Put me to sleep, evil Angel //Mieu//

Sted: domkirken
Tid: omkring kl. 3 om natten
Vejr: monsun (meget kraftig regn)
Omgivelser: absolut ingen
dato: irl

Regnen uden for domkirkenen slog ned og deformede den frie jord med små kraterer af alene vandets kræft imod den bløde flade. Det kunne tydeligt høres som små klikkende trommestikker imod vinduerne ligeså, også selvom regnen ikke kom ind fra siden eller noget i den dur. Overhovedet ikke. Det var halvtaget der havde ladt sig halvt kollapse af vandets vægt og ladt vandet sile imod vinduerne, der før var beskyttet af det lille afmundede tag. Det larmede og fyldte den ekkofyldte kirkevælving som ånder der ville løbe om kap med selve regnens rytme. Dog var regnen en fjern lyd lige i øjeblikket. Vampyren der så ligegyldigt havde placeret sig siddende op af alteret efter at ha fundet der som et godt ryglæn med en kant der tillod hans nakke at lades tilbage og hans dragende røde øjne imod loftet med de utallige gammeldags rennæsance-lignende malerier. Kønne, men fanatiske og korrupte af den førhenværende ny-lutherske kirke. Billeder af helvedet.. af skærsilden og billeder af himlen og selvfølgelig også det kære Midgård hvor menneskene lever og retter sig efter kirkens patetiske love og frælse.
Vampyren, som her i byen lod sig kaldes Ahngel, var høj og slank med langt sort hår og marmorhvid hud, som ikke lod nogle tydelige uregelmæssigheder komme til syne. Måske et trick. at få menneskene til at se bort fra de nu usynlige ar, der gemte sig på punkter hvor det dunkle lys ikke kunne nå.. Han var smuk på sin egen måde, som de fleste vampyrer nu var, men på en anderledes og uforklarelig måde, dog virkede han langt fra feminim.. som om der ikke eksisterede et direkte køn over hans ansigt.

Regnen faldt tungt udenfor, men gik nærmest i et med de skridt pigen løb... Hendes hår klistrede sig mod hendes hud, dog så det mørkere ud end det var i virkeligheden på grund af regnen
Hun løb hen mod domkirken og åbnede stille døren... dog kom en knirkene lyd....
ind gik pigen med det gennemblødte tøj, der langsomt dryppede mod gulvet derinde
Pigen med det lyse blonde hår gik stille ind, men med blikket vendt mod gulvet, hun frøs... men lod sig ikke blive påvirket af det...
hun lod sig falde ned at sidde på en af de mange bænkerækker... hendes røde øjne lyste lidt op i det dunkle mørke der var derinde

Skridt.. dryp og dufte der reagerede på reaktioner og tanker mærkedes igennem rummet for Ahngel, der endnu ikke lod sig bevæge ud af sin stilling ved alteret. Et menneske var derinde, huh? Et menneske af hunkøn tilogmed. Han lod blikket sænkes og så imod hende. Selvom hun nok ikke ville kunne se ham som andet end noget mørkt i øjenkrogen, så kunne han se hende som var det hele oplyst på en solskinsfyldt dag for hende. Natten var hans dag og dagen var en irriterende omgang brændende lys.
Han lagde hovedet på skrå langsomt imens han observerede den 'indtrængende' .. Hvad lavede han overhovedet i en kirke.. Simpelthen for den klarhed han fandt der, hvorimod de fanatiske mennesker kun fandt håb og ideer om at der var en eller anden langskægget mandsperson der holdt hånden over dem. Ahngel troede ikke.. derfor gav det ham klarhed om historierne og tillod ham at være kritisk.

Pigen foldede sig lidt sammen på bænken for at holde på den varme hun nu engang havde tilbage... men hun var nok for gennemblødt til "pokkers regn" hviskede hun stille og kiggede rundt... "og så er dette et pokkers sted at søge ly i" hun fniste stille for sig selv, for hun hadede virkelig kirker i samme tænkning som ahngel lige nu, med at mennesker kunne være latterlige at tro på sådan noget...

