En almindelig dag? - Zean

Naomi gik langsomt rundt på scenen mens hun gjorde det sidste rent, som altid var hun den sidste som var her, ingen som tænkte på at hjælpe hende. Bare et udskyd som altid, ingen der gad at bekymrer sig omkring om hun var god til at synge eller spille. Hun sukkede stille, hun havde taget til Di morga med en drøm om at blive skuespillere. Men hun havde ikke været smuk eller talentfuld nok af en eller anden grund. Hvilkede pissede hende af, fordi hun havde da været ti gange bedre end hende der puderdåsen! Bare fordi at hun havde sovet med ham indstuktørern. Gud hvor hun håbede de ville brænde op i helvede og aldrig mere kunne nyde kærligheden eller lyster mere. Men siden den dag var det bare gået ned af bakke, hun havde ikke haft noget at tage sig til. Hun boede alene i en lille lejlighed som hun knap nok kunne betale for. Hun havde kun genbrugs tøj tilbage og hun fyldte ikke rigtig sin mave nok. Da dette lorte job ikke just gav hende særlig mange penge. Et lille suk gled hen over hendes læber mens hun sukkede stille og begyndte igen at feje "sker der da aldrig nogen spændende!?" spurge hun ud i det blå, måske var der faktsk nogen der ville kunne svare hende? Men nej, der var kun stilhed, utrolig pinlig stilhed, stilhed man ville ønske ikke var der. Igen sukkede hun og kiggede lidt rundt der var virkelig ikke nogen. Hun stoppede med at feje og satte sig på kanten af scenen og kiggede tomt ud i luften.

Af ren vane var Zean trasket ned til teateret bare for at kigge igen, det havde været anden gang nu, men det virkede bare som et sjovt sted at udforske, han tænkte faktisk lidt på en film ved navn Dead Silence utrolig kedelig, men dette teater fik hans tanker på det, sjovt nok, men det havde bare sådan en udstråling kunne man vel sige, han kunne ikke forklarer det, og da slet ikke da han havde så mange tanker i hovedet, det var sjovt, så mange tanker, så lidt ting at holde styr på, og så få ting at indblande sig i. Han sukkede lidt og rystede på hovedet, han gik hen til et åbent vindue og hoppede ind, der var nogle fem meter ned til jorden men der var han allerede forberedt på at jorden ville møde ham ret så brat, men han ville kunne stå imod det, så så snart han mødte gulvet bøjede han sine ben ned så de ikke ville brække, men det var måske lidt svært for hans tilfælde, men det kom vidst bare til en af ren vane? Han vidste det ikke, og kunne han forfanden ikke bare have et tomt hoved, bare for en gangs skyld, i stedet for evig og altid tænke, og når han så tænkte så var det i flere baner han tænkte ikke kun om en ting men om flere ting, der kunne gøre det ret så svært for en at holde styr på, han sukkede kort og kiggede op på loftet inden han begyndte at gå lidt rundt i teaterets indgang, han bed sig lidt i læben, og kiggede på lidt rod der lå hist og her, det var egentlig utroligt så meget som folk svinede når de var på sådanne steder selv i en biograf, det måtte da tager lang tid at skulle fjerne alt det som der lå under sæderne, på sæderne, det som lå klemt ned i siderne og hvad vidste han, hvor mange valgte egentlig sådan et job? Det var ikke på grund af at han havde noget imod det, men sådan var det bare.

Hun sukkede stille og kiggede rundt hvorfor var hun her!? Hun burde tage videre, men hvorhen, og det store spørgsmål hvordan!? Det var jo ikke just fordi at hun havde de store summer af penge ".. ah gud hvor jeg trænger til sex" kom det ud af hendes mund og hun rysted på hoved af sig selv og slog en latter op over sig selv og den måde hun plejede at sige tingende lige ud. Men ja hun kunne faktisk godt trænge til noget god sex, bare sådan, virkelig god sex ikke det der underlige søde drenge svagpisser sex som hun nogen gange var udefor, hvor drengen knap nok turer rører hende. Nej, hun havde brug for noget rigtig.. Hun stoppede sin tanke gang, man blev da også skør af at gå her inde. Hun kig over til musik anlægget, hun ville aldrig blive færdig hvis hun ikke tog sig sammen, hun satte en plade på og hurtigt begyndt The veronicas at blæse ud af de mange højtalere. Hun begyndte med det samme at synge med på 'this love' tog igen fejekosten og startede med at feje igen selvom hun dog ikke havde de største lyst til det. Men dette var hendes job og hun var nød til det. hun havde på intet tidspunkt lagt mærke til at der var nogle andre inde i teateret og sang bare med på sangen som spillede. Utroligt sådanne sange for det meste mindede en omkring ting som man havde sagt eller gjort. Men det var jo egentlig i sange og film hvor den rigtig kærlighed kom gående og blev hængende. Hvor mange gange var hun blevet dumbet nu? Mange gik hun ud fra, men det var også lige meget, alt var lige meget. Hun hoppede ned fra scenen og begyndte at feje og fjerne ting fra de mange sæder som var der. Hun kiggede dog op da hun så en skikkelse ".. er .. er her nogen?" spurgte hun og kiggede lidt rundt og blev nu i tvivel omkring hun havde set nogen, kunne jo også bare være hendes fantasi et eller andet sted? "bah.." mumlede hun *du har set for mange gyser film* tænkte hun for sig selv og fortsatte med sit arbejde.

