Ingen sol - Itachi

"nej du får ikke lov til at slå mig ihjel" sagde han efter kort at have
haft øjenkontakt med hende "desuden så har jeg valgt side eller rettere
min race har valgt side for mig" han så kort på hende "måske er det et
dårligt tidspunkt men du ser meget smuk ud" han var jo nærmest nød til at indrømme det for det var hun jo og det ville være disrespekt ikke at sige det til hende

"Jeg sagde du skulle holde de ting for dig selv, som du fandt i mit hoved" knurrede hun endnu mere irriteret, da han fortalte hun ikke fik lov at myrde ham. "Og det er ik din race der vælger side.. Det er dig!" tiilføjede hun og himlede opgivende med øjnene. Hans næste kommentar passede ikke ind i deres samtale, og Angelie vendte blikket mod ham, som om han havde sagt noget, som ikke var nogen nyhed for hende. "Jo tak.. Det siger I sgu allesammen" mumlede hun, og kløede sig kort på kinden, inden hun lænede sig op af det nærmeste træ.

han trak på skulderen og satte sig op af et træ med blikket mod jorden ude af stand til at se på nogen som helst "jeg vidste at du tænkte noget om mig jeg ville bare finde ud af det jeg hader når folk bagtaler eller har dumme tanker det får mig bare til at tænke på dengang jeg var i live"

Angelie lyttede til hans tale, og den respekt hun kunne have fået for ham, forsvandt som dug fra solen. Hun stirrede.. nej hun nidstirrede ham, da han begyndte at snakke om at blive bagtalet, om hvordan det fik ham til at få det dårligt. "Ved du hvad" sagde hun så koldt, og ligeglad, inden armene igen blev foldet over kors. "Måske du skulle droppe at stå under Zane.. Du er jo svag.. Han ville aldrig lade dig komme ind, og han vil myrde dig for udtalelser som det der" Angelie rynkede irriteret på næsen. Hun hadede når folk viste svaghed på den måde. Han havde ellers virket værdig til det, men det mente hun ikke længere.

"svaghed" sagde han og så på hende "er du dum" spurgte han "jeg siger det ikke som en svaghed men som en påpegelse om at jeg sagtens kunne stoppe det men fint så farvel vis der er nogen som er svag er det dig" sagde han "jeg har ikke store hemmeligheder som jeg ikke tør sige til andre" han forsvandt i den blå luft og kom frem ved bjergene helt op på toppen af dem

Hun fnøs foragteligt over ham. Han kunne kalde det hvad han havde lyst til. I hendes øjne ville det altid forblive svaghed, når han tænkte tilbage på sit liv førhen. Man skulle leve i nuet, og ikke i fortiden. Minder som trak en ned, var svaghed.
"Kald mig svag, men der er jo en grund til jeg stadig lever" svarede hun og kiggede koldt på ham, uden at lade sig mærke af hans ord. Hun vidste at hun ikke var svag. "Og jeg har ikke store hemmeligheder.. Dem er bør kende dem, kender dem.. Alle andre som ikk kender mig, eller mit liv, skal heller ikke kende mine hemmeligheder" hvislede hun lavmælt, og han forsvandt i et puf. Hun trak bare på skuldrene, og drejede rundt på hælen, inden hun begyndte at gå den modsatte vej. Det var ham som skulle bruge hende, og ikke omvendt.!

Itachi grinte ondt fra toppen af bjerget "dø" hviskede han i næste øjeblik kom han frem foran hende nej ikke kun en men 3 foran hende 3 bag hende 3 på hver side af hende og en enkel lige bag hende "hvorfor er det egentlig vi ender i alt det her hele tiden" spurgte han ligeglad og så på hende "ja jeg tænker på min fortid jeg forbander mit liv før jeg blev vampyr jeg er faktisk gladere for at være vampyr"

Angelie kiggede langsomt rundt, og opdagede hvordan der blev flere af ham, som om han havde omringet hende. Igen himlede hun opgivende med øjnene. Folk blev da heller aldrig klogere. "Sikke en sød historie" svarede hun den af ham, som talte, hvilket hun gik ud fra var den rigtige. "Men jeg har virkelig ikke tid eller lyst til at høre på dit ynk. Jeg har et arbejde at passe" Hun fnøs let, inden hun begyndte at bevæge sig hen mod to af skikkelserne, hvorefter hun prøvede at mase sig igennem.

