Who would have thought.. //Alexandra//

"Øhm..?" Hun smilte sødt til ham. "Okay.." Hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle svare lige nu, men sagade dog bare 'okay'.. Det havde hun altid gjort når der var noget hun ikke vidste hvad hun skulle svare til.
Hun betragtede let hans øjne. De var så.. Smukke.. Efter hendes menning, var han smuk, det hele ved ham..
Det var svært for Alex, at fjerne sit blik fra ham.. Var den følelse hun ahvde i maven virkelig.. En form for.. Forelskelse, eller var det bare hende? Følelsen i maven blev størrre, og hun kunne mærke hvor 'høj' den pludselig var!
Hvis det virkelig var en form for forelskelse, ville hun nok på et eller andet tidspunkt, ikke kunne styre sig selv, og gøre et eller andet. Intet ondt.. Over hovedet.. Lige nu havde hun på formæmmelsen, at han virkelig var den eneste der kunne få hende til at elske igen. Og måske ham..?

Han smilede til hende igen. Han kunne godt fornemme at det var lidt overvældende for hende, men helt hvad det var der overvældede hende vidste han ikke. Han var ikke tankelæser og selv hvis han var så ville han aldrig trænge sig ind på hendes tanker. De var hendes og hendes alene.

((//time skip xD sorry men synes vi skulle lidt videre ^^//))

Efter lidt tid havde han tømt sin kop og sad lidt og betragtede hende med et roligt blik, en afslappet stilling lænet tilbage i stolen og et blidt smil på sine læber. Han elskede at sidde her og betragte hende. Hans tanker gled rundt og ud omkring andre som han havde mødt. Han sammenlignede hende med dem og blev enig med sig selv om at han aldrig havde mødt en der var nær halvt så betagende som hende. Han tiltede hovedet let på skrå og sukkede stille.

Han kunne godt bare sidde og se sådan her på hende for altid hvis det skulle være. Men han kiggede dog væk til sidst for det kunne jo være at hun ikke brød sig om hans stirren. Igen sukkede han lidt men det kunne knapt nok høres. Så vendte han hovedet og så ud af et af vinduerne i kroen og opdagede at de havde siddet og opdagede at horisonten var begyndt at lysne lidt. Det ville ikke vare længe før end at solen ville stå op og overtage den himmel som.. han mente.. tilhørte Månen!

Det var tid. Han rejste sig langsomt og roligt op fra sin stol og smilede så af hende mens han ville tilbyde hende hans hånd. "Det lader til at vi har siddet og snakket hele natten Alex.. og jeg er egentlig blevet lidt træt.. Mit værelse ligger ovenpå, og.. Jeg ser helst at du sover i en seng i nat.." han blinkede af hende mens han blev ved at smile. "skal vi..?"

//Det er okay :)//

Alex havde sådan set bare siddet og kigget rundt, og på ham. Hun havde slet ikke bemærket at tiden var gået så hurtigt!
Pludselig opdagede hun at han stod ved siden af hende. Hun tog let imod hans hånd og smilede op til ham, da hun ahvde rejst sig. han var jo, faktisk.. En smule.. Eller ret meget højere end hende. Hun sukkede stille, og betragtede let hans øjne.
"Ja da.." mumlede hun stille og tænkte lidt på, hvordan hun egentlig sådan rigtigt havde det lige nu. Om hun ahvde det godt, kunne hun faktisk pludselig ikke mærke længere.
Hun sukkede igen lavt.
Hun havde ingen anelse om ret meget lige nu!

//Undskyld, min krea er nede her for tiden..//

//jeg er virkelig virkelig virkelig ked af at jeg ikke fik sagt at jeg tog på ferie D: men jeg var bare så stresset op til at vi skulle afsted så jeg glemte helt at fortælle det. Jeg håber virkelig ikke at du er sur på mig og at vi kan fortsætte vores emne.//

Han smilede igen bredt af hende og guidede hende så op ad trapperne til førstesal hvor alle værelserne var. Han førte hende ned ad en lang gang og svingede så til venstre. Mens de gik fløj der tanker gennem hans hoved som han aldrig rigtig havde tænkt før.

Han tænkte på hvor heldig han var at have fundet sådan en gudinde som hende. Hvor heldig han var at hun til smilede ham med den ære det var at skulle have hende til at overnatte i hans seng. I det hele taget var det en stor ære for ham at hun havde villet snakke med ham til at starte med. Han sukkede let og rakte så ned i lommen hvor han fandt en lille gylden nøgle.
Da de nåede hen til døren for enden af gangen rakte han hånden ud og placerede nøglen i låsen hvorefter han drejede den rundt. Låsen gav et lille "klik" og så skubbede han døren op.

Han rettede da blikket ned mod hende og smilede igen. Hans frie hånd løftede han op og strøg hendes kind blidt med bagsiden af hans fingre. før han ville lede hende ind i rummet. Rummet var lille men stort nok. Der stod et skrivebord langs den ene væg, lige under et rimeligt stort todelt vindue, og langs den anden stod der en seng med hvidt sengetøj. Han ledte hende ind så hun stod i midten af rummet, så gav han slip på hendes hånd og gik over for at lukke døren. Alt imens han ville spørge.

"Jeg ønsker ikke at gøre dig utilpas.. Så, sov du bare i sengen.."

Han hentydede til at han så ville finde et andet sted at hvile i rummet. For måske var det alligevel for tidligt at de delte seng. Selvom dette ikke havde noget sexuelt i sig.

