Who would have thought.. //Alexandra//

Den rolige vind ruskede blidt i Alex' hår. Hendes lange brune hår, der hang ned over hende brede skuldre. Hendes øjne lyste i mørket, og hendes blik var rettet op mod den smukke himmel. Hendes arme hang frit ned langs hendes side, og hun duftede let til den dejlige duft af nat. En dejlig nat!
Hun sukkede stille, og lod blikket søge ned i jorden, hvor hendes bare fødder, ramte skridt for skridt. Hun var iført, en kort kjole. Den var lyseblå, med små hvide prikker på, og almendelige tynde stropper.
Hun smilte let, og gik videre, mens hun nød natten.
Alex kunne pludselig mærke at der var nogen. Et eller andet sted. Hun stod nu, foran Nains inn. Hun havde ikke opdaget hvem eller hvad det var der var omkring hende, eller tæt på hende, men et eller andet levende var der. Men Hvad?
Hun strøg blidt lidt af håret, der hang ned foran hendes ansigt, om bag det ene øre, og lukkede øjnene, mens hun igen duftede. Hun elskede den duft. Vinden, og natte himlen, skabte sammen en dejlig duft, af fred, og nat.

//Undskyld tiden... :3//

//det helt okay, hva hedder det.. min krea svinger lidt så hvis nogle af mine posts ikke er så lange så beklager jeg virkelig D://

først opdagede han hende ikke. Han var helt optaget af Månen.. hans gudinde.. hans evige moder som altid ville lyse op på hans vej. Men pludselig bragte hans lugtesans ham tilbage til virkeligheden. Der var nogen. Den umiskendelige duft af et andet væsen, og så en kvinde hang pludselig i luften omkring ham, bragt til ham af en stille snigende brise som man næsten ikke lagde mærke til. Han vendte hovedet for at kigge rundt og skubbede sig væk fra væggen han stod lænet imod. Hans lange sorte hår slog let mod hans ryg sammen med det tunge sølv spænde som holdt hans hår i en løs hestehale ned af hans ryg. Han havde en sort skjorte på hvor de første tre knapper stod åbne så man kunne se hans bryst og den sølv 'amulet' han bar om halsen, skjorten hang ud over hans mørke jeans.

Igen kiggede han rundt og da fik han øje på hende. En 'lille' pige som stod midt i det hele og så helt forvirret ud, barfodet og let påklædt. Han smilede let og tog et skridt væk fra muren hvorefter han ville tage et par skridt over mod hende, dog stoppede han ved kanten af bygningen og lænede skulderen mod hjørnet af huset og betragtede hende.

Alex åbnede øjnene i hoppede tilbage i bare ren forskrækkelse, af pludelig at se... En eller anden mand et stykke fra sig. Hun kiggede på ham med store øjne. Hun betragtede ham, mens hun undrede sig over hvem han var. Hun kendte ham ikke. Det var hun over bevidst om.
Hun sukkede og kiggede ned i jorden, mens hun hadede sig selv. Hun havde lige haft det så dejligt med at så helt alene og nyde natten, men så! Endnu en! Hendes liv var en stor rodebunke. Ikke på nogen måde ondt ment overfor ham. Hun havde jo slet ikke sagt noget til ham.
Så rettede Alex let sit hovede op, fugtede læberne, og sagde: "Øhm.. Hej..?" Hun fik et skævt smil frem, og kiggede fortsat på ham, mens hun også fortsat hadede sig selv.
Hun sukkede og løftede armene, hvorefter hun lagde dem over kors.
Alex betragtede ham igen, mens hun ventede på et svar, på det hun sagde. Godtnok var hun lidt ligeglad, med et svar, men... Selvskab.. Kunne vel måske gøre 'hadet' til hende selv, lidt mindre?

//Det gør ikke noget for min krea er heller ikke lige så høj... -.-"//

Hvor så hun egentlig sød ud når nu hun stod der og var så sårbar.. Det var ikke helt den reelle måde at tænke på for en som ham. Normalt ville han lade alt ligge og bare optræde som ingenting. Men denne nat havde en... 'god' indflydelse på ham.. En velsignelse fra moderen? måske.. han vidste det ikke.. han vidste bare at pigen foran ham faktisk var attraktiv..

