Put me to sleep, evil Angel //Mieu//

Ahngel kiggede roligt på hende og lod endelig smilet forstumme fuldkommen. Han nikkede stille og kiggede vurderende på hende. Meget vel.. hvis det ikke kunne være anderledes.
"De kan kalde mig for Ahngel." sagde han så og lod sig gå udenom hele hans rigtige navn. Hvad skulle Terres indbyggere også bruge det til? Det var bedre at han holdt det væk fra offentligheden. Ihvertfald indtil han var færdig med sin opgave, men så igen.. da ville han jo heller ikke behøve blive i den foragtelige by.

Mieu kiggede på ham "hmm... det passer ikke helt til den måde du er på..." sagde hun stille og kiggede mod døren der stadig stod åben *gad vide hvornår regnen stopper* tænker hun stille og sukekde dybt med et trist blik.
hun hadede virkelig regn, mest fordi det normalt førte til torden og lyn... som hun var meget bange for...

Ahngel lagde hovedet på skrå med endnu et hemmelighedsfuldt mørkt blik, men med det ulmende smil let synligt over hans hvide læber.
"Tja.. De har desværre ingen anelse om hvordan jeg er." sagde han så, ganske roligt og kiggede lidt imod et af de store farverige vinduer med billeder af helgener og engle. Ganske rigtigt havde monsunen trukket lynene ind over byen og en gang imellem sås et glimt i vinduerne efterfuldt af det høje tordenbrag. Ahngel tog ikke særlig stor notits af det, da han nærmest allerede havde ladt sig forudse lynenes rytmer.

mieu nikkede kort og rystede lidt, hun var bange men ville ikke vise det overfor ham... og ganske rigtig som han sagde viste hun intet om ham, heller ikke om han kunne finde på at overfalde hende eller ej, eller om han foretrak svage eller stærke byttedyr..? sjovt ord, men det var jo det mennesker var, eller hvad vampyren nu foretrak at drikke blod fra
hun fjernede sit blik fra døren og så på ham
"så ædle vampyr... hvor mange tøser eller drenge har du rendende bag dig"

Ahngel stod endnu tænkende med blikket imod vinduerne, som et kattedyr der akkurat havde fået øje på et eller andet spændende.. Det var dog ikke tilfældet. Han lyttede til regnen i et kort øjeblik og lod langsomt et ryk med pegefingeren bevæge sig i en rytme, som han meget vel fandt inde imellem de tusind regnslag.
Endelig kom hendes stemme til centrum og han så igen på hende. "Hvad får dig til at tro at jeg har noget rendende efter mig?" sagde han så og lagde hovedet på skrå. Egentlig var han delvist ikke klar over hvor mange der i tidens løb egentlig havde fået smag for ham. Han overså det let og galant.

Mieu grinte stille "jeg mener... jeg tror du er de fleste dumme tøsers drømmeprins og måske også nogen fyres" hun kiggede mod vinduet hun kiggede på "hmm... musik?"
sagde hun stille uden at tænke over at hun sagde det højt
hun begyndte at lave lyde efter det, små toner

Ahngel hævede et øjenbryn med en lidt irriteret tone.. Hvad pokker skulle det egentligt sige, men nå hvad.. det kunne vel være fuldkommen ligegyldigt. Rytmen lod sig forvandle til regnslag igen og atter engang var jorden tavs på sin egen måde, selvom det normale øre nok ville kalde regnen for larmende.. Det syntes Ahngel dog ikke.
Han kom med et kort opgivende suk inden han trådte ned fra den trappe der udgjorde den inderste del af alterområdet for derefter at træde hen over det korte rækværk hvor man skulle tage imod nadveren og en eller anden tømmersøns blod. Vin var ikke blod. Blod var blod.

Mieu rettede blikket mod ham igen "hmm... " hun så hvordan han kom nærmere mod hende, men blev ståede upåvirket og ikke så bange for ham som en pige normalt ville være efter at have set det syn med blod
Stormen smækkede døren i bag hende, hvilket gjorde hende bange så hun vendte sig om hurtigt og så mod døren...dog var det enkelte lys der kom udefra døren væk nu... så lige nu var hun ret så blind

