The sun shines - Kaileen

Kaileen havde lyst til at sige 'Nuurh!' og kramme hende hårdt ind til sig, men hun var ikke sikker på at Star havde lyst til det. Hun virkede lidt som om hun ville lide i stilhed. Det syntes Kaileen bare var for kedeligt, så hun lagde alligevel armene om Star, og krammede hende ind til sig. "Du skal ikke være ked af det. Det er godt nu, ikk?"
Hun fik lyst til at bryde sammen i gråd, men gjorde det klogeligt ikke.

"Det vil jeg da håbe!" mumlede hun og lagde armene om Kaileen, og krammede sig ind til hende. Hun var glad for at have mødt Kaileen. Hende kunne hun jo snakke med om de ting der gjorde hende ked af det. Star lod sine hænder samles på 'den anden side' at Kaileen, og gemte på en måde sit ansigt ved Kaileens skulder. Hun lukkede øjne hårdt sammen, mens hun håbede på at Kaileen, kunne forstå hvor ked af dte hun egentlig var.

Kaileen strøg hende blidt over håret, og trøstede hende, så godt hun nu kunne. Hun havde set hvor mange forskellige måder mennesker kunne opføre sig, når de skulle overleve store forme for sorg, da hun jo kom fra et børnehjem, og det kunne godt være meget uhyggeligt mange gange. Det var ikke kun en gang, nogle af børnene havde prøvet at begå selvmord, men Kaileen havde aldrig prøvet. Det var spild af det liv som de havde fået, og hun forstod det ikke. Derfor kunne hun godt lide Stars måde. Den skadede hende ikke, og hun løj ikke om sine følelser.

Star tog let sine arme til sig og bed sig i underlæben hvorefyer hun tørrede tårende bort. Hun rejste sig let og gik ned så hun endte ved vandet. Hun satte sig på knæ og lod den ene hånd glide gennem vandet. Hun lukkede øjnene, og fik følelesen af sin barndom. Den var så hård, og sådan noget, men lige nu kunne hun bare lade helt være med at tænke på det. Hun nød den dejlige følelse, mens hun stadig kunne fornemme Kaileens bevægelser bag sig.
Hun lod et let suk glide frem fra sine læber, da hånden kom op. Den var våd, men skindene. Vandet glimtede selvom der bare lige va lidt på hendes hånd.

Kaileen var stille, imens hun betragtede Star. Hun sagde ikke noget, for hun var bange for at hun ville forsvinde, hoppe i vandet, hvis du så meget som udtalte én enkel stavelse. Hun lod sig glide ned fra bænken, og kravlede over ved siden af Star, og rettede sine blå øjne imod vandet.
Solen glitrede i vandet, og man kunne høre den klukkende lyd af vandet. Hun stak langsomt hånden ned i vandet, og hulede hænderne. Hun smagte forsigtigt på vandet, og skar ansigt. Det var iskoldt. Det var endnu ikke blevet varmet særlig meget op. Ellers smagte det okay.