Da hun hilste på ham nikkede han kort, stak den ene hånd i lommen og smilede. "Hey.."
Hans øjne gled lidt ned langs hendes krop indtil han opdagede at hun ingen sko havde på..

"sig mig.. er det ikke lidt koldt at rænde rundt uden sko på?"

"Måske... En lille smule..." mumlede hun og kiggede på ham.
Hun kunne ikke lade være med at lade sine nysgerrige øjne glide ind i hans. Hun lod dem blive der i et stykke tid, men gad ikke til at fjerne dem igen, så hun blikket blive.
Hun sukkede stille og kunne mærke, hvordan hadet steg, men så sænkede det sig igen.
Hun strøg let to fingre stryge hen over sin kind, blød og perfekt, men hun kiggede bare på ham, havde sin opmærksom hed rettet på ham, og sit blik rettet på ham.
Alex' lod sine finger spidser møde hinanden, og klemte dem mod hinanden.
Hendes øjnelåg gled ned over øjnene i et par sekunder, men gled op igen, så hun igen kunne kigge på ham.

Han betragtede hende i noget tid. mens hun kærtegnede sin kind. Hans mørke næsten sorte øjne var låst på hende og hendes bevægelser. hun var... nærmest hypnotiserende... Efter nogle korte sekunder skubbede han sig selv væk fra muren og gik ned mod hende. hans krops holdning afslappet og hans tempo roligt.. Han ville hende intet ondt... det var ikke bestemt for ham at han skulle gøre nogen fortræd i nat..

Da han nåede ned til hende kunne han ikke andet end at række en hånd ud for derefter at tage blidt fat i en tot af hendes lange bløde hår, han lod det glide mellem fingrene indtil han hold blidt om spidserne. derefter bukkede han sig lidt frem og førte hendes hår op til sit ansigt hvor han let snusede til det.

"hmm.. du skal passe på at du ikke bliver syg..."

Hun kiggede på ham med et en smule uforstående blik. Hun smilte ret skævt, mens hun kiggede på da an snuste til hendes hår.
Alex' betragtede ham igen, mens hun også så en smule afventende ud. Hvad han nu ville gøre, hvad han ville sige, og da han så sagde nget mere, tænkte hun en smule over sit svar før hun tog sig sammen til at sige det hun havde aftalt med sig selv: "Jeg er lige glad.." Hun mumlede det mere end sagde det. Hun var jo ligeglad, med sig selv. Efter hendes egen mening, kunne hun bare dø. Hun var lidt lige glad med sig selv, og sit liv. Der var jo alligevel ikke noget ved hendes liv, hvis hun selv skulle sige det.
Et let suk gav lyd fra Alex' læber.

Han trak sit hoved lidt væk og førte blidt den tot hår han holdt ved om bag hendes ene øre. Hun var lige glad... Hendes ligegyldighed var tydeligvis et slør for at skjule noget andet.. Men han ville ikke bore for meget i det... set at hun blev sur?

dog kunne han ikke bare lade hende være sådan her. Han så på hende med hans mørke næsten sorte øjne. "Du burde ikke være lige glad.. sådan en smuk lille sag som dig burde passe på sig selv..." han forsøgte sig langsomt og forsigtigt.. hendes reaktion til hvad han sagde havde stor betydning for hvordan han ville behandle hende.. og dog.. hun mindede ham så meget om stjernerne på himmelen.. ikke af udseende.. men hendes ligegyldighed til hende selv og det omkring hende.. ligsom stjernerne eksisterede hun.. men med hvilket formål? ingen græd når en stjerne slukkes.. ville nogen græde hvis hun forsvandt? Hun var en stjerne bland mange.. men derfor burde hun ikke blive overset.. Var han den eneste der så hvor interessant hun var?

Han sukkede let.. og rettede sig så langsomt op.. "Kan jeg I det mindste ikke byde dig på noget varmt at drikke, frk...?"

