned på sin ene arm men derefter væk igen

Ami kiggede også på Craigs arm fordi Craig kiggede på den og sagde jokende "Kan du da stoppe tiden eller sådan noget?" Ami smålo over hans lille joke, han var overhovedet ikke seriøs med den, for han vidste ikke hvad Craig kunne, men mange vidste hvad Ami kunne, vidste de hvad Medussa kunne vidste de stort set hvad Ami kunne, det var meget nemt, entenligt.

"ja" svarede han stille og nikkede "det kan jeg" tilføjede han roligt og så igen på sin arm for derefter at se på Ami igen med et seriøst blik "jeg bruger det bare ikke særligt ofte" afsluttede han stille og sukkede roligt

"Er du seriøs?" spurgte Ami "Det giver jo os en kæmpe fordel!, kan du stoppe tiden f.eks på et par stykker af gangen, mens vi andre kan fortsætte vores bevægelser osv.? for så har vi jo, allerede vundet vil jeg gerne sige... Vi kunne dræbe enhver på den måde, og de ville ikke nå at reagere!" smålo Ami.

"sagtens" sagde han stille
"men jeg kan kun bruge det 6 gange på en dag og en gang varer i 30 min. medmindre jeg stopper den selv selvfølgelig" sagde han roligt og nikkede "plus at jeg skal have noget blod med det samme efter hver gang og det har jeg goodt styr på" sagde han roligt og foldede roligt sin kappe ud i begge sider og afslørede mindst 4 glas fyldt op med blod i hver inderlomme og der var 4, men der var derimod nogle tomme flasker i de andre

"Hmmm blod får vi vist ikke problemer med at skaffe" grinede Ami højt og hentydede til alle dem de havde slået ihjel den dag, de kunne vis de havde gevet sig tid til det jo have fået mange mange liter blod, til ham, så det var jo intet problem, de skulle bare lige huske at bortføre nogen folk engang imellem så var blod intet problem.

Han fniste lidt "300 års blod bank ting" sagde han stille "står hjemme i et hemmeligt rum" sagde han fnisende "Der er nok ca. 38 tusinde fyldte flasker" sagde han skævt smilende men stolt over at han havde fået samlet så meget

//skal afsted til min efterskole nu, så jeg er ikke sikker på om jeg kan komme på senere i dag. C'ya ^^'//