En plus en er altid to - Asmamix //Privat//

S: Havnen formoder jeg.
T: Morgengry.
O: Fulde mænd og kvinder, og et par skrigene måger.. undskyld børn.
V: Solen skinner halvt, da det lige havde øset ned.
D: Dødens dag.. -.-´

Lucy var forberedt på det værste, da to fulde, men ret unge, mænd kom til syne. De havde begge øl flasker i hånden, mens de svajede fra side til side. Lucy fortrak ikke et mine, men så bare på dem ned rolige brune øje. Hendes vejrtrækning var ligeså rolig, og det var hele hendes holdning også. Lucys hånd holdte på Kashmir. Hendes elskede våben, som hun havde haft i lang tid. De fulde mænd lag ikke mærke til våbnet, men traskede og snakkede. ”Du… sjku sjmuk” sagde en ene, mens han rakte Lucy den tomme glas. Lucy lag sit hoved på skrå, mens hun smilte mildt. Hun tog fat i flasken, og dog var den ikke helt tom. Mændene satte sig ned, og gjord plads til Lucy. Lucy satte sig ned, med en lille lyd. Den grimme alkohol lugt ramte hendes næsebor, men hun så trods alt lige glad ud. Hun nippede til flasken og gav sig til at drikke. ”Kan i spille poker?” spurgte hun, mens de rakte hende en flaske til. Det morede dem tydeligvis at se en kvinde som Lucy. For det første anede de her mænd ikke, at hun var en dødsengel, da de selv var mennesker. Alkoholiker. De nikkede alle sammen ivrigt. ”Vi kan da spille” sagde en mand, der så ud til ikke havde fået for meget at drikke. Han så også ud til at være på Lucys alder. Han satte sig ved siden af hende, mens hans øjne hvilede på Kashmir. ”Hvad satser du?” spurgte han så og lod sine kort dominere. Lucy så på ham og lo. ”Ikke våbnet kan jeg sige dig” sagde hun og sad underligt nok i skrædderstilling. Manden lo, og han. ”Jeg satser.. denne her sorte kat” sagde Lucy vel viden at katten ikke var hendes. Hun var bare blevet træt af den, for den fulgte hele tiden efter, og hun havde troet den så mange gange. Manden så underligt på hende, men træk så på skulderen. Hvis hun tabte.. så var hun egentlig lige glad. Hun mistede ikke noget.. vel..

”Lad os så spille” sagde han endelig efter en lille slås kamp mellem to mænd. Den ene blødte kraftig ved næsen, mens den anden havde fået et flot blåt øje. ”Skal det kun være jer to?” spurgte Lucy manden der delte kortene ud. ”Ja.. en plus en er altid to.. ikke frøken” Lucy så forvirret på ham og rystede på hovedet. ”Altid..” sagde hun kort tid efter, og alle begyndte at grine. Lucy grinede med, mens hun drak mere øl. Hun var ikke normal.. hvem var også det?

Hun lod sig følge med. Følge strømmen af børn. En lille dreng havde hevet fat i hende flere gange, mens lugte af fisk blev mere og mere synligt. Asma kunne ikke fordrage lugten af fisk, da hun fik kvalme fornemmelser. Børnene løb af sted, da deres forældre råbte. De fleste af dem mumlede stille, mens de pegede imod et hjørne. Her sad de fulde så, tænkte Asma inde i sig selv. Efter lugten af fisk var for stærk for hende, gik hun imod alkoholikerne. Hvem vidste at lugten fra dem var bedre ind fisk? Hun smilte mildt til alle mændene, mens nogen af dem, typisk, gav sig til at pifte. Asma bukkede bare for sjovt, da hun egentlig syntes at sådan nogle mænd ikke var farlige. Hun var generelt ikke bange.. slet ikke. Asma så nærmer på den lille folk, der sad og spillede kort spil. Hendes øjne standsede dog da, en kvinde som havde sort/rød hårfarve, mødte hendes syn. Asma lag hovedet på skrå, da hendes sidste bemærkning kom frem. Derefter satte hun sig på hug, og betragtede kvinden fuldt ud. ”Det er sandelig rigtig” sagde hun stille, mens hun så dem spille, men holdte dog blikket rettet imod kvinden.