"Erhm..." mumlede hun og trak en smule på skulderende. Hun kiggede op på himlen.
Hun bed sig let i underlæben til hans spørgsmål. Hvad i al verden skulle hun svare? Hun trak igen på skuldrene, da hendes blik igen blev rettet mod ham.
"Øhm..? Okay.." mumlede hun stille og smilte skævt.
Alex lukkede øjnene i et par sekunder, hvor hun tænkte lidt over sit ejet liv. *Ej..* tænkte hun. Der var ingen ting ved det! Hun var jo helt alene. Hun havde stortset ingen venner, ikke fordi hun ikke kunne få det, men hun syntes bare ikke rigtig at hendes liv var værd at leve længere.
Hun kiggede igen ind i hans øjne. Hun betragtede dem let. Var dte bare hende eller var der et eller andet ved ham? Nej, der var altså et eller andet..
Hun sukkede let, men stille, mens hun kiggede dybt i hans øjne.

Han smilede glad da hun accepterede hans invitation og strøg hende blidt over kinden da hun kiggede ham ind i øjnene igen. Hans udtryk blidt og roligt. Så ville han i en elegant bevægelse trække sig lidt væk og tilbyde hende hans arm som en ægte gentleman ville have gjort det. Ridderlighed og alt det der.

Han blev ved med at smile mens han ventede på at hun ville tage hans arm.. Gad vide om hun virkelig var så almindelig som ellers gik og gav udtryk for? han havde på fornemmelsen at der var mere til hende end hun sådan lige gik og viste.. og det fascinerede ham.. mere end noget andet.. Hun virkede så træt af livet.. og han kunne ikke lade være med at se hende som andet end en stjerne.. gad vide om han ville være i stand til at se hende på himmelen engang? forhåbentligt først om lang tid.. men han var sikker på at skulle det ske en dag.. ville hun blive den klareste stjerne på himmelen..

Alex smilte og tog så imod hans arm. Hun bed sig i underlæben. "Forresten, mit navn er Alexandra, men bare kald mig Alex!" presenterede hun sig stille og kiggede op på ham med et smil. Hun stod og trippede let på jorden med sine bare fødder. Man kunne godt se at de var vant til at danse rundt på tæer, og lignende. Men en af de eneste ting hun lavede som kunne få alle de dårlige tanker smidt ud af hovedet og udskiftet dem med nogle gode, var at danse. Hun elskede at danse!
Alex' smil voksede jo mere hun kiggede ham i øjnene. Lidt efter lod hun sig dumpe ned på flad fod igen og stod stille, mens hun selvfølgelig fortsat kiggede ham i øjnene. Han var noget høj i forhold til hende.
Hun gled roligt hen i sin egen drømme verden, og stod bare helt stille. Hun rystede dog lidt efter på hovedet og kom tilbage til den virkelige verden.

Han smilede da hun fortalte ham hendes navn.. og hvilket smukt navn det var.. Alexandra.. ligsom den egyptiske dronning som han selv havde set og mødt.. hun havde også været smuk.. smuk som natten var lang og skinende som Månen..

"Rart at møde dig Alex.. Mit navn er Daktarian.."

Selvom denne Alex ikke var Egyptens dronning så var der stadig noget over hende.. kongelige aner måske? han vidste det ikke men det betød heller ikke så meget.. han kunne lide denne Alex.. fordi hun var den hun var...

Da hun tog hans arm smilede han igen mens han så hende ind i øjnene et kort øjeblik før han ville lede hende ind på kroen de stod foran. Inde i kroen var der kun et par enkelte personer som stadig var oppe, heraf Kroværten.. Daktarian nikkede til ham og han nikkede tilbage.

Så ville han lede hende over til et bord der stod ovre i et hjørne.. det var her han altid plejede at sidde for sig selv. Han gav slip for hendes arm og trak elegant en stol ud for hende.

Alex fuglte med ham med et smil, og satte sig let ned på den stol han trak ud for hende. Hun smilede blidt, da hun havde sat sig og sagde så stille: "Tak.." Hun kiggede roligt op på ham, med et blidt blik.
Hun lukkede øjnene i et par sekunder, mens hun fornemmede hans bevægelser. Hvilken bevægelse han lavede fornemmede hun. Det var hendes 'speciale'.
"Også rart at møde Dem.." sagde hun nok lidt sent, med hun sagde det da!
Alex' øjnene åbnedes igen, og hun drejede hovedet og kiggede på ham, stadig med smilet hen over læberne.
Hun lagde armene på en måde over kors, bare med hænderne på albuerne, og så albuerne og hænderne mod knæende/lårene.
Hun kiggede lidt rundt og betragtede let omgivelserne i den næsten tomme kro.