Han kiggede lidt rundt med de mørkerøde øjne, og listede stille fra skygge til skygge, han faldt i et med skyggerne, med det mørke tøj som han bar. I et par sekunder da musikken strømmede ud igennem de mange højtalere som om det var den største vulkan der var i udbryd, måtte han stå stille i lidt tid, for ikke at vække opmærksomhed, han sukkede lidt imens han kiggede rundt og sørgede så vidt muligt at undgå de mange former for lys, og genstande som lå på gulvet, hvorfor fløj han ikke bare? Han havde forfanden luft evner, men det ville sikkert vække endnu mere opsyn, måske burde han til at træne sine evner i stedet for hele tiden at stå med et spørgsmål om hvor vidt muligt han måtte bruge den, de kunne jo være han kunne så meget mere end det der, som han nu kunne. Nøj det lød forvirrende, og han måtte så ryste på hovedet over at hans tanker havde været så vidt farende fra det ene til det andet, han gabte kort og lavt med en let hovedrysten til sidst i gabet. Han måtte endnu engang stå stille da der tydeligvis var nogen der var kommet frem og han måtte nu le over sin uforsigtighed, og som tænkt var gjort så kom der en kort lille latter ud af hans læber, og han begyndte lige så stille at gå ind i lystes synsfelt da han jo var opdaget, og sagde intet til at hun mente hun havde set for mange gyser film, væsner fandtes jo, så hvad var der lige at gøre ved det? Ingenting.

Sangen skiftede til ’good girls gone bad’ og hun smilede stille mens hun også sang med til denne sang, stoppede dog brat da hun så en skikkelse og denne gang en rigtig skikkelse, bare ikke noget som var hendes fantasi, med mindre hun selvfølgelig sov? Nej hun var vist stadig vågen og dette var en skikkelse der kom ud fra skyggerne ”hmm” mumlede hun stille og trak nogle programmer ud fra stolene ”jeg er ked af det.. men der er ikke flere forestillingerne for i morgen aften” hun vente sig væk fra ham og fandt det lidt mærkeligt at der var nogen her inde? Hvad lavede en person på dette tidspunkt af dagen her? Hun fattede det ikke men gad ikke engang spørger da der var så mange mennesker der var så underlige, hun var efter hånden vant til det. Hun gik igennem sæderækkerne og fandt en masse ting som var affald og sukkede lettere irriteret og tænkte slet ikke over hvilken fare hun kunne være i, hvad skulle hun dog også vide? Hun var jo frem for alt jo også bare en lille uvidende menneske som ikke viste hvad der var sket for mange år siden mellem mennesker og magiske væsner, jo vist havde hendes bedsteforældre plejet at snakke omkring den gang der havde være magiske væsner, hun havde jo bare set det som bedsteforældre snak og aldrig rigtig lagt noget i det. Hun vente sig igen om mod skikkelsen og hævede det ene øjenbryn da hun så de røde øjne og stod så frosset til stedet da hun kom i tanke om hendes bedstemors fortælling om rovdyrene som var frygtet af alle, vampyrerne. Hvad havde hun sagt omkring dem, noget.. noget med de havde røde øjne!? ”jeg er ked af det, men jeg må bede dem om at gå ud” sagde hun uden at stamme eller vise tegn på at hun faktisk var bange, sådan havde hun altid været, utrolig god til at gemme sine følelser væk. Hun gik langsomt over til ham selvom hendes ben sagde flygt ”vil de være så venlig at følge med mig.. så skal jeg vise dem ud” prøvede hun og gik forbi ham i håb om at han intet ville gøre hende, en masse tanker gik igennem hendes hoved og hun prøvede at sige til sig selv at det intet var, bare en med kontakt linser i, men hun ville stadig først føle sig sikker nå hun havde fået ham ud af teateret.

