Nymåne - Chariot

af Gæst Fre 13 Aug 2010 - 18:20

Dato: Idag
Årstid: Sensommer
Sted: Une Pierre Grotterne.
Tid: Nat.
Vejr: Klar himmel, nymåne og let lunt.
Omgivelser: Ingen.

* * * * * * * * * * * *

Amanda stoppede op og bed sig nervøst i næsen. Hun havde allerede kuldegysninger, og det løb hende koldt ned ad ryggen. Inde i grotterne var der koldt og fugtigt, og der var dryppende lyde over alt, så hendes gode ører kunne skelne en hver ny rytme i dryppene. Så hvis der kom nogen, ville hun kunne høre det. Hun kiggede op i mørket, og ærgede sig over ikke at kunne se himlen. Månen var ellers smuk i nat. Måske skulle hun gå ud igen? Der var alligevel ikke noget inde i grotterne? Amanda smilede for sig selv, og overbeviste sig selv om at hun ikke flygtede fra det uhyggelige, men bare savnede månen. Det var det underlige med amanda. Hun ELSKEDE månen, og hadede alle indelukkede rum. Hvis nogen spurgte hende hvad hun savnede mest om dagen, ville hun svare himlen, og hvis nogen spurgte hvad hun savnede om natten, ville hun blot svare; At kunne flyve. Thats all. Amanda var bare en drømmer. Hun smilede svagt, og gik raskt til, og inden længe var hun ude. Træerne var tætte omkring grotterne, og mørket var trykkende og farligt, men Amanda stirrede op på månen, og hendes blik blev helt drømmende. Hun snurrede en enkelt gang rundt, og begyndte stille at nynne. Det var en fantastisk nat. Perfekt.

af Gæst Fre 13 Aug 2010 - 18:55

En ussel skikkelse på omkring de 17 år, kom flyvende tæt på ved grotterne. En revne kunne ses om bag på hans ryg på hans sorte T-shirt. Hver gang at han fik sine sorte vinger slået ud, og havde en trøje på, kom der altid en revne. Han havde sorte stramme jeans på, hvor der han to kæder, med en på hver sin side af bukserne, de raslede meget når det var han tog et skridt nede på jorden. Drengen af et ukendt væsen, lod sit blik glide rundt. Hans blå øjne blev altid mørkere når han brugte sine vinger, men dem som ikke kendte ham, vidste det ikke, medmindre at folk lagde mærke til det, når hans øjenfarve skiftede, fra at være mørke blå til lys blå krystal agtig farve. Hans vingeslag var hårde og alligevel fløj han ikke nær så hurtig igen som han plejede. Dødsenglen som kom flyvende, var en dreng ved navn Chariot. Hans hår som sad lidt pjusket og ellers var glat, med sit pandehår ned for det ene øje. Efterhånden havde han været i Vie La Mort i et stykke tid. *Savner dig min kære søster.. men der er intet jeg kan gøre for at få dig tilbage* tænkte han og et lydløst suk undslap fra hans strube, som var ved at blive en vane for ham, når han tænkte på noget dystert og trist. Intet kunne vække hans søster til live. Typisk at hans bror, blev forvandlet til en vampyr, det skete en regnvejrsdag, hvor både hans søster og bror døde. Senere hen dræbte han sig selv, begik selvmord - Skulle dernæst tage straffen for at have dræbt sig selv, derfor blev han en dødsengel, som han var den dag i dag. - Så død man overhovedet kunne blive. Bleg hud, ingen hjerteslag, mærkværdige vinger med en kedsommelig farve. Måske kunne nogen se ham komme flyvende, hvis de var i nærheden af grotterne. Og alligevel, det var ikke alle som kunne gætte sig frem til hvad han var i starten. Thats it. Selvom han var på vej hjem til sin lejlighed i Terre. Så landede han ned på jorden ved grotterne, hvor han fik øje på en skikkelse, som var en pige, han ikke før havde set, hurtigt lod han sine vinger forsvinde ud af den blå. Da han ikke altid var så glad for at nogen så ham i føreste øjekast med sine vinger, fordi hvem vidste hvordan den person ville reagere?

af Gæst Lør 14 Aug 2010 - 22:08

Amanda havde ingen vinger, til trods for at hun var halvt engel. Det havde hun altid været irriteret over, for så herskede der tvivel over om hun overhovedet VAR engel. Ikke døds engel. Amanda var en af de søde rare og naive tyber, der altid gjorde hvad hun fik besked på, for ikke at komme i knibe. Hun var ikke så stærk, og hun havde mange svagheder, og mane styrker. Hun smilede for sig selv og drejede let rundt om sig selv. I hendes hovede begyndte fløjterne at spille, og hun gendannede sig eventyrerne om Alfer og Varyler. Hun skar en grimasse. i den virkelige verden var der Varulve og Dæmoner, ikke varyler. Så skubbede hun de dumme tanker ud af hovedet, og slap sig selv, lod dansen overtage. Og snart hvirvlede hun rundt i cirkler, under månen o stjernerne, mens hun nynnede en melodi. Hendes stemme var lys og spinkel, men den var oprigtig, og hun sang rent og fint. Elegant. Sådan lev hun ved i lang tid, hun lod ikke mærke til den skiftende atmosfære, og heller ikke til den nye lugt. Sådan lidt dyster. Hun svævede i sit eget univers. Omkring hende begyndte planterne at spire, og der hvor hun trådte voksede der små sølvfarvede blomster. Når natten var omme ville de visne og forsvinde. Men hun behærskede jordens krafs, jorden og vinden, siden hun var en blanding af en elver og en engel. Hun grinede klokkeklart, og lod sig dumpe ned på græsset, hvor planterne spirrede sig op omkring hende, og lod hende ligge blødt. Hun sukkede tilfredst, og besluttede sig for at i nat, så måtte hun godt blive ude. For der var nymåne. Nymåne var dansens måne. Glædens måne. Venskabens måne.

Amanda grinede igen. Månen over hende var ny, og verden omkring hende var fulde med dansende folk i alle aldre. Hendes mor og far dansede sammen, for det var deres giftemåne, så det var dem alle dansede for. Hun selv sad i en køn hvid kjole og smilede i hele hende lille barne ansigt. Natten var det mest fortryllende hun havde set, trods for at hun allerede var 12 år gammel. Om 4 år ville hun være voksen, og så skulle hun til at tænke på selv at giftes. Hun skar en grimasse og besluttede sig for at hun ikke skulle tænke på det. Det var dumt at gøre, siden der var hele 4 år til. Hendes bedste ven, Jorda, løb hen til hende, og de dansede hele natten. Venskabeligt. Ikke andet.

Amanda sukkede da hun gengav sig natten hvor hendes forældre og landsby var gået under. Hun sukkede. I aften. I aften var det 4 år siden. Hun var nu 16.

af Sponsoreret inhold

Nymåne - Chariot

Nymåne - Chariot

Sv: Nymåne - Chariot

Sv: Nymåne - Chariot

Sv: Nymåne - Chariot