Mødet med en varulv //privat= Manda//

s: stranden
k: midnat
o; ingen alle er taget hjem, stjerneklar himmel men ingen fuldmåne
v: koldt



En skikkelse sad på standen. Skikkelsen tilhørte en pige ved navn Aoi, som havde langt sort hår , marmor hvid hud og gule øjne eller det ene øje var gult man kunne ikke se hvilken farve det andet øje havde , da hun havde en klap for øjet (se avarat). Hun var iført en hat og en kjole med dødninge hoveder på (også se avatar og vis du ikke kan se kjolen så gå ind på min profil) Efter det havde hun ikke noget, ingen sko eller noget. Hun lod så ud over det mørke vand og lukkede tilsidst øjnene og nød lyden af bølgerne.

Manda gik ned til stranden. Han strakte sigg lidt og kiggede på vandet. Han smilede let og gik hen til det. Han stod på kysten og vandet var tæt på at ramme ham nogle gange. Han lagde en hånd og skrev, "dead love..." Men vandet fik det hele tiden til at forsvinde. "DUmme vand..." mumlede han surt og grinede lidt. Han kom til at gabe en smule og kiggede på sig selv. Han havde et par bukser på med kæder og huller forskellige steder. Hans T-shirt var lidt af læder, men det var kun nogle få steder. Han kiggede bagefter på sin hånd og knyttede den lidt. Han satte sig med et bump og kiggede på månen, "Nymåne..." sagde han roligt til sig selv.

Aoi åbnede øjnene igen da en ny lyd af fodtrin kom. Det var en und mand som var i gang med at skrive noget i sandet da vandet viskede det væk. Han var nok højst et år ældre end hende , hvad hans eksistens var kunne man ikke sige.
Lidt efter strøj hans duft forbi hende *en animanus..nej mere end det en varulv? * tænkte hun og blev strans mere opmærksom da hun aldrig havde set en varulv før, kun hørt om dem og lugtet en før , det var derfor hun kunne genkende dufte. Aoi rejste sig op og børstede sandet af kjolen og gik imod ham med lydløse skridt "godaften" sagde hun da hun ikke var så langt fra ham

Han strakte sig lidt og fik sin nakke til at sige knæk nogle enkelt gange. Hans gule(venstre) øje gav et skær fra sig, da pigen nærmede sig ham. Han kiggede på hende og smilede let, "hey..." sagde han roligt. Han fik sine fingre til at knække lidt og rystede dem bagefter. "Jeg hader når man skal knække noget...!" sagde han surt. Han smilede barnligt og kravlede hen til hende. Han lugtede til hendes ben og rejste sig op bagefter. "Jeg er Manda..." smilede han og aede hendes hoved. Han satte hovedet let på skrå, "Og du hedder?" Han tænkte sig lidt om, *Har ALDRIG forstået hvad en Aspara egentlig er...* tænkte han og kiggede roligt på hende. Han kiggede lidt og smilede barnligt bagefter, "Hva hedder du så? Hva hva?" spurgte han barnligt og utålmodigt.

"kan du da ikke lade være med at knække noget?" spurte Aoi og fik enligt et chok da han aede hende på hovedet og lugtede til hendes ben men det fik hendes dog bare til at grine.
"Jeg hedder Aoi, Aoi Phonix" præsenterede hun sig selv og gav et varmt smil fra sig imens hun bukkede kort. Aoi løftede hovedet lidt så hun kunne se hans ansigt, *Manda* tænkte Aoi og nu var både hans ansigt og navn kodet ind i hendes hukomelse. "Hvad laver du her ude på denne tid?" spurte Aoi og satte hovedet på skrå. Hun havde gule øjne eller det ene var gult hvad det andet var kunne man ikke sige da hun havde en klap for øjet. "du er en varulv , korrekt ? " spurte Aoi

Han grinede lidt og smilede til hende, "Aoi? Er det fordi dit hår er lidt blåt i sit skær?" spurgte han let. Han fjernede sin hånd og smilede opgivende. Han sukkede let, "Og du er en Aspara, men du hører da ikk mig sige det ud af ingenting?" sukkede han og satte armene over kors. Han gik lidt væk og satte sig med et bump ryggen til. Han hadede når nogle sagde det som om det var helt enkelt. Han sukkede endnu en gang og kiggede på månen. *Hader nymåne og fuldmåne...* tænkte han og kløede sig på hovedet.

