Moon //Barishan, Kajika//

Sted: Udenfor Di Morga - Forêt - Skoven
Tid: IRL
Dato: IRL
Vejr: lun, samtidig med måneskin
Omgivelser: Skov?

Ai sad på en væltet træstamme... hvilket hun før havde gjort.. Det var som om at skoven var så fredelig nu om natten, og dette sted bragte minder frem.
Ai havde næsten lige vænnet sig til nattens mørke så hun kunne se skikkelser nu.. hvilket nok var en god ting når man nu mødte så mange mærkelige personer i skoven om natten
Hun havde sine jeans på, samtidig med sin hvide natkjole og sin hue...
hun begyndte at nynne en sang hun havde hørt i dag, hvilket var en lidt sørgelig sang i nogens øjne

Barishan kom gående på en af sine mange gå turer i skoven da han hørte hendes sang. Barishan samlede et græsstrå op og begyndte at spille samme melodi som hendes sang i det han gik nærmere. Han havde en smuk sølv amulet om halsen, en lang beige jakke på og et stort sværd i et sværd hylster på ryggen. Han havde gult hår der let bevægede sig i takten til vinden, smukke krystal blå øjne der var nemme at fortabe sig i, en venligt og varmt smil på sine læber og næsten perfekte ansigtstryk. Det var nemt at se han havde en veltrænet krop. Alt i alt var han meget smuk. Barishan bukkede foran Ai og spillede videre til sangen var slut. Han bukkede igen og sagde med en blid stemme der lød som en engels. '' Godaften frøken. Hvad laver de dog her ude i skoven alene så sent? ''. der var en beroligende og venlig aura omkring ham på trods af sværdet på hans ryg.

Ai kunne sangtens høre en komme nærmere, og det lød smukt den måde han spillede på..ligesom når hun spille på sin violin, næsten. Da drengen/manden stod foran hende og snakkede til hende, kom en lille rødmen frem "Godaften Hr." *sikke en smuk stemme* tænkte hun samtidig, men tanken blev til ord "De har en Smuk stemme Hr." Hun smilte venligt til ham, men samtidig kært.
"Jeg..." hun tænkte lidt for sig selv, for hvad lavede hun egentlig i skoven på dette tidspunkt..
"Jeg aner det egentlig ikke... Hr" hun fniste sødt for sig selv

Barishan smilede varmt og sødt til hende. * hun må være et menneske eftersom hun ikke kan se jeg er en Aspara *. Barishan grinede lavmeldt. Han havde et grin der ville få de fleste til at smile lidt, det var sødt og stille. '' det er ikke klogt at være alene ude på denne tid. Hvor er mine manere ''. Barishan lænede sig frem og tog Ai's hånd og kyssede den galant og sagde. '' mit navn er Barishan. Det er mig en ære at møde dem frøken ''. Barishan kiggede hende ind i hende øjne. Han havde nogle øjne der ville få de fleste piger til at smelte. * vi Asparaer plejer at have en stor effekt med vores udseende. Men hende her virker høflig og dannet. En sand fornøjelse at snakke med *. '' tak for deres søde ord om min stemme frøken. De har jo også en meget smuk og fin sang stemme. Dog virkede deres sang en smule sørgelig ''.

Ai rødmede lidt da han kyssede hendes hånd, men hun havde dog vænnet sig til det nu, da de fleste heromkring hilste sådan... "mit navn er Ai Hr. Barishan" hun nikkede sin hovedet venligt til ham, som for hende betød goddag.
Hun så ham derefter ind i øjnene, og sandt nok hun faldt for hans øjne, men ikke fordi hun blev forelsket i drengen, men fordi hun synes de var smukke... ligesom månen.
hun fjernede blikket og så op mod månen men dog lidt efter på ham igen "Heh... Tak Hr... Det var min mor der har skrevet sangen, et par dage før hun døde" hun tænkte *måske fordi hun vidste hun skulle dø*

Barishan nikkede og førte også sit blik mod månen. '' nogle gange finder man inspiration i de hårdeste tider. Det er ofte der de bedste sange bliver skrevet fordi der er så mange følelser indblandet. Det kunne jeg også høre der var i deres stemme frøken. Det gjorde kun at de sang den mere som jeg tror hun ville have ønsket at den skulle synges. De har virkelig æret sangen i mine øjne ''. Barishan smilede venligt imens han så mod himlen. Han havde en duft af frisk skov luft omkring sig.

