The slave //Cricker//

S :: Gyderne
T :: 20:00
O :: Fulde mennesker, røvere og banditter
V :: Det er klart og koldt

Spike vandrede rundt i gyderne i sin ulveform, han havde fået til opgave at luske rundt dernede og holde øje med hvad der skete omkring ham, Han havde fået ideén at han ville slå et eller andet ihjel for sjov, og fulgte stille efter en flok røvere. I det klare vejr var det nemt at følge deres fært, specielt en af dem lugtede som om han var bange for at gå i bad. Spike var klar til at gå til angreb på de intetanene røvere

Cricker var kommet ind til byen for første gang siden han ankom til Di Morga. Han landede oppe på et af tagene i gyderne. Man kunne ikke se farve, men man kunne godt se at han havde drage vinger. Han så at der var en ulv, som fulgte efter et par røvere. Ikke at det rørte ham, eftersom han ikke rigtig blandede sig i hvad der skete herinde, men han besluttede sig nu alligevel for at følge efter, bare for at se hvad der ville ske. Han kiggede på de fulde mennesker der var dernede. "Typisk.. Det er derfor jeg aldrig kommer hertil" Sagde han stille til sig selv imens han fulgte efter ulven.

Spike fik færten af noget ande i området, og fik fornemmelsen af at blive forfulgt, *Hmm endu en at have det sjov med* han fortsatte ufortrødent videre efter røverne. Røverne stoppede og begyndte at snakke sammen i hvad der lignede en stor diskusion. *hmm nu skal i ikke gøre det af med hinanden før jeg for chancen*. Spike så sig om og listede helt tæt på sine ofre, han kunne næsten smage deres varme blod nu. I et kæmpe spring væltede han den første af røverne og tog dem fulstændig på sengen. Han bed ham i halsen og hans stærke gift gik lige i pulsåren, han slap ham igen og koncentrede sig om den anden røver der i midlertid havde fundet en kølle frem og stod og svingede den foran Spike, som om han havde en chance for at overleve

Cricker kiggede ned på røverne og så hvordan de gjorde modstand. "Hmm, de er ikke bange af sig, det må man give dem" Sagde han stille og betragtede ulven. "Det er ikke nogen normal ulv det der. Den ville ikke kunne være kommet herind" Sagde han lidt efter, lige så stille som han havde gjort det før. Det var ikke fordi at han gemte sig eller noget. Han stod oppe på hustaget og kiggede ned. Der var allerede nogen der havde råbt af ham og prøvet at få hans opmærksomhed, men det var ikke fordi at han gad spilde sin tid på dem. De var jo så fulde alligevel, så det kunne være ligemeget.

Giften fra bidet fik røveren til at løbe rundt og skrige som en vanvittig, lidt efter begyndte han at bløde fra øjnene og han faldt om på jorden i stærke kramper mens hans skrig døde mere og mere hen. Den anden røver der stod overfor Spike så over på hans kammerat med stor frygt i øjnene "Dit monster hvad vil du med os" hans udbrud fik Spike til at grine og han forvandlede sig tilbage til menneskeform. Spike trillede rundt på jorden af grin, han græd nærmest. "HAHA hvad jeg vil med jer HAHA.... jeg vil have jer til at dø HAHAHA" Spike blev hved i noget tid, men blev pludselig alvorlig igen. "Så vil du dø som din ven langsomt og smertefuldt af gift? eller langsomt og smertefuldt af at blive revet i smadder og jeg spiser dig mens du stadig er i live"? Røveren smed køllen efter Spike og ramte ham i maven så han tabte pusten. "Ok nu bliver det bare meget meget smertefuldt" han forvandlede sig igen og satte efter røveren.

Cricker kiggede på Spike dernede. Så han slog ihjel for sjov? Det kunne godt være at det var røvere, men ingen skulle slå ihjel for sjov. Cricker fik en rod til at fare op af jorden, og den prøvede at slå Spike tilbage. Hvis Cricker havde noget at skulle have sagt, så var det at sende dem i fængsel og ikke slå dem ihjel. Men han var jo varulv.. Eller animagus? Han lignede nemlig ikke en varulv, og han kunne forvandle sig når han havde lyst. Det var også fuldstændig ligemeget, mente Cricker. Han ville beskytte de mennesker selvom de var røvere.

