The first place? - Cricker

Sted :: Nain des - Bjergkæde
Omgivelser :: Bjerg?!
Tid :: Cirka klokken 22.31
Vejr :: En smule koldt og drypper en lille smule..
Dato :: Hmm...?

På de småsten der lå på jorden i bjergene, kunne man se nogle små mørke prikker. Det var vand. Det dryppede en smule fra himlen, men det så ikke ud til at der var en kæmpe stor regn byge på vej. Eller i det mindste bare en regn byge!
Cochie gik med lette skridt på en sti. Hendes hud var meget bleg, men hun var ligeglad. Om håndledene havde hun en masse sorte armbånd(Se ava). Om halsen havde hun et par halskæder på, en af dem var snoet to gange rundt, og den ene ende hang langt ned over brystkassen(Også ava.) En anden af dem var sølv, med en mørkerød stem i, og den sidste, bare en grå kæde, som hun egentlig ikke rigtig vidste hvorfor hun havde.
Hendes hår sad en smule 'poppet op', hvis hun selv skulle sige det, men selvfølgelig var det meningen. Hun var iført, en rød top, med en sort 'undertrøje' indenunder den(Se igen ava). Hendes bukser var virkelig stramme, og sorte. På fødderne havde hun et par røde converse, meget slidte og med tynd bund. Der var næsten hul i siderne på dem.
Hun sukkede stille. Det var det alder første sted hun var, i denne by. Hun var lige kommet dertil og havde bare alder mest lyst til at finde nogle hun kunne snakke med. Men var der nogen? Nej.
Hun mumlede stille noget med, hvorfor der bare ikke lige kunne dukke en eller anden op, dværg eller engel, hun var ligeglad! Selv var hun halv engel. Den anden halvdel var bare menneske..
Hun tørrede let en dræbe væk far sin ene blege kind. Man skulle næsten tro hun var en vampyr, med den hud, men det var hun jo ikke.
"Pokkers!" mumledee hun, da hun havde gået for meget i sine egne tanker, og slet ikke tænkt på at hun kunne falde over et eller andet, hvilket hun lige havde gjort. Faldet over en stor sten! Hun rejste sig og børstede let jorden af tøjet.

Da hun var kommet op var det som om der var en stor skygge på jorden, noget der fløj rundt oppe i luften. Det var Cricker som var fløjet op til bjergene for at slappe lidt af. Han så at der var en der var faldet dernede. Han landede et stykke derfra så hun stadig kunne se ham. Han store grønne dragevinger spredte sig ud til begge side da han landede og han kiggede på hende. Bare han nu ikke havde skræmt hende helt væk. "Kom du noget til?" han så meget venlig ud og smilede lidt til hende. Han ville prøve at se så venlig ud som muligt, der var jo ingen grund til at skræmme hende, men hvad lavede hun i det hele taget heroppe? Udover hans grønne drage vinger så havde han et katana til at hænge på siden, og han havde en sort tank top trøje på sammen med et par militær bukser og sorte kondisko. Han var en jord dæmon, men det kunne man ikke se på ham før han brugte sine evner, hvilket han dog ikke gjorde lige nu. Han gik et par skridt tættere på for nemmere at kunne se hende, han var ikke så langt væk. 2 måske 3 skridt? Bare hun nu ikke var skræmt

Cochie anstrengte sig for ikke at hoppe væk af forskrækkelse. "Øh.. Nej.." mumlede hun og smilte skævt. Da hun havde bedt om der skulle komme noget selvskab.. Ja så var det jo sket..?
Hun sukkede stille og kiggede ned i jorden. Hun kørte let de lange skarpe negle gennem sit mørke hår, som hang ned over skuldrene. Cochies øjne skindede, de var 'regnbue' farvede. Altså både med sort, grøn, lille, blå osv..
Hun betragtede let hans vinger, og så resten af ham. Hvad var han for en? En.. Dæmon af en art...? Hun havde ikke lært de der navne på alle de forskellige væsner endnu. Kun at han var en slags dæmon, vidste hun, og at hun selv var engel... Eller halv engel, i stedet.
Hun trak lidt ned i den røde top, og lagde let armene over kors, mens hun ventede lidt på hans reagtion, på bare et eller andet..?

Han hørte at hun sagde nej, men hun lød lidt.. Mistroisk? Eller var det bare ham.. Igen det er sket så mange gange før og han var ved at være vant til det. "Jeg gør skam ikke noget så de er ingen grund til at være bange eller noget" Måske var hun slet ikke bange for ham, det ville også være det bedste, han kunne ikke finde på at gøre nogen noget, medmindre at det var nødvendigt, han havde faktisk aldrig slået et menneske ihjel før. "Jeg så bare at du gik heroppe og tænkte lidt over hvad du mon lavede så langt fra alting?" Han lød lidt nysgerrig i det han spurgte, det kom måske slet ikke ham ved, men det var ikke helt normalt at han så folk heroppe, de holdte sig for det meste til byen, hvilket Cricker ikke rigtig kunne forstå, han hadede den selv, da han følte sig mest hjemme i skoven, men nu var han også jord dæmon så det var forståeligt nok. Han så at hun lagde armene over kors og regnede egentlig med at hun ville til at kalde ham alt muligt, men det rørte ham slet ikke.