Lucy var fuldoptaget af at spille, men sukkede af og til. Hendes øjne fablede omkring. Med ét kunne hun mærke en velkendt duft. Noget der fik hende til at trække Kashmir op, og rettede imod det nye væsen i blandt dem. Mændene stivnede, mens Lucys øjne forblev på kortene. En af mændene rejste sig op, og begyndte langsom at gå væk. Det samme gjord to andre, og til sidst sad kun Lucy og det to mænd hun allerede var i gang med at spille med. De ignorerede bare hende og den nye. Da den nye person begyndte at tale blev Lucy irriteret og så, så på hende. En engel. Sikke en overraskelse. Lucy på mændene et kort øje blik, så rejste de sig op, mens de tog den sorte kat med. Lucy sukkede og vente sig stille imod pigen. Hun sænkede sit våben, og sukkede højt. ”Hvorfor tøver jeg?” hun gemte Kashmir væk, mens hun stirrede på pigen. Hun virkede fredelig, men sådan var engle vel også? Lucy rejste sig op og gik om bag pigen, mens hun bukkede sig. Hendes ene negl på pegefinger kørte på pigens ene kind, så hun fik en blodstreg. Lucys tunge slikkede det af, mens hendes sort/røde hår skjulte halvdelen af hendes ansigt. ”Sødt. Yderst sødt” sagde hun, mens hendes ene hånd lå bag pigens nakke.

Asma så stadig på pigen, men da hun rettede sin pistol imod hende, lag hun bare hovedet på skrå. Helt ærlig, var det hende eller ville alle komme hende til livs? Asma så langsom på de mænd der nu forlod stedet i al stilheden. Hun sænkede ikke sin pistol. Til sidst sad de to mænd så, men de forlod dog også stedet, med den sorte kat, så det var hende og kvinden der nu sad her. Da hun sagde noget, og derefter sænkede sit pistol, så Asma på hende med nysgerrig øjne. Asma øjne fulgte hende også da hun havde rejst sig op, men vende dem dog imod det sted hun havde spillet. Hun kunne mærke kvindens negl imod sin ene kind, og derefter hendes tunge. Asma var ikke bange, men smilede derimod, da hun sagde sødt. Hun lukkede øjnene, mens kvinden slikkede videre på hende. Det her var ret akavet. ”Jamen så skal jeg ikke præsentere mig selv?” spurgte Asma som om det var det eneste hun havde tænkt på. Hun tænkte ikke på, at hun ville få en lang fed ar på kinden?

Lucy grinte ret dybt, mens hun trådte et skridt foran englen. Hun tog sin pistol frem og lod den pege på englens pande. Den hvilede faktisk der, hun kunne helt klart mærke den. Lucy bøjede sig ned i knæ, mens hendes perlehvide tænder viste sig. ”Bang” sagde hun og trykkede pistolen imod pigens pande, så hun sikkert ville miste balancen. Lucys betragtede øjne så på englen. Den rødhårede engel faktisk. Lucy lo stille, mens hun rejste sig op. ”Du er meget smuk, og dejlig” sagde hun mens hun kyssede Kashmir. Hun så på engel, med sine rolige brune øjne. ”Mit navn er Lucy Lian II” sagde hun kort tid efter og gemte sit våben væk. Hun bøjede sig ned til kvinden, mens hendes ene hånd gned hendes ene kind og hele vejen op til det røde hår Lucy smilede stille. ”Du er yderst yndig” tilføjede hun langsomt, mens hendes hånd kærtegnede pigens bløde hud.

