Regnvejr - Nell privat

Cricker stod inde under et træ for ikke at blive ramt af for meget regn. Det kunne godt være han var jord dæmon og normalt kunne lide regnen, men der var ingen der kunne lide for meget af det. Han stod og kiggede ud med et opgivende blik. Det stoppede nok ikke sådan lige med det samme. Han sukkede lavt og mumlede noget for ham selv. Han kunne ikke komme ud og lave noget, men hvis der var en et eller andet sted der råbte på hjælp så var han pænt ligeglad med vejret. Men der var vel ingen der gik herude i det her vejr? Der kom måske nok torden og lyn snart. Det kunne han til gengæld ikke lide. Det kunne slå ned et eller andet sted og sætte ild til hele skoven, og han vidste ikke hvordan pokker han skulle stoppe det hvis det skete. Han kiggede sig omkring endnu en gang. Måske skulle man komme hjem til hytten?

En glad sang kom længere inde i skoven, det var en svensk. Hurtigt svensk. Man kunne ikke se hvem det kom fra da denne sang kom fra en grøn klædt pige, i grøn glinsende regnfrakke, med en masse sorte pletter, hætten trukket over hovedet og nogle klæbende gule neglelak strømpe bukser og gule gummistøvler. Nogle plask kunne også høres men det var også lidt væk fra Det kunne lyde som om hun hyggede sig meget. Men der gik ikke særlig lang tid før et høj skrig kom fra pigen. Pigen, som forresten hed Nell, var næsten bange for alt. Derfor skreg hun da hun havde set et ham fra en slange og der efter løbe ind i et edderkoppe spind med en masse edderkopper og døde fluer. Nell havde lukket sine øjne mens hun fægtede rundt med armende. Dog skvattede hun en gang over en træstup men fladt ikke, så hun løb videre, den bløde jord var dog for blød og våd så hun skvattede i det og lande med et blidt bump i den våde jord mens hun mærkede de varme tåre glide ned af sine kinder mens hun halv skreg, hun havde når hun blev så bange for noget og så det blev værre.

Cricker hørte at der var nogen der skreg længere inde i skoven. Han fandt hurtigt ud af hvor det kom fra og nu var han pisse ligeglad med om hvor meget det regnede. Han løb alt hvad han kunne, da der ikke var plads nok til at flyve. Han kunne høre flere skrig. Men ulvene var da ikke ude i det her vejr? Måske var det bare nogle hjemløse eller meget sultne ulve. Han havde ikke tid til at tænke over det, han måtte bare skynde sig frem til stedet.
Han ankom hurtigt og så at der lå en på jorden. Han kunne umiddelbart ikke se nogen ulve eller andre rovdyr. Han var lidt forvirret, måske var hun blevet skræmt af noget andet? Nu stod han foran hende med sine drage vinger og rakte en hånd ud for at hjælpe hende på. "Skete der noget? Er du kommet noget til?" Han kiggede sig omkring imens han havde strakt sin arm ud for at hjælpe. Nej, måske havde hun bare set et eller andet, eller hendes hjerne havde spillet hende et pus.

Nell kiggede op, da hun så så vingerne som noget af det første kom hun hurtigt på benene, "SHIT!" halv peb hun og sprang tilbage, men skvattede så over træstuppen som hun havde ungået før. Hendes hår var blevet helt beskidt af jorden og en edderkop kravlede op af hendes arm, hun syntes det kildede lidt og kiggede så ned og så en stor eddekop der kravlede op af hende. Hen skreg igen og børstede den med ren refleks den væk, hun lå godt nok på jorden men hun hade edderkopper!

Cricker grinede en smule da hun skvattede over træstuppen. Men det var jo ikke sjovt for hende. Han gik hen til hende igen "baer rolig, jeg gør dig ikke noget. Mit navn er Cricker" Han rakte sin hånd ud igen og smilede til hende, men det var ikke sikkert at hun kunne se det i regnvejret. Han så godt nok edderkopperne, men de var ikke farlige og hun så da ud til at hun selv kunne børste dem væk. "De er ikke giftige så der er ikke noget at være bange for" han besluttede sig dog for at sætte sig ned på hug foran hende og kigge på hende for at vise at han ikke var farlig, men han kunne nu godt forstå at hun var blevet bange, det ville han selv være hvis der stod en foran ham med et par store vinger og han lige havde været ude for det her. Han fjernede de sidste edderkopper så der ikke var flere omkring hende og kiggede derefter på hende igen "Har du brug for hjælp? Jeg bor lige derovre og jeg har noget du mpske kunne bruge til at tørre dig med" Han havde jo selvfølgelig ikke nogle bagtanker bag det, han prøvede bare at være venlig, men det var ikke sikkert at det var sådan hun opfattede det.

Nell var stadig lidt usikker på ham, men da han satte sig ned og hjalp hende med at fjerne edderkopper smilede hun, hun stolede mere på ham der... "Jeg ved godt de ikke er giftige... De er bare..." sagde hun og gøs.. Hun kunne bare ikke lide sådan nogle ben og sådan. "Sophie" præsenterede hun sig med et lille smil, hun havde enlig hørt hans lille latter da hun fladt, men sådan var det når noget så sjovt ud. "Ja.." sagde hun roligt, "Jeg vil gerne lige have et eller andet jeg kan.. Tørre mig med.." sagde hun og smilede blidt til ham og paskede til noget af alt det edderkoppespind der sad på hendes arme.

Han kiggede på hende, Sophie? hmm, det var faktisk et meget pænt navn synes Cricker, han kunne godt lide det. "Fint, jeg har nogle håndklæder du kan få lov til at bruge, du bliver bare lige så længe du har lyst til" Sagde han til hende, stadig imens at han smilede. Han fik hjulpet hende op. Den stakkel hun var jo meget våd og helt mudderet til. Han eskorterede, kunne man jo nok sige, hende hjem til sig selv, en lille hytte der var lavet af træ ude i skoven, ikke særlig stor men der var da plads nok til dem begge to og lidt flere til. "Det er en jeg selv har bygget" Sagde han, men hvorfor at det fløj ud af munden på ham vidste han ikke. Det kunne jo have været ligemeget, nå men han fik da i hvert fald hentet et håndklæde til hende. "Versgo, et styks håndklæde" sagde han og gav det til hende, han pegede imod et rum og sagde at det var toilettet, til hvis nu hun skulle bruge det. Han satte sig derefter over i sofaen, han sad dog med ryggen ud imod rummet for at kigge ud af det vindue som sofaen stod op af "Det er godt nok meget regn der falder i dag" Sagde han stille, det var nærmest som om at han sagde det til sig selv, men det var faktisk til Sophie.