Entet stilhed her i Théâtre.... Misha [privat]

S: Théâtre.
T: Kl. 23:58.
O: Kun hende, ellers mørke og tomme sidepladser.
V: Udenfor er der stille. Stjerneklar nat.

På Théâtre var alt stille. Fra et vindue strålede månens lys, mod et klaver, som lå helt alene ved scenen. Alt her inde føltes ensom. Kl var kun to min til det blev midnat. Pludselig hørtes skridt inde i Théâtre. En rødhåret pige trådte ind i salen, og gik ned ad trapperne. Hun gik ned til klaveret. Et min tilbage, til midnat. Hun var noget hen til klaveret. Hun lagde en hånd på klaveret, og satte sig ned. Hun så på den og lukkede øjnene. Hendes hænder hvilede på klaveret. Her inde var smukt, også selvom det var mørk, var det flot og vidunderligt. En smukt melodi, lyd igennem hver krog i salen. Melodien kom fra klaveret. Det var den rødhåret pige som spillede, lige i midnats tid... Melodien lyd stille og roligt. En vidunderlig klang.

//Sangen. https://www.youtube.com/watch?v=rHS9B-nOUk8 //

Misha gik lidt udenfor døren til Théâtre for at kigge rundt efter indgangen dertil det var hendes første gang hun var her på dette sted på dette tidspunkt mon der var forstillinger nu, eller måske der skete noget helt andet noget måske noget dratisk eller dramatisk. Misha s hår var lyst og krøllet sat fint op med et hvidt kanin hårbånd hun havde altid krøllet hår, havde altid sin røde lange silke kjole på og altid de røde ballerina sko på med flad hæl. Hun gik lidt rundt og fandt så endelig indgangen til Théâtre hun gik derind og så sig omkring hun fandt stedet meget tilpassende og meget smukt, de røde gardiner man kunne trække for scenen et klaver oppe på scenen, og en masse sæder, hvor man kunne sidde og nyde hele forstillingen. Misha lugtede nogen i rummet hun gik lidt ned ad de få trappetrin de rvar mellem sæderne og hen mod scenen hun havde set en pige ved det med rødt hår oppe fra øverst trin på trappen, hvad mon hun lavede deroppe, og hvorfor var der et stille ekko herinde. Misha gik videre hun stod nu ved kanten af scenen og kiggede på pigen hun vidste ikke om hun havde set hende eller hvad eller hvem hun var.

Hun smilede lykkelig og tonerne blev mere og mere blide. Det var som om denne scene hun nu stod i, omfavnede hende og klaveret. Det var en dejlig følelse, men også en følelse af at nogen betragte hende. Gad vide hvad personen syntes om melodien..? En bris ramte hende, mærkelig nok.. De var jo indefor. En pige, med krøller, sødt. Pigen drejede hoved og så på den fremmede pige. Da hun var færdig med at spille rejste hun sig op og bukkede for pigen "Nihoa.. Eller rettere sagt Godaften. Hyggeligt at møde dig her. I denne tid" sagde hun i en venlig tone.

Misha smillede tilbage da hun så pigen smillede hun bukkede selv lidt meget høfligt og elegant mens hun tog fat i to ender af den røde kjole"Godaften hvad laver de her ved klaveret og på dette sted på dette tidspunkt jeg troede der var lukket"sagde hun undren og med et kig rundt hun gik så op på scenen hen mod klavert og satte sig ned mens hun lod fingerspidserne stryge forbi tangenterne"Jeg har ku spille før og kan det nok stadig jeg elsker blide melodier, og smukke toner"sagde hun og drømte sig lidt hen i hendes egen lilel fantasi verden, hvor hun sad på en grøn blomstermark med smukke farvrige blomster rundt om med et sort smukt klaver med en rød rose stående på, og tre sterinlys i tre smukke farve rød, gul og blå.Misha elskede at leve sig ind i den fantasi den var dejig og hun kunne få den til at ligne og forstille sig hvad det skulle være.

