Tåge-Jake=Privat

”Mhm.. Ja, så kunne du jo blive tjener eller sådan noget, det er let nok” sagde hun med et smil, og betragtede ham let. Et svagt smil bredte sig hen over hende læber igen, ”Ja, det kan vi vel godt! Hvor vil du hen? Mhmm.. Fest eller café eller noget helt andet?” spurgte hun med et smil. Hun bed sig kort i underlæben. Hun blev nød til at sige at hun var vampyr. ”Jake, jeg siger det lige ud og du må ikke blive bange okay? Jeg er en vampyr, men jeg lover at jeg ikke er farlig, det er derfor jeg har dem her” sagde hun og blottede hendes spidse hugtænder inden hun let lukkede munden igen.
”Jeg syndes bare du skulle vide det så du ikke skulle tro at jeg løj for dig, undskyld” sagde hun så og bed sig kort i underlæben. Hun bed sig kort i underlæben. Hun sukkede blidt, og kiggede så på ham med et undskyldende blik. Hun bed sig kort i underlæben, igen inden hun let smilte.
”Nååår.. Hvor skulle vi tage hen?” spurgte hun smilede. Hun bed sig let i underlæben, inden hun kort fugtede hendes læber. Hun lod let hendes hånd glide gennem hendes hår. Hun håbede lidt på at han valgte fest eller sådan noget, for hun var glad lige nu. Hun smilede let til ham, og kørte blidt igen en hånd gennem håret. Dog rødmede hun let i kinderne. Hun smilede kort igen, hvad skulle hun ellers lige sige nu? Men det kom vel hen af vejen, De skulle jo ud et eller andet sted, og der fandt de vel nok et eller andet at snakke om.
//Har lige mistet krea! x3

Jake smilede lidt af hendes nye forslag om, at han bare kunne blive tjener. Ja, det var vel en mulighed. Det måtte han undersøge nærmere i morgen. Eller en anden dag hvor han havde tid. Lige nu ville han være sammen med Cathy. Hans smil forsvandt dog lynhurtigt, da hendes næste ord lød, og han nåede slet ikke at svare på dét med, om hvor de skulle tage hen. Det kunne ikke være sandt! Hans blik flakkede straks hen på hendes sylespidse hjørnetænder, og han kunne mærke, hvordan de fine, små hår i nakken rejste sig. Hvad? Fandtes der vampyrer? Han glippede forundret med øjnene og havde helt tabt mælet. Måske var den her by alligevel ikke så almindelig. Den var ... ja, den var i hvert fald langt fra dét, han havde forventet, at den ville være. Han var allerede blevet fuldstændig paf og ude af den, da han havde fået at vide, at der rent faktisk levede engle. Og han havde selv set en vaskeægte dødsengel. Men nu, nu sad der en vampyr lige foran ham og prøvede at bilde ham ind, at hun ikke var farlig. Havde hun set sig selv i et spejl for nylig? Hun havde jo dræbertænder! Ud fra de gyserfilm han havde set med vampyrer, og historierne han havde læst med dem, var de ikke just blevet beskrevet som ufarlige. Han sank en klump, der havde valgt at sætte sig fast i hans hals, inden han slog sin ene hånd op foran halsen og rykkede så langt væk fra hende i sofaen som mulig. Var det her en drøm eller virkelighed? "D-du er en v-vampyr?"

Cathys smil forsvandt hurtigt. ”Du må ikke være bange jeg drikker ikke menneske blod, jeg drikker kun fra dyr selvom jeg ikke er glad for, det. Hun kravlede hen ved siden af ham, og lod blidt hendes fingre berøre hans hud. ”Det er derfor jeg er isende kold, og har en hvid hud, men du må ikke være bange for mig, jeg er hamløs, så længe mine øjne ikke er røde” hviskede hun blidt. Hun fjernede blidt hendes fingre, fra hans kind. ”Jeg ved det er skræmmende men jeg ville aldrig nogen sinde gøre dig fortræd som de gjorde mig” hviskede hun blidt og hentydede til dem som der var skyld i at hun blev forvandlet. De var dog mennesker som hun havde været, men det var dem som der fik den vampyr til at bide hende. Hun lod let hende blik hvile på ham. ”Du må ikke være bange for mig” hviskede hun mens hun fik tåre i øjnene. Hun hadede nemlig når folk ikke kunne lid tanken om en vampyr. Hun var jo næsten helt harmløs da hun ikke havde kræfter som magi, nej det var mere, sådan superstyrke og hurtighed. Hun lukkede blidt munden og kravlede tilbage lidt væk fra ham, inden hun let krøb sig sammen. Hun rystede næsten, fordi hun tænkte på hvorfor fanden hun fortalte ham det.. *flot Cathy* tænkte hun opgivende til sig selv. Hun bed sig kort i underlæben, og lukkede blidt øjnene. Da hun lagde armene omkrig hendes ben.