En rod farede ud af jorden foran Spike, det var kun med nød og næppe han unvigede *Så den vil være med til at lege* Spike syntes det hele var hyle morsomt og hans store ulvegab var åbent og hans lange tunge slikkede om munden. Røveren var løbet ind i en blindgyde og skreg nu som en lille pige på at gud skulle hjælpe ham, *Der er ingen gud hvor du skal hen* Spik luskede stille og roligt frem mod sit mål, røveren satte sig på knæ og græd så tårende væltede ned af hans kinder. "Du må ikke slå mig ihjel jeg har 2 børn og en kone" En latterkrampe kom over Spike igen men han nøjedes med at hyle mod månen. *synd at de ikke er med dig i aften så, det ville have smagt godt* I et spring var han over røverne og bed ham i maven så han blødte ud over det hele.

Cricker håbede ned fra taget og tog fat i Spikes hale, og kastede ham væk. han trak sit sværd og rettede det imod ham. "Hvis du skal finde nogen at angribe, hvad så med en der har en chance istedet for at vise hvor svag du er" Cricker prøvede tydeligvis at provokere Spike, lige nu var han ligeglad. Spike vidste ikke hvad Cricker var i stand til. Han kiggede på ulven. "Tro mig, du har ikke lyst til at kæmpe imod mig. Jeg har besejret langt stærkere fjender end dig" Sagde han. Han kiggede hurtigt tilbage på røveren, han kunne ikke reddes, men det var kun et kort sekund, da han skulle holde godt øje med ulven foran ham, så han ikke blev overrasket. Crickers hænder og arme, blev langsomt forvandlet til barkhud.

Spike blev overrasket og det bratte tag i hans hale, men han hylede af grin da han hørte på Cricker, og forvanlede sig til menneske igen "HAHAHA du er da sjov er du ikke, burde du ikke prøve på at redde ham der bag dig HAHAHA" Spike var fuldstændig rød af blod, hans ellers normalt lyse hår havde en dunkel rød farve, han slikkede lidt af det blod der løb ned over hans ansigt op og smilede med røde tænder. han fortsatte med at grine "Hvad angår det egentlig dig at jeg slår lidt røvere ihjel engang imellem, hvor mange tror du ikke de har røvet, dræbt eller voldtaget, jeg gør bare verden en tjeneste" han satte sig ned på jorden og begyndte at slikke sig på armene som en kat. "Navnet er forresten Spike"

"Det er allerede for sent" Sagde han og trak på skuldrende. Han rystede på hovedet over at Spike bare grinte af ham. Var han mon bange for at kæmpe imod Cricker? Egentlig så kunne Cricker være ligeglad. "Hvad det angår mig? Ikke så meget, men når du dræber for sjov, så kan jeg ikke bare stå og se til" Sagde han. Cricker havde hele tiden haft blikket på Spike, men han blev overrasket da han bare præsenterede sig selv uden videre. "Spike? Ha, tror du ikke at jeg er lidt ligeglad med hvad dit navn det er?" Sagde han uden at fortælle hvad han selv hedder. Han sukkede dybt og rystede igen på hovedet. "Egentlig så ved jeg ikke hvorfor jeg spilder min tid på dig" Sagde Cricker, men han havde dog ikke fjernet sværdet.

Spike rejste sig op og gik over mod Cricker, han stoppede først da sværdet prikkede ham i brystet, "man plejer at præsentere sig når andre gør det" han sagde dette med en vis spydighed i stemmen. Han lagde hoved på skrå og så over på den døende røver der var hved gispe det sidste luft i sig. Et smil bredte sig på hans læber igen, hans næsebor vibrede, "du lugter godt min ukendte ven" han grinede til ham, "Tid er aldrig spildt på Spike, som du kan se er der altid hygge og glade dage omkring mig" Spike sprang imellem spørgsmålende for at irretere Cricker, hans psychotisk hjerne fandt det hele fantastisk sjov.

Cricker rystede på hovedet. "du ved ikke hvor meget jeg har lyst til at presse det her sværd ind i brystkassen på dig. Men du har dog en mening med de røvere... Desværre, men jeg er ikke helt med på den måde som det bliver gjort på" Sagde Cricker, han fjernede dog ikke sit sværd, men blev ved med at kigge på Spike. "Cricker er navnet forresten" Sagde han lidt efter. Han gad dog ikke at række hånden ud, og tog sig ikke rigtig af den måde som Spike sprang rundt i spørgsmålene på.

"Ahh Cricker, den har et navn" Spike smilede igen, og var utrolig provokerende. "Hvis du ville slå mig ihjel havde du gjort det, og hvis du gør det bliver frøken Faith meget sur" han blottede sin overarm og viste ham sit slavenummer (122937 Ekstremt farlig). han gik udenom Cricker og hen til den døende røver der gispede efter vejret og satte sig på hug. "De lugter nu så godt når de er skræmt de mennesker" han tog en finger og stoppede den brutalt i mandens sår for derefter at smage på den blodige finger. "Den helt rigtige årgang" han satte sig ned og skraldgrinede igen. han kiggede over skulderen på Cricker "Så hr. Cricker har du aldig gjordt noget slemt, men det føltes helt rigtigt... sådan har jeg det hele tiden!!! HAHAHA".