Stille gik han med hende, dog var han ligeglad med om hun ville vise ham udgangen eller ej, ligeglad med hvad hun sagde omkring det var lukket, tørsten var for stor, om hun så ville skrige eller ej, kalde efter hjælp eller what so ever?! Han skulle bare have sin påkrævende mad, og det var nu, i det han lige så stille og roligt kom tættere på hende slikkede han sig kort hen over læberne og greb fat i hendes hår bagfra, han hev hende til sig, og satte sine fast i hendes kød og havde halvt åbne øjne imens blodet løb ud af hendes hals, han havde et godt tag omkring hendes arme så hun ikke ville gå nogen steder, han ville bare have hendes blod, intet andet, bare dette udsøgte dejlige blod som hun havde i sig, han kunne da sagtens have taget en anden, men nu var hun tættest på, og det var hende der var godt hen og var blevet hans nye offer. Han tog et bedre tag omkring hendes nakke, og kunne mærke hvordan hans trang til blodet blev større og større, hvordan han bare måtte have mere af det, det var måske for meget for langt, der var vidst heller ikke særlig meget blod inden i hende, i forhold til ham, med det blod han drak og hvad han selv pumpede af sted med noget mere blod. Han slikkede det blod som var ved at løbe væk fra hans rækkevidde. Han slap hende så endelig med tænderne, og sukkede veltilpas for sig selv, han slikkede sig rundt om læben og lukkede øjne kort inden han kiggede på hende, han skubbede hende væk som om hun var en ting, og forsvandt ind i skyggerne så hun ikke ville kunne se ham, han var lidt ligeglad med om hun ville forvandle sig eller ej, hvorfor skulle det være hans problem? Han rystede på hovedet og klatrede op af en mur selv om der stort set ingen ting var at tage fat i, men hans evne kunne jo hjælpe ham, så det var nok derfor.

Hun mærkede taget i håret men skreg ikke, det gik altsammen alt for hurtigt til at hun lagde mærke til det, sådan rigtig. Hun kiggede på ham og det sidste hun så var hans mørkerøde øjne inden han satte tænderne i hende, hun mærkede smerten som lammede hende hele vejen gennem kroppen, selvom hun viste det var forkert elskede hun denne smerte af en eller anden grund det var den hun tændte på selvom hun viste hun burde skrige i stedet for, men hun gjorde det ikke forholdt sig rolig ind til at hun ikke længere kunne holde sig ved bevistheden, hun faldt samen i hans arme mens hun mærkede varmen sive ud af hendes krop og hun ikke kunne føle eller se noget mere, hun var bare, en dukke på ranen til at dø? Hun mærkede en smerte brede sig igennem hende fra føderne op til at være hele kroppen som brændte, som om at det ikke ville stoppe mere, hvad var der at stoppe det!? Da hun blev smidt ned på jorden begyndt langsomt tårerne at glide ned af hendes kinder, mens hjertet langsomt fadede ud og stoppede med at slå hendes hoved blev fyldt med skrig af smerte og hun prøvede at slikke ilden som bredte sig i hende, som om at det aldrig ville stoppe, hvad havde hun gjort for denne smerte!? Hun havde intet gjort, hun var bare et menneske som havde sine problemer. Hun mærkede bevistheden komme tilbage og hun krummede sig sammen mens hun skreg af smerte, hun havde aldrig prøvet noget som gjorde så ondt ikke end gang da hun var blevet overfaldet på gaden og endt på hospitalet i en måned på grund af sine kvæstelser, faktisk sagde man hun havde været heldig overhoved at overleve. Lige nu følte hun sig ikke heldig. Hun kunne mærke trængen efter noget at spise.. "bl.. blod" mumlede hun og lod fingrene borer ned i gulvtæppet mens hun stadig kunne mærke smerten, hun kunne intet huske, hvem hun var, hvad hendes navn var. Bare hun ville have blod "mmmhm.." græd hun og prøvede at komme op men den brændende fornemmelse var der stadig, hun viste ikke hvad der skete med hende, men ville have det til at stoppe, hun viste da så meget at hun ikke havde haft det sådan for. Eller havde hun!? Hun begyndte langsomt at trække sig op af stolen, men havde ikke krafter det var som oma t hun var drænet fra alt energi "bare.. giv.. " mumlede hun og sank sammen igen.

Han slikkede sig stille rundt om læben, imens han prøvede at koncentrer sin lyst til mere blod, nogen gange var det slemt andre gange mere slemt, han hvæsede lidt da han kunne hører hun ville have blod, hvad ville han ikke, han var så trængende, eller ikke lige frem trængende nok mere hypnotiseret til blod at han lod sine fingre borer sig ind i væggen han holdte i for ikke at løbe af sted for at finde mere drikkelse. Han trak vejret dybt ned i sine lunger, og hoppede så ned på jorden da han var ved at falde til ro. Han kiggede stille hen på pigen som han havde taget blodet fra, Naomi hed hun vidst nok? Zean havde det med at læse folks tanker når han begyndte at drikke deres blod, en underlig vane han havde men sådan var det bare. Stille gik han hen imod pigen greb hende i armen og trak hende hen over sine skuldre, det gik ret så hurtigt men han ville gerne finde et skjulested før der muligvis ville komme nogle vagter, han løb roligt ja helt lydløst over til en væg og klatrede op af den uden besvær, han fandt en af balkonerne som der var ingen der sad i, efter som denne her var gået i stykker og ret så ilde til mode. Men det ville være et fint skjulested for ham, han tog fat i kanten af den og svang sig op stadig med hende på skulderen, et kort grynt var kommet ud igennem hans næsebor, og lagde hende i stolen og satte sig foran hende på gulvet, han tog sit håndled op til sig og satte stille tænderne i det så blodet begyndte at løbe ned af hans underarm, han rakte hende hånden så hun kunne lugte sig frem til blodet, selvprøvede han at lade være da han var meget blod krævende så at sige.