Hendes lille bemærkning kunne nemt høres af Ahngel, som lod sig trække lidt på smilebåndet i et meget nedtonet og næsten usynligt smil. Javel ja.. hun havde vel samme form for klarsyn over disse steder..? Meget vel da. Han forholdt sig endnu stille. Egentligt havde han ikke den store lyst til at tage initiativ til at snakke eller lignende.. det var en af de nætter hvor han blot ønskede at tænke. Han havde ej heller drukket denne aften eller aftenen før. Han kunne sagtens holde galskaben væk i omkring en måned eller lignende, men det betød ikke at han ikke ønskede et bytte dagligt, men så igen. Han kunne vel bare finde et, ikke?

Mieu kiggede rundt da hun kunne mærke nogen var der, men ikke se nogen *hmm... andre der har søgt ly for regnen, eller?* hun lod benene rører jorden, men blev stadig siddende i et stykke tid... "Er der nogen?" sagde hun stille før hun rejste sig og gik ud i midtergangen, hvor man gik hvis man skulle giftes..xD
hun gik op mod alteret

Ahngel spidsede stille ører men sagde ikke noget. Han lod blot øjnene hvile tavst på hende så længe som det ville vare. Kom hun tæt nok på at se ham ville hun blive imødekomt af de meget trækkende røde øjne der nærmest dragede en til sig ved det blotte syn. Kom hun tæt nok på ville hun kunne se hvad der omgav ham og hvad der efterhånden blev mangfoldigt på gulvet. Blodpletter og sorte fjer der ophobede sig mere nu tættere på hun ville komme for at finde center bag Ahngels ryg i form af to store sorte blødende ravnefinger der dovent var sænkede og fuldte en hel del af gulvet ved hans sider. Han havde haft brug for at lade dem ligge ude.. de smertefulde og uønskede sataner.

Mieu så ham og bed sig lidt i læben.. dog var hun ikke bange for ham, eller for det der var rundt om ham, men blev nærmest tiltrukket af det mystiske ved ham... men ikke i kærlighedsmåden....
"hmm...har de det godt hr?" sagde hun stille og lagde hovedet på skrå...
Selv havde hun jo røde øjne, så hans øjne, syntes ikke at være specielle for hende

Ahngel betragtede hende stille.. lagde blot hovedet på skrå på en let uinteresseret måde, som om han var en smule skuffet kort, men det kunne egentligt ikke ses. Han gav hende et ganske kort nik og lod øjnene bevæges hen imod døren som kort gav sig for vinden i et langvarigt knirk. Han vendte blikket imod hendes igen og dvælede lidt derved.
"Godt er så meget sagt, men jeg føler intet ubehag, nej." sagde han så og rettede nakken lidt igen. Hans stemme var mørk og appelerende for det patoske og logoske øre.. dog virkede han ikke så fremme med følelsestalen.

mieu smilte stille og nok mere ironisk end glad
"godt... så behøver jeg ikke bekymrer mig for en fremmed"
hun vendte ryggen mod ham, stadig med vandeet dryppende ned ad sig ...
hun gik hen i mod stedet hun sad før *mon han også er en af de der kæmpe myg* tænkte hun medens hun gik

Et kort smil kom fra Ahngels læber idet hun påpegede sin pointe og vendte sig om. Dum tøs at vende ryggen til en som han selv, men det var dog underholdende på sin egen måde. Enten var hun uerfaren, ellers var hun blot en af dem der åh så gerne ville prøve et bid.
"At bekymre sig om fremmede er desværre spildt i denne korrupte by, mademoiselle.."hvislede han stille. De fleste fremmede ville ikke ha noget imod at lade sig mæske i ungt kvindekød eller blod. Selv englene her kunne vise sig at være blodliderlige sataner..