Ai fik et smil på læben og tog hånden til hjertet "måske... men man ved jo aldrig" en tåre løb ned ad hendes kind, men hun opdagede den ikke.. ".. du er en slags Nymfe er du ikke?" hun tænkte på skov nymfer, hun faktisk ikke vidste noget om, udover nogle fantasi historier som hun havde hørt da hun var lille... "altså med skov og sådan..."
hun så på drengen der garanteret ville se undrende på hende nu... men det var jo også en underlig duft at have omkring sig... hun så ind i hans øjne

Barishan grinede lidt. * helt klart et menneske *. han kiggede hende i øjnene med et venligt dybt blik. '' Nymf. Er det ikke de smukke skabninger fra historierne. Jeg er virkelig smigret over de syntes jeg er så smuk men jeg er bare et menneske som dig. Sådan nogle væsner findes jo ikke ''. Barishan rystede lidt på hovedet imens han grinte lidt igen. '' de er virkelig ikke bange for at bruge søde ord frøken ''. Barishan så hendes tårer glide ned af hendes kind og fjernede den blidt ned en finger. '' undskyld men de havde en tårer dråbe der gled ned af deres kind unge frøken ''. Barishan smilede venligt.

Ai kiggede på ham... "hmm...vampyrer findes, så hvorfor ikke nymfer? " hun så stadig ind i hans øjne og rødmede svagt da han fjernede tåren. hun mindedes pludselig bide mærket på sin hals og håbede på hendes hår skjulte det... hun var blevet bidt af en vampyr tidligere... men hun havde nydt det og ville ikke have han healede det... "heh... jeg er bare lidt... mærkelig vel" hun fjernede blikket fra hans øjne og så igen mod månen
"Håber ikke de prøver at lyve for mig altså omkring at vampyrer heller ikke findes" hun grinte sødt

Barishan kiggede på hendes hals da han opfangede hun prøvede at skjule bidemærkerne. Han kiggede mere alvorligt på Ai. '' frøken det er vigtigt de fortæller mig hvor de så Vampyren. Hvis den ikke bliver stoppet kan den dræbe flere mennesker og måske gøre dem til dyriske monstre som dem selv. Så hvis de kan fortælle mig hvor den er kan de hjælpe med at redde liv ''. Barishan virkede ligepludselig klar og mere alvorligt. Der var næsten noget ridderlig over ham og han talte på en lettere gammeldags måde. Dog viste hans øjne stadigvæk venlighed og glæde.

Ai så på ham og rejste sig så op "han er.. ikke ond oka?" hun så alvorligt på ham.. og var næsten skræmt over at han sagde sådan noget til hende... "jeg lod ham gøre det" hun så lidt væk fra drengen og satte sig ned igen
*hmm i cant tell you, sorry* hun blev lidt bange for hvad drengen nu ville gøre... og man kunne se det på hende
"undskyld Hr."

Barishan satte sig overfor og smilede og sagde med en sød og rolig stemme. '' jeg forstår. Der er også gode Vampyrer der ude. Det var forkert og nedladende af mig at kalde Vampyrerne for dem. Jeg bliver bare meget urolig når jeg ser et menneske blive udsat for sådan noget. Det virker så fjernt for mig. Jeg har selv et par Vampyr venner, så jeg forstår dem frøken. Undskyld hvis jeg skræmte dem ''. Barishan grinede lidt. '' men hvem ville ikke blive skræmt over Vampyrer hvis de ikke kendte til dem før. Dog troede jeg ikke de fortalte deres ofre eller donere at de var Vampyrer. En der kan man bare se ''.

Ai så på ham... men havde en lille smule vrede i sine øjne "jeg regnede selv ud at han var vampyr... mest fordi vi ligesom...bare rendte ind i hinanden på et, rigtigt tidspunkt" Ai kom til at tænke på den nat... på hvordan det føltes at få sat nogle hugtænder i sin egen hud, hvordan alle nerverne rammer mod hinanden samtidig...
Hun klemte sin en hånd lidt da hun kunne mærke smerten igen men smilte lidt til drengen
"undskyld.. jeg overdrev vist også selv lidt"

Barishan nikkede forstående og virkede glad og venlig. '' Jamen hvis de ikke har noget imod væsner som sådan. Så må jeg tilstå at jeg er en Nymph. Dog hedder det en Aspara. Jeg ville ikke sige noget da jeg ikke vidste om de havde mødt overnaturlige væsner før og ville ikke bringe dem ind i verdenen hvis de ikke havde. Det må de undskylde frøken ''. Barishan bukkede sit hoved i en undskyldning.

