Sen nattetime... //Zira//

Hun løftede hovdet tæt og så på ham "man ved aldrig hvordan føelser kan ændre sig og vokse"sag hun dog roligt "men nej hvad er der med jer elevermænd?"sag hun spørgne og betragte hans øjne nøje men dog var hun ret rolig mærkligt nok men hun var dog altid rolig næsten undtagen vis hun blev voldtaget det vár sket engang og det ville hun aldrig glenmme det lå dybt i hende.

Han fnøs hårdt og trag på skuldrene, "at vi elsker efter forgot befindende og ikke med hjertet" det er hvad elverkvinder plejer at advare deres døtre med. Han smilede ironisk "de fleste andre racer plejer at sige vi er nogle liderlige horebukke. Det er det mest brugte øgenavn om os." Han så kort på hende og så igen op på stjernerne. "og det passer sikkert..." mumlede han sagte

HUn betragte ham let men ryste så på hovdet"jeg tror ikke helt på de desuden vil jeg løbe den risiko bare for at lære dig bedre at kende"sag hun og lag en finger på hans læber imens hun så på ham med et roligt blik som vidste tegn på at hun vil tag chacen og kære ham bedre at kænde.

Han pustede let på hendes finger da hun lagde den på hans læber. "Du er tåbelig" sukkede han, "men kom nu ikke rendende og sig du ikke blev advaret". han så tankefuldt op på stjernerne der blinkede over deres hoveder. "desuden får du ikke noget ud af at lære mig at kende." han vippede med foden og blev ved med at sno hendes hår om sin finger.

Zira så let på ham "tåblig nej det vil jeg dog ikke sige"sag hun stille og fjernede sin finger fra hans mund igen"det har du"sag hun så og så ham i øjne "gør jeg ikke? og hvorfor så ik?"sag hun spørgne hvorefter hun så lidt op på himlen med et tænksomt blik hun var ikke bange for ham overhovdet.

Han smilede og så på hende men slap hendes hår. "Fordi der ikke er noget at kende" Han sukkede. hvor var det ironisk at han lå her sammen med en dæmon der 'ville lære ham at kende'. "desuden bryder jeg mig ikke rigtig om dæmoner" han flyttede sig let så der blev mere afstand imellem dem. "og jeg tvivler på at du er i stand til at rokke min opfattelse" han tog blikket fra hendes ansigt og så tavs ud i mørket.

Hun sukke svagt da han rykke sig væk satte hun sig op og så op på himlen"hvad har vi dæmoner gjordt dig?"sag hun spørgne dg stille uden at se på ham han begyndte at blive ret så uhøfflig"og vis du ikke kan li os er det intet problem"sag hun kort"ikke alle dæmoner er ens"tilføj hun og sukke svagt hvorefter hun tog sin fløjte af halskæden og satte den til munden hvorefter hun begyndte at spillede en stille melodi imens hun lukke øjne.

Han satte sig op og pressede let pegefingeren ind lige under hendes underlæbe så tonen blev ødelagt, "vil du spille eller vil du snakke?" spurgte han dæmpet. "det jeg ikke bryder mig om ved dæmoner er, at der engang var en der var ret så opsat på at drukne mig. Det er ikke lige sådan jeg synes det er behageligt at gøre bekendtskaber." Han smilede skævt til hende så hans tænder glimtede hvidt i mørket. "nej, alle er vel ikke ens" medgav han, "det var tankeløst af mig, det må du undskylde" han lod stadig pegefingeren hvile let mod hendes underlæbe og hans øjne glimtede mod hende.

Hun sukke svagt men fjerne dog fløjten fra muden og fastgjorde den igen til halskæden hvorefter hun betragte ham let"snakke"svarede hun roligt"hm men jeg vil dog ikke drukne dig"sag hun roligt og lag en hånd på hans skulder"det gør ikke noget"sag hun så roligt og så på ham hendes øjne lyste svagt lilla i lyset fra månen.

Han lænede sig frem og puffede hende blidt om på ryggen og lænede sig ind over hende så hun kun kunne se hans ansigt og lidt af stjernehimmelen bag ham. Han hvide hår kilde hende lidt på hanlsen. "Hvad havde du så tænkt at gøre med mig" spurgte han drillende og igen glimtede hans tænder i et skævt grin.

Zira smilde lidt og mærkede roligt jorden mod sin ryg imens hun så op på ham med et drillent blik"hmm jeg ku chamere dig eller spørge om du han nogle kræfter inde i den der tynde krop"sag hun drilsk og klappe ham på brystet imens hun så på ham med et drillne blik og et muntert smil på læben.

Han hævede øjenbrynet. "Mener du ren muskelkraft eller magisk kraft" Han smilede, "for hvis du mener muskelkraft har du formodentlig undervuderet mig" Han sukke tragisk, men hans øjne glimtede drillende, "Elvere er meget stærke, men på en smidig måde så de ligner ikke omvandrende ballon-bunker som pumpede menneskemænd". Han havde altid foragtet sådan nogle store pumpede brød, de vidste sjældent hvordan de skulde bruge deres krafter. Han så ned på hende, hendes ansigt lyste blegt i månelyset.