//Ludo, ahngel, mig, malla, ahngel, mig malla xD osv//

//venter på Malla og ahngel//

Midt i vampyren og mennesket's lille sammenkomst bliver døren indtil domkirken nærmest spraket op med sådan et rabalder så det giver ekko igennem hele kirken. I dår åbningen kan man se regnen piske ned udenfor, samt et lyn der slår ned og for himmelen til at lyse op i et mørk inferno, efter fuldt af et krigshyl fra himmelen selv. Lynet for skikkelsen i døren til at blive indhyllet i hvidt så det ved første øjekast er svært at få sat finger på hvem eller hvad det egentlig er der ankommer. Men efter få sekunder forlader det hvide væsnet og en høj driv-våd Ma'lakel kan ses stå i dør åbningen, tydeligvis ikke klar over at der er andre. Hans sorte skjorte og mørke bukser fuldstændig gennemblødt, selvom læder jakken dog har formået at holde hans ryg, arme og skuldre tørre. Det mørke brune hår klistre til hans ansigt imens at han træder et par skridt indenfor med halvt lukkede øjne og begynder så at ryste hovedet og overkroppen så vand dråber står udover det hele. Lignede en hund eller kat der havde været ved at drukne men så var overlevet på mirakuløs vis og nu prøvede at ryste resterne af det mareridt den havde været udsat for af. Zenkai, sværdet på Ma'lakel's ryd vippede svagt fra side til side som halv-dæmonen rystede sig. Derefter vendte han sig halvt og smækkede hårdt døren i s det gav endnu et rebalder fra sig:

,, Forbandede regn!!", imens at han imiterede noget der kunne minde om Zane's stemme, talte lavmælt imens han vendte sig tilbage imod kirkens midte.
,, Gå ud i regnen Ma'lakel, dræb rebeller Ma'lakel, gør som jeg siger Ma'lakel.... Mi mi mi, jeg er en depressiv bøsse der ikke er kommet ud af skabet endnu Ma'lakel!! Forbanede møg elver!"

// sowwie med hensyn til stavefejl!

Ahngel fortsatte forbi hende med et irriteret udtryk, men stoppede op idet porten blev åbnet op med fuld knald af noget der enten var vind og vejr eller en meget gennemblødt ilddæmon ved navn Ma'lakel Lemoris. Ahngel betragtede stille skikkelsen som meget rigtigt havde samme aroma som udenfor bodegaet da de par dage havde ladt sig starte.
Den irriterede stemme var heller ikke til at tage fejl af og det blev blot endnu mere klart da det var Zane der blev talt om i sådan en tone. Ahngel lod sig fortsat stå hvor han gjorde og betragtede med rolige øjne den gennemvædede halvdæmon. De små imitationer der nok ikke ville kunne høres af mennesketøsen, var dog på et toneleje som Ahngel nemt kunne høre klart. Han trak på sit sataniske smilebånd da det egentligt var ret så morsomt i hans egen forfatning.. Ikke mindst at se Ma'lakel på den måde var også underholdende på sin egen måde.. Ahngel forholdt sig dog stille og lod sit smil forstummes og lod de blanke hvide tænder indkrænses af de marmorhvide læber. Små fragmenter af samværet med Ma'lakel kom frem over hans nethinde et par gange.. Meget få gange overbeviste Ahngel sig selv om. Han rettede sig dog endelig lidt op og lod de dragende velkendte øjne lægges over halvdæmonen. Det måtte han rent ud sagt indrømme. Han havde sgu ikke forestillet sig at møde Ma'lakel på kirkens område. Ikke igen ihvertfald. Det var jo egentligt mødestedet for deres første sammenstød. Det var efterhånden lang tid siden, var det ikke? Ahngel tænkte sig lidt om og lod tankerne rumtere i en tid.

Mieu så mod døren der blev sparket op igen og smækket lidt efter
hun grinte stille af manden i døren der lød ret sjov og alligevel vred..
hun så på ahngel, der åbenbart lod til at kende personen og hvem han efterlignede... men flyttede så blikket over i mod drengen ved døren igen
"Hello" sagde hun stille og smilte lidt til manden

Ma'lakel der havde travlt med at tænke over måder hvorpå han kunne nedværdige eller på anden måde stygt irritere sin herre som hævn for at sende ham ud i det nådesløse regnvejr, lagde ikke mærke til lugten af død før pigen talte. Han stoppede brat sin gang imod det store kirke alter op, og lod hans øjne glide over stedet i stedet for at se ned på det fascinerende kirke gulv. Vand dråber faldt fra hans hår og tøj og dannede en lille pyt under ham i det han stod stille, og fik øje på pigen der havde talt til ham. Lille skrøbelig, naiv og alt for godtroende imod fremmede, tsk... samme historie som altid. Men så faldt de grønne bæst øjne på Ahngel, dennes duft syntes også at blive mere velkendt, som om han havde stødt på den før og idet han så vampyren's ansigt var det tydeligt at han genkendte ham med det samme for hans øjne spærrede sig lige en ekstra tand op i overraskelse over at støde på den udøde på et sted som dette. En enkelt gang kunne han mærke en hammeren fra brystkassen: et hjerteslag der kom til live ved synet af den udøde.

