De store bjerge - Zelvia privat

Cricker gik rundt oppe i bjergene og kiggede sig lidt omkring. Han fulgte en sti som der var nogen der havde lavet for at man ikke skulle blive angrebet af vilde dyr. Det gjorde nu ikke ham så meget, da han sagtens kunne forsvare sig selv, men det var jo værre hvis der kom en der ikke kunne det. Han så en bjerg løve der kiggede på ham. Kunne den mon føle at han var jord dæmon? Den angreb i hvert fald ikke. Men nu havde han jo også sine grønne drage vinger ude, så den var måske bange? Hvem ved, det kunne også være den lige havde spist og ikke var sulten. Cricker smilede og gik videre. Han elskede naturen og dens dyr. Han kom til en klippe afsats hvor han kiggede ud over horisonten. Der var mange skyer, men solens stråler kom igennem nogle steder. Det så meget smukt ud synes han. Han blev stående i lidt tid. Han havde ikke travlt i dag.

Zelvia havde denne gang forvildet sig ude i bjergene, hun sprang fra sten til sten, et par gange før hun gik videre. Hun kunne høre et brøl og slog øjnene op og vendte hovedt imod det majestætiske brøl. Hun gispede lidt , men rystede på hovedt og forsatte. Hun tænkte ikke over at hun faktisk ikke kunne forsvare sig selv. Hun var iført nogle lysegule løse short og en halvgennemsigtig hvid top. Hun fræs dog, men som hun altid havde gjort, havde hun glemt sin trøje derhjemme <_<. HUn gispede højlydt da en bjergløve pludseligt sprang ned foran hende. HUn bakkede , mens løven blev ved med at gå tættere og tættere på hende. HUn glemte og se hvor hun gik og faldt lidt efter ned på ryggen. Hun gispede og så på løven som slikkede sig om munden.

Ved klippe afsatsen stod Cricker og kiggede, men det var ikke en afsats der vendte væk fra bjerget, han kunne kigge ned og så at der var en pige dernede som havde problemer. Nok elskede han naturen og dyrene, men når det kom til at redde andre mennesker så var der ikke noget der skulle stoppe ham. Han besluttede sig hurtigt for at hjælpe. Han fløj derned og landede lige bagved pigen så løve stirrede på ham. Han sagde ikke noget men kiggede bare. Han ville ikke slå den ihjel, så han havde ikke trukket sit sværd. Hans arme og hænder blev pludselig til.. Barkhud Han kiggede på løven, der åbenbart ikke var bange af sig. Cricker var imponeret. Løven gik til angreb og da den sprang, greb Cricker fat i over og underkæben og holdte den ned på jorden igen. Han kastede den lidt væk, men den gav ikke op. Først da Cricker selv brølede af den med nærmest et.. Drage brøl så flygtede den. Han kiggede på pigen. "Er du okay?" Han håbede dog ikke at hun var alt for skræmt.

Zelvia var forvirret da der pludselig stod et væsen over hende. Hun kunne bare se at det ikke var et mennekse. Hun kiggede bare på de bevægelser der blev lavet og krummede sig sammen da løven sprang. Hun var næsten sikker på at hun skulle dø nu, løven var jo ret stor :O! Zelvia lukkede øjnene i, hun var nærmest i chok. Det var måske ikke en særlig god ide at komme herud. Hun åbnede øjnene igen da hun hørte en stemme. HUn kiggede op af fyren der nu, stod der. Hun slog blikket imod jorden igen, hendes øjne var store af forbavelse. "D-D-det tror jeg.." Stammede hun forsigtigt og forsøgte og falde til ro igen. Hun rejste sig langsomt op "Tak" sagde hun, en anelse genert og foldede sine hænder ind i hinanden.

Cricker rakte hånden ud. Han blødte på den anden, da løven havde bidt lidt hårdt da han holdte den i kæben. "Mit navn er Cricker" Han var meget venlig og lidt hurtig til at give sit navn ud, men det var han så vant til, mange præsenterede sig selv, når han havde reddet dem. Den her gang ville han bare komme i forkøbet, hvis det da ellers var det hun havde tænkt sig at gøre. Det regnede han da med. Nå det var også ligemeget. Han smilede til hende i det han rakte hånden ud. Den så lidt mærkelig ud da den var lavet af bark, men han havde bare glemt at fjerne det igen. Han havde egentlig ikke lagt mærke til det, og hvis løven havde bidt igennem hans barkhud så havde den været meget stor. Det så ikke ud til at gøre ondt på ham, men det kunne jo bare være noget han skjulte.

