Jamen dav da (CatAlice og Lina)

Sted: I skoven og i Terre.
Tid: 21.36.
Vejr: Blæser og støv regner.
Omgivelser: træer, sø, fuldmåne som lyser klart.


Darren var ude at gå en aftentur, men ledte også efter spor. Da han jo var lidt på en mission, han kommer til en sø og læner sig ned. Han havde fået øje på nogen forspor, de var gamle og ikke ny lavet spor. Han rejste sig op igen og snuste op i lyften, men kunne ikke lugte noget. Darren ser op på månen og så ned i søen. Han ser hvordan månens spejlbillede spejler nede i vandet. Darren bliver helt optaget af vandet, men er dog stadig på vagt. Han ser sig lidt omkring, for at se om der var nogen, næ han var helt alene. Han beslutter sig for at sætte sig på en stor sten, som er en halv meter inde i søen. Han laver et hop og sætter sig godt til rette på stenen. Darren nyder vandet omkring ham og det blæst som blæser i hans ansigt.

CatAlice kommer gående gennem skoven, og brokker over vejret. Hendes hår er halv vådt og vinden blive ved med at hive hendes sorte kjole lidt op. Sådan at hun bliver nød til hele tiden at sætte dem på plads og holde godt fast. "Den pokkers blæst, sagde hun mugget til sig selv. Så kommer hun i tanke om hvorfor hun ikke bare havde forvandlet sig til sin tiger og klaskede sig selv på panden. Da hun lige skal til at gøre, syns hun det er en dum ide. Hun var alligevel tæt på søen, der hvor hun skulle møde Lina. CatAlice håbede ikke, at hun var sent på den og begyndte at gå lidt hurtiger. Da hun kommer ind i den lysning hvor søen er. Får hun øje på en skikkelse, stopper op og ser om det er Lina. Men det er det ikke, personen så ud til side ude i vandet, men kom i tanke om et der jo var en kæmpe sten lidt ude i vandet.

Lina flyver oppe i lyften, men har lidt sværet ved, da vinden var godt kraftig. Hun giver til sidst op og lander ned på jorden. *Så løber jeg bare der hen*, tænkte hun og begyndte at løbe, så snart hun havde fået sine engle vinger skjult væk. Hun løb der ud af og undveg alle de træer, hun kom forbi. Lina stoppede ca tre meter væk fra lysning og gik det sidste par meter stille og roligt. *Gad vide om CatAlice også var sent på den, som hun plejer*, tænkte hun og smilte lidt. Da hun kommer ind i lysning ser hun CatAlice og vifter til hende med sin hænder. Men CatAlice ser ikke ud til at se Lina og ser den samme vej som CatAlice. Lina får øje på en person, som sidder og kigger skifte vis på CatAlice og hende. Hun kan lugte at det er en vampyr og begynder at snerre lidt.

Darren åbner sine øjne straks op, da han høre nogen komme. Han ser en, som står der omkring 8 meter væk frem ham. Han ser til på personen, og høre lidt efter en mere. Han ser skifte vis på dem begge to og hopper så ned fra stenen. Der kommer et smil op på hans ansigt, "Hejsa i to, være ikke bange jeg gøre ikke nogen med mindre i gøre noget. Bare kom tæter på, altså vis i vil... det er ingen tvang", sagde han venligt og viftede med en hånd til dem begge. Han er altid glad for at møde nye personer, undtagen vis de er onde selvfølgelig. Darren læner sig op af et træ, for at vise dem at han ikke vil dem noget og at han er helt afslappet.

CatAlice sætter sit hoved på skrå, *hva mener han med jer to*, tænkte hun forvirret og så sig omkring. Hun havde da ikke Mulle med sig, men fik så øje på Lina. Hun havde helt glemt Lina, da hun havde fået øje på den nye person. Da personen sagde at de skulle komme tæter på, viste CatAlice ikke om det ville være en god ide. Hun så over på Lina og så på personen igen. Hun tog sig sammen og begyndte at gå hen mod personen. *hva er det værste der kan ske* tænkte hun og gik rask afsted.

*Ja ja den er godt med dig*, tænkte Lina og halv snerrede stadig. Lina så over på CatAlice, og så hun var på vej over mod personen. "CatAlice pas på.. og hva har du lige gang i", mumlede hun til sig selv. Da hun så at CatAlice var godt tæt på den anden, begyndte hun også at gå mod dem. Lina var glad for de var ved en sø. Så kunne hun nemlig styre vandet i søen på vampyren og fryse den til is, vis der skule ske noget. Da hun kommer tæter på, ser hun på vampyrens ansigt, *hmm ikke dårligt*, tænkte hun og kom til at skære en grimasse. Hun plejer da ikke at tænke sådan hva ser der lige for hende?

Darren stod stadig lænet op af træet, og blev endnu mere glad, da de var på vej over mod ham. Han havde hjulpet dem lidt, med at bruge sin charme på dem. okay to piger, det ikke være gang man møder to piger i en skov, tænkte han, de må da kun være væsner begge to. Han begyndte at lugte at en af dem var halv vampyr, men kunne ikke helt finde ud af, hvem af dem der var det. Darren så skiftevis på dem igen, han syns de begge to var smukke. Han syns Lina var smukkeste og CatAlice var den nuttede. Især med de øre og hale hun havde.

CatAlice stod nu en meter fra personen, hun smilte tilbage for ikke at lave en dårlig stemning. *Han ser da ikke så tosset ud*, tænkte hun og kom til at gyse lidt, da blæsten igen tog fat om hende. Hun udrede sig over hva personen lavede her. CatAlice rakte sin hånd ud, "hejsa.. mit navn er CatAlice, men du må godt kalde mig Ice, eller bare Alice.. indtil videre", sagde hun glad og vagtsomt.