Det gippede svagt i ham, da hun rørte ved ham, hvilket langt fra fik ham til at slappe mere af. Han fjernede dog langsomt sin hånd, hvorefter han flyttede sit blik fra hende og rettede det ned mod gulvet i stedet for. Hans pludselige frygt for hende blev heller ikke særlig meget bedre, efter hendes næste ord var kommet ud af hendes mund. Hun sagde, hun ikke var farlig, - ikke så længe hun ikke havde røde øjne. Skulle dét være beroligende? Hvordan kunne han vide, at hun var helt ufarlig? At hun ikke bare lige pludselig fik røde øjne og blev forvandlet til et uhyre? Det rædselsslagne udtryk han havde fået i øjnene forsvandt lynhurtigt, netop som et par tårer hobede sig op i hendes øjne og gjorde dem våde. Åh nej, nu havde han fået hende til at græde! Super Jake, virkelig flot! Selvom han stadigvæk ikke var specielt tryg ved hende, måtte han prøve at ignorerer det faktum, at hun var en vampyr. Han ville ikke bedømme nogle. Ikke en gang selvom de var ... blodsugere. Han rykkede lidt tættere på hende og løftede en smule tøvende sin ene hånd, som han kort efter lagde på hendes ene ben. "Jeg ... tror på dig, Cathy." Han lagde sit hovedet en anelse på skrå og nikkede efterfølgende for at bekræfte det. "Så ... hvis du siger, at du ikke er farlig ... så tror jeg dig ...."

Cathy slog let hendes blik op på ham da han rørte hendes ben, det fik let hendes forsigtige smil frem, ”Lover du det? Og jeg lover dig noget, at du aldrig vil opleve mig med røde øjne, som betyder tørstig” hviskede hun. Hun lod let hendes hånd, berøre hans ansigt. ”Jeg ved du er bange men det skal du ikke være, jeg har også været menneske som dig” hviskede hun blidt. Hun havde jo været menneske, og endda, i femten seksten år. Og hun elskede at være et menneske. Hun smilede forsigtigt til ham, og fjernede blidt hendes hånd, og lagde den på sofaen ved siden af hende. Hun bed sig kort i underlæben.
Hun kiggede på ham med hendes smukke brune øjne som der let skinnede. Hun lukkede kort øjnene, da lyset ramte hendes øjne helt. Hun smilede blidt til ham, inden hun let slap grebet om sine ben og tog om ham i et kram. Hendes kulde berørte hans hud, da hun let lagde armene om ham og krammede ham. Han var vel en rigtig ven, for hende. Og en af de eneste hun havde, men Todd, snakkede hun vel også godt sammen med. Ja, det gjorde hun vel. Kort tid efter slap hun hendes greb rundt om ham, og rødmede let i kinderne.

Jake trak sin hånd til sig, inden han bestemt nikkede med hovedet til svar. Selvfølgelig lovede han det, - og han holdt altid, hvad han lovede. Eller næsten da, hvis man lige så bort fra, at han ikke var i skole i dag, som han ellers havde lovet sine forældre, at han ville. Det var også noget andet, mente han. Når det var ens forældre, der var indblandet. Han gøs lidt, da hun lagde hendes arme om ham; hun var bogstavelig talt lige så kold som en isterning. Alligevel vendte han sin ene mundvig op ad i et skævt smil og gengældte venskabeligt hendes kram. Faktisk var det en rar kulde. Den var med til at nedkøle ham lidt. Han løsnede ligeledes sit tag om hende og trak armene til sig, efter hun selv havde gjort det. "Nåh men ... skulle vi tage et eller andet sted hen?" spurgte han med et kækt smil og hovedet lagt på sned. Han havde bare valgt at skubbe alt det vampyrhalløj til side. Det gad han ikke tænke mere på. Det kunne jo være ligemeget, om hun var vampyr eller ej? Men han måtte indrømme, at det var en smule ... flippet, hvis det var det korrekte udtryk for det. Han havde faktisk tonsvis af spørgsmål, som han gerne ville stille hende angående det at være vampyr, men han lod være og holdt alle spørgsmålene inde i sig, da han ikke bare ville begynde at bombadere hende med halvdumme spørgsmål.