Hun mumlede noget og hvæsede selv, hun følte sig som et rovdyr, et dyr som skulle have mad og det skulle være nu! Hun mærkede hvordan hun blev løftet op af en som hun ikke kendte, eller jo der var et eller andet ved ham som gjorde at hun kendte ham, hans lugt. Hun begyndte at slå på hans ryg "sæt mig ned!" råbte hun og mærkede stadig tårerne, hun var så sulten hun ville bare have noget mad, hvorfor skulle det være så svært at få noget!? "sææt mig neeed!!" råbte hun mere højere og højere men opgav dog lidt efter da det ikke just så ud som om at han ville gøre det, faktisk så var han da pænt ligeglad med at hun ikke længere ville være på hans skulder. Faktisk virkede han bare pænt ligeglad med om hun dødede eller ikke døde. Hun havde det som om jo mere de bevægede sig og jo længere tid hun lå her på hans skuldre var det ham der havde skabt hende til det hun var nu, hvad havde hun været for og hvem hun var, viste hun ikke hun viste bare at hun lige var blevet skabt, eller? Hun hvæsede lidt igen da hun blev sat ned i en stål og krummede sig sammen mens hun prøvede at fortrænge den ædende sult i hendes hals og mave, da hun lige pludselig kunne mærke duften af blod stige op i hendes næsebor. Hun smilede stille og strakte sig ud og åbnede langsomt hendes øjne som havde en meget mørke lilla farve, hun lugtede sig frem som en lille hundehvalp og kravlede langsomt ned på jorden og varsomt over til ham da hun ikke var sikker på at hun måtte det hun var i gang med. Hun kiggede med frygtsomme øjne op på ham uden at sige noget, hun havde det som om at det meste af hendes ordforråd var forsvundet ud af hendes hoved. Da han ikke så ud til at ville slå hende væk lagde hun de spinkle hænder omkring hans håndled og lagde munden på det blødende sår og drak af den liflige saft, men efter hånden blev det for meget for hende og hun ville have mere, hun kravlede op på hans skød og trak håndleddet helt ind til hende og lukkede øjnene mens hun blev ved med at drikke.

Han ventede på at hun ville komme hen og tage noget af hans blod, eller nok langt mere af hans blod end hvad han havde taget af hendes, men hvad var der at gøre ved det, han sagde ikke noget da hun begyndte at drikke af hans blod, han havde jo selv bidet hul så det kunne komme til, han kiggede lidt rundt og da hun satte tænderne i kødet på ham, var der ingen mine der kom ud af ham, han var bare tavs under det hele, han kunne ikke være ret så ligeglad, om hun ville drikke alt hans blod fordi at han var hendes skaber måtte hun selv om, han skulle nok komme til live igen sometime, bare ikke til at vide hvornår, han sukkede lidt og rynkede brynene kort da hun satte sig op på hans skød og trak hans håndled tættere på sig, og fugtede langsomt sine læber da han næsten ligefrem lugtede blodet for sig, men tog sig sammen og lod være med at blive trængende, da han lige havde fået noget blod, hvad endte det med, han skabte jo selvfølgelig os altid så forbandede mange nyfødte vampyrer i øjeblikket, om det var fattige eller ej, de fleste endte bare med at være vilde vampyrer da han ikke magtede at tage sig af dem, nogen blev hans undersåtter som han kunne bruge hist og her. Men det var nu så meget forskelligt, og ikke helt til at vide hvordan han taklede tingene.

Hendes smil blev store i takt med hvor meget hun drak, hun mumlede noget og bed så til mens hun borerede fingerneglen ned i hans hud. Hun var ligeglad lige nu, hun ville fandma bare have blod. Hun kunne stadig ikke huske noget bare at hun ville have blod. Hun slap langsomt tage med tænderne i håndledet og kiggede over mod Zean og rynkede brynene sammen mens hun overvejede om hun skulle eller ikke skulle. Trængen af blod var der stadig, og hvis hun ikke styrede sig ville hun nok ende med at drikke ham op, selvom. Det var bare så fristenden! hun tørerede sig langsomt rundt om munden med hånden og kiggede ned på blodet og slikkede det langsomt af og et nydelse suk glid ud igennem hendes næsebor. Hun smilede stadig lettere ondt faktisk og lod langsomt læberne glide hen over hendes læber da der stadig var noget blod på dem "mmhm" mumlede hun stille og bed sig lidt i underlæben lidt for hårdt så blodet langsomt løb ned af hendes hage. Hun havde en underlig lyst til ham, lyst til hans blod, lyst til ham? Hun kunne ikke rigtig bedømme det, men blodet kom helt klart i første række, hun lod langsomt hoved glide hen til hans nakke og åndede tungt på det og lod tænderne strejfe hans hud. Hun puffede ham hårdt ind i balkoens væg og satte så tænderne i hans kød dog uden rigtig at drikke så meget af hans blod, hun var mæt og alligevel ikke. Hun ville bare, bare gøre det som han havde gjort mod hende! Bidet blev hårde og hun lod de lange negle borer sig ind i brystet på ham mens hun lukkede øjnene. Hun havde altid tændt på vold, selv den gang hvor hun var blevet tæsket havde hun et eller andet sted nydt det sjovt nok. Det var en facinerende ting, smerte. Og hun elskede at have det, og give den til andre. Nogen ville hadet, eller nok de fleste. Også var de dem som faktisk kunne lide det, dem som var som hende, og dog virkelig, virkelig få af. Men hun var ligeglad. Egentlig lidt ligeglad med alting, sådan var det jo nogen gange. Nogen gange gav man bare ikke shit about, hvad andre tænkte eller gjorde. Hun prøvede at være sådan en person, men det var ikke så tit det lykkes, som lige nu.