Og som rigtig var Asma ved at miste balancen men genvant den dog. Hun så på kvinden som om hun afventede at hun ville skyde. Hun var egentlig ikke bange, hun var bare ikke bange. Asma rynkede sin næse da kvinden begyndte at snakke. Asma havde ærligt talt ikke regnet med at hende Lucy ville svare. Men det var da rart at kende hendes navn. Asma nikkede og smilte skævt, da hun havde kysset sit våben. Ja så, der findes ligesom folk der elskede deres våbner. Asma skulle til at sige noget, da Lucy med et bøjede sig ned til hende igen, og lod sin hånd glide rundt på hendes ene kind. Asma sagde derfor intet, men betragtede Lucy. Hvad var hun egentlig ude på?
”Jamen jeg må takke” sagde Asma og lo stille. ”Mit navn er Asmamix, men kald du mig blot Asma” Asma gav et nik fra sig. Asma kunne ikke skyde hendes søde ord fra sig, men det måtte hun leve med. Hun havde jo oplevet væsner som Lucy. Væsner som var så rare, men endte dog med at de ville dræbe hende til sidst.. grimt.

Lucy grinede sagte, mens hun rettede sig op. Hun lod kort køre en finger igennem håret, mens hendes øjne så ned på Asma. Englen Asma. Asma virkede på en måde overrasket over hendes måde at opføre sig på, eller var det bare hende? Lucy fugtede stille sine læber og satte sig ned til Asma med et roligt mine. Hun lod sin næse plante sig ved hendes venstre skulder, mens en lille støn hørtes fra Lucy. "Asma" sagde hun stille og rettede sit hoved op igen. Den her gang havde Lucy nærmet sig hendes utroligt meget. Hun så ind i Asmas hvide øjne, mens hendes læber formede sig som en bue. "Yderst mærkværdigt" sagde hun, mens hun lod en hånd tage bag Asmas nakke og tvinge den frem imod hendes pande. Lucy grinte endnu engang sagte. Hendes hånd begyndte lige ledes at lege med Asmas nakke, mens hendes øjne kørte frem og tilbage. ´Fuglte´ Asmas øjne. "Kan denne smukke kvinde fortælle lidt om sig selv?"

Asma betragtede Lucy. Hun var egentlig underlig, og det var ikke engang på den gode måde. Asma ville havde sværget på at Lucy havde noget i tankerene noget ikke så rart. Asma skulle til at rejse sig op. Da hun mærkede Lucy. Hun gav et lille suk fra sig, mens hun rystede opgivende på hovedet. Underlig var så meget underdrevet. Da Asma med ét kunne mærke Lucys hånd bag sin nakke efter hun havde utalt de få ord, opgav hun seriøst at tænke mere. Hendes hvide øjne så på Lucy, mens hendes mind var foretrukket i et tynd lige streg. Da Lucy begyndte at grine og nærmede sig Asma, hoppede hendes hjerte rundt. Hun var nu ikke bange, men hvis hun gjord en lille forkert bevægelse ville hun ramme Lucys læber. ”Aldrig” sagde Asma, mens hun mærkede en lille had imod denne dødsengel. Asma anede slet ikke hvorfor.

Lucy smilede skævt, mens man kunne se hendes hjørnetænder. Hun betragtede stille Asma, mens noget tydeligvis morede hende. Hun lod den anden hånd lede op til Asmas pande, og hele vejen ned til hendes hage og tvinge den op, så Asma så på hende. ”Lad nu være, engel. Skal vi ikke have sjovt? Come on” Lucy lod langsomt, mens hun fugtede sine læber. ”Lad os nu være venner, ikke Asma?”

Asma så surt og irriteret på Lucy. Hun slå hendes arm væk, mens hun rejste sig op. ”Venner? Hvad fanden tror du selv?” Asma havde sådan et stort træng til at slå Lucy i hovedet og derefter dræbe hende utallige gange. Asma så strengt på hende, mens hun sukkede opgivende. ”Du rør mig ikke igen! Forstår du?”