//logger nu svare imorgen x3

Cathy mærkede hans arme som der lige så blev lagt om hende. Hun smilede til ham, og kiggede bldt på ham. ”Æhmm.. Jo, hvor skulle vi tage hen??” spurgte hun blidt, og lod let hendes fingre køre gennem hendes brune hår, ”Mhmm.. Vi kan tage et eller andet sted hen som der er gang i eller et hvor der er mindre befolket?” tilføjede hun let, og lagde blidt hendes hænder, på sofaen. Hun lod let hendes blik hvile kort på ham, inden hun forsigtigt smilede. Hun fjernede så hendes blik, og fugtede let hendes læber, med tungespidsen. Hun smilede kort, og lod let hendes fingre pille ved en af de lange brune hår totter. Hun smilede blidt og lod let hendes fingre igen, lege med hendes lange hårtot? ”Du bestemmer hvor vi tager hen, har ikke været helt så mange steder endnu, så?” sagde hun med et lille smil. Hun lod let hendes fingre slippe hårtotten, for ikke bare at sidde, og vikle hendes fingre omkring den. Hun bed sig kort i underlæben. Hun sukkede blidt, inden hun let pustede til en hår tot, som der let generede hendes syn. Hun fik let let til at flytte sig væk fra hendes øjne, og bed sig så kort i underlæben. ”Vi kan også tage ud og finde job til dig” sagde hun med et smil, og lod let hendes øje studere hans ansigt. Det fik hende let til at rødme, men også et svagt smil til at komme frem.

Jake trak let på skuldrene og smilede kort til hende, før han tænksomt slog sit blik op imod loftet, som om at han kunne finde en idé deroppe. Hvilket han selvfølgelig ikke kunne. "Det ved jeg altså ikke. Jeg har heller ikke været særlig mange steder endnu," svarede han med endnu et skuldertræk og skævede derefter lidt til hende. Det havde faktisk også bare været helt tilfældigt, at det var lykkedes ham at finde vej ned til havnen. Til hendes foreslog rystede han på hovedet. "Nej, jeg gider ikke til at finde et arbejde lige nu," svarede han og rynkede svagt på næsen, før han rejste sig op fra sofaen og tog fat i hendes ene hånd. "Men hvis du heller ikke kender byen så godt ... så kunne vi måske gå ud og se på den sammen?" Han sendte hende et sødt smil, hvornæst han lagde sit hovede lidt på skrå og prøvede at hive hende op at stå. Lidt efter slap han dog hendes hånd, da en tanke slog ham. "Men ... Cathy ... hvis du er en vampyr ... kan du så ikke tåle solskin?" Han så spørgende på hende, før han kiggede ud af et af vinduerne i stuen. Solen var ganske vist ikke rigtig brudt frem endnu, men der gik nok ikke meget lang tid, før den gjorde.

Cathy smilede blidt til ham, ”Nåårh.. Så må du søge en anden dag” sagde hun med et smil. Hun mærkede hvordan hans hånd, tog let fat om hendes og hev hende op og stå. Hun smilede svagt til ham, da hun stod ved siden af ham, ”Jo, det kan vi godt, men så skal jeg lige have en jakke på denne her gang” sagde hun med et smil, og kiggede blidt på ham. Hun sukkede svagt, og smilede blidt til ham. Hun mærkede hvordan han let slap hendes hånd, og hun lod let sin egen falde ned af siden. ”Det er en af mine specielle ting, som jeg kan, men jeg ser ikke nær såø godt, i solen, men det gør ikke noget,” sagde hun og smilede blidt til ham. Hun bed sig dernæst i underlæben. Hun smilede blidt, og fugtede let hendes læber. Hun tog let hans hånd, og hev ham med ud i gangen, ”Kom så vi skal ud og se byens mange steder” sagde hun og smilede blidt til ham. Hun bed sig kort i underlæben, inden hun let lod hendes fingre lege med en hår tot igen,da hun let smuttede i hendes Converse, dog havde hun sluppet hans hånd. Hun bed sig let i underlæben, og kiggede så blidt på ham.. Hun trak let i hendes sorte jakke, som der bare var en ganske almindelig en. Hun smilede til ham.