De slog hende hårdt så hun fløj tilbage "jeg er ikke dum du har intet job du har ingen hobbi" sagde han roligt og koldt og så fast på hende "du forstår vist ikke hvad jeg mener med det" de alle sammen kom frem fra skyggerne der var nok til at lave en arena "nu skal du dø" han hoppede mod hende og havde et perfekt slag mod hendes ansigt

Angelie slog lettere opgivende ud med armene. De blev åbenbart aldrig klogere. Hun så hvordan arenaen tog form omkring dem, inden hun ventede på hans første træk. Faktisk havde Angelie ikke engang tænkt sig at gøre modstand eller forsvare sig selv. "Jaja.. Prøv du bare Vampyr" svarede hun koldt, inden hun mærkede hvordan slaget ramte hendes kind, men Angelie rykkede sig knap nok. Al hendes træning med Zane havde virkelig givet pote efterhånden, og Angelie nød smerte mere end noget andet.

Itachi grinte "så Zane har trænet dig jeg ser" sagde han roligt og tog sit sværd frem og stak det igennem hende efterfulgt af at han forsvandt og kom frem bagved hvor han stak en kniv ned i hendes skulder hvor han så forsvandt igen og stak en ind ved hendes bryst hvorefter han slog hende lige mellem øjnene med den ene hånd og smilte der var en ting som hun med garanti ikke fandt sig i han tog hende på underlivet med den frie hånd

Angelie gad ikke bruge tiden på at svare ham. Han havde allerede set det i hendes hoved, så det ville ikke hjælpe noget. Hun blev bare stående, og mærkede hvordan sværdet borede sig igennem hendes mave, og kort efter sad en kniv i hendes skulder. Angelie havde brugt den tid på at trække sværdet ud igen, og såret helede, hvorefter hun gjorde det samme med kniven, som hun stadig holdte i hånden, da et slag ramte hende mellem øjnene. Det var ikke slaget, men hans lange fingre ved hendes underliv, som satte pisset i kog hos hende. "Hold fingrene derfra" hvisede hun faretruende, inden hun tog kniven, og stak den ind i siden på ham, hvor hans jernplade ikke dækkede, hvorefter hun sendte et slag direkte mod hans næse, der knustes under det.

han grinte "endelig" sagde han og fløj tilbage han tog kniven ud såret var allerede væk igen han smed den væk og hans næse sagde ubehageligt knæk før han styrtede mod hende igen men lige foran hende forsvandt han og kom frem bagved hvor han skar hendes kjole af tog den og forsvandt igen om foran hende men da han kom frem havde han ikke kjolen længere han slog hende i maven hårdt før han forsvandt igen "jeg er hurtigere end dig fat det" sagde han bag hende og lavede tegnet tiger og skød den lige op i hendes røv

http://www.google.dk/imgres?imgurl=https://2img.net/r/ihimizer/img332/6668/seals2nv.png&imgrefurl=http://www.narutocommunity.net/forums/lofiversion/index.php/t9057.html&usg=__uX3dQfGnUNgFMC02RmYrDguH36o=&h=451&w=561&sz=81&hl=da&start=0&tbnid=Ymye5JokS4osJM:&tbnh=147&tbnw=185&prev=/images%3Fq%3Dnaruto%2Btiger%26um%3D1%26hl%3Dda%26biw%3D1316%26bih%3D858%26tbs%3Disch:1&um=1&itbs=1&iact=hc&vpx=813&vpy=81&dur=366&hovh=201&hovw=250&tx=119&ty=130&ei=OxtgTLrABtvPjAfxkYXKAg&oei=OxtgTLrABtvPjAfxkYXKAg&esq=1&page=1&ndsp=34&ved=1t:429,r:4,s:0
her er alle tegnene den som hedder tiger er den som han formede med sine fingre

Angelie fnøs kort, inden hun så hvordan han hvirvlede omkring hende. Hendes blik blev kort vendt mod himlen, hvor hun så, at der kun var få minutter til midnat. Et koldt, koldt smil kom over hendes læber. Om få minutter kunne han slet ikke røre hende længere. Hun mærkede hvordan hendes kjole blev skåret over, og hun var tvunget til at stå i Bh og trusser. Hun trak dog bare på skuldrene af det *Du tror måske jeg er genert?* Tænkte hun og himlede endnu engang med øjnene af ham. Han var igen bag hende, og Angelie satte sig på jorden, så han tiger ikke ramte hende, men fløj over hendes hoved.