Hun smilede og nikkede lidt. Hun så mod en mørk krog. En sort pind kunnes se *Blev der..* tænkte hun og så på pigen, som satte sig ved siden af. "Mit navn er forresten Ting chan.. Hvad er dit..?" spurgte hun og smilede kært. Hun elskede også klaver, hun kunne spille nogle par stykker "Kan du spille..? En melodi eller en sang" spurgte hun mildt og havde hoved på skrå, hun var faktisk nusgerrig om hun kunne.

Misha kiggede hen på hende med et lille tænkende udtryk af det hun sagde"Mig jeg kan spille meget flest smukke melodier og en enkel sang tror jeg, og tillad mig at sige at mit navn er Misha en ære at møde dem"sagde hun højfligt og nejede elegant overfor hende hun havde så blevet nød til at rejse sig lidt hun kiggede lidt rundt hun følte at de rvar et eller andet uhyggeligt overrummet og denne scnene. Misha tænkte lidt*ah ha jeg ved det jeg kan føle det det er sikkert en faldlæm eller noget mere farligt eller måske noget mystisk*tænkte hun lidt med en finger ved hendes øverste læbe så kiggede hun hen på Ting chan"Ting-san jeg tror at der er noget farligt her ved Théâtre og midt på denne aften der kan let være mange skjulte vampyre rundt udenfor som vneter på øjeblikket hvor vi to er mest svagest men jeg tror også der er andre væsner.Jeg har hørt rygter om stedet"sagde hun så og kunne ikke lig hendes tanker om hvad der kunne være årsagen til at folk forsvandt fra scenen under en forstilling og efter en.

Hun smilede "Sødt navn. Misha" sagde hun hjerteligt og så hen mod krogen, hun virkede så lidt på den enden hun vente sin blik mod Misha "Siger du der er vampyr her. Ej hvor dejlig, jeg har også bare slappet af. Det er længe siden jeg har slåset" sagde hun og strakte sig lidt. Hun så mod klaveret og lukkede lågen til tagenterne "Hør. Bare rolig, de væsner for en chok når de opdaget hvor søde og nuttede vi er. De vil sikkert lade os være i fred" sagd ehun muntre og lo lidt. Men inde i hende var hun opsat efter en farlig væsen *Kom så kom så, vis jer. Jeg vil gerne lege med jer* tænkte hun barneglad

//skal cykle ^^ sees sener måske ;D//

Misha grinte lidt og nikkede så til det hun spurget om at de rvar vampyre her hun kunne føle det og mærke det"ja Ting-san det tror jeg at der er måske vil de noget med os men ja vi er nuttede men vi er også stærke vi kan klare dem tror jeg"sagde hun lidt usikker hvad nu hvis de var i overtal de var jo kun to hende og Ting chan men de kunne måske være fem eller fire eller voer de to tal. Misha satte sig på kanten af scenen emns hun kiggede på Ting chan"Hvad kan din le enlig den ser meget stærk ud og du er et væsen er du ikke"spurgte hun efter lidt tænketid for sig selv hun havde enlig gættet det lidt da hun så hendes læ den skinnede smukt og havde sikkert udrydet mange ting og monstre, væsner. Hun lod hænderne være foldet sammen på sit skød mens hun kiggede lidt ned på trægulvet*faldlæmme*tænkte hun efter

//Det da helt iroden^.^ vi skrives //

Hun så forbløffende på Misha... "hvordan kan du.. vide at det var en le..? Den ligger der og er gemt i mørke" udbrød hun og så på den i krogen. Pludselig beværget den sig og svævede hen til Ting. Hun greb den med den ene hånd og nussede den lidt ved den anden imens hun så på Misha "Du er da en engel ik..? Siden du kunne fornemme min le. Vi demoner er jo det modsatte er jer" sagde hun og smilede kært. Hun svang sit le og en lyn skød lige mod Misha, men ramte kun ved siden af. For lige foran hende var der en væsen som faldt sammen "Upsi.. Jeg ramte hvis dig i hoved" sagde hun undskyldne og trippede hen til Misha og betragte dette væsen.