Jake nikkede og gengældte efterfølgende hendes smil. "Ja ... er det sjovt at være tjener?" Han lagde hovedet en lille smule på skrå til den ene side, så noget af hans pandehår automatisk faldt til side og ikke længere hang helt så meget i vejen nede foran hans brungrønne øjne. "Det var da godt. Jeg tror ikke, at jeg ville kunne overleve, hvis jeg aldrig måtte komme ud i solen igen ... kan du andre ting? Altså ... som mennesker ikke kan?" spurgte han med en nysgerrig undertone og fulgte så frivilligt med ud i gangen, da hun trak afsted med ham efter først at have taget hans hånd i hendes. Derpå bukkede han sig en smule ned og rettede lidt på sine sko's snørrebånd, før han derefter tog dem på. De havde før i tiden været hvide, men det var de ikke rigtig mere, - faktisk var de næsten helt sorte, fordi de var blevet overskrevet med sort tusch. Det eneste der stadigvæk havde den oprinelige farve, var hans lilla- og sortternde snørrebånd. "Så er jeg også klar ..." mumlede han med et skævt smil og rettede sig helt op igen, inden han tog et skridt hen imod døren, åbnede den og slog ud med den ene arm. "Damerne først," sagde han med den mest formelle og galante stemme, han kunne frembringe og sendte hende et lille smil.

Cathy smilede blidt, ”Ja, det er okay, man møder nogle gange nogle charmene drenge” sagde hun med en drilsk tone. Hun smilede blidt til ham, ”Æhmm.. Ja, men jeg kender kun til få ting a em, det er jo kun et år siden jeg blev forvandlet, men jeg kan løbe enormt hurtigt, og en fysik stræk, meget stærkere end man normalt er” sagde hun med et lille smil. Hun bed sig kort i underlæben, og trippede let ud af døren, ”Jamen jeg er ikke en dame endnu” sagde hun med et drilsk grin, og stoppede let hendes hænder i lommerne. Hun smilede kort tid efter igen efter han var gået ud. ”Men det med evnerne, tror jeg at jeg har en eller anden form for magi” sagde hun med et lille smil. ”Men så er spørgsmålet hvad det er” sagde hun med et smil. Hun prikkede blidt til ham, med et smil eftersom hun begyndte at gå. ”Hvor skal vi for resten gå hen?” spurgte hun med et smil. Hun bed sig let i underlæben, mens hun svagt smilede til ham. ”Hvis ikke du har en idé skal vi så ikke abre se hvor vi ender?” spurgte hun blidt. ”Har du så mødt nogle mennesker som der virker interessante? ” spurgte hun med et lavmeldt grin. Hun smilede blidt til ham, inden hun let fugtede hendes læber. Hun bed sig igen kort og uskyldigt i underlæben, iog smilede derefter til ham.

Jake slog sit blik ned imod gulvet og rødmede lidt, da hun nævnte det med drengene. Et dæmpet grin undslip derefter hans læber, efter han atter havde rettet sit blik op ad og lukkede forsvarligt døren bag sig. Han lyttede med stor interesse til det, hun fortalte ham og nikkede på de rigtige tidspunkter i stedet for at komme med et hav af okay'er. "Du for det hele til at lyde så spændende ... jeg ville næsten selv ønske, at jeg var en vampyr. Er det ikke sjovt at have sådan nogle overnaturlige kræfter?" Han forsøgte selv at spænde sin ene arm, eftersom hun havde nævnt det med, at hun var blevet meget mere fysisk stærk. Det kunne han i hvert fald ikke prale af. Han var nok den svageste, han kendte. Derfor var idræt også et af de fag, som han ikke var helt så glad for. Hans smil voksede en smule, da hun begyndte at gå, og han fulgte automatisk med hende. Han bed sig tænkende i underlæben til hendes spørgsmål om, hvor de skulle gå hen, men nåede ikke at svare, før hun tilføjede noget mere. "Jo, lad os det. Bare vi ikke fare vild," svarede han med et kort grin og trak dernæst skuldrene op over ørerne, hvornæst han sendte hende et lille, skævt smil. Ved hendes næste spørgsmål mærkede han igen varmen stige en anelse i kinderne og vendte sit ansigt væk fra hende, så hun ikke kunne se den rødmen, der havde bredt sig på hans kinder. "Mmh," mumlede han blot til svar uden rigtig at sige mere om det eller komme med nogle navne.