Zelvia børsede skidet fra sit tøj af, med en vippede hånd. Og som typisk Zelvia, betragtede hun ham, godt og grundigt *Cricker* Gentog hun i sit hovde da han præsenterede sig. Hun rettede sig op, og skulle til og tage fat i hans hånd, men lod den bare være i luften da hun så hans 'barkhånd' hun løftede brynet "Ehmmm?" sagde hun spørgende, og rystede lidt på hovedt "Er det en hånd?" Spurgte hun lidt drillende og smilede, selv om hun stadig var i chok. Hun rystede lidt i kroppen af kulde, og holdte sine kæber stramme for ikke og skælve med tændere. Hun kiggede lidt på hans anden hånd, som blødte. Hun gispede lidt og skævede skiftevis fra hans ansigt, til hans hånd.

Cricker slog sig selv let i panden med et smil og et lille grin "Ups.." Han forvandlede den ene hånd tilbage til normal tilstand. "Sådan, det var bedre" Han kiggede på hende og kunne se at hun frøs. Han fik hurtigt ondt af hende. Han havde en sort jakke på med en hvis t-shirt indenunder så han besluttede sig for at tage den af og give den til hende. "Den er lidt stor, men du kan godt låne den hvis du vil" Han kiggede på hende da hun så hans hånd og kiggede derefter på den. "Nåh, det skal du ikke tage dig af, det heler snart igen" Han lød meget venlig og smilede til hende idet han holdte jakken i en udtrakt arm for at give den til hende.

Zelvia så på hånden der forvandlede sig tilbage og kunne slet ikke forstå hvordan sådan noget virkede. Hun skubbede tanken ud af hovedt og så på jakken han rakte imod hende, hun tøvede kort men tog så forsigtigt fat i jakken og iførte sig den. Hun smilede fornøjet da varmen og hans duft slog hende "Tak ^^" sagde hun venligt og så igen lidt på hans hånd da han nævne det. "Er du sikker?" Spugrte hun bekymret og sukkede nydende over varmen der lagde sig over hende, fra jakken "Nårh men, jeg er Zelvia ^^" Præsenterede hun med et, sødt smil på læberne.

Han kunne godt se at hun kunne lide at få jakken på, det var godt, så frøs hun i det mindste ikke mere. "rart at møde dig, hvad laver du egentlig heroppe?" Han var lidt nysgerrig, det var ikke tit der kom nogen herop, men så igen.. De sidste par dage har der været flere og flere heroppe, måske var kilderne blevet rigtig populære nede i byen og nu ville alle bare herop og se dem? Det gjorde vel ikke noget. Problemet var bare at de lå godt skjult i bjergene, det var kun nogle få der kunne finde dem. Han kiggede på hende med et smil. Han kunne slet ikke mærke sin hånd var såret.

Zelvia smilte lidt, men så, så lidt tænkende ud. "Jeg ved det faktisk ikke <_< Her så bare så flot ud på afstand" Hun kunne ikk lade vær med at grine lidt af sig selv. HUn trak jakken godt om sig, den duftede meget af ham ^^ Hun så lidt rundt og gyste så lidt over den dersens løve. "Men det var måske ikk den bedste ide" sukkede hun. "Men endnu en gang tak for ikke og lade mig, blive til løve føde" Sagde hun, lidt drillende men sødt. Hun ville enelig give ham et kys på kinden, men lod vær ^^

Han stod og tænkte lidt, smukt ud på afstand? Hmm han skulle nok vise hende. "Hvis du følger med så skal du prøve at se at det også er smukt heroppe fra" Han smilede til hende, han ville vise hende det sted han var kommet hoppende ned fra, så hun kunne se at hun ikke var kommet herop forgæves. Det ville være lidt synd for hende, da stedet her kunne være rigtig pænt, specielt på de rigtige tidspunkter. "Tro mig, det her vil du gerne se" Han smilede og kiggede op på det sted hvor han var hoppet ned fra, mon hun var god til at klatre?

Zelvia smilede stadig, men lidt fjoget i det. Hun lynede jakken op og rystede armene lidt så ærmene dækkede hende hænder. Hun blev kort itvivl, hun kendte ham jo ikke? Men han havde godt nok reddet hende, så hun nikkede og takkede ja; "Det vil jeg gerne " Hendes stemme var blid, men frisk. Hun fulgte kort hans blik, inden hun skævede til ham. *Han vil ikke have mig til at kravle, vel? <_<* Hun var elendig til at kravle op af ting, hun havde iøvrigt også en forbi for at kravle. Hun gøs lidt ved tanken og stirrede bare på det punkt, Cricker havde set på.