Hun smilde lusket"jeg mente nu det med dine evner"sag hun roligt og puste ham let i hovdet med en lun vind, hun elske at drille flok med sin vind evner da de fleste blev overasket da der ikke var så mange luft dæmonen ikke hvad hun vidste af, hun så roligt på ham"okay så du er stærk"hun sendte ham et lusket smil.

Han smilede til hende, "Jeg er ikke magisk som dig" han trak på skuldrene "Et øjeblik flimrede hans skikkelse og så kunne hun kun se stjernehimmelen men hun kunne stadig mærke ham og høre hans sgte latter. Et øjeblik efter flimrede stjernehimmelende og hun kunne igen se ham. "Jeg kan lave blændværker, som du lige så" forklarede han smilende, "jeg kom sådan set bare et andet billede mellem os så du ikke kunne se mig" han strøg en tot hår om bag det spidse øre. Hans kofte var gledet lidt op i halsen da han igen lænede sig ind over hende.

Zira smilde"okay"svarede hun så roligt og så underne efter ham men hun ku dog tydligt hørre hans latter mærke hans krop som stadig lå på hendes? hun smilde så da han igen dukke op og så på hende"det er da ret cool"sag hun roligt og puste igen let til han dog nu så hans hår fløj let opni luften"men det er dog rat at ha lidt magi"sag hun roligt og smilde lidt.

"Kan jeg levende forstille mig" han rystede irreteret på hovedet da hun pustede til hans hår. "lad vær med det" mumlede han og lod hånden glide gennem håret. Han forstod hende ikke, først havde det virket somom hun ville forføre ham og nu virkede hun uinteresseret. Han slog det hen som den kendsgerning at han havde klarlagt at han hverken ville eller kunne betale hende.

Hun smilde roligt og lo let"okayså"sag hun og stoppe med ar puste til hans hår "men så vil jeg ha lov til dete"sag hun roligt og lænde sig op mod ham hvorefter hunkort dog blidt kysse ham på munden og ag så hovdet ned igen, hun var stadig intraseret i ham men hun var dog usikker efter det han sage med dæmoner.

Han kyssede blidt igen uden at forsøge at holde hende fast da hun lagde sig ned igen. Han lagde sig ned på ryggen ved siden af hende og lukede øjnene halvt i, "du leger en farlig leg, min ven" smilede han. Det undrede ham lidt at han faktisk kunne nyde hendes selvskab, det var sjældent han mødte kvinder han kunne synes om på denne måde.

Zira nøddoog hans kort kys og så lidt hen på ham med et smil og et blik fyldt af mystik"jeg er farlig"sag hun roligt og la en hånd oven på hans hun ku faktisk li ham han var ikke som alle andre der bare misbrugte hende, hun sendte ham et muntert smil.

"sikkert" medgav han. Han sloges voldsomt med sig selv, men udefra så det ud somom han blot lå i dybe tanker. Han følte sig sælsomt forrådt af sin krop der reagere på hendes nærvær på en helt anden måde end hans hjerne. Han undertrygte sine instinkter med en lille repremante til sig selv og episoden blev føjet til hans efterhånden lange liste over egne fejl. Han besluttede sig for ikke at gøre nogen form for tilnærmelser, hvad hun gjorde kunne jo ikke være hans skyld. Et smøret smil spillede et øjeblik om hans mund.

Zira betragte ham let imens han lå der og tænkte over et eller andet hvorefter han smilede igen, hun løftede et øjnbryn"hvad tænkerr du på?"spurgt hun stille imens hun vendte blikket op på stjernerne og lod sin ene hånd pille svagt ved hendes amulet hvorefter hun sukke svagt da hun huskede tilbage på sin barndom som havde været virklig hård forhende.

Hans smil fortalte tydligere end ord at det ikke var noget særlig pænt "det vil du ikke vide" han skævede til hende og smilede skævt med glimtende øjne. Han overvejde et kort øje blik at spørge hvad hun tænkte, men snakken begyndte at kede ham. Han lod blikket glide ned over hendes skikkelse uden at sige noget.

Hun sukke så svagt med nikke dog så"okay "svarede hun så roligt og prøvede at ryste tanken om sin barndom ud af hovdet da den ikke hjalp på humøretmen hun sendte ham dog et smil og opdage så at han kiggede ned af hendes spinkle men kvndelige krop, hun lod en hånd forsigtigt køre gennems hans hår imens hun så på himlen igen.

Han lukkede øjnene og nød hendes berøring. DEt virkede somom hun tænkte på noget trist, men han ville ødelægge humøret ved at spørge til det. Istedet spurgte han, stadig med lukkede øjne, "hvad er dit navn?" han kunne svagt dufte blomsterne der stod rundt om i parken. Han lod bevidstheden søge ud for tredje gang, men der var stadig ingen andre end dæmonen i nærheden.

Hun fortsatte dog så med at nusse ham i håret da han intet sage til det men nu så hun dog hen på ham med et roligt blik"når har jeg glemt at sige det?"sag hun let overasket da hun næsten altid sag sit navn første"zira og du?"sag hun så roligt og kysse ham kort på kinden før hun trak hovdet tilbage igen men nusse dog stadig hans hår.