Misha kiggede på hende da hun spurgte til hendes le hun tænkte enlig selv lidt over det hvordan kunne hun enlig det"Jeg er en engel på en underlig måde ja..Men er jo også en vmapyr men som engel så kan jeg mærke din le i mørket små væsner ligesom dette du har slået til bevidstheden ser dte ud til"sagde hun og gik stille hen mod væsnet der lå ned på jorden hun ville ikke bukke sig ned for man kunne aldrig vide hvornår dette væsen ville vågne og måske gøre rædsel i rummet"Der er fler, og godt kalret Ting-san de er meget god til det med teknikker og kampe så og nok også ser det ud til der kommer hurtigt fler jeg kan mærke det kan de ikke også "spurgte hun lidt med et lille smil på den øverste læbe Misha havde enlig ikke rigtig noget våben udover hendes tænder og styrke og for ikke at glemme hendes hvide vinger de var så bare ikke fremme på ryggen endnu.

Hun nikkede eftertænktsom "Smukt.. Evne" mumlede hun for sig selv og så på væsnet. "Tilgiv mig, det skulle ikke gøre ondt, min le har bare det, med at slå hårdt" lo hun og betragte væsnet "Kom, jeg tror vi skal ud.. Ud i det blå ik" sagde hun og fnisede over hendes joke. Faktisk mente hun ud herfra..! I en fart. Hun trippede og sprang hvert trin på trappen. Hun så lidt på Misha og smilede "Misha chan. Sikke dog en nydelig kjole du har på.. Må indrømme den er fantastisk flot" sagde hun og smilede kært, imens hun puffede til hendes le for sjovt. En lilla skær kunne ses, men forsvandt.

Misha kiggede på Ting chan mens hun fik et smil frem"Mange tak din kjole er også meget flot
ting chan jeg kan godt lig farven lidt luft kunne vi godt trænge til"sagde hun og nikkede mens hun kiggede lidt ned på gulvet og lidt på hende hendes øjne avr smukke og navnet var også megte smukt Tung chan det navn glemte hun aldrig og ville heller ikke glemme. Misha kiggede rundt mens hun lugtede lidt efter"Tror der kommer fler"spurgte hun undren med blikket lidt hængene fra oppe og nede.

Hun smilede og pludselig var leen henne mod Misha og lænede sig lidt mod hende. Hun sukkede "Altså, Misha kan da godt klare dig selv.. Så lad nu være med at være som en vagt hund" hun lo lidt og sparkede til væsnet som stod foran dem. "Misha, puf den væk, hvis leen bliver for uhm hvordan skla man sige det, for tæt på dig" sagde Ting chan til misha

Misha kiggede på leen der pludselig var henne ved hende hun havde ikke set den komme"Wow hvor kom den fra jeg så den først nu men med glæde det skal jeg huske på Ting-san jeg tror ikke det bliver et problem med leen den ser stærk ud meget fin og skinnende"sagde hun helt beundrende til den som om den kunne tale og høre hende hun vidste ikke så meget om leer eller hvad de kunne gøre hun havde forstillet sig en hel masse ting om dem. Misha tog op i kjolen lidt og gik rundt om leen"Hmm"sagd ehun tænkende

Hun så lidt bekymret ud imens hun holdte strengt øje med leen "Hmm men det mærkelig er.. Jeg ander ikke hvilket køn leen er..? Men jeg tror den er lunt på dig" mumlede hun og så med et strengt blik på den, da den var tæt på at læne sig ad Misha san. Hun så sig imens hurtigt om og sukkede "Jeg tror vi skal skynde os ud, inden vi bliver omrindet" mumlede hun og skubbede blidt væsnet væk fra døren til udgangen.