Han smilede igen og nikkede så i anderkendelse til hendes ord.
Der efter stillede han sig så han kunne se på hende, hans ene hånd placeret mod bordfladen. Hvorefter han ville bukke let og elegant mens han smilede venligt. "Hvad kunne den Frøken tænke sig at drikke? De har mjød men også lidt af de mere 'nymodens' drikkelser som varm kakao og kaffe.."
Han blinkede til hende mens han talte og betragtede hende så lidt..
hun så så skrøbelig ud mens hun sad der.. som om at hvis hun bevægede sig så ville hun gå i stykker.. som om at bare et lille vindpust ville få hendes partikler til at flyve fra hinanden og svæve ud I intetheden efterladende en tom stol bag sig!
præcis ligesom månen! Hun måtte være en af Månen's yndlinge.. det var han sikker på

Hun smilte og lagde hovedet en smule på skrå, mens hun lyttede. "Øhm.." Hun tænkte lidt. "Så tror jeg vel det bliver en... Kakao!" Hun måtte anstrenge sig for at holde et grin tilbage. Hun smilte skævt. Hun pejede at holde sig til kakao, eller lignende, fordi hun ikke rigtig... Drak andet?
Hun kiggede lidt ned i gulvet, men løftede blikket og fæstnede det i hans øjne.
Alex ventede lidt på hans næste reaktion, mens hun let betragtede ham.
Hun betragtede hans øjne som hun faktisk syntes var virkelig smukke, og resten af ham ligeså. Kunne hun lide ham? Ja... Det kunne hun, faktisk meget godt endda! Mon han også kunne lide hende..?

Han smilede af hende igen da hun svarede og nikkede så igen. Han skubbede sig lidt væk fra bordet men inden han skulle til at gå, rakte han sin ene hånd frem og kørte den blidt gennem hendes hår, og førte det om bag ved hendes øre.
Så trak han hånden til sig igen og gik op til kroværten for at bestille det hun gerne ville have. Han blev stående lidt der oppe og snakkede med værten mens han gjorde hendes kakao klar, og besluttede så derefter også selv at prøve det.

Efter få minutter kom han gående ned imod hende med to varme kopper kakao med alt hvad der hørte til i sådan en.. Han placerede den elegant foran hende før han satte sig ned på en stol lidt væk fra hende så han kunne sidde og kigge på hende mens hun drak. Han betragtede hende længe før han igen sagde noget..

"det kommer sikkert ikke mig ved men... hvad laver du helt her ude helt alene, Alex..?"

Hun kiggede efter ham da han gik med et sødt smil, og betragtede ham, mens han gik.
Hun smilte da han satte koppen på bordet foran hende. Hun løftede armene og lod let den ene arm glide hen til den, hvorefter hun lagde hånden rundt om. Det var dejlig varmt, og hun smilte da hun kunne mærke det mod hende køllige hud.
Da Alex' øre opfangede hans spørgsmål, bed hun sig i underlæben og lod igen blikket hvile i hans øjne. Hun tænkte lidt over hvad hun egentlig skulle svare. Skulle hun bare svare som det var? Hun fugtede let læberne, og sagde så stille: "Altså, jeg ville se hvad det egentlig var der var heroppe fordi... Jeg ikke har noget hjem..." Hun sukkede stille og bed sig igen i underlæben.
Hun ventede lidt på hvad han ville sige til det. Hun var lidt irriteret over hun ikke hvade noget sted at bo, fordi hun jo sov på bænke på gaderne, eller i parken, eller så var hun oppe døgnet rundt.. Hun spiste næsten heller intet, og derfor var hun jo så tynd, som hun var.
Alex smilte skævt til ham.