Han trak vejret tungt ned i sine lunger men stoppede så inden han blev besat af blodet igen og ikke ville kunne styre sig, han bed sig lidt i læben over at hun borede finger neglene ind i ham, noget han kunne lide, noget han elskede, bare smerten der drev igennem ham, fik ham til at føle sig godt tilpas. Så snart hun havde sluppet hans håndled var det allerede gået i gang med at heale, det gjorde det automatisk, sådan havde han trænet sin krop til det. Han fik et lille suk frem da hun begyndte at gribe bedre fat omkring hans hals og lod stille den ene hånd glide ned langs hendes hår, og greb hende så hårdt i nakken med sine egne negle og borede dem ind i huden på dem og rev hende væk fra sig da hun begyndte at tage for meget af hans blod, såret healede hurtigt igen og han kiggede på hende med mørkerøde øjne imens han stadig havde hånden omkring hendes nakke, “For meget blod kan drive dig til vanvid..” sagde han så og rejste sig op i det han slap hende, strakte sig lidt som om intet var sket, han kiggede lidt rundt, og lod sig betragte dig mange sæder, stole, balkoner, og scenen som var noget længere væk, han fugtede langsomt sine læber og så stille hen over sine spidse tænder.

Hun slap sit greb i hans nakke da han borede sine negle ind i huden på hendes nakke og stønnede lige så stille af det og små lå lidt, hun elskede smerte hun viste ikke hvorfor men det fik hende til at følge at hun levede og det fik hende til at føle at hun ikke var uovervindelig, at hun faktisk var sårbar selvom hun var ligeglad for det meste. Hun var ikke den type der hissede sig op over når folk ikke ringede til hende efter en date, eller havde haft sex med en anden, hun havde jo aldrig rigtig følt det for dem, så, so what? Hun smilede da han smed hende ned på gulvet og kiggede op på ham mens hun tørrede det sidste blod væk fra læben og mundvigen og rystede lidt på hoved mens hun små lo lidt. Men så havde hund et som om at hun blev slået i hoved af en eller anden og sank sammen, hun åbnede langsomt øjnene igen som om at hun lige var vågnet fra et eller andet mareridt eller noget i den stil?
Det sidste hun huskede var røde øjne, røde øjne som stirrede på hende også en smerte, en smerte hun ikke kunne forklare, den var både tændende og for meget på samme tid. Hun greb sig selv til halsen og kiggede forvirret rundt, hvad lavede hun her!? Hvor var hun, hvorfor. Hun spærrede øjnene op og kiggede ned på hendes hænder, blod, BLOD!? Hun veg tilbage fra det og prøvede at tørrere det af i gulvtæppet og kiggede så rundt da hun så en dreng på omkring hendes egen alder stå og kigge rundt "Dig.." sagde hun surt og vente de vrede øjne mod ham og kom langsomt op på benene, hun kunne huske alt nu. Hvad hendes navn var, hvor hun boede, plus det med hun havde drukket af hans blod som om det galt liv eller død. Han var skyld i alt det her! Hun kiggede stadig ondt på ham og havde lyst til at gå amok, lyst til at slå ham, pine ham bare irriterer ham. Hun havde aldrig bedt om dette! Hun var en pige som havde sit eget liv, også kom han sådan og ødelagde det!? Hvorfor?! Hvorfor hende, men udtrykket i hans øjne viste bare at han var ligeglad med hvad hun følte eller tænkte han var ligeglad med andre, ligeglad ud over når det kom til ham selv dette fik et eller andet sted hendes vand til at koge over, hun udstødte et skrig og hoppede på ham uden at vide hvilke kræfter hun havde fået og fik ham uden nogle problemer smækkede utrolig hårdt op i væggen, han var noget højere end hende, men hun var ligeglad! Han skule bøde for hvad han havde gjort mod hende! Hun gik fuldstændig amok rev ham ned af halsen og slå til ham, i den viden at han faktisk kunne gøre værre ting til hende end hun sikkert kunne på ham, men igen. Hendes hoved sagde ingen ting ud over at han bare skulle bøde for hvad han havde gjort, han skulle se at ikke alle ville affinde sig i at folk kunne finde på at gøre dette mod folk uden de ville det! Dette var mere frustration end hvad det ellers kunne være, en frustration over at hun faktisk ikke viste hvad hun skulle gøre!?