Cricker gik hen og stak hans sværd ned i manden så han døde af det, og kiggede på Spike. "Faith? Jeg aner ikke hvem det er og jeg kunne heller ikke være mere ligeglad" Sagde han og gik et par skridt tilbage, så han lænede sig op af muren. "Nej, ikke slemt, det vil jeg ikke sige" Sagde han og kiggede ned på det døde menneske. "Det er faktisk første gang jeg er her i byen, jeg lever normalt ude i skoven, hvor jeg slår vampyrer og varulve ihjel, hvis de er til besvær eller dræber uskyldige" Sagde han og kiggede op på Spike. Han havde lagt armene over kors, imens at han lænede sig op af muren, med den ene fod støttet på selve muren og den anden stod han på jorden med, imens at hans vinge var foldet om maven på ham.

"Øv hvorfor gjorde du nu det" han pegede på den nu døde røver. "Det er jo meget sjovere at se dem lide" han grinede lidt igen, han begyndte at nærme sig Cricker igen med et stort smil, han stillede sig helt op i hoved på ham. "vampyre skriger ikke, de er kedelige, og vareulve har kun en chance hved fuldmåne, det tager det sjove fra det" han blinkede og grinede igen på sin psychotiske måde. han gik et par skridt tilbage igen, og begyndte at danse med liget af den døde røver. "Du ser så alvorlig ud min ven. Haha". han dansede noget mere rundt, for så at kyle røveren hen for fødderne af Cricker,

Cricker kiggede på ham da han kom hen til ham og smilede. "Det kan godt være at de ikke skriger, og det kan godt være at varulve kun har en chance ved fuldmåne, men jeg er også ligeglad" Sagde han, stadig imens at han kiggede på Spike. Cricker kunne ikke lade sig provokere af ham, så han tog det helt roligt. Han kiggede på liget da det blev kastet hen for fødderne af ham. "Desuden så dræber jeg heller ikke for sjov, jeg dræber for at beskytte andre" Sagde han så, dog stadig uden at tage blikket fra Spike. Han vidste jo aldrig hvornår han kunne gå til angreb, så Cricker måtte være klar når som helst.

"Hvorfor dræbte du så denne røver" han pegede meget anklagende på lige foran Crickers fødder. "Hvem beskyttede du hved at slå ham ihjel?... du skal ikke sige mig eller dig, og han var hved at dø alligevel.... du gjorde det for sjov!!!" han begyndte at grine og gik helt over til Cricker igen, han nærmest hviskede til ham. "Du er ligeså glad for at slå ihjel som mig" han begyndte at grine som et lille barn der havde fået en pose slik. Han forvandlede sig til ulv og begyndte at fortære røveren, han holdt dog stadig et vågent øje med Cricker.

"Jeg er ked af at skulle skuffe dig" Sagde han og tog et par skridt til den ene side. "Men jeg beskyttede ham imod dig, imod mere smerte end det du allerede havde givet ham" Sagde han imens at han betragtede Spike fortære røveren. Det så ikke ud til at give Cricker kvalme. "Og desuden, så kan jeg ikke lide at slå ihjel, jeg gør det kun hvis det bliver nødvendigt" Sagde han. Cricker ville stadig ikke tage blikket fra Spike, han kiggede skiftesvis imellem liget og ulven. Han kunne ikke forstå hvorfor han kunne lide det. Han kiggede sig omkring hurtigt, men kun i et split sekund før han kiggede på Spike, hvor han dog hadede byen.

Spike rev et helt ben af røverliget og knasede det i sig, han rejste sig op og forvandlede sig til menneske, han gumlede stadig på manden og blodet løb ned af hagen på ham, ned på hans bryst. "Han kunne da ikke føle smerte mere, at være i det stadie af Nerufogiftning er som at have føelsen af at kunne flyve...... ikke at du ville forstå det, du er ikke jordbunden som os andre" han grinede igen til ham og tyggede af munden, han så på Cricker på en undersøgende og evaluerende måde. "Må jeg spørge dig om noget... Aspara eller Elver?"