Han sad og betragtede hende roligt mens hun fortalte. Hans blege hånd om hans varme kop hvor hans fingrespidser krattede lidt i en lille ujævnhed i de hjemmelavede krus. Hans mørke øjne holdt øje med hende og hver en følelse som krydsede hendes smukke ansigt.
Han troede næsten ikke på hvad det var han hørte.. hun havde intet hjem? var der da slet ingen i denne verden udover ham der så hvor stor en skat hun var??

Menneskeheden og dens tomme hjerte! det's ignorante intolerance og evne til at udstøde selv de smukkeste ting her i verden!
Han sukkede let og da hun var færdig med at tale kiggede han lidt ned på den varme kop i sin hånd. Tanken om hvor hun sov og tilbragte sit liv fik en følelse af vrede til at skylle igennem ham.. hvordan kunne folk bare... Uden han lagde synderlig meget mærke til det strammedes hans greb om koppen et kort sekund mens han tænkte.

Til sidst ville han dog kigge op på hende igen og smile blidt af hende.. Han kunne simpelhen ikke forstå hvorfor en pige som hende var kommet til at bo på gaden.. Hans øjne hvilede på hende et kort øjeblik før han talte. Hans ord velovervejede selvom det kun havde taget et par øjeblikke at tage beslutningen.

"Jeg bryder mig ikke så meget om ideen at du skal sove udenfor.. Så.. Kunne du tænke dig at blive hos mig? Det er selvfølgelig helt dit eget valg og hvis du synes at det er for underligt har jeg forståelse for din beslutning.. Men jeg ville virkelig være beæret hvis du valgte at blive hos mig..."

Alex kiggede lidt på ham. Hun bed sig i underlæben og overvejede det længe. Men fra starten af, var hun sikker på at hun ville svare ja. Men hun ville lige genoverveje det igen og igen. Hun sukkede stille og fugtede læberne.
Skulle hun nu åbne sin mund og sige ja, eller skulle hun pænt takke nej. Hun brændte for at sige ja, men det med at sige nej, hev i hende.
Til sidst, sagde hun dog, ret stille: "Ja, det vil jeg faktisk gerne.." Hun mumlede det egentlig mere, men lige så han kunne forstå det. Hun tog let koppen op til munden, og lod lidt af det varme kakao, glide ind mellem hendes læber. Det var en dejlig følelse endelig at få lidt varmt. Hun havde jo bare gået hver nat og frosset, og det eneste hun kunne drikke var vand fra den kolde sø.
Alex' læber fomulerede et blidt smil, da hun havde sat koppen ned på bordet igen. Hun kiggede hurtigt lidt rundt, mens hun betragtede tingene, og så tilbage på ham. Eller rettere kiggede hun ham i øjnene.
Hun kunne mærke hvordan hun fik en følelse af et eller andet mærkeligt i maven. Noget hun Aldrig havde prøvet før. Hun havde ingen anelse om hvad det var, men lod som om der intet var galt. Det var der jo egentlig heller ikke rigtig, men hun havde stadig en underlig følelse i maven.

Han kunne mærke en hvis uro inden i sin krop. En uro han ikke havde følt længe.. ikke siden han var levende. Han huskede ikke denne følelse så godt, for selv som menneske havde den været svær at opnå. Men nu sad han der.. inde på en kro.. foran en pige som han næsten lige havde mødt og som alligevel på en eller anden måde.. fik denne følelse frem i ham...

Han ville gerne have at hun sagde ja.. han kunne mærke det i hver en lille fiber i sin krop.. Det hev og sled i ham.. hun SKULLE bare sige ja! det måtte hun bare! ellers vidste han ikke hvad han gjorde!
Så da hendes svar endelig kom, og selvom det ikke var mere end en mumlen.. fyldes han med en sådan lettelse at et bredt smil bredte sig på hans læber. For at skjule hans begejstring førte han koppen op til munden og drag lidt af den varme væske i den.. Han havde ikke rigtig fået dette før og forventede en grim smag.. men denne smag var faktisk behagelig..

Han senkede koppen igen og placerede den mod bordpladen mens han smilede af hende.. hans øjne mødte hendes.

"det er jeg virkelig glad for... Jeg bor normalt lidt uden for Terre.. men jeg overnatter her i nat.. det er for sent at rejse tilbage nu... er det okay..?"