Han kiggede lidt ned på hende da hun smålo lidt, og trak blot på skuldrende, han kiggede lidt rundt, og var stille, han kunne dog hører hun sagde noget, men vente ikke blikket imod hende, hvad skulle det i grunden gøre godt for? Da hun pressede ham ind mod muren sagde han ikke noget, var bare stille selv da hun begyndte at kredse i ham så der kom lange dybe sår i hans hud, dog flettede hans hud sig sammen lige så snart det var blevet foldet op. Han sagde ingen ting ventede blot til hun var færdig med hendes raserianfald, han blev til sidst træt af hendes måde at prøve at pine ham på, da han ikke syntes det førte nogen vegne, han sukkede så kort og rynkede brynene lidt, og gjorde alt det blod hun havde i sig til is så hun ikke længere kunne bevæge sig, og gav ham derfor muligheden for at flytte sig, hvilket han også gjorde, han kløede sig lidt i håret gik lidt rundt imens han tænkte over hvad han skulle stille op med hende. Han lod så hendes blod og årer kører igen ved at få isen væk, da der ikke var grund til at destruere hende, hun kunne måske bruges? Man vidste aldrig, “Hold dog din kæft og lad være med at opfør dig som et for vokset barn…” sagde han med en kold og kommanderende tone, han kiggede stadig frem for sig, og tænkte lidt videre, han havde jo ikke haft hensigt til at gøre dette ved hende, han havde bare været så sulten at han ikke havde noget valg, men i grunden kunne han bedre lide menneske, engle, aspara, elver, og disse underlige væsner han nu levede sammen med, deres blod var sådan set lidt mere fristende i forhold til dyre blod, det ville alle vampyrer nok syntes, ellers var de da godt dumme i låget, og efter hvad han vidste af, havde dyrene sikkert også de mest rædsomste sygdomme som gjorde at blodet bare smagte dårligt, og at man hellere end gerne ville undgå det, han kiggede lidt ned i jorden, inden han foldede sine arme sammen og sukkede så kort, “Jeg beklager da meget at jeg gjorde dig til det du er nu…” sagde han sarkastisk, “Men du var altså lige det tætteste der var på mig…” tilføjede han og kiggede sig lidt over skulderen og så så på hende, “Begynder du at rive og flå i mig, gør jeg dit blod til is igen, og du bliver spærret inde indtil du har lært at opfører dig ordentligt over for din skaber, er det forstået?” spurgte han med en kølig stemme, og kiggede så frem for sig, han gik roligt hen til udkanten af den ødelagte balkon og sparkede let til en sten imens han tænkte lidt, han bed sig lidt i læben, og gabte så og vente sig helt rundt, han overvejede lidt om hun havde gættet sig til hans navn eller hvad hun havde, egentlig havde han blokeret for at folk skulle læse hans tanker, han fandt det irriterende og man kunne let blive spottet hvis man skulle lave noget andre ikke skulle vide, han sagde ingenting, og satte sig så ned på den stol som hun selv havde siddet i før.

Hun mærkede hvordan hendes blod blev til is og hun ikke kunne bevæge sig, men der ud over var det faktisk behageligt det var som om at hele hendes krop blev kølet ned efter at hun havde været utrolig varm efter hendes standart og hun kunne ikke rigtig forklare hvorfor at hun havde det dårligt og det var varmt lige omkring hendes hals. Hun sukkede stille da han slap forbandelsen og kiggede over på ham med et sur mine, hvad fanden troede han lige han havde gang i? Hvem troede han lige han var!? Hun fandt si faktisk ikke rigtig i det og var godt sur over den måde hun blev behandlet på. Sjovt nok. "du burde selv holde din kæft.. du burde selv gå væk fra din pisse egoisme" sagde hun stille og kiggede væk fra ham, hun var virkelig træt af ham allerede og havde faktisk lyst til at sparke ham ud fra balkonen bare for at se hvad der egentlig ville se. Da han sagde at han var ked af det rystede hun bare på hoved da hun kunne høre stemmen overflyde med sarkasme "fuck dog af" mumlede hun og lænede sig ind mod væggen og grinede mens hun rystede på hoved "det eneste du er skaber over er din elendighed" hun kiggede væk hun gad faktisk slet ikke se på ham, lige meget hvor meget hun havde lyst til ham ville hun ikke lade sig overgive til det "for det andet kunne jeg ikke være mere ligeglad! Hvis du fryser mig til is.. så kunne jeg måske dø, i stedet for at være spærret inde i et liv som jeg IKKE bad om.. hvis der er nogen som er skyld i noget er det dig og din blodtørst.. skaber af din egen elendighed, og regner med at alle som du bider vil adlyde dig.. men jeg er rent ud sat Fucking ligeglad hvad du vil gøre mod mig.. i mine øjne er du lige så værdigløs som du var da hun rev mig i håret" hun kiggede igen på ham og gik langsomt forbi da hun ville væk fra ham, bare væk hun gad ikke finde sig i mere. Hun var sur virkelig sur. Hun havde altid gerne ville prøve noget andet, men ikke det her, eller, jo? Bare ikke på den måde. Ikke på den måde. Hun kunne mærke hun blev trist igen og ikke rigtig kunne forklare hvorfor, men det blev hun bare. Og det var alt sammen hans skyld "skaber.." fnøs hun og rystede på hoved.