Cricker kunne se på hende at hun ikke var meget for det. Måske ville hun ikke klatre? Men han kunne da heller ikke bare tage om hende og så flyve dem derop uden at spørge først. "Jamen, vi kan enten gå derop, klatre derop eller jeg kan tage fat om dig og jeg kan flyve os begge to derop, hvad vil du helst?" Han vidste at han ikke ville tabe hende, det kom meget an på hvor meget hun stolede på ham. Det var selvfølgelig svært efter et par minutter at stole på nogen, men han havde jo reddet hendes liv. Han kiggede på hende og smilede.

Zelvia grublede over mulighederne hun fik, og slog blikket tilbage på Cricker. Hun gad faktisk ikke og gå, da hun slog sin fod lidt da hun faldt. "Du taber mig ikke vel?" Skævede hun, lidt usikkert. Men hvorfor skulle han det? Han havde jo lige reddet hende, Men man vidste jo aldrig med folk herude, eller bare i Di Morga, og udenfor, Det havde hun ihvertfald fundet ud af. Hun lagde blidt armene om sig selv, og betragtede ham kort, og det omkring ham, mens hun ventede.

//Sorry det korte svar <_<.

Han kiggede på hende igen og nikkede. "Jeg har fløjet med mange.. Øhm.. 'passagerer' før, så jeg er så vant til det. Du skal ikke tænke på det for jeg taber dig ikke" Han smilede til hende for at vise hende at han var sikker på det. Han kiggede op igen. Så langt op var det da heller ikke. Han ville nu lige drille hende lidt. "Jeg regner da i hvert fald ikke med at du vejer så meget." Han kiggede på hende op og ned, nej det gjorde hun nok ikke. Han smilede drilsk til hende.

//Det går nok xD har selv korte svar//

Zelvia kunne ikk lade vær med at fnise lidt af hans 'passagere', Men hvad skulle man ellers kalde det? Zelvia kunne ihvertfald ikke finde på noget bedre selv. Hun løftede øjnbrynet, lidt af det andet hun sagde, hun puffede drillende til hans skulder med en knytnæve, og smilede drillende. "KOm nu bare igang "Sagde hun med en utålmodig stemme, for at drille ham. Hun tog armene ned af siderne igen, selv om lidt af hendes varme forsvandt. Men hun havde det ellers godt nok i hans jakke.

Han kiggede på hende, hun lød lidt utålmodig og drillende, så han ville da selvfølgelig drille igen. "Neej, jeg ved ikke rigtigt, vi kan jo også bare blive her?" Han sagde det med en drilsk lyd i stemmen, så hun ikke kunne tage fejl af hvad han mente for sjov og hvad han mente alvorligt. Han smilede og kiggede på hende. "Nej, okay lad os komme afsted." Han tog fat om livet på hende og satte af. Han fløj lidt højere op end klippen var, men han landede hurtigt igen. "Prøv at vend dig om så skal du se" Hvis hun vendte sig om var der godt nok skyer, men solens stråler ramte igennem skyerne nogen steder og man kunne se byen og hele skoven.

Hans drillende tone, var klar i Zelvia's øre. Hun skulede ondt til ham, i drilleri og kneb øjnene lidt sammen. Hun vippede samtidig med foden, mens hun ventede, men hendes ansigtudtryk blev smilende igen da Cricker at de skulle komme afsted, hun gispede lavt, men overrasket over at han tog hende om livet, da hun var uopmærksom på ham i det sekund han gjorde det. Hun lukkede øjnene lidt og spændte en masse muskler i armen, men kun af ren refleks. Hun åbnede øjnene og kiggede kort ned imod sine fødder og trak sine ben op under sig. Men hun satte dem igen da de landte, hun gjorde som han sagde og vendte sig om. Zelvia kneb øjnene lidt sammen for at kunne se ordenligt, men hun smilede og nikkede lidt, af den flotte udsigt "Wow.." Sagde hun roligt og skævede imod ham.

Han kiggede skiftevis på hende og på udsigten. "Det er her jeg tit kommer for at slappe af, plus at lige i nærheden er de varme kilder og der er et vandfald og jeg ved snart ikke hvad" Han smilede til hende. "Jeg kan godt vise dig noget af det hvis du er interesseret?" Han kiggede sig lidt om. Som sagt var de varme kilder skjult i bjergene, hvilket Cricker var meget glad for. Mon hun gerne ville se dem? Hvis der skete det samme som den anden dag så kom de til at tilbringe hele dagen i de kilder, men han kunne jo så ikke komme med ned i vandet den her gang. Han kiggede ud over horisonten igen. Det var jo selvfølgelig kun pænt hvis man var til sådan nogle ting.

