vampyreslotte i skoven Zelvia(privat)

T: 23:00
O: ingne
V: en blodrød fuldmånd
S: et slot i skoven



Kiker sad på sit vampyrslot. Som lå inde i den mørkeste del af skoven hade levet ham om sommern, han så ud at et vindue og så efter en han kunne bide og drike fra han var ikke ond men sulten. Det kunne han ikke komme uden om at han var så ahn sad og vent på at nogen ellet noget skulle bank på, Så han kunne lukke vedkomme ind og får noget at spise

Zelvia bevægede sig roligt igennem skoven. Det var første gang, iaften at man så hende, iført en stor hættetrøje, med hætten trukket over hovedt. Hun var blevet truet, og havde derfor valgt at lukke sig mere 'inde'. Hun kiggede op imod den blodrøde fuldmåne, og holdte fast i den sorte hætte for at den ikke skulle ryge ned. På underkroppen var hun iført nogle skriggrønne gamacher med sorte striber, som var dækket lidt til af en sort, stram, kort nederdel. Hun havde ingen anelse om hvor hun gik hen, men ville enelig bare finde ud. Hendes tanker fløj rundt i hovedt så hun tænkte ikke yderligere over hvor meget hun enelig var i fare. Hun stoppede roligt op, i et form for 'spotlight' lavet af månens skin, som var brudt igennem de mørkegrå skyer.

Kiker så ud og fik øje på hende. Han så sulten på hende han lod som om at han ikke hade set hende, også ville hunne komme hen til slotte og banke på og så ville han lukke hende ind og bide hende. Han så på den blodrøde fuldmåne som hang over slotte hvor han sad og vent på, at hun skulle banke på så han kunne se hende and før han ville bide hende

Zelvia nynnede en melodi, og sang roligt med sin blide stemme
"Awake at night you focus, on everyony whose hurt you, then make a list of targets. Your violence like a virtue" sang hun stille. Hun kiggede rundt og fik øje på en form for slot. Hun vidste at det var meget rissikabelt, men hun var enelig ret træt. HUn hun vidste at ingen ville kunne finde hende hvis hun var derinde. Hun syns tilogmed at det så ret forladt ud, sikkert hjemsøgt af spøgelser eller noget. Hun trak trøjen godt om sig, men hendes kønne ansigt fra stadig synligt, og hendes sorte silkebløde hår, hang ud fra hætten. Hun tøvede kort men gik så imod slotten, den store dør der var der, ihvertfald. Da hun lidt efter kom derhen, bankede hun roligt på den store trædør. Hun kunne høre at hendes bank, gav genlød inde på den anden side af døren.

Kiker åben døren og lod hende bare komme ind. Hun ville ikke kunne se ham da hans magi gjore ham usynlig, så han kunne snige sig ind på hende vis det var det han ville men det var ikke det han ville. Lige nu så han så bare på hende og lukke døren efter hende da hun var komme ind, han så ind i hendes øjne og så hendes ansiget og slikke sig lydløst omkring munden

Zelvia fik faktisk et chok da døren åbnede af sig selv, eller det var ihvertfald hvad hun troede den gjorde. Hun trådte roligt ind, og hendes skridt gav genlyde som bragte en kold rislen ned igennem hendes ryg. Hun kiggede bagud med et lille sæt da døren lukkede i bag hende. men mystik havde hun nu altid kunne lide, så hun strøg hætten ned fra hovedt, og rettede på sit hår mens hun betragtede stedet "Er her nogle?" kaldte hun med en stabil stemme. Hun kiggede på en stor trappe som gik op af, hun bevægede sig blidt imod den, mens hun sang stille videre.
"Here's to your perfect weapon, crack bones with blind aggresion. Like birds whose wings are broken, you live without direkction".

Kiker var hurtig synlig igen. Han stod og så på hende " godaften frøken hvad bringe dem her til " spurte kiker, og så på hende hans blåøjne kunne ikke se på at han var blodsuger eller noget. Han lindt bare en dreng på 15 år som var løben hjemmer fra

Zelvia gav et lille hop fra sig, da hun hørte en stemme, hun vendte sig om og betragtede ham kort med flakkende øjne. Hendes brune øjne var varme, og viste ikke synderligt mange følelser "Ehmm.." Sagde hun usikkert "Jeg er ikke en Frøken" Sagde hun irritret med et suk. Hun kunne ikke se noget faretruende i den dreng, og vendte sig bare væk fra ham igen. Lagde blidt hånden på gelæneret og bevægede sig med blidt skridt op af den trappe.

" stop det hvorfor er du kommet her " sgade kiker i en kold og hårde tone. Han fandt sig ikke i at man ikke svaret på det han spurte om, med et stod han lige foran hende og hvæste af hende så hans hugtænder svaget kunne ses. Han ville ikke bide hende med minder at hun sagde noget forkret omkring ham eller hans hjem her

Zelvia stoppede og bakkede et skridt "Rolig nu!" Svarede hun spydigt igen. Hun lod sig dog ikke skræmme af hans hugtænder, selv om hun enelig burde været løber skrigende væk "kedsomhed" Svarede hun med et træk på skuldrene. Hun gjorde et kort kast med hovedt, så hendes pandehår strøg væk fra øjet. Hun gav slip på gelænderet og bevægede sig vidre . Faktisk ret fasineret af stedet.