Han hævede på brynet og ventede på hun var færdig, “Som om jeg bad om et liv som dette?! Tror du jeg bad om et fucking liv i helvede?! Hvis jeg kunne ville jeg dø nu, men jeg kan ikke…” sagde han roligt og satte sig ned på balkonens ødelagte gulv og kiggede rundt imens han kløede sig i håret, han regnede ikke med at hun ville noget lige nu, sådan var det oftes, og han sagde ikke noget til hendes måde at tale til ham på, sådan var det med de ofre han havde, men det endte altid med at de vendte tilbage fordi de ikke kunne styre sine kræfter, eller fordi de ikke ville skade andre men kun ville have fra deres skaber, han kiggede lidt op i loftet, og satte sig på ud på det yderste stykke af balkonen og viftede lidt med sit ene ben mens det andet var trukket op til ham, han havde sin arm hvilende på sin knæhase og kiggede rundt imens han overvejede hvor han ville bo og sådan, han var stille, faktisk helt lydløs der kom ikke en eneste lyd fra ham, og stille gjorde han sig i et med omgivelserne, så det kun var de røde øjne, der havde et svagt skær af gørn i sig,. Det var det underlige ved hans øjne, de havde en lille grøn plet helt øverst i øjet, eller den var ikke lille den fyldte næsten det halve af regnbuehinden. Han gabte kort, og kiggede lidt ned på hans flossede trøje som hun havde revet i får at gøre skade på ham, hun ville selv opleve når tørsten overvandt og man ikke længere kunne stå imod og tog det tætteste og det nemmeste der var i nærheden, han mumlede lidt for sig og følte sig egentlig ikke særlig ilde til mode over det, faktisk var han lige som altid, stille og rolig, hidsede sig ikke det mindste op, og det var svært at drive ham hen til det yderste da hans tålmodighed var som en gammel mands.

Hun vente sig om og grinede af ham og rystede på hoved "Hvis du har et problem med dit eget liv" sagde hun i et venligt toneleje og ændrede det så til hårdt "Så bland dig fucking uden om andres og ændre deres på samme måde som dit blev ændret.. Fordi så gør det dig ikke en skid bedre end den som skabte dig som den du er idag" hun gik forbi ham og tog tilløb, hun havde altid været god til cheerleading. Hun hoppede satte hænderne i gulvet og lagde en masse vejrmøller og hoppede så i en saltomortale ud over kanten. Landede på benene som hun let bukkede ned i. Hun smilede stille og kunne godt lide den kraft hun havde fået, ellers ikke rigtig. Hun kiggede lidt rundt og hørte nogle mennesker rumstere ved døren de havde sikkert hørt alt det tumult der havde været mellem hende og Zean, troede hun nok han hed. Hun tog kosten og begyndte at feje og fjernede det sidste af skrældet og smed det ud i skrældespanden. "LUK OP NAOMI!!" blev der råbt og hun kiggede med hævet øjenbryn over mod døren da det jo ikke var vagterne men hendes ekskæreste hvis hun ikke tog meget fejl? Hun tog en dyb indånding og prøvede at få tankerne væk fra blod da hun igen kunne mærke sulten komme op i hende. Måske ikke så dårligt endda, dræbe den ekskæreste som var hende utro 5 gange? Et lille smil kom frem på hendes læber og hun bevægede sig elegant over mod døren og åbnede den "Travis" kom det blidt fra hende "hvad er der god galt?" spurgte hun og havde sådan set glemt at hun havde forrevet tøj på som sad ret forkert efter at Zean havde bidt hende og derefter smidt hende over skulderen. "hvorfor ser du ud som om at du blev overfaldet?" spurgte han over hævede øjenbrynet, hvilket hun bare trak på skulderne "jeg havde lyst til at gå amok så jeg sang lidt på scenen" sagde hun uden videre og vente sig om for at gå tilbage til sin kost for at feje "Hvad vil du Travis?" spurgte hun igen og sendte et blik op mod Zean for hun vente sig mod Travis og smilede stille, mere forførerende når det kom til stykket. Og det virkede utrolig nok, "jeg.. " han kiggede lidt rundt "jeg savner dig" sagde han så og gik tættere på hende. Bare lidt endnu og hun ville have også var han død. Smilet på hendes læber blev lidt stører.

