Alone, or not..? - Chariot

Alle fiskerene stod med fiskestangene i det dybe vand, omkrng havnen. Nogle havde bid og hev for at få fisken op. En høj pige, med langt mørkebrunt, krøllet hår, gik med bare tæer, hen over broen hvor de stod og fiskede. Mange kiggede efter hende. Hendes skønhed, kunne opfange alles opmærksomhed. Men det var egentlig ikke det hun ønskede. Hun kunne ikke rigtig lide følelsen af at blive stirret på. Hun kiggede derfor ikke på dem der kiggede på hende. Hendes blik var bare rettet direkte ned i jorden.
Hun var iført, en sort kjole, med store hvide prikker. Ikke mere! Hun havde jo bare tæer.
Hun sukkede stille, og da hun kom til enden af broen, hvor der mest stod ældre mænd og fiskede følte hun sig mere rolig, og kiggede bare ud over vandet. Det var noget meget smukt vand, hvis det kan siges sådan...?
Hun fik et smil til at fylde hendes rosafarvede læber. Det var dejligt at se på vandet, især når man elskede vand så meget som hun gjorde. Hendes hænder var samlet på hendes tynde mave.
Grunden til at folk fiskede mest nu, var nok at fiskende mest turde at komme op om aftenen eller noget. Meledie, som hun hed, fattede det ikke helt, men det behøvede hun vist heller ikke.
Hun følte sig ret alene lige nu, mens det var hun jo ikke, da der jo var en masse rundt om hende. Hun savnede bare selvskab.. På en måde..

Lyden af fisk som af og til sprang op af vandet, eller gjorde tegn til at de var i vandet. En masse fiskere som gjorde alt for at fange så mange fisk som overhovedet muligt, eller bare det at finde den største fisk. En dødelig dreng på 17 år, kunne ikke forstå at nogen kunne finde det sjove i at fiske. Da han nåede ned til havnen og fik øje på alle disse mennesker som var til stede. Chariot kendte ingen af dem, da han så de fremmed ansigter. - Han fortsatte med at gå med lette skridt, imens at han holdte nøje øje med fiskerne, han gik i nærheden af broen. - Imens at tanken strejfede ham om han skulle sende nogle af dem til helvede? Et skævt smil dukkede frem på hans læber. Uden at han ellers havde lagt mærke til andet, fortsatte han videre med at gå op på broen, "Hm.. flot udsigt" sagde han lavt, mest for sig selv, da han lod sit blik glide rundt. - Der var også en god stemning, efter hans egen mening. Måske skulle han for en gangs skyld lade være med at tænke på at sende nogen til helvede på dette tidspunkt. Han var iført sorte stramme bukser, hvor der hang to kæder, en kæde i hver sin side af hans bukser, som raslede lidt, imens at han gik, så havde han en sort T-shirt på og et bælte til på at holde bukserne oppe, sorte converse sko, imens at hans sorte fine hår sad lidt pjusket nogle steder og ellers sad det glat.

Meledie vendte sig om og begyndte lige så stille at gå tilbage, og skulle lige til at løbe hen og skubbe dem i vandet, der stirrede på hende.
En mand, stod med store øjne og stirrede på hende, men så, gik hun roligt hen og gjorde hvad hun gerne have villet med dem alle - Nemlig at skubbe ham i vandet.
Hun kunne godt blive sur om små ting... Og det var ikke rigtig noget hun kunne gøre for.
Et højt plask kunne høres da manden ramte vandet, og blev drivvåd. Hun stirrede på ham, som om hun slet ikke vidste hvad hun slev lige havde gjordt. Så begyndte hun at gå baglæns. Hun opdagede ingen ting, over hovedet, og da hun så vendte sig om fik hun et stort chok og trådte en skridt tilbage. En dreng stod lidt til at hvis hun havde fortsat med at gå baglæns ville hun gå ind i ham.
Var der ingen piger her nede? Eller i det mindste nogle andre aspara's!
*Orgh hvad!* tænkte hun for sig selv og stirrede sådan bare lige på drengen, helt uden at vide hvorfor hun bare stirrede på ham.