Lucy så på Asma, med et overrasket blik. ”Sådan noget smukt, skal da ikke se så streng ud?” grinte hun og rejste sig op. Hun kørte sin lange tunge over hendes læber. ”Jeg kan desværre ikke love noget, min lille engel” hun begyndte stille at grine, mens hendes blik så vandret på Asma. ”Merci” sagde hun stille, mens hun bukkede for Asma. ”Undskyld hvis min selskab gøre dem ubehag, men sådan er jeg nu engang” Lucy rystede stille, mens hun fandt Kashmir frem. Hun betragtede våbnet stille, mens hun smilte skævt. ”Men Asma. Hvad laver du her? Det her sted er tværtimod ikke for engle?” hendes stemme lød ret syret. Og måske var det derfor de fleste folk fik sådan et træng til at slå Lucy?

Asma løftede sin ene øjenbryn, mens hun seriøst havde opgivet Lucy. Hun forstod åbenbart ikke hendes budskab, huh? Asma kørte en hånd gennem det røde hår, mens en stille smil kom frem, da Lucy bukkede, og sagde tak. Tak for hvad? ”Ja, af og til føler jeg som dronning” det var mere mumlen, det da kom frem. Hun så på Lucy med et træt blik og lige gyldig, da hun fangede sin elskede våben op, og begyndte derefter at tale. Hun lag hovedet på skrå, mens hun grinede ligeså åndssvagt tilbage. ”Det kommer TVÆRTIMOD ikke Dem ved, Lucy” sagde hun og rystede på hovedet. ”Men nu da du spørger som flittig, kan jeg ligeså få det overstået. Jeg leder efter noget, og fik tip om, at det var herover” hun nikkede stille imod Lucy. ”Dig? Ikke fordi jeg interesser mig for hvad du går rundt og laver, for jeg er fuldkommen lige glad” Asma lod kold, men ikke syret, som hun havde lagt mærke til, at Lucy var.

Lucy som stod halvt og kælede med sin Kashmir, fjernede det interessant væk, med en langsom bevægelse. Hun smilede skævt, mens hendes blik strålede frem for sig. Hun kunne mere og mere lide denne engel. ”Jamen De er da en?” lo hun stille, mens hun lag Kashmir fra sig, og lyttede til Asma. Generealt var Lucy ikke til engle, men Asma fangede hende på den særeste måde, og slyngede hende gennem lokalte, hvis man kunne kalde det. Sådan hun stod på, opførte sig, talte på og generealt hendes udseende! Da hun var færdig med at tale, lod Lucy sig gå stille imod hende, uden at røre hende på nogle måder! ”Jeg er slet ikke interessant som Dem, engel. Overhoved. Jeg interessere mig for Dem. Tro mig” sagde Lucy og stod nu, ryg imod ryg, med Asma. ”Men jeg sad og spillede kort, sammen nogle gutter” Lucy så på himlen, mens hendes blik stadig lyste op. ”Asma?” sagde hun stille. ”Engel, Asma..”

Asma så på Lucy. Eller faktisk ikke. Hun havde mere rettet sit blik imod hendes hår. Uden at egentlig at se det? Asmas læber var foretrukket i et grinagtig smil. Bare for at kunne irritere Lucy. ”Jeg er skam ikke en dronning, tro mig” sagde Asma og fnys stille, mens hun rystede på hovedet. Asma åbnede munden for at sige mere, men da Lucy begyndte at bevæge sig over til hende, var Asma ellers forberedt på det værste. Men da de med ét stod med ryggen imod hinanden, havde Asma bare løst til at løbe sin vej. Bare for at komme væk, men af en grund stod hun bare stille og lyttede til Lucy. ”Ja? Hvad nu?” sagde Asma stille, uden at tilføje noget til hendes lille 'kortspil' sammen med 'gutterne'. Det kom jo hende ikke ved?

Lucy sukkede stille, mens hun vendte sig imod Asma. Hun placerede sine hænder på hendes skuldre, mens hun søgte efter englens øjne. ”Jeg vil bare fortælle dig, om du ved hvad du gøre ved folk? Bare på den måde du er?” Lucy slap hende, mens hun denne gang vendte ryggen til hende og så ned på sine sko. ”Jeg mener, du gøre noget ved mig, som jeg aldrig hat oplevet før” Lucy kunne åbenbart ikke bestemme sig, så hun vendte sig imod Asma igen. ”Jeg vil ikke virke overrasket hvis du allerede er gift” smilte hun og bukkede endnu engang.