Cricker trak bare på skuldrene over det som Spike sagde, det var vel rigtig nok, han kunne jo flyve når han havde lyst. Han betragtede ham, da han forvandlede sig til menneske igen, og kiggede underligt på ham da han fyrede sit spørgsmål af. "Ingen af delene" Sagde Cricker. "Jeg har i hvert fald aldrig set nogen af de to racer, med et sæt vinger som det her" Sagde han og spredte sine vinger ud for at vise hvad han mente. "Jord dæmon" Sagde han så lidt efter. Han synes faktisk det var lidt underligt med Spike og hans ulveform. "Bliver du ikke tit betragtet som varulv, nu hvor du kan lave dig om til en ulv?" Spurgte han lidt efter, nu var det ham der var blevet lidt nysgerrig, men han glemmer ikke at holde øje med Spike.

Spike så på Cricker folde vingerne ud, han gik over og prikkede til dem med en lang og tynd pegefinger. "Hmmm kunne vel have sagt mig selv du ikke ville være en Aspara" han fortsatte med sin fasinered prikken til Crickers vinger. han stoppede og tænkte lidt over spørgsmålet, og pegede så mod den stjerneklare himmel, "ser du en fuldmåne!?" han blev børnesur over spørgsmålet og begyndte nærmest at skælde Cricker ud. "Jeg er bedstem ikke en af de frådende bæster, jeg har stil, og behøver ikke en forbandet måne til at fortælle mig hvornår jeg må gå på jagt!". han kiggede surt på Cricker han begyndte at knytte sin næve, men stoppede så igen og satte sig ned på jorden og kiggede på ham, "Tror folk aldrig bare du er en flagermus med de vinger?" han begyndte at grine igen.

Cricker kiggede på ham da han prikkede til hans vinger, og himlede med øjnene. "Jeg sagde ikke at du var en varulv, jeg spurgte om du ikke tit blev set som en? Hvorfor så sur? Var det et følsomt punkt?" Spurgte Cricker og kiggede på Spike. Måske havde han fundet ud af hvordan han kunne provokere ham, hvis det skulle ende med at han blev alt for irriterende.
En flagermus? Hvad havde det, med det hele at gøre? "Nej, for det første tvivler jeg på at en flagermus har grønne vinger, for det andet så tvivler jeg også meget på at de har skæld. Kunne du ikke engang mærke det da du prikkede til dem?" Spurgte Cricker, men tog ikke øjnene fra Spike. det kan godt være at de er kommet til at snakke, men det betyder ikke at Cricker stoler på ham.

Spike stoppede med at grine og så irreteret på Cricker. "Du min ven er fuldstændig humor forladt". Spike belv mere og mere sur på Cricker over hans provokerende måde at snakke ned til ham. Han kiggede op og ned af Crickers vinger igen. "Nårh ja så et flyvende firben da... det kommer da ud på et". Spike var helt klar til vis Cricker skulle lave et udfald mod ham, han vidste godt de stod og provokerede hinanden til at slå først. "Og ja jeg er ikke vild med vareulve Hr.firben, de er er slaver for månen, jeg er i det mindste slave for en der kan slippe mig fri, og så var det en varulv der fangede mig" han lavede en grimasse og rækkede tunge af Cricker.

"Jeg har da humor, men jeg kan bare ikke lide at være i byen" Sagde Cricker uden at tage blikket fra Spike.
Han kiggede på ham og rystede på hovedet mens der kom et lille grin frem. "Har prøvet det før, men jeg tager det ikke så tungt" Sagde han og smilede til Spike, han ved faktisk ikke hvorfor han lige smilede til ham. Det var jo ikke fordi at Cricker stolede på Spike. Måske var det bare for at vise at han ikke ville gøre ham noget ondt. "Jeg vil nok også hellere være animagus frem for en varulv, som du siger så har de mere frihed" Sagde han lidt efter. Gad vide om Spike overhovedet havde tænkt sig at angribe ham.

Spike fik et ondt glimt i øjnene da Cricker smilede. *helt klart svaghedstegn, han har ikke lyst til at slås... så kommer det som en overraskelse* "Hvis du har humor Hr. firben så sig noget sjovt" han havde stillet sig helt op i hoved på Cricker så de kun var få cm fra hinandens næser, hans øjne var ikke til at tage fejl af, der var ingen føelser gemt inden i ham, hans sjæl var blottet for medføelse, i det mindste ligenu. en vind susede igennem gyden og hans næse vibrede, der var nogen på vej mod dem... "Nå Hr. firben det ser ud til der kommer flere gæster til vores lille hygge stund". Han smilede til Cricker på en lumsk måde og trådte nogen skridt tilbage. Ud af mørket kom tre mænd, alle tre høje stærke, skaldede mænd. De stank af slave mere end han selv gjorde. "Hr firben har du tænkt dig at redde dem?... for jeg tror de er her efter mig" Spike smilede på en alt for sød måde mod Cricker.