Cathy grinte let da hun lagde mærke til hans rødmen, ”Nuurh.. Er du også til drenge siden du rødmer??” spurgte hun let. Hun syndes ikke der var noget forkert i det. Man skulle jo bare være til det som man selv kunne lide. Og i hendes tilfælde drenge. Hun smilede til ham. ”Aldrig! Nogensinde ønsk dig at blive andet end menneske! Jeg ville ønske at jeg stadig var et menneske, ” sagde hun stille, og bed sig kort i underlæben. ”Jo, på nogle områder men andre ikke” mumlede hun og bed sig kort i underlæben. Hun grinte svagt og dæmpet da han prøvede at spænde hans muskler. ”Slappe” hviskede hun drilsk og prikkede ham på over armen. Hun smilede let til ham. ”Hvis vi fare vild skal jeg nok bære dig rundt, hvis altså det bliver sent” sagde hun og smilede let. Hun smilede blidt til ham, og stak hendes hænder ned i lommerne, på jakken. ”Hvordan er det egentlig at være menneske? Husker det ikke så tydeligt, da det var en lidt voldsom forvandling jeg fik” sagde hun og smilede undskyldende over hendes mange spørgsmål. ”Uhh.. Hvem har du mødt, en kæreste eller noget??” spurgte hun drilsk, og smilede blidt og drillede til ham. Hun smilede kort til ham. Hun følte allerede at de var venner tætte venner. Hun kunne bare være sig selv over for ham, selv når hun var i drille humør, som hun var lige nu. ”Navne” tilføjede hun til det med at hun ville have af vide hvem det var. Ja, hun var meget nysgerrig men det lå bare til hende at ville vide alt, hvad der nu var muligt at vide.

Jake bed sig atter en smule forlegent i underlæben, inden han hev lidt op i kraven på hans trøje og gemte halvdelen af sit hovede i den. "Cathyy!" mumlede han med et bebrejdene tonefald, da hendes ord blot fik hans kinder til at blusse endnu mere op, men han kunne dog ikke lade være med at grine lidt. Da varmen i hans kinder igen blev reduceret, slap han sin trøjes krave og trak derefter ned i den. "Hvorfor det? Der er da ikke noget særlig godt ved at være et menneske ... jeg ville sådan ønske, at jeg også kunne et eller andet ud over det normale!" Han vendte sine mundvige op ad i et muntert smil, hvornæst han begravede sine hænder i de forreste bukselommer. "Hvordan det er? Tjoo ..." Han trak sin ene hånd op af lommen igen og kløede sig tænkende på kinden. "Det kan jeg ikke beskrive. Det er vel ... meget ... nerjh, det ved jeg ikke, Cathy!" sukkede han opgivende og grinede. Men da hun så spurgte indtil, hvem det var han havde mødt, stoppede han brat med at grine, og endnu en rødmen kom frem på hans kinder. Hvorfor skulle han også altid være så genert? Han fumlede lidt med sin trøje, hev først en smule op i den, men trak den så ned igen. "Årh, det er ikke nogen ...." svarede han blot med et hemmelighedsfuldt, drømmende smil og forsøgte virke så rolig som muligt, men det var ret svært, eftersom hans hjerte var begyndt at galopere afsted, bare af at tænke på denne ... helt specielle person.

Cathy grinte let og trak let hendes hænder ud af lommerne , ”Nuuurh.. Så kan vi jo kigge på drenge sammen” sagde hun med en drillede tone, og prikkede ham blidt på kinden, hvor han rødmede. ”ikke bebrejd mig jeg er blot kvik” sagde hun med et lille grin, og smilede let til ham, inden hun let klappede ham på skulderen, ”tag det som en mand,” sagde hun med et grin og smilede til ham. Hun lo let hendes arme hænge nede af siderne. ”Øv, jeg ville ellers gerne vide hvor dejligt det var at være et menneske” sagde hun med et grin. Hun smilede til ham, og fugtede let hendes læber. Men da hun så hans rødmen dukke frem igen. ”Jamen der er jo nogle ellers kunne jeg da ikke få dig til at rødme, sådan” sagde hun med et smil. ”Mhmm.. Hvem kan det være?, ” spurgte hun tænkende sig selv. Hun bed sig kort i underlæben, ”Mhmm.. Sig det nuuuuh! Jeg vil vide det! Og du skal nok også få af vide hvis jeg har noget kørende med en” sagde hun let og blinkede sødt til ham, inden hun let prikkede til ham..”Du plager min nysgerrighed at du ved det” sagde hun med et grin. Hun smilede blidt og ventede utålmodigt på et svar fra ham. Hun bed sig let i underlæben, og kiggede kort på ham. Hun smilede til ham, og lod let hendes hånd, berøre hans kind. ”Jeg lover jeg ikke siger noget til nogle” sagde hun og smilede blidt til ham. Hun lod let hendes tungespids, fugte hendes læber.