Alex kigged ned i jorden næsten hele tiden, men hun kunne dog ikke lade være med at kigge op på ham ud af øjen krogen. Hver gang hendes blik nærmede sig ham, kunne hun ikke lade være med at smile kærligt.
Da de nåede værelset og han havde 'parkeret' hende i midten af rummet fik hun øje på noget der virkelig intereserede hende. Hun nikkede bare kort og gik hen til skrivebordet hvor hun satte sig ned på stolen, mens hun tog et billede op. På billedet, var der et billede af en pige på de 12-13 år, der dansede ballet. Hun kunne se at den bevægelse pigen var igang med på billede, var en hun også kunne. Hun kiggede længe på billedet og fik hver eneste lille detalje om pigens smukke lyse kjole, med de fine dimanter rundt omkring og de hvide ballet sko, som hun bar. De gik hende langt op af benet præcis ligesom Alex'.
Hun sukkede let, mens hun kørte en finger hen over billedet, for at fjerne støvet fra pigen ansigt. Der var plantet et smil, på hendes læber og et koncentreret blik i hendes øjne.
Alex smillede af det. Det lignede hende selv, da hun var 12-13 år gammel.
Hun lukkede øjnene og holdt billedet ind til brystet. Hun tænkte tilbage på den gang hun dansede rundt hvor det skulle være, og bare var i godt humør hele tiden, som om ingen sorg havde ramt hende hele livet.
Lidt efter tog hun billede ud fra brystet og åbnede øjnene, for at kigge nærmere på pigen.
Åh hvor hun savnede de tider. Hun kunne dog stadig gøre det, men gjorde det ikke så tit længere..

Han gik hen til og stillede sig bag hende. Kiggede på det billede som hun holdt i sine hænder. Et let suk slap fra ham mens han smilede blidt.

"Hun var min søster.."

Hans stemme lød pludselig trist. og det lette smil på hans læber virkede mere sørgmodigt end ellers.
Han ville ikke gøre hende trist men synet af hans søster som dansede på billedet bragte en masse minder frem i hans tanker som han for længst have undertrykt og glemt.
Hun havde været omkring de 14 år da det billede blev taget. Ikke længe før at hun døde.
Han sukkede lidt igen og gik over for at sætte sig på kanten af sengen med foldede hænder.

"Hun elskede at danse..."

Han smilede lidt igen og kiggede så op på Alexandra..

"Kan du også lide det?"

Alex' øjne hvilede på billedet mens han fortalte hende hvem det var. Hun smilede og kiggede hen mod ham i det hun satte billedet tilbage på bordet hvor det stod før. Så rejste hun sig og gik hen mod ham, hvorefter hun så satte sig ned ved hans side.
"Mhmm... Jeg elsker det." Hun lagde hovedet på hans skulder og smilede ud i luften.
"Har gjort det lige siden jeg var lille. Lige siden mine forældre døde. Lige siden.. Altid..." Hun havde sænket stemmen.
Alex løftede let hovedet og smilede til ham.

//Undskyld, kunne ikke liiige finde på mere.. -.-//

Da hun kom hen og satte sig ved hans side, smilede han blidt og lagde en arm omkring hende og gav hende et let lille klem.
Et let suk slap ud gennem hans læber hvorefter han ville se ned på hende og gengælde hendes smil.

"Det lyder rart.. Det vil jeg gerne se engang.. hvis jeg får chancen.."

Hans hånd gled op og placerede sig på hendes hoved, hans fingre nussede sig let igennem hendes hår hvorefter han vile læne sig ind og blidt kysse hende på panden. Hvor var hun dog noget helt specielt.. det var han slet ikke i tvivl om. Denne pige, eller unge kvinde.. ville han for alt i verden beskytte og sørge for.. hun skulle aldrig mere være alene... ikke hvis han fik lov at bestemme..

//sorry, kreasvigt >____o//

Alexandra smilede stadig, men lukkede øjnene i et par sekunder. "Det skal du få lov til," sagde hun lavt. "det lover jeg."
Hun følte nu en trang til at sige et eller andet, men hvad? Det havde hun ingen anelse om. Bare dog han ville bringe et eller andet på banen. Hun havde stdig lukkede øjne, og tænkte på hvordan hun plejede at løbe hen over markerne, hoppe og springe i solskinnet.
Hun så igen op på ham, og smilede. Alexandra bed sig let i underlæben og kunne mærke hans blide kys. Hans skulder var nær hendes hoved så hun lagde firsigtigt og blidt hovedet på hans skulder.

han smilede. Et bredt og glad smil. Han havde ikke smilet sådan længe og egentlig føltes det helt rart at få lov at smile sådan igen.. men hans triste liv havde ikke haft mange grunde til at smile.. Egentlig havde hans liv altid været meget alvorligt og trist.

han sukkede tilfreds og lænede stille sin kind mod hendes hoved da hun ville hvile det mod hans skulder. Han nød virkelig at have hende her hos sig. Han kunne mærke hvordan hendes tilstedeværelse nærmest gjorde ham tryg.. tryg og rolig på den samme måde som hans kære moder, Månen gjorde det når hun var oppe på den mørke himmel. Han smilede let igen.

"Det er jeg meget glad for..."

Han var glad, men samtidig vidste han at denne glæde måske ikke ville vare ved. samtidig med at han vidste at han nok aldrig ville få chancen for at se hende danse som hun havde lovet. Han kunne jo ikke færdes ude i sollyset.. faktisk var natten jo dag for ham og dagen var nat. hvordan skulle det dog kunne fungere i længden? han sukkede igen og aede hende blidt over håret. inden han ville trække sig lidt tilbage og se ned på hende, stadig med et blidt smil på læberne.

"Det er virkelig sent, Alexandra... måske du burde få lidt hvile?"