baren^^ (Kajika,Milla og Moon)

"Ses Mil," sagde hun blidt til Milla, og tog kort hendes håndog gav den et klem, før hun slap den igen. Hun kiggede ned igen. "Tak, Kajika," hun viste ikke havd hun ellers skulle har sagt til Kajika. En eller anden skulle snart tag den øl, hun ville ikek selv har at hun drak mere. Men hun gjord det kun fordi hun var ked af det.

kajika tog øllen fra moon og sagde"jeg tror du ikke vil ha mere så den tager jeg vist lige" hun rejste sig stille op og gik op mod baren og smed stlle det rasterende øl ud og tog den i kassen med et smil til sin medarbejder og skrev noget på en seddel og gik tilbage og sagde"så... her er dine penge Moon" hun smilede sødt og sagde"du ligner en med meget modgang så du fik øllen og vodkaen på min regning og ja? Zann frak jo egenlig din vodka så... hehe" hun smilede sødt og sagde"skal jeg hele det?" hun kiggede på Zann og rødmede let i det hun gav ham et blidt klem på låret os med et smil

Zann smilte og fandt nogen penge frem "her" sagde han og stak Kajika en lille stak sedler præcis nok til at betale hele den flaske vodka han drak han smilte til dem begge og sagde "så ikk mere triste fjæs nu vil jeg se nogen smil" han så på dem begge mens han lavede ringe på bordet med sin finger røg der en masse tanker gennem hans hovede *hvem er denne bror til Moon* tænkte han

"Nej tak, Kajika og Zann. Det er meget sødt, men jeg har ikek noget at bruge penge til om et par dage," sagde hun, men det sidts var med et dybt suk. Hun viste hvad der ville ske om nogle dage eller flere. Hun kiggede på Zann- *Jeg kommer ikke til at smile igen,* tænkte hun på en sød måde til Zann, hun kiggede ned. Hun ville ikke rigtig kigge´ham i øjnene.

Zann rejste sig og gik afsted mod udgangen han stoppede lige foran døren *du mener du vil dø* spurte han før han åbnede døren og så på hende med et trist vredt og bekymret blik lige mod hende selvom hun ikk så på ham ville han gerne ha svaret

Hun rejste sig stille op. Hun gik efter ham. *Jeg vil ikke dø, men jeg ved havde han gøre når finde fp finger i mig,* tænkte hun trist. Hun stod foran ham, hun havde et trist blik. Hun ønskede jo ikke at dø. "Jeg..Jeg er på en måde selv skyld i hvad han gøre,* hun sukkede stille

han vente sig mod hende "hvordan" spurte han og så hende i øjne hans øjne var lidt røde i det en slags brunrød men han så vred og alvorlig ud han havde stadig døren åben "og hvad er det han vil gøre ved dig" spurte han så osse fordi det var lidt svært at tyde hvad hun tænkte

"Du ved at havde gjord mig ondt i lang tid. Ca 125 år. Jeg kom til at svare ham igen," mumlede hun stille. Hun kunne godt selv hører hvor dumt det var. Hun kiggede han i øjnene hver et ord passede jo. "Han vil dræbe mig, det er nemt at svar på," sagde hun. Hendes tanker var stadig svære at tyde.

han så væk "jeg flår ham levende hvor kan jeg finde ham" spurte han hårdt og tog ikk et nej for et nej men spurte bare igen og igen og igen indtil hun ville sige det han var fantastisk stædig mere stædig end noget andet han var målsat og bestemt han ville ikk lade ham gøre det mod Moon

"Ja, hvis han ikek np at gøre det første," mumlede hun stille, hun kiggede stadig han i øjnene. "Det ved jeg ikke, jeg ved det kun når han er ved mig og jeg kan se ham," sagde hun stille, man kunne se at hun mente med at hun ikke viste hvor ham var. Hun lyttede hele tiden

han så på hende "vi går ned i skoven jeg er ligeglad han skal dø for hvad han vil og har gjord" sagde han og hans øjne blev langsomt røde det var sket tit her på det sidste når han var sur blev han til Zork hans modsatte side som ville gøre alt for at dræbe og give folk smerter

"Hvorfor? Hvad skal vi i skoven?" Hun kiggede unrende på Zann. Hvad ville han i skoven. Hun lænede sig lidt op af væggen og kiggede på ham. Hendes blik var roligt, men ikke hendes øjne farve hvor sort. Helt sort

hans øjne blev langsomt osse sorte bagefter de var blevet røde han så på hende "dræbe" sagde han kort og så på hende med et drabeligt blik han havde lyst til at flå ham op og derefter brænde ham og så dræbe ham han skulle lide for hvad han havde gjord mod Moon og hvad hun vil gøre mod hende

Hún kiggede på ham. Hun bakkede lidt. "Dræbe? i Skoven?" sagde hun stille, og iike så rolig igen.
Hun kiggede kort rundt, før hun kiggede på ham igen. hun holdte blikket på ham. Hun lagde armene over kors

han så på hende "kom så" sagde han hårdt og så lidt vred ud han rykkede sig så hun kunne komme først "det er for din skyld" han så på hende med sine sorte øjne det var af ren vrede de var blevet sorte han hade at nogen skade sine venner og han ville gøre alt for at stoppe det

Hun kkiggede på ham, og bakkede lidt igen. "Der er ingen grund til at dræbe;" sagde hun, det lyd som en hvisken. Hun slap ikke ham overhovedet.
*For min skyl`?* tænkte hun undrende.


/7LOgger snart, skla hjem xD

han så på hende "ja for din skyld du er en af mine bedste venner jeg hader at mine venner lider under en anden engang dræbte jeg personligt hele en af mine venners familie bare for at han slap for at lide" sagde han roligt og så mod døren igen det var endelig holdt op med at regne

"Hører her, du kan ikke bare gå ud og dræbe folk," sagde hun. "Jeg kan ikke li nogle skal dø på grund af mig," mumlede hun stille og kiggede på ham. Hun ville heller ikke kæmp, hun vil ikke være ved en kamp. Hun kiggede på ham ,hun var ikke mere rolig nu. Hun var rolig

han var ligeglad han stod i døren og så på hende "du skal ikk kæmpe men lad mig gøre hvad jeg kan for at stoppe ham jeg lover jeg ikk dræber ham okay" spurte han og gik ud af døren tændte en smøg og begyndte at ryge den mens han så rundt der var stadig vådt rundt omkring men ikk det store

HUn vente sig om. Hun kunne ikke tænke klart, hun kunne ikke forstod ham helt, også kunne hun godt på en måde. Hun blev forvirret, hun kiggede rundt Hun viste ikke hvad hun skulle gøre. Hun viste at hendes bror ikkke va i byen,