Jake rynkede svagt på næsen, da hun sagde, at han bare skulle 'tage det som en mand'. Til resten hun sagde gjorde han ikke noget. Kun da hun atter bragte det på 'særlige emne' på banen. Den stædige tøs. Hun stoppede åbenbart aldrig. Ikke lige med det samme i hvert fald. Skulle han sige det? Han bed sig tøvende i underlæben og så en smule skeptisk på Cathy. Nahh. Eller måske? Faktisk brændte han lidt efter at fortælle det til nogle. Bare én eller anden, - og det kunne jo lige så godt være hende. Men på den anden side var det også rart bare at tie stille omkring det. At det kun var hans egen lille hemmelighed. Han rodede forvirret rundt i sit hår. Sad uhjælpeligt fast imellem de to beslutninger. Skulle han sige det eller lade være? Hans blik flakkede rundt i omgivelserne, inden et knap hørligt, opgivende suk undslap hans læber. Han stoppede op og greb fat i hendes ene arm. Hev hende helt ind til sig. "Okay, men så må du altså heller ikke sige det til nogle ... eller grine!" sagde han med et lavt toneleje og så alvorligt på hende, før han fjernede noget af hendes hår, så det ikke sad i vejen, da han kort efter lænede sig frem mod hende for at hviske noget i hendes øre. "Han hedder ... Todd ..." hviskede han musestille og trak sig derefter væk fra hende igen. Han gemte hovedet i håndfladerne, efter han først havde trukket ærmerne på sin trøje ned over sine hænder, idet en kraftig rødmen kom til syne på hans kinder.

Cathy smilede blidt til ham, ”Jeg lover at min mund er lukket” sagde hun og nikkede bekræftede da han havde hevet hende helt ind til sig. Hun mærkede hvordan han fjernede hendes pjuskede krøllede hår fra hendes hals, og øre. Og da han let lænte sig ind mod hende, for at hviske det til hende. ”Todd? Er du sammen med Todd? ” spurgte hun og skulle lige til at flække af grin men holdte dog grinet inde. Men da hun nævnte det kom hun til at snakke temmelig højt. Men hun var også kun ved at grine fordi hun kendte Todd. ”Han er en af mine venner” sagde hun med et smil, som der let frem viste hendes sylespidse tænder. Hun smilede til ham, ”Han er også dejlig, altså Todd” sagde hun med et smil.. ”Ikke at du ikke er lige så dejlig” sagde hun med et smil, og gik videre, sammen med ham. Hun kiggede let på ham, ”Uhh.. Er i officielt sammen som et par eller var det bare?” spurgte hun blidt, og strøg blidt hendes hår til side. Hun bed sig let i underlæben, og kiggede blidt på ham. ”Hvor lang tid har i kendt hinanden?” spurgte hun blidt. Hende og Todd, havde fjollet ude i skoven, da de mødte hinanden. Der havde han også kilet hende, fordi hun ikke troede på at han ikke var bange for hende. Hun kom til at smile ved tanken om der han truede hende med at voldtage hende, men fik dårligsamvittighed. Og havde sagt at han ikke mente det. Det var nu gode minder efter hendes egen mening. Hun bed sig diskret i underlæben, og kiggede kort på ham med hendes brune skinnede øjne.