Alex smilede tilbage til ham, mens hun betragtede ham, da han drak af koppen. "Helt okay.." smilede hun, og kunne nu mærke hvordan glad hun var. Den glæde havde hun ikke haft i laaaaang tid! Hvordan i al vernde, kunne han få glæden frem i hende når ingen andre kunne? Hun var sikker på, at hun nok ville blive trist igen lige så snart han ikke var hos hende længere, emn hun var lieglad. Hun gjaldt det bare om at være så glad som mugligt sammen med ham.
Hun lukkede øjnene i et kort øjeblik, og måtte anstrenge sig for ikke at, lægge armene om halsen på ham, og kramme ham, af fulde kraft.
Hun drak en tår mere af de dejlig varme kakao, som koppen foran hende, var fyldt med.

//Unudskyld, har ikke meget krea.. -.-"//

// det helt okay ^^" jeg undskylder på forhånd hvis mine posts også bliver lidt nedern x3//


Han var så glad.. så overvældende lykkelig at han troede at han var blevet menneske igen. Hun ville blive hos ham.. Hende.. en af månens yndlinge! Hvilken ære... og hvilken skønhed hun var! Det var næsten for godt til at være sandt! som om at han lå og drømte. Han sendte hende et smil mere mens han blev ved med at betragte hendes smukke ansigt.

Hun var i virkelighed noget for sig selv.. smuk.. elegant... hvordan kunne sådan en pige dog bo på gaden? Han kunne igen blive så vred over menneskene og deres trang til at udstøde folk.. men han rystede det af sig da han ikke ville gøre hende urolig og drak noget mere af sin kop.

"Så.. Alexandra.. eller Alex.." han smilede igen.. sådan et smukt navn.. "hvilken slags tøj kan du bedst lide...?"

Hun smilte tilbage til ham, og lænte let ryggen op af ryglænet på stolen. Hun holde sit smil fremme, lige til hun opfangede et spørgsmål. Hun bed sig spørgende i underlæben, og tænkte sig om.. Ja.. Hvad i al verden skulle hun dog svare til det?! Hun kunne jo rent faktisk næsten lide alt.. Kunne hun ikke? Det var lige før hun havde glemt alt hvad hun egentlig havde gemt i en skuffe i hukommelsen, men på mystisk vis, havde skuffen åbnet sig, og alt hvad hun skulle huske fløj rundt i hovedet, og tilsidst helt væk..
Alex lod et let suk undslippe sine læber, og sagde så i et suk.. "Alt..?" Hun vidste ikke rigtig hvad ellers hun skulle svare?
Hun kiggede ham bydt i øjnene, med et blidt og kærligt blik, mens hun langsomt faldt i sin egen verden. Hun 'gloede' bare i hans øjne og kunne slet ikke få nok af dem..

Hans smil blev større og igen ville han kort se ned på hans kop dog ville hans øjne atter bevæge sig op til hendes. Hvor var hun dog smuk.. og kær.. han vidste knap nok hvad han skulle sige.. blot synet af hende gjorde ham mundlam.. han var helt... solgt?

Han drak af sin kop igen i et forsøg på at købe tid til at tænke men han vidste godt hvad det næste var som han ville sige. Han tog koppen fra munden og satte den ned på bordet igen mens han ville fugte sine læber og så læne sig lidt frem mod hende, stadig med et smil på læberne.

"Jeg tænkte.. at sidden du ikke har noget sted at bo.. så måtte det du har på nu jo være det eneste du ejer.. så kunne du tænke dig at få noget nyt tøj når vi engang kommer tilbage til Terre? Jeg vil helst ikke hvis du går og fryser.."

Han rakte forsigtigt sin hånd frem og nussede hendes fingre, som vist nok stadig holdt om hendes kop, med bagsiden af hans mens han smilede blidt. Han ville passe på hende.. han ville ikke lade noget ondt ske hende.. det var hun for speciel, for smuk til.. hun virkede så skrøbelig.. som hvis man klemte hende for hårdt ville hun gå i stykker.. men samtidig virkede hun også som en stærk kvinde.. en som viste hvad hun ville.. men som bare var faret lidt vild på livets lange og snoede stier.. han ville hjælpe hende.. så meget som hun ville tillade ham at hjælpe..