"ja kan man godt sige " sagde Aoi og pillede lidt ved en tåt af hendes hår foran øjet, hun kunne godt se det blålige skær i fuldmånen. Enlig betød Aoi: blå (hvilke han vidste) og phonix: phønix.
"undskyld jeg mente ikke noget ved det, det er første gang jeg møder en varulv så jeg har så mange spørsmål at mit hovede er ved at ekspledere men jeg ved godt det er et hårdt liv og ligesom mange aldre hader du nok fuldmånen" sagde Aoi og lag en hånd blidt på hans hovede. "og jo jeg er en aspara "

Han lukkede det ene øje da hun lagde en hånd på hans hoved. Han kiggede på hende og sukkede let, "Nej det er ikk nemt og ja jeg hader fuldmåne..." sagde han og gøs ved ordet. Han sukkede let og kiggede på månen igen, "Jeg har hørt der er andre varulve... Men jeg har ikk mødt en af dem... Så føler mig bare ensom med min race..." mumlede han og krøllede sig lidt sammen. Han bed sig i læben og lagde hovedet på sine knæer. "Du ved ikk hvordan det er at være ensom på det punkt..." mumlede han let. Han drejede hovedet den anden vej for at skjule sig selv lidt.

Aoi nikkede da han sagde han hadet fuldmånen. Det var ikke en nyhed så det overrakede hende ikke, dog ville hun ikke være i hans sko, det var syndt at skulle blive tvunget til at skifte form uden ens egen vilje. Manda sagde et velkendt ord som fik hende til at kigge på ham inge *ensomhed* tænkte Aoi det ord kende hun, alt for godt endag "kender jeg godt, jeg bor selv på gaden alene og ser aldrig nogle af min egen race og vis jeg endelig gør virker de så..fremmede? det er dog ikke sammen ensom hed som dig men jeg kender til ordet meget godt endag" sagde Aoi imens hun uglede hans hår med et smil på hendes smalle blege læber.

Han lukkede begge øjne da hun nussede ham i håret. Han fik automatisk ulveøre og hale. Han nussede hovedet lidt til hende og bed sig i læben. Han var blevet kæleglad og kunne ikk modstå det når han først blev aet. Han smilede en smule og hans øre lænede sig tilbage. Ikk fordi han var trist, men fordi der skulle være plads til at ae ham. Hans hale logrede svagt ude i spidsen og han nussede sit hoved mere til hendes hånd. Han tænkte ikk det mindste på at sige noget, eller svare på det hun sagde. Ikk når han blev aet, der kunne han ikk tænke bare nyde. Han fik hende sat ned og kravlede over hende. Han lagde hovedet ved hendes mave og lå lidt på hendes ben. Han smilede barnligt og nussede sig mere til hende. Han var blevet rigtigt meget kæleglad.

Aoi grinte over at hans øre og hale pludselig kom frem. Hun blev ved med at nusse hans hår og glemte heller ikke at nusse ham bag øret, det plejer hunde og katte at være helt vilde med. Aoi satte sig ned frivilligt og det lille smil på hendes smalle læber blev størrere og nu smilte hun.
Hunde plejede at angribe Aoi, hvorfor viste hun ikke hunde plejede bare ikke at kunne lide hende, så hun var glad for at det var anderledes med varulve, eller i det mindste denne varulv. "du opføre dig mere som en tam hund , end en ulv" sagde Aoi lidt drillene og grinte.

Han fik helt gule øjne da hun sagde hun. Han tog hårdt fat om halsen på hende og ik skarpe tænder. Han snerrede vredt og strammede grebet om hendes hals. "Du skal ikke kalde mig en hund!" snerrede han vredt og viste tænder. Han ville bide hende, men hvad skulle det hjælpe. Han fik hende tvunget helt ned at ligge og satte sig lidt over hende. Han holdte hende nede ved bare at holde fast i hendes hals.