Jake viftede forlegent med sine hænder, da hun bare begyndte at råbe op omkring det. "Shh," tyssede han og nåede faktisk lige at blive lidt irriteret på hende, men han bløede dog hurtigt op i et lille, svagt smil kort efter, idet hun fortalte, at han var en af hendes venner. Kendte hun ham? Han forsøgte ihærdigt at reducere sit smil, men det ville slet ikke lystre ham og blev bare større og større. "Mmm," mumlede han til det næste, hun sagde og nikkede enigt. Nok den dejligste i hele verden. Men det sagde han ikke højt. Han havde næsten fået helt ondt i maven af at tænke på ham, - og det føltes som om, at hans hjerte til hver en tid kunne hoppe ud af hans bryst, så hurtigt bankede det. Da hendes to næste spørgsmål blev bragt op, forsvandt hans smil en smule. Blegnede lidt efter lidt og forduftede til sidst helt og efterlod hans ansigt i ... mindre glade folder. Han undlod med vilje at svare på hendes spørgsmål og havde sat sit tempo en tand ned, efter de igen var begyndt at gå. Nej, de var ikke sammen. Han havde heller ikke kendt ham i mere end en dag. Hvis ikke mindre. Men alligevel ... alligevel kunne han slet ikke lade være med at tænke på ham. Og han havde flere gange taget sig selv i at stå og smile for sig selv blot på grund af ham. Det var også ham, der havde bevist for ham, at engle fandtes, efter Jake selv havde fortalt, hvor meget han elskede dem. Der var nærmest ikke andet end tegninger af engle i hans tegneblok. "Jeg gider ikke snakke om det ..." fik han mumlet, meget utydeligt, så det var slet ikke sikkert, at hun overhovedet kunne høre det. Han vendte sit blik ned mod jorden og sparkede til en lille sten, der straks farede hen langs vejen og faldt ned igennem en af revnerne i en rist.

Cathy smilede blidt, ”Undskyld er bare så begejstret! Har aldrig selv haft noget kørende med nogle eller sådan noget” hviskede hun og rødmede let, det var lidt pinligt at hun aldrig nogen sinde havde kysset nogle eller noget i den stil. Hun bed sig uskyldigt i underlæben. Hun smilede let til, ham. ”Undskyld, jeg snakker så højt” hviskede hun blidt. Hun smilede til ham, og lod let hendes fingre glide gennem hendes brun krøllede hår. Hun smilede uskyldigt til ham og kiggede let på ham, og smilede ”Du er så forelsket at du drømmer lige nu” sagde hun med et smil, og grinte kært. Hun bed sig let i underlæben, og fugtede let hendes læber med tunge spidsen. Hun gabte blidt og kiggede så let på ham. Hun smilede til ham og gned sig kort i øjet. De kom ud på vejen og de trissede hen af den lange vej. Hun smilede kort, og fugtede igen let hendes læber. Hun sukkede svagt og kiggede så op på ham. han så glad ud lykkelig på en måde. Hun smilede let for sig selv, mens hun tænkte på alt mellem himmel og jord. Hun bed sig let i underlæben, igen mens hun slog blikket ned i jorden. Hun fuglte blot stigen, ned af vejen. Før hun let kiggede op. Der var ikke et øje andet end dem. Hun sukkede svagt inden hun igen slog blikket ned i jorden, som hun let studerede. Den var dog ikke så spændende , men den var okay. Hun lukkede kort øjnene, da hun gik, men det skulle hun aldrig have gjort. Hun væltede over et kantsten, og lanede med hovedet i astfaldten. ”Av for fanden” mumlede hun og tog sig let til ansigtigt som der let havde fået en masse skrammer, og en smule næseblod. Det kunne hun tydeligt dufte. Hun lod let hendes finger glide hen over hendes læbe hvor blodet løb. Hun tørte det let af, og lukkede kort øjnene, af smerte. Det var ikke blot skrammerne, nej det var også blodet som der gjorde hende dårlig. Hun åbnede hurtigt øjnene, og satte let hænderne, i jorden.