"Hm.." mumlede han, uden at blive forskrækket, da han opdaget pigen som var tæt på at gå ind i ham, idet at han hævede undrende det ene bryn, efter at pigen sådan kiggede på ham? Han trak svagt på skulderen, inden at han førte sine hænder ned i sine bukselommer på sine sorte stramme jeans. - "Hvorfor.. kigger du sådan?" spurgte han stille med en lidt kølig stemme, da han ikke rigtig brød sig om at hun kiggede sådan på ham. Det måtte han indrømme. Dog var det ikke fordi han ville gøre pigen pinlig berørt. Slet ikke. Men Chariot vidste heller ikke hvad han ellers skulle sige til det. Der var han lidt ordløs. Og han håbede også på at pigen ikke ville sig utilpas efter at han havde sagt det. Han lagde sit hoved en smule på skrå, imens at han kiggede på hende. Pigen som han hverken kendte personligt eller hendes navn for den sags skyld. Chariot kiggede over mod de mænd, som hun havde skubbet til, imens at et skævt smil veg sig i hans ene mundvige. "Du ser ud til at have stærke muskler?", han sagde det meget nænsomt. Imens at han afventede på hvad hun ville sige.

"Undskyld," mumlede hun og sænkede så blikket, og lod det lige så stille, køre op af sig selv, hvorefter hun kiggede usikkert på ham.
"Erhm.." sagde hun og kiggede hen på manden, som var blevet trukket op af vandet, og nu stod og så en smule ondt hen på hende. Hun smilte skævt til manden, og lod så blikket glide hen på drengen hun nær var stodt ind i.
Hun vidste ikke helt om hun skulle sige noget mere, eller hvad hun skulle. Om hu skulle spørge hvem han var, eller hvem hun selv var..
Meledie kiggede igen hen på manden. Han var drivvåd! Men Meledie, blev bare lige lidt(meget) sur over at han bare stirrede på hende. Hun var født med ikke at kunne lide når folk stirrede på hende!
Så kiggede hun igen på drengen.

Et lille grin undslap fra hans læber, "Du skal ikke undskylde.." sagde han så lidt kølig, alligevel med en blid stemme. "Er du okay?" spurgte han og lagde sit hoved en smule på skrå, imens at han kiggede på hende.
Han stirrede ikke direkte på hende som sådan, så det ville irritere hende. Inden at han kiggede lidt ned af sig selv, "Vil du med væk fra broen?" spurgte han derefter, med et skævt smil som veg sig i hans ene mundvige.
Af hvad han kunne bedømme, gættede han sig frem til at hun var en Aspara. Fordi hun faktisk var rigtig smuk.
Havde et unikt udseende. - "Eller vil du blive?", efter at han havde sagt det, så han sig lidt omkring, kiggede op mod himlen og betragtede den, kiggede af og til over mod fiskerne, som stadigvæk stod og fiskede. - "Eller.. hvad har du lyst til frøken?".

"Væk, fra alle de fo... Fiskere..!" mumlede hun og kiggede igen op på ham.
Meledie ville meget gerne væk fra broen, og det kunne på en måde også godt ses på hendes blik og hendes ansigt, der var meget irriteret. Hun lod slet ikke blikket finde vej tilbage til manden hun havde skubbet i vandet, for hans blik var virkelig irriterende og sådan noget.
Hun sukkede lydløst og kunne næsten mærke mandens blik mod sig.
"Navnet er Meledie," presenterede hun sig selv, efter en tids stilhed.

//Har ingen krea, næsten ihvertfald... -.-"//

"Kom" sagde han med et skævt smil, imens at han så på hende, inden at han vendte sig om, og begyndte at gå ned fra broen og væk fra fiskerne. - Uden at se sig tilbage, håbede han på at hun ville gå med, "Chariot, forresten", nåede han at sige, før at han var ved enden af broen, og nok til at hun kunne høre ham. Han lod sin tunge glide ud at slikke ved sit ene stykke metal i sit snakebite, imens at han førte sine hænder ned i sine bukselommer, da han gik, kiggede sig omkring, hvor skulle de tage hen? Finde en bænk og sætte sig? Eller gå et helt andet sted hen? Et stykke væk fra havnen? Han havde ingen anelse, om hvor de skulle gå hen, andet end at komme væk fra broen.

//det er i orden, min krea den svinger også >__>//