"Øhm.. Jeg er lige kommet til byen, såå..." sagde hun mumlende, og kiggede på ham, mens hun let bed sig i undelæben.
Cochie vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige lige nu. Hun havde ikke rigtig lyst til at sige noget. Skule hun presentere sig? Skulle hun spørge hvem i al verden han var? Skulle hun holde mund? Hun valgte dem sidste! For hvad hvis nu at hendes vane med at plabre løs om alt mugligt som faktisk var en slags hemmelighed, slog til? Så kunne hun jo ikke rigtigt gøre noget, eller kunne hun? Nej nej nej, det kunne hun bare ikke og det var dte hun måtte leve med her indtil videre..
Hun lukkede øjnene i, i et par sekunder, før hun åbnede dem igen.
"Erhm.." mumlede hun meget stille...

Cricker smilede. Hun var måske lidt genert. Det var lidt sødt, så han startede med at præsentere sig. Han bukkede for hende og sagde "Mit navn er Cricker, jeg er en jord dæmon og jeg beskytter dem der har brug for det" Han lød nærmest som en gentleman eller sådan noget, han kiggede på hende og smilede. "Hvad hedder du?" Han kunne da godt tænke sig at vide hvem hun var og måske lære hende lidt at kende. Han kiggede sig omkring igen og derefter op på himlen. Mon det ville regne senere? Det håbede han ikke.. Og dog, han blev stærkere i regnvejr, men det var jo altid lidt træls hvis det var for meget.

Cochie gentog hans navn et par gange for sig selv for at kunne huske det. Da hun hørte hans spørgsmål svarede hun, og løftede hovedet: "Cochie.." Hun var ikke lige såå glad for sit navn altid, men hun kunne vel godt lide det alligevel..? Nogle gange.
Cochies øjne gled lidt rundt på ham, og hun lod sine arme 'slippe fri', så de hang ned langs siden på hende. Hun kunne mærke et par dråber på sin skulder.
"Jeg er halv engel, halv menneske.." sagde hun så efter lidt tids stilhed.

Halv engel og halv menneske? Cricker vidste ikke helt hvad det betød så han blev lidt nysgerrig. "Men.. Hvordan kan man være halv engel?" Det lød bare ikke rigtigt, men det kunne vel godt lade sig gøre kunne det ikke? Han tænkte lidt over det, men han ville nu alligevel godt høre hende svare på det, det kunne jo være at det gav mere mening så. Han smilede til hende igen. Han var i lidt godt humør i dag på grund af noget, men han sagde ikke hvad. Han kiggede sig om. Et par dråber ramte ham. Han lukkede øjnene da de ramte, nærmest som om at han nød det. Det gjorde han også, det føltes godt og han ville jo godt have vand.

Cochie trak lidt på skuldrene. Hun vidste det egentlig ikke. Hun vidste ikke om hendes mor havde været engel og far menneske, eller omvendt, eller sådan et eller andet. Hun havde INGEN anelse som hvordan i al verden hun var blevet halv engel og halv menneske. Så dte kunne man vel godt sige var ukendt..?
Hun sukkede. "jeg ved... det ikke..:" mumlede hun. Hun tørrede nogle dråber væk fra skulderen, og kiggede ned af sig selv, hvorefter hun kiggede ham i øjnene, selvom han stod ret langt væk fra hende.

Han trak på skuldrene. Nå ja, hvis hun ikke vidste det selv så var der jo ingen grund til at grave dybere ned i det, så hellere lade det ligge. Han kom lidt tættere på hende så de nemmere kunne se hinanden. "Tja, det vil jeg heller ikke kunne forklare, men nå ja, det må vel være det" Han smilede til hende ide han kom nærmere. "Er der noget specielt du har lyst til at lave?" Han var begyndt at kede sig lidt.

Cochie trak let på skuldrene. Hun lukkede øjnene, mens hun tænkte. Jah.. Hvad havde hun lyst til? Hun havde ikke lyst til at lave noget, men hun ahvde lyst til noget. Nemlig.. At få et sted at bo! Men det kunne hun alligevel ikke. Ingen penge, intet hjem!
Hun hoppede hurigt ud af sine tanker, og rettede blikket mod ham.


//Sorry, har næsten ingen krea... -.-"//

Han kiggede på hende med et undrende blik, hun svarede ikke rigtigt. Måske var hun genert eller sådan noget? Nå det var ligemeget, han kiggede sig omkring. "Jeg kan vise dig lidt af skoven hvis det var noget du havde lyst til?" Det kunne jo være hun ville se den, der var massere af steder herude man kunne se, mange smukke, men også mange farlige steder. Han kendte jo til dem der ville se faren i øjnene og risikere deres eget liv, men dem forstod han dog heller ikke.

//Det er helt i orden xD//