Jake skævede lidt til hende og fandt et lille smil frem, efter de første ord havde forladt hendes mund. Det havde han heller ikke selv ... før han havde mødt Todd altså, - og aldrig, ALDRIG havde han forestillet sig at noget kunne føles så godt. Især de der sommerfugle han fik i maven hver gang, han tænkte på ham. Dem kunne han godt lide. Det kildede, når de først havde fuldt hans mave og flagrede vildt rundt derinde. Han skulede olmt til hende, men kunne dog ikke lade være med at smile lidt ved det tredje, hun sagde. "Jeg drømmer da ikke ..." mumlede han protesterende, men måtte selv indrømme det. Det gjorde han måske ... sådan lidt. Endnu et smil nåede lige at dukke op på hans blegrøde læber, og han drejede dernæst sit hovede, så hans ansigt blev vendt mod hende, i netop samme nu som hun faldt. Hans øjne spottede det hurtigt og i en lynende fart var han allerede henne ved hende. Satte sig ned på hug og sine håndflader mod jorden. "Av for katten et slemt fald," mumlede han allerførst og kneb øjnene lidt sammen, da hans blik for en kort stund hvilede på hendes blødende næse og hudafskrabninger. Derefter rejste han sig op og rakte en smule tøvende og forsigtigt sin hånd ned til hende. "Kom op at stå, Cathy. Så går vi hjem til dig igen," sagde han med et mildt smil og nikkede efterfølgende for at understrege, at det nok var en god idé. At gå tilbage igen, hjem til hende.

Cathy lod let hendes øje hvile på ham. Hun tog let hans hånd for at komme op og stå. Hun kom op og kiggede blidt på ham, ”Nej, det går nok, vi skulle se byen” mumlede hun undskylede og slap blidt hans hånd, idet hun let hev i ærmet, og lagde det blid op mod hendes næse. Hun tørte blodet væk, og det begyndte at holde op med at bløde. Hun smilede forsigtigt til ham, ”Men hvis nogle spørge væltede jeg ikke ” sagde hun med en drilsk stemme. Hun bed sig kort i underlæben, og smilede let til ham. Hun smilede let til ham. ”Kom lad os gå videre” sagde hun let og begyndte let at gå, sammen med ham. Hun bed sig kort i underlæben, og smilede så let igen. Et svagt suk strejfede let hendes læber igen. ”Æhm.. Tak fordi du hjalp mig op” sagde hun med et lille smil. Hun bed sig kort i underlæben, og sukkede svagt. Hun smilede forsigtigt til ham idet hun let lod hendes fingre glide gennem hendes brune hår. Hun smilede til ham, ”For resten jo, du drømte lige før om du vil tilstå det eller ej” sagde hun med et lille smil. Hun bed sig kort i underlæben, og så på ham. Hun sukkede svagt, og smilede så igen. Hun kiggede let på ham,” Hvis du må kan du flytte ind i dag” sagde hun med et svagt smil, og kiggede op på ham. Hun smilede så let igen, inden en svag rødmen brød frem hen over hendes kinder. Hun kiggede let ned i jorden, inden hun let hørte en bil øre forbi i fuld fart, og man kunne høre musikken spille derinde fra.

Jake trak sin hånd til sig, da hun var kommet op at stå og lagde spørgende sit hovede på skrå. "Er du helt sikker? Vi kan jo altid gøre det en anden dag ... altså se på byen," sagde han med et sagte smil, men trak så bare på skuldrene, idet hun igen begyndte at gå afsted, og han fulgte efter. Hans blik var imellem tiden blev vendt op imod himlen, men blev straks rettet hen på hende, netop som hendes stemme lød. "Det var så lidt ..." svarede han med et reduceret smil, der dog rimelig hurtigt voksede og bredte sig yderligere på hans læber. Han fjernede noget hår, der irriterede hans øjne, med en vant og let håndbevægelse. Derefter prøvede han forgæves at kvæle et grin og puffede blidt til hende ved at støde sin egen overarm op af hendes. "Nej, jeg gjorde ikke!" modsagde han hende stædigt og fik endnu en gang, det der lidt mystiske, drømmende smil frem på læberne. Han flyttede sit blik ned mod jorden og fulgte sine egne fødders bevægelser, før han af ren refleks kiggede hen på hende igen og smilede af det, hun sagde. "Virkelig? Hvor dejligt!" udbrød han begejstret og havde næsten fået julelys i øjnene. "Jeg håber, at jeg må! Så skal jeg bare lige hjem og have pakket nogle ting ... du må gerne komme med, hvis du vil? Så kan jeg også vise dig mit gamle værelse," sagde han og var nu ét stort smil. Han stoppede op, da en bil kom drønende forbi dem på vejen i høj fart. Der blev spillet musik derinde. Det kunne han høre på de dunkende rytmer, der kunne høres fra den, men de forsvandt kort efter, den var kørt forbi. Ham fulgte den med øjnene, indtil den var ude af syne og vendte så blikket mod hende igen, inden han fortsatte med at gå med et muntert smil spillende på munden.

//Logger svare imorgen er helt stresset lige nu! x3