hjælp os // Ligth-Angel og Reldus //

" Angel Angel kan du høre mig skat siger noget " græde malika og holdt ham ind til sig

angel nikkede. "kan godt høre dig" sagde han svagt. "pokkers at den evne jeg ville bruge, skyder min éngle lys ud, den lysende kugle er mit engle del" sagde han

Malika lå græden ind til ham. Den kærlighed hun hade til ham var meget stærk

den lysene kugle fløj over dem. angel lukkede sine øjne. han ville dø, uden sin lys kugle. men han var for svag til at nå den. en tåre gled ned af hans blege kinder.

Malika hoppe op og fik fat i den og skubbe den ind i ham

lyset kom frem i angel igen, men han lå stadig med lukket øjne, han trak vejret. han sov nu

Malika fik ham trukke ind på sofaen

angel sov tungt, glansen kom i hans hår igen

malika gik ned i køkknet for at tag noget vand og drikke

angel vågnede, og lå en hånd på sin pande. han så rundt som om alt var fjernt for ham. "ma..li..ka" sagde han og satte sig op, han havde en voldsom hovedpine

Malika kom hen til ham med et glas vand og en tablet

han så på hende. "mit hoved snorre" sagde han

" ja det ved jeg godt skat her tag tabletet og en smule vand og så lig dig ned lidt " sagsde malika

angel tog pillen og slugte den, han drak også lidt vand og lå sig så på sofaen igen. han så på hende og smilede lidt. han var glad for at have så kærlig en hustru som malika, og glad for at have nogle dejlige børn

Malika rejste sig og gik over for at se. På Kalenderen hun gispe det hade hun helt glemt at det var Angles og hendes Bryllupsdag i morgen, hun mærke sin krop giver op af træthed

skat få sovet" sagde angel og satte sig op. han gik hen til hende og kyssede hendes kind. "du er udkørt min kære" sagde han

" det betyder ikke spor bare du får sover noget " sagde malika

//lige så i ved det så er morfin et meget stærkt smertelettente stof, jeg tror du taler om adrenalin, det giver energi og sådan//

Reldus sukkede kort mens han så på alt det der skete. "Af alle de steder jeg kunne blive lukket ind, skulle der absolut være den underligste familie i byen" mumlede han sarkastisk og rystede på hoved.
"dog er de nogle gode forældre, lidt underlige, men dog gode" forsatte han mens han så på alt hvad der skete ude i haven.
"jeg lader jer to være alene" sagde han og vinkede mens han begyndte at gå hen imod døren. "Selv tror jeg jeg går en tur" sagde han da han åbnede døren og kiggede hen imod Angel og Malika, han ventede på deres svar mens han stod i døren.

" reldus du skal ingen steder på denne tid min ven 2 sagde malika stille

Reldus sukkede endnu en gang da Malika forbød ham at gå ud "og hvorfor så ikke? Havde jeg ikke været ude sent var du og børnene sikkert døde for længst" sagde han og smilte kækt.

2 nej der er ikke det men på den her tid er det slet ikke sikker at være ud i skoven " sagde malika

"det går nok" svarede han og vinkede kort da han trådte udenfor døren. "Vi ses senere" råbte han glad da han løb afsted.

//out... jeg kan ikke se mere for Reldus at lave i det her emne, derfor så smutter jeg nu OK?//

Malika så efter ham

(OK)