//hvordan kan det blive formiddag til midnat på næsten ingen tid?

//Garh my bad -.-' Havde glemt det startede om formiddagen -.-' Bare ignorer det så.. Finder på noget andet..xD//

//ok venter^^

Angelie fnøs kort, inden hun så hvordan han hvirvlede omkring hende. Hendes blik blev kort vendt mod himlen, i håb om at se solen komme frem, men formørkelsen lå stadig over dem, som den ville gøre resten af dagen. Et koldt, koldt smil kom over hendes læber. Hun mærkede hvordan hendes kjole blev skåret over, og hun var tvunget til at stå i Bh og trusser. Hun trak dog bare på skuldrene af det *Du tror måske jeg er genert?* Tænkte hun og himlede endnu engang med øjnene af ham. Han var igen bag hende, og Angelie lagde sig på jorden, så hans tiger ikke ramte hende, men fløj over hendes hoved. Hun ikke engang så meget som værdsatte ham et blik, da hun roligt rejste sig igen, og stadig nægtede at gøre modstand endnu engang.

Itachi fløj op i luften grinene "du er sådan en taber" sagde han roligt og landede et stykke væk fra hende "du er ikke engang værd at bruge en kniv på ja jeg har brugt det men det der kalder jeg at flygte" han så op og derefter på hende før han tsk'ede og stod stille

Angelie smilede let over at han åbenbart ikke fandt den lille leg interessant. Måske kunne han læse tanker, men Angelie havde set, at han elskede vold ligeså meget som hende selv, og hadede at tabe. Når Angelie nægtede at lege med, så ville han tabe, fordi det ikke længere skete på hans premisser. "Jeg er ligeglad.. Du er ikke værdig til mine slag, og du bliver aldrig en del af os" svarede hun så, da hun talte om os, snakkede om selvfølgelig om de mennesker der stod bag Di Morgas hersker.

Itachi grinte "så må det være sådan" sagde han roligt "jeg ved allerede en masse om jer alle jeg kunne gå til republikken og give dem alle de informationer de ville have" han smilede roligt før han så mod hende "du har ret jeg kan ikke li at tabe men når du viser svaghed og nærmest flygter så er det dig som taber kujon"

hun fnøs let. "Det gør du bare.. Oprørerne kan ikke bruge dine informationer til noget.. Du kender jo næsten intet til vores hersker" svarede hun hvislende, mens hun rakte en hånd frem mod ham. "Jeg vil gerne have min kjole tilbage". Hun kiggede afventende på ham, da hun ikke ville rykke den ud af hans hånd. Den kjole havde kostet hende en mindre formue, og hun ville ikke risikere at ødelægge den, eftersom det var hendes yndlings. "Det er dig der taber, fordi jeg nægter at spille dit spil"

"i det øjeblik du slog mig før var du med i mit spil" sagde han "når denne her" han tog en lighter frem parat til at brænde den "ja så må du hellere passe på" han grinte "hvorfor var det nu den smule respekt du havde forsvandt?" han spurgte ligeglad for det var han han ville bare hjælpe hende med at trække tiden ud det var altid sjovest sådan

"Visse steder rører man ikke bare!" hvislede hun surt, og kørte en hånd igennem det lange, rødbrune hår, mens hun stadig havde den anden rakt frem. Lighterens ild skinnede i hendes krystalblå øjne, da han var ved at sætte ild til hendes kjole. "Du kommer fandme til at erstatte den, hvis du brænder den!" udbrød hun irriteret, og trådte frem mod ham, mens hun greb ud efter kjolen. "Den forsvandt fordi du klynkede over din fortid.. Vi klynker ikke.. Vi er følelsesløse væsner, som er skabt til at dræbe". Sådan var hun i hvert fald trænet. Hun havde dog ikke fået det at vide på den måde, men Angelies følelser forsvandt med tiden, og Angelies var forsvundet under hendes ophold i Abbadon.

"Forkert store krigere har frygt men ser dem i øjnene jeg har ikke klynket alle har en svaghed" han smed kjolen ned på jorden lavede nogen håndtegn og skød ild ud af munden og brændte den "min fortid er noget jeg forbander jeg ønsker faktisk jeg var vampyr dengang jeg blev født tænk på hvor meget smerte jeg ville have kunne gjort" han grinte ondt "var det din kjole? ej det må du undskylde" han trådte på asken der allerede var der "farvel kjole"