,, Heh?.. der kan man bare se, De-Ya-Vu.. dig med en uskyldig menneske pige og mig der kommer vadende..", et lille smil formede sig på halv-dæmonen's læber.
Det velkendte flabede smil der afslørede at nu skulle han til at sige noget han selv fandt morsomt!
,, Forstyrrer jeg noget?"

Hans øjne gik fra Ahngel og til pigen efter at have spurgt.

//ahngel xD//

//Jaja da -_____-''//

Ahngel betragtede stille Ma'lakels person i en tid uden egentligt at lade sine øjne placeres direkte på halvdæmonens ansigt. Der gik endnu lidt tid inden han lod sine røde øjne lægges imod Ma'lakels igen idet han talte til ham. Ma'lakel var nok ikke den eneste der ville kunne mærke en uregelmæssighed idet et kort rykkende gys gled ned over hans skuldre. Ikke koldt på nogen måde, bare anderledes. Ved Ma'lakels bemærkning lod Ahngel et køligt, dog morende smil beplante sig over hans lyse læber. Et kort heh kom fra ham inden han rettede sig op til sin optimale holdning.

"Hvem siger da at forandring fryder, men jeg kan forsikre dig om at denne gang er anderledes fra vores første møde, Ma'lakel." sagde han så og lod stille smilet imens han talte pryde hans mund med den makabre hvide række tænder. Denne gang var det anderledes. Denne gang havde han ingen grund til at beskytte denne pige.. faktisk så.. ville han ikke ha noget imod at se hendes blod spilde imod kirkens gulv. Det kunne være en perfekt tilføjelse til kirkens allerede alt for blodoge og fanatiske historie. Alt der nu ville kunne klæ det hellige bavl ville da være det væsens blod, som den åh så høje Gud skulle beskytte i stedet for at lade tilfældet byde sig.. men så igen. Måske handlede denne såkaldte Gud ikke mindre bestialskt and Ma'lakel og Ahngel ville gøre. Hvis han fandtes ville det jo være den største morder der kunne findes.

//hvis du ikke gider emne ahngel, så sig det i stedet for... for med den attitude der så gider man ikke emne med dig :(, i må fortsætte uden mig... har mistet min lyst til emnet... undskyld//

//Hvad mener du? O____o?//

// sååe hvad Mieu går ud fra kirken?

//Skriver som havde Mieu forladt kirken.. >__>''

Ma'lakel fulde mennesket med øjnende idet det naive væsen valgte at trække sig af grunde der var ham ukendt, og måske også vampyr herrens? Nej dette var ikke som deres første møde overhovedet, for det første ville de ikke have tøvet med at dræbe hinanden og for det anden så ville de ikke se på hinanden som de gjorde nu. Ma'lakel's mund fortalte ingenting men hans øjne kunne aldrig lyve. Der lå stadig en snert af det begær han havde følt den nat gemt i ham, som billederne fra hans erindringer om den selv samme nat susede igennem hans hoved. Med et lige så halv hjertet smil som før gik han nærmere alteret igen imens han talte:

,, Det kan jeg se, ellers havde du sikkert fuldt din veninde ud? Har jeg ret?".

De grønne øjne havde indtil nu prøver på at undgå vampyrens blodrøde som om at han ikke brød sig om at se ind i det alt ædende flamme hav som var Ahngel's blik. I den tid han gik op imod alteret undlod han også at se ham i øjnende, og fokuserede på kirke gulvet i stedet for. Han fortsatte indtil han kom til den forreste bænk der var, der tog han Zenkai (sværdet) af og lagde det på den hvorefter han satte sig ved siden af og kørte en hånd igennem det våde hår der blev redt tilbage og bagefter blev liggende der, foruden en enkel tot, den der altid var rebelsk!

,, Satans til vejr..", sagde han stille imens han lukkede øjnende i.

//min krea er nede, så det er derfor... skrev også i bare skulle fortsætte uden mig//

// Okays Dx.. det var ærgerligt!

//undskyld hvis det ikek stod så klart.... havde ikke engang krea nok til at fortælle det ordentligt... men drenge eller piger...alt afhængig af hvad i er irl xD så vil jeg gerne emne med jer når jeg får krea igen... men lige for tiden er jeg i skole til 1530 hver dag... så mister man krea//

// haha i get what you mean :)

//thank you... you are nice//