" STOP SAGDET JEG !" råbet Kiker vred efter hende. Og stod atte foran hende han var ved at være rigtig godt vred på hende, hvorfor hørte hun slet ikke efter hvad han sagde til hende " siv du gåre det op savre jeg ikke for følgeren mere " sagde Kiker rasen. Og hvæsset rigtig godt vredt af hende

Zelvia stoppede op da han igen stod foran hende. hun tog hænderne lidt op så der var lidt fra hendes brystparti "Rolig rolig" Hendes stemme var tør og hun vendte sig om, og gik roligt ned af trappen "Navnet er Zelvia, hvis du skulle spørger fra nogle" Sagde hun lettere kold. Hun var kun sådan her, overfor personer som var ligeså, imod hende. Men så snart han ville være venlig, ville Zelvia osse være det. Sådan var hun bare.

" kiker er mit navne og undskyld men du må ikke gå det op det er fareliget " sagde kiker. Og så ned i gulvet og satte sig på trappen han var ked af at han hade råbet af hende på den, måde men han ville ikke lade hende blive fanget der oppe af det som holdt til der oppe

Zelvia sukkede lidt "Det går nok..." Svarede hun og vendte sig imod ham igen, hun spekulerede dog over hvad han mente "Hvad er der, da deroppe?" Spurgte hun nysskerigt og lod pandehåret falde indforan sit brune øje igen. Hun drejede rundt på hælen igen og kig lidt rundt, men vendte sig imod Kiker igen og legede lidt med lynlåsen i sin hættetrøje. Hendes skriggrønne gamacher lyste nærmest op i mørket.

" nogen som ikke ville tøve med at skade dig " sagde Kiker bare. Og så bange ned da han ikke ville viste at han hade tåre i øjne, for en vampyr græde ikke men kiker var ikke en rigtig vampyr selv om at han drak blod. Men han var meget følde som af en vampyr at være

Zelvia kneb øjnene sammen, hun kunne sagtens se den lille glinsende tåre i hans øje. Hun blev nærmest helt blød igen, da hun så det. Og gik imod ham, hun satte sig blidt ved hans side "Kiker? er du okey?" sprugte hun bekymret, og lagde sin arm om hans skulder. Hun rynkede brynene lidt, men kun fordi hun var bekymret. Han ville jo bare hjælpe hende?

" jeg er okey men jeg vil ikke lade det bæst skade dig. Som han hade skadet en masse ander " sadge Kiker og tørte tåren væk igen hanså ned, han var ikke glad for at ha det bæste her på slotte men han kunne ikke smide ham ud. For så ville han haver hele byen da det var Kikers opgave at holde styre på den

Zelvia sukkede lidt og trak roligt sin arm til sig, "Hvorfor smider du det så ikke bare ud?" Sprugte hun. Hun tænkte ikke yderligere over hvad byen så ville blive udsat for.. "Eller udradere det?" Forsatte hun og trak lidt på skuldrene mens hun foldede sine hænder ind i hinanden. Hun så ned på sine fødder, men så op af trappen.. Hvad kunne enelig være så slemt?

" jeg kan inden af delen da den vil udredet hele byen " sagde Kiker. Og kunne høre den hyle oven på og det agv kiker en kolde rilsen ned af ryggen, han sukke " vis du vil se det så kom med men være musestille " sagde Kiker og gik op af trappen

Zelvia kiggede på ham. Hun fik kuldegysninger af væsnets hyl, "Ehmm" Sagde hun fortvivlet da han begyndte og gå. Hun var enelig ikke meget for det, men alligevel gjorde hun det ¤Okey¤ hviskede hun og rejste sig musestille op, og listede nærmest op af trappen. Hun spekulerede dog over, hvordan han kunne leve i dette hus, hvis der boede noget så forfærdeligt her?

2 sssh her inden " hviske Kiker. Og pejet på den låste dør han hade et lille kighul så han kunne se ind til dem, han lod Zelvia se den han så den hade være uden på rog igen med alt det blod den hade. Omkring munden og ned af dens krop Kiker gøs lydløst over den hylen og knurren

Zelvia kiggede ind af det lille kighul, som han viste hende. hun kneb det andet øje lidt sammen for bedre og kunne se. Hun fik nærmest at chok da hun så alt blodet. Hun gispede lavt og bakkede roligt, hun tog sig til munden og kiggede på Kiker.. Hun havde bestemt ikke lyst til at være her mere. Hun bakkede lidt mere, og stoppede der hvor trappen begyndte.

//Krea svigt <_<

Kiker gik med hende " se du han kan ikke gøre får at han sidder fast i den krop. Jeg har ledet efter en kur til ham i flere år men indt hjælpe " sagde kiker stille, Kiker var ikke stole over det væsen som var en gammel ven af ham. kiker så på hende " du kan bare gå men jeg et tvungen til at slet det du har set og hørt her " sagde kiker,

Sukker lidt, ¤Jeg kan bare ikke tåle at se så meget blod¤ Hviskede hun, eftersom han havde sagt at hun skulle være stille. Hun vendte sig væk fra ham og listede ned fra trappen, og sprang ned fra de fire sidste trin. Det gav en høj lyd fra sig , men hun tænkte ikke yderligere over det. HUn vendte sig imod ham, og fulgte ham med blikket. Hun bed sig i læben, men tænkte ikke rigtig over at han enelig var et andet væsen end et menneske.

Kiker så bange tilbage på døren. I det hun gav lyd fra sig brød Taishan ud af døren og for i mod hende, men kiker var hurtiger " Zelvia løb jeg kan holde ham i får minuter så du kan stikke af så løb " sagde kiker og holdt Taishan. Godt fat i et solid det jernegreb