Ai så på ham "hihi...jeg vidste du ikke var helt normal" hun smilte sødt til ham og beundrede ham faktisk nu, for han var jo smuk, men sværdet var lidt skræmmende "Hvor mange har de egentlig slået ihjel med det sværd?" det var ikke første gang hun havde mødt en der åbenbart slog nogen ihjel... "Åh...undskyld... lidt upassende spørgsmål" Ai var nok den der glemte at tænke før hun talte

Barishan så ned mod jorden med samvittighedsfulde øjne. Der gik lidt tid før han svarede. '' en del. Nok dræber jeg kun dem der ønsker at gøre mennesker som dem selv ondt frøken. Ligesom onde Vampyrer der nyder at dræbe deres ofre. Jeg har det ikke godt med at dræbe dem, men jeg ved det sørger for at menneskeheden er lidt mere sikker. Jeg føler det er min pligt at forsvare dem som ikke kan selv. Men jeg har fra en tid anden en tid. Jeg er over 800 år gammel unge frøken ''. Barishan smilede svagt da han ikke vidste hvad hendes reaktion ville være.

Ai grinte sødt "ahh 800 år er altså ikke så mange..." hun var lidt ligeglad med hvor mange han havde slået ihjel... for han havde sine grunde... og måske havde han hjulpet hendes forfædre engang.. man ved jo aldrig "Hihi... der er ikke stor forskel på 17 og 800 år"
hun så på ham og ventede hans reaktion, som garanteret ville være sjovt

Barishan grinede blidt og nikkede. '' det er der. Men en ting der altid forbløffer mig ved jer mennesker. Det er selv om jeg er over 800 og har set meget i mit liv og samlet en masse visdom. Så kan jeg altid lære noget nyt af jer mennesker. I er virkelig noget særligt. Det er derfor det er mig en ære at beskytte jer. Også selv om den onde konge har sat en rimlig stor dusør på mit hoved. Jeg ofre mig gerne for folk som dig unge dame ''. Barishan smilede oprigtigt op kiggede på Ai. '' Fakrisk har jeg taget en lille Dæmon pige til mig ved navn Ai som jeg passer på og beskytter. Lidt pussigt syntes du ikke? ''.

Ai grinte af ham "gad vide om du kan fungere uden hoved" hun rødmede lidt og så på ham samtidig med hun grinte sødt af ham... derefter lyttede hun til hvad han sagde om en anden pige der hed Ai "heh ja... lidt... pussigt" hun begyndte at tænke "er du nu sikker på du ikke er forelsket i hende" hun blinkede til ham

Barishan grinede og nikkede. '' jeg er helt sikker frøken. Jeg er dybt forelsket i min kone Kajika. Jeg har kun faderlige følelser for unge Ai. Som jeg har for alle de andre oprører der bor hos os. Ser du der er en ond hersker af de magiske væsner som undertrykker og dræber som han lyster. Jeg kan ikke lade være med at tage folk til mig når jeg hører at kongen har brændt deres by ned eller dræbt alle de kender. Så efterhånden er vi en del folk i mig og min kones store hytte ''. Barishan smilede venligt.

Ai så på ham "haha... havde lige glemt du var gammel nok til nok at være gift" hun rødmede lidt i flovhed over det men det forsvandt hurtigt igen "heh.... ved du hvad Ai betyder? Hr" hun kiggede op mod månen og tænkte igen på vampyren der havde bidt hende, hvilket hun havde gjort ret tit siden...

Barishan smilede og rystede på hovedet. '' nej frøken jeg ved ikke hvad Ai betyder ''. Barishan blev en smule nysgerrig over hvad det betød. Faktisk var han meget intelligent og ønskede at lære alt hvad han syntes var spænende. Normalt stoppede han ikke med at læse og studere før han havde lært det han ville.

Ai grinte stille for sig selv "Ai betyder love..." hun kiggede på ham "men med mit fornavn, er det kærlighedsløst kærlighed" hun fjernede sin blik igen og tænkte, måske var det derfor hun havde den fortid hun havde... mistet sin mor, ikke så mange venner, droppede af en hun åbnede sig helt for

Barishan smilede og klappede hende på skulderen. '' bare rolig unge menneske. Jeg syntes det er et poetisk og smukt navn. Husk, lige meget hvor sort livet ser ud. Så skal solen nok komme frem igen og kaste lys og varme over verden. Det er bare vigtigt man glæder sig til det ''. Barishan grinede lidt og syntes selv det han lige havde sagt lød dumt. Dog mente han hvert en ord. Han kunne se hun tænkte over ting og regnede med hun tænkte på de dårlige ting i sit liv.

Ai brød stille ud i grin efter han havde sagt det der "Ej du lyder som en spådomskager eller hvad de nu hedder" Hun grinte stadig sødt, så man kunne næsten ikke hører hvad hun faktisk sagde
"u..undskyld" hun begyndte langsomt at stoppe med at grine... så hun holdte sig for munden i mens