Det var som om, at Asma holdte vejret de minutter Lucy talte i. Hun havde ikke en anelse om hvad hun tænke, men det virkede så underligt. Hvor i alverden skulle hun kunne vide fra, hvordan folk havde det med hende? En ting vidste hun, venner blev altid dem der vil dræbe hende, eller de fleste af dem. Asma kløede sig på nakken, da Lucy sidste bemærkning skød ud. ”Jeg er ikke gift, og jeg skal heller ikke gifte, tro mig. Jeg holder mig væk fra den side. Jeg er en fri fugl, og det vil jeg 'leve' med” sagde hun og så på Lucy igen, efter at have rettet sit blik imod himlen. ”Hvor vil du egentlig hen med det? Det er ikke lige frem det, at jeg har samlet mig nogle 'lovers' vel” sagde hun bare, med et fnys.

//Må se at logge, men skriver når jeg igen kommer på. Hygge end til da :P//

//Yush, så ses vi//

Lucy nikkede mens en smil formede sig på hendes læber og derefter hendes hånd glide over til Asmas hage. Hun lod den stille løfte Asmas hage, mens hendes øjne så på hendes. Hendes mørkebrune imod engelens. Hendes smil forsvandt så hurtigt den var kommet. Lucy lod stille bevæge Asmas hage i forskellige retninger som om hun vil betragte hende fra alle vinkler på den måde. Hendes blik havde en slags sørgmodigt udtryk. Hvileløst. ”Hvad ved jeg? Jeg ved kun at du har fået dig endnu en fan, hvis du ikke allerede har en, engel” sagde Lucy mens hun lod sine læber nærme sig Asmas. Hun stoppede dog op, da hendes våben fald ned på jorden. Kashmir som ellers altid sad godt fast. Lucys øjne blev halv store i det, mens hun slap Asmas hage. ”Du..” Lucy smilede skævt, mens hun samlede Kashmir op. Hun puttede den tilbage, mens hun vendte opmærksomheden imod Asma. Hun genvandt sin stilling ved at holde hendes hage med pegefingeren. Hun førte hendes hoved op til hendes egen læber, selvom Asma og hende nok var på højde så gjord Lucy det alligevel. Hun lod sine læber, smilende, ramme Asmas. ”Det er lige det du har. Samlet sig nogle.. øhm.. lovers” Lucy blinkede, mens hun drejede om og fandt Kashmir frem igen og skød op på himlen. ”Engel. En døds. Ha!” Lucy begyndte at gå. Jep. En plus en var helt klart to.

//Out ;)//

Asma vendte blikket bort, mens Lucy sådan hønsede rundt med hendes hoved. Hun prøvede at tage fat om hendes pistol, bare for at få hende på andre tanker, men det kunne hun slet ikke nå, så hun gav op. Hun så på Lucys øjne, mens hun fyldes med had. Altså Asma var så negativ lige nu. Hvorfor slap hun ikke bare på.. båndet? Hun havde jo altid kun fulgt en slags vej? Hvorfor gav hun ikke op? Asma betragtede at Lucys elskede våben faldt. Hun havde lige nået at ryste på hovedet, da Lucy genvandt sin stilling. Endnu en fan havde hun sagt. Hentydede hun til Dehvil? Og i så fald, hvor skulle denne her dødsengel kende ham fra? Asma skulle til at spørge hende om noget, da hendes læber lukkede sig om Lucys. Asma spærrede sine øjne op. Bange. En. Nej!
Asma stod urokkeligt mens hun så imod Lucy og vinkede stille farvel til hendes ord. Hun vinkede naturligvis ikke! Det kunne hun forresten heller ikke. Asma rystede på hovedet, mens tanker kørte rundt. Og det skud hun lige affyrede skulle man tro at hun fejrede et eller andet? Asma holdte sig på hovedet, mens hun vendte ryggen til Lucy og gik i sin vej. ”Hvad?” sagde hun til sig selv, mens hun IKKE kastede et blik bag sig.

//>____>''//