Mieu grinte stille og vendte sig mod ham
"fremmed eller ej, ser jeg ingen grund til at jeg skal bekymre mig når du har det fint" hun nikkede hovede lidt i en fin gestus til ham "og hvis du så er en vold psykopat og overfalder mig, så er det jo bare sådan livet er... for et menneske liv, som jeg tydeligt kan se du ikke ejer... kan være ret så kedeligt hvis man ikke bare lader ting ske..." hun smilte venligt til ham og satte sig ned på en af de mange pladser

Ahngel lod blikket ligge på hende inden en dyster klukken kom fra hans torso, men ikke klingede højt nok til at kunne kaldes en latter. Livet skulle altså leves med at blive slået ihjel eller hvad? Den havde han ligegodt aldrig hørt før. Hun ville sikkert ikke holde længe med den indstilling.
"Jeg argumenterede ikke til at du skulle hjælpe fremmede Mademoiselle.. tværdigmod." Han lod sit smil hænge lidt ved idet han lagde blikket ud til siden. Hvad troede hun overhovedet. Hun ville alligevel ikke være i stand til at hjælpe ligemeget hvor langt nede i sølet han måtte være.
"Men fint.. hvis det er den måde man ønsker at leve livet på, så er du kommet til den helt rigtige by."
Mærkeligt ønske at se overfald som en naturlig del af livet.

Mieu strakte sig "det sagde jeg helelr ikke vel" hun lagde sig ned på bænken og kiggede i den højde på ham "jeg tror bare ikke rigtig på noget... andet at hvis du slår mig ihjel nu... så slår du mig ihjel nu fordi du har en syg tankegang, ligesom de malerier der er på væggene og loftet..."
hun smilte stille "dem der malede dem havde også en syg tankegang at tro på sådan noget, så latterligt"

Ahngel hævede øjenbrynet og lod fortsat det skæve smil bestå. Syg tankegang sagde hun huh? Hvor latterligt. Hvad vidste hun overhovedet om det.. ja han var på sine egne måder svært mentalt skrøbelig, men ikke på det område. På det område var han mere klar i hovedet end de fleste nogensinde ville være. Han vidste at menneskene ikke forstod det.. imbicile.. De slagtede millioner af dyr hver eneste dag og så alligevel kunne de kalde vampyrer for mordere for at gøre en så simpel ting som at leve. Hvis det var en synd for vampyrene at gøre hvad de måtte, så ville hendes syn på gud være ganske hyklerisk... men så igen.. heh.
Et langvarigt suk, eller noget der kunne antydes som et sammenkvemt diskret smertestøn kunne høres idet vingerne kort lod sig løfte fra gulvet og begynde at glide ind i hans ryg med høje lyde af knoglerne der brækkede for at få plads.. en smertefuld proces ja, men så snart de igen blot var en del af hans struktur, ville han ikke smertes af dem før næste gang de ønskede at folde sig ud.

Mieu så mod ham men lukkede så øjnene "hmm... sindssyg tankegang er der vel flere end dig der har..." sagde hun stille før hun lod tankerne ramme hendes hoved som små pile...
mennesker havde en syg tankegang, så hvorfor ikke vampyrer... "men en syg tankegange for at overleve er vel okay... dog klamt når man spiser kød fra andre dyr" Mieu var vegetar og kastede op bare hun fik den mindste lille smag af kød i sig...

Ahngels ryg tillukkede sig endelig igen og lod ham åbne øjnene stille igen og kiggede på hende.. ganske skeptisk. "Fødekæde.." sagde han først blot. "Man skal have et alternativ inden man kan dy til andre måder. Mindst 15 procent af alle vampyrer bryder sig ikke om at æde fra mennesker, men der er intet valg for det." sagde han så og lod igen nakken hvile på alteren. "Disse 'syge' tanker kommer af simpel overlevelse.. at fornægte dem ville være hyklerisk."
Han lukkede stille øjnene som om han hvilede i den stilling der egentlig ikke syntes så behagelig for første øjekast.

