regnens trommer - Leldorin - privat

S: Skoven
O: Kun Nifi alle er søgt i ly for stormen selv ingen dyr kan ses eller høres
V: voldsom kold regn, torden og tilhørende lyn… det blæser kraftigt og en storm er på vej
T: 22:56
D: ivl?


Nifi gik roligt igennem skoven hendes hår bølgede i vinden så man kunne se hendes smukke ansigt, Hun havde en sort langærmet skjorte på og hvide bukser, hendes navlepiercing kunne ses gennem den totalt gennemblødte skjorte og hendes vide bukser klistrede sig ind til hendes hud ligesom hendes skjorte, det våde tøj understregede hendes flotte kurver, underligt nok havde hun ingen sko på. Hun fortsatte med at gå og kom til en lille lysning hvor regnen faldt hårdere ned på en hvis man satte sig der da der ikke var nogle blade eller grene til at ta de hårde slag fra den kraftige regn. Hun smilte roligt og vist også glad?. En stille nynnen kunne høres fra hende og hun gik hen midt i lysningen og satte sig i skraderstilling der. hvis man lyttede godt efter kunne man høre en trommen der kom fra regnen og at hendes nynnen passede perfekt ind i den rytme der kom fra "regntrommerne"

Leldorin betragtede pigen ud gennem sit blændværk som kun forvrængede billede en lille smule. Det der for pigen måtte se ud som et tæt buskads var i virkeligheden blot et blændværk der skjulte en smal sti ind i skoven. Han havde ikke gjort sig den umage at lave blændværket mandshøjt, så han sad på hug bag det med det våde hvide hår bundet stramt tilbage i en hestehale. Han havde en koncentreret rynke mellem brynene mens han fik regnen til at se ud somom den landede på buskenens blade og ikke, så det virkelig skete, gik lige igennem den. *Man undre sig over hvorfor i gør dette* Stemmen lød dyb og rolig i hans hoved. Han drejed sig lidt og fik øje på en stor rovfugl få meter fra ham *Man ønsker ikke at blive genkendt* svarede han på fuglefacon. Rovfuglen btragtede ham let *Den ønsker ikke krig* svarede den så med et blik ud på pigen, *Man er blevet for mistænksom...* Fuglen så belærende på ham og forsvandt op mellem de regntunge skyer. Med et suk måtte han give den ret. Han rettede sig op og lod blændværket forsvinde. Hans hvide skjorte var gennemblødt og klistrede til kroppen.

*he he man er ikke alene* tænkte hun da hun så rovfuglens reaktion. Hun smilte da hun så busken pludselig forsvandt og en smuk elver kunne ses. ”godaften” sagde hun venligt og bukkede så godt man nu kunne i den position hun sad i. ”og hvad er grunden til at man ikke måtte se dig?” spurgte hun roligt og betragtede ham. Hun kunne tydeligt se og mærke for slet ikke tale om at lugte at denne person var en elver. *hmmm han er vist god nok* tænkte hun og blev fortsat siddende. Hun kørte en hånd igennem sit hår for at få det væk fra ansigtet. ”kom og sid … hvis du gider?” sagde hun roligt og fortsatte sin nynnen.

Han trådte hen så han stod omkring en meter fra hende "fordi det ikke kommer folk ved hvad jeg laver" svarede han en anelse mere brysk end han havde tænkt sig. Han betragtede hende kort i tavshed. En krydsning, afgjorde han med sig selv. Han havde ikke rigtigt noget at sige til hende. Hun befandt sig nemlig på den anden side af den usynlige grænse der afmærkede hans område. Han strøg en vildfaren hårlok tilbage som var faldet ned i panden på ham. han skævede dystert op mod skyerne, han hadede regnvejr.

”arhar ?... så man må ikke vide at du står og spionere en … det kan jeg se fordelen i” sagde hun roligt. Hun bemærkede hans knap så venlige tone men valgte dog at ignorere det. ”siger elvere ikke så meget?” spurgte hun kort tid efter. Hun så ham i kort tid i øjende og så derefter hurtigt ned ”de er kønne” mumlede hun næsten lydløst til sig selv, hun håbede nok på at han ikke hørte det. ”så du har hverken løst til at komme og sidde dig eller sige godaften ?... ikke så høfligt at la vær med det … men ok” sagde hun tonløst og så fortsat ned i jorden. ”sidder jeg et forkert sted?” spurgte hun så.

//ellooo??? xD//