Zelvia vendte sig helt imod ham, da han snakkede. Hun syntes her var utrolig koldt her oppe. Hun lagde igen armene om sig selv. Kilder? Det lyder da varmt. Enelig lød steder her, som noget, som kun fandtes i film. Men hun torede da på ham. "gerne!" Sagde hun fristk og så sig lidt rundt. Hun stolede efterhånden på ham, men det var nu heller ikk meget der skulle til før hun fik tillid til folk. Men til gengæld skulle man også arbejde hårdt , for at bygge tilliden op igen, hvis man mistede den. Pga. vinden kildede, noget af hendes hår, hende blidt på kinden og strøg foran det ene øje. Men hun gad ikke gøre noget ved det.

"Men hvis du skal se kilderne så skal vi ud på en lille flyvetur igen hvis det er i orden med dig?" Han kiggede på hende med et smil, hun vidste jo allerede at han ikke ville tabe hende, men den her tur ville være lidt længere. Selvom Cricker vidste hvor kilderne var, så skulle han alligevel lede lidt da de lå skjult i bjergene, han glemte nogen gange hvor det var. "Det tager lidt længere tid ser du, kilderne er et sted i bjergene" Han smilede til hende og afventede et svar.

Zelvia nikkede roligt "Okey, fair nok" Svarede hun, og ventede på at de skulle op og flyve igen. Dog syns hun det var lidt skræmmende og flyve, lægger sit liv i hænderne på en næsten fremmed. Og så det at man kunne se ned. Det bragte en gysen til hendes krop. Hun rystede blidt på hovedt og trak jakken, igen godt om sig. Hun smilede kælent og sødt, hendes brune øjne, var lettere store. Men ikk noget voldsomt. HUn havde en trang til at nynne, men holdt sig tilbage, så istedet strøg sangen igennem hendes hovde. Hun ventede enelig bare på at de skulle flyve ^^

Han kiggede på hende med et smil "Jamen okay, så er det vel afsted med os?" Han tog om livet på hende igen og kiggede op i luften. Stadig overskyet men ikke så meget blæst, så det havde ingen betydning. Han kunne godt mærke at hun rystede lidt da han havde om hende. "Bare rolig, der sker ikke noget, jeg har aldrig i mit liv fået det til at gå galt imens jeg fløj med nogen, så der er ikke noget at være bange for" Han gav hende et beroligende smil... Eller... Han prøvede da i hvert fald på det. Men nu satte han af og de var oppe i luften. Han vidste godt at han ikke skulle drille hende, så det gjorde han så sandelig heller ikke. Han kiggede lidt ned på bjergene for at finde ud af hvor kilderne var. Han fik så endelig øje på dem og landede ved siden af. "Ja, så er vi her. Der er også meget varmere her end der er på den anden side af bjerget." Sagde han til hende idet han gav slip på hende.

Zelvia kiggede på ham, hun ville nok sige at hans smil vare mere sødt, end beroligende "En gang skal vel være den første?" Sagde hun usikkert og gyste lidt bare over tanken. HUn forsøgte ikke og ryste. Af ren refleks trak hun benene op under sig da de fløj, hun forsøgte og vende hovedt og se på hende, men det var lidt besværligt. Hun smilede lidt og lagde blidt hendes hænder på hans for at føle sig mere sikker. HUn lukkede øjnene og knugede sig nærmest op til ham. Hendes greb om hans håndled var ret stramt, af frygt for at falde. Da de nærmede sig jorden igen, kunne det næsten ikke gå hurtigt nok for hende. Da han gav slip i hende, gav det et lille sæt , selv om de var landet, hun ventede lidt med at give slip på ham. Men da hun enelig gjorde gik hun lidt tættere på en af kilderne og nød varmen. HUn sagde ellers ikke noget.

Cricker kiggede på hende. "Jeg sagde jo at det nok skulle gå godt, men jeg kan nu godt forstå at du er bange, det er heller ikke rart at flyve hvis man ikke er vant til det" Han smilede til hende, men hun så det vidst ikke fordi at hun var på vej over til en af kilderne. "Jeg kan desværre ikke hoppe i dem" Sagde han stille, men han så ikke ud til at være ked af det. Han kiggede sig omkring, han kunne nu stadig godt lide naturen heromkring. Der var meget dejligt, og der voksede planter her som ikke var andre steder på bjerget, på grund af varmen. Han kiggede på hende igen.