//logger.. kommer igen senere//

mieu grinte stille, der langsomt trak ud.... "ja måske" sagde hun bare og blev så stille... som et lys der lige var gået ud...
hun kørte sin hånd lidt hen ad gulvet som hun lå der og tænkte *Drengen deroppe er alligevel ikke så speciel som man skulle tro*
hun satte sig stille op og kiggede mod ham med hendes røde øjne

//mand om jeg må be xD//

Ahngel smilede kort med en triumferende og let dyster tone, men sagde ikke noget sådan umiddelbart derefter. Han hævede armen og støttede den imod alterbordets kant for at rejse sig. Igen kom hans højde til udtryk. På næppet af de to meter eller lidt mere. Hans hår lod sig bevæges ned om ryggen igen og om hans ansigt, som før havde været frit da tyngden havde ladt håret falde ned ad siderne på hans ansigt. Han vippede kort hovedet lidt på skrå, efterfulgt af at der kom et lille knæk fra leddet der stabiliserede sig.

Mieu kiggede på ham da han rejste sig, *han er jo kæmpe`?* tænkte hun stille og smilte lidt...
"hvad er du får et væsen..." sagde hun stille og løftede sin ben op mod sit ansigt..
hun holdte sine arme om dem og hvilede sit hoved på sine knæ
"vampyr? eller dødsengel, er mit gæt"

Ahngel kiggede på hende med et tænkende blik. Hvad var der med folk der fandt ham lignende en engel? .. Han kiggede kort imod hvælvingen inden han igen så stille på hende. "Jeg er langt fra en engel." sagde han så med et lidt bestialskt smil. De små spidser fra hans øvre tandsæt kunne kort skimtes imod hans underlæbe. Det var nok ingen udfordring at se hvad han var i den position. Helt klart vampyr og så i den grad kunne man sige. Han lod øjnene dvæle på hende.

"Menneske." sagde han så. Det havde han opfanget så snart hun var trådt ind i kirken, men det var vel heller intet under.

Mieu rullede øjnene "jeg sagde også dødsengel, ikke engel.... og der er en stor forskel men så er du jo bare vampyr.. med de der tænder" hun så på ham "børster du dem overhovedet?"
hun kom til at tænke på at blod nok ikke lige var det bedste i mod ens tandsæt
"hm.. " kom der bare frem fra hende

Ahngel stirrede dumt på hende efter hendes bemærkning. Om han børstede dem? Hvad var det dog for en irelevant bemærkning.. på en måde var det faktisk hysterisk morsomt og fik Ahngels smil til at brede sig noget så satanisk i en sarkastisk form for morskab, men uden latter. Blot en mørk klukken kunne høres. Hans tænder var dog nærmest ufattelige hvide og kunne godt se ud som om de aldrig var blevet brugt.
"Nej det gør jeg da bestemt ikke." sagde han så. Hvad troede hun? Ahngels tandsæt var mere som et dyrs end som et menneskes.. de var noget mere slidstærke og kunne ikke bukke under for noget som almindelige nedslidning fra føde eller alder. Egentlig var det mere faste knogler end det var kalkspidser dertil.
"Men jeg må ganske ærligt sige at du er den første der bemærker sådan en ting."

Mieu kiggede stille på ham og fniste stille for sig selv
"jeg maler i min fritid... der går man i detaljer, så det er klart jeg lægger mærke til sådanne ting" hun smilte venligt til ham og rejste sig op "men... det må være rart ikke at skulle børste tænder, og ikke frygte at de bliver nedslidte" et lille suk kom frem, men forsvandt lige så hurtigt
"mit navn er Mieu Lain, og de hedder?" hun nejede venligt for ham og nikkede hovedet samtidig i en venlig gestus