Han gabte lidt og trak på skuldrende, han kunne jo ikke gøre for at han ændrede andres liv, han havde ikke bedt om det? Så hvad fanden skulle han gøre, han kiggede lidt rundt og imens han tænkte han hoppede stille ned til sæderne og kløede sig kort i nakken inden han forvandlede sig til en kat, han løb hen til scenens væg, og sprang så op på den, han løb videre om bag den, og derefter hoppede han op på en stige så han kunne komme op til der hvor lysende hang, han hoppede op på den lille smalle bro og strakte sig lidt i det han kiggede rundt og løb lidt hen mod den anden ende af den, han lagde sig stille ned og kiggede rundt imens endnu et gab tog til og han lagde stille hovedet ned påsyn pote og kiggede ned igennem hullerne og betragtede forestillingen, man kunne da tydeligt se på Naomi at hun ville tage blodet fra denne dreng, han slikkede sig lidt rundt om læben og kiggede hen mod nogle steder som der kom små knirke lyde fra, underligt at sådan et sted kunne komme med så mange lyde, han rejste sig lidt op og skød ryggen op så broen bevægede sig lidt og der kom en masse knirke lyde fra den og en let spindene lyd kom frem fra hans strube af, han lagde sig dovent ned på den igen og rullede omgå ryggen så han kunne få den kløet lidt af de mange takker som stak op fra dets gulv af, og spandt lidt igen, inden han vente sig om og rystede lidt på hovedet, han kigger stille rundt med nogle klar grønne øjne, og betragter omgivelserne, udenfor kan han hører nogle fugle synge, sikkert krager eller hvad vidste han, selvom om krager nu faktisk var rovfugle, men de var jo stadig fugle. Han bevægede ørerne lidt og kiggede ned mod Naomi og drengen som hed Travis, han miavede lidt, men ikke højt, inden han rystede på hovedet igen.

Hun nærmede ham langsomt og lagde hånden på hans bryst og smilede førerne til Travis mens han bare kiggede på hende med store tilbedende øjne, hun viste ikke rigtig hvilke forføringsevner hun besad. Hun sukkede stille og bed sig i læben ”Travis.. du vil være sammen med mig igen” hun lod langsomt fingeren kører i cirkler hen over brystet og borede langsomt fingerneglen i huden mens hun grinede lidt ”jaaah..” mumlede han stille og lagde armene omkring hendes liv og trak hende tættere på da han rynkede brynene og kiggede over mod katten. Naomi vente sig om og kiggede ondt på ham, hvad var hans problem hvorfor kunne han ikke bare lade hende være!? Hun snerrede af ham og Travis kiggede underligt på hende ”Hvad sker der lige her!? Og hvorfor har du tog bid mærker på din hals!?” Naomi vente sig om og greb ham om kæben og luftede ham ”HOLD KÆFT!” snerrede hun og kiggede Travis ind i øjnene, han begyndte lidt efter at skrige af smerte. Hvilket gjorde at hun kiggede forfærdet på ham, hvad, hvorfor skreg han af smerte!? ”Nååde.. nåde!” begyndte han at råbe og hun slap ham på gulvet og stirrede bare på ham mens han lå og vred sig i smerter så det ud som om og skreg i vildens sky om noget der gjorde ondt, men ellers kunne hun ikke rigtig forstå hvad det var som gjorde at han skreg så meget hun kiggede desperat rundt og bukkede sig så ned og brækkede nakken på ham og skrigeriget stoppede. Hun smilede selvtilfreds hun havde fået skrigeriget til at stoppe, hun havde faktisk gjort noget. Hun satte sig ned og leget langsomt med hans hår og vuggede langsomt frem og tilbage mens hun begyndte at nynne en sang lige så stille og roligt.

Han kiggede rundt imens han tænkte lidt, han rejste sig op og gik hen til stigen som han roligt hoppede ned af, han gabte lidt og blev til et normalt menneske, roligt gik han hen til liget af drengen skubbede lidt til ham for en sikkerheds skyld, “Så skynd dig dog at drikke ham op så vi kan brænde liget…” mumlede han og kiggede lidt rundt for at være sikker på at der ikke var nogen der havde set det. Han mumlede lidt, og gik lidt rundt på scenen og kiggede ud på tilskuerpladsen imens han betragtede hvert eneste sæde, han rynkede brynene lidt, og lukkede for ånde kanalen ved næsen da han helst gerne ville undgå nogen form for mistanke, han sukkede lidt, og kiggede tilbage på liget imens han mumlede lidt, hvorfor havde hun os gjort det på et offentligt sted, godt det ikke havde været på ægte scene, da, han bed sig lidt i læben, og satte sig udover kanten og kiggede frem for sig imens han tænkte over tingene, hun ville blive besværlig at have med at gøre, hvis hun blev ved med den attitude hun havde overfor ham, han sukkede kort og rejste sig atter op igen, og kiggede op mod loftet, han gik om bag scenen igen da han nu ville tjekke om der ikke skulle være et rum neden under selve teateret, så kunne han bo der, og der ville være nok med føde og mad.