Lina var kommet hen ved siden af CatAlice og så gnavet på Darren. "Mit navn er Lina", sagde hun lige efter CatAlice. Hun så hvordan CatAlice rakte sin hånd ud til Darren og havde lyst til at tage fat i hendes håndled. "Alice pas dog lidt mere på", hviskede hun lydløst ind i CatAlice's øre.

//undskuld det korte svar//

Darren kiggede på Lina og tog CatAlice's hånd, gav hånden et ryk og slap den så. "hej med jer, jeg hedder Darren", sagde han høfligt og bukkede lidt med hovedet. Han fandt ud af Lina måtte være den halve vampyr. "det er dog nogen søde øre du har", sagde han stadig høfligt og så på CatAlice. Darren betragtede CatAlice's øre og lyftede en hånd ud for at røre med dem, han ville se om de var virkelige.

CatAlice's syns at Darren's hånd var meget kold, måske frøs han eller også var nok bare hende. Gid hun havde sin kat med, så hun kunne finde ud af hvad Darren var. Hun kunne mærke, at hun rømede da han sagde at hendes øre var søde. CatAlice rykkede sit hoved tilbage, da hun så Darren tog en hånd mod hende. Hvad ville han og hvad havde han lige gang i? Hun hvæste lidt som en kat og tog et skridt tilbage.

"Darren okay", sagde Lina og slappede lidt af. Men hun gik i kamp stilling, da CatAlice tog et skridt tilbage. Hun fik sine hugtænder frem og var tæt på at angribe, men bevagede lige roen. "Hva har du gang i?!", spørg hun vredt og klasker hans hånd væk. Hun stiller sig lidt foran CatAlice, hun ved jo nemlig ikke hvor god CatAlice er til at kæmpe.

Darren stopper op og lyfter begge sine hænder foran sig. "rolig, jeg ville ikke noget ondt! Jeg ville bare mærke om Alice's øre var ægte ikke andet", sagde han stille og lidt flovt. Han tog hænderne og puttede dem i sine lommer, som han havde i sin læder jakke. "er det bedre sådan her?", spurgte han og smilede uskyldigt. Han ville dem ikke noget ondt, for sådan er han jo ikke. Darren bliver ved med at virke afslappet og læner sig tilbage til træet.

CatAlice begyndte at smile igen, "når derfor.. jep de er virkelige", smilede hun skævt og holdte ved dem. Hendes øre var blevet godt kolde og våde. Hun gav et skub til Lina og stillede sig ved siden af hende igen. "men Darren h-hva laver d-d-du her?", stammede hun og rystede. CatAlice var begyndt at fryse meget og havde sværet ved at stå lidt oppe.

Lina slappede af igen og satte en hånd på CatAlice's skuldre. "hold fast Alice du er helt kold", sagde hun bekymet. Hun så på CatAlice og så hvor bleg og våd hun var blevet. "Alice, hvorfor tog du ikke en jakke på eller hue på". Lina flytede sin hånd fra CatAlice's skuldre, det hjalp ikke meget at holde den der, når lina jo selv er iskold. Hun ser på Darren igen, "det skulle du have sagt, end bare at tage din hånd frem", skældte hun ud og lyftede truende en næve på i luften.

"ok det ska jeg nok", halv lo han og så på CatAlice igen. Han fik ondt af hende og lyftede sine hænder op fra sine lommer. "ro på i to, nu vil jeg bare lige hjælpe dig Alice", sagde han blidt til dem. Han luftede sine hænder på i vejret og styrede vinden om dem væk. Da han jo kan styre luft. Der kom en form for cirkel om dem, hvor der ikke kunne komme noget blæst ind. "var det bedre", spurgte han CatAlice og så omsorgsfuld på hende. Darren er altid glad for at kunne hjælpe andre.

"ja, t-tak skal d-du have", stammede hun. *Det var godt med noget læ*, tænkte hun, men hun frøs stadig meget. Hun var også meget talnemlig, at Darren havde fået vinden væk fra hende. Hun vaklede lidt på sine ben og faldt frem over. "av, pokkers også", mumlede hun flovt og satte sig op i det våde græs. "vis det ikke lige gøre noget tror jeg bare, at jeg lige sidder lidt ned", sagde hun og bøstede noget mudder af sine hænder. CatAlice kigger på sin ene hånd og ser at der er kommet en revne og det bløder halvt. Hun skynder sig hurtig og lukker sin hånd, *bare Lina ikke har set det eller lugter det*, tænkte hun panisk.

"Alice?", sagde lina chokket og satte sig ned på hug. Hun ser på Darren, "mange tak det er sødt af dig Darren", sagde hun taknemligt og ser på CatAlice igen. Der kom hun i tanke, Darren havde givet hende en ide. Hun kunne styre vandet og prøvede, at få regnen væk fra CatAlice. Det lykkes lidt for hende og begefter tager hun sin hånd over CatAlice's hvoed og tager alt det vand, der er på hende væk. "så nu har du bare med at få varmen!", sagde hun skrapt og rejste sig op igen.

Darren gav et nik til Lina og satte sig ned på hug foran CatAlice. Han havde set at CatAlice havde fået en revne i sin hånd. Han tog sin venstre tommelfinger til munden og slikkede på den, med højre hånd tog han CatAlice's hånd. Han vente den, så han kunne se den ordenlige. Bagefter to han sin venstre tommelfinger ned til hendes revne og massere sin tommelfinger på revnen. CatAlice's sår begyndte at hele lige så stille. Darren satte sig imens ned, "når men hvor i så på vej hen?", spurgte han og blev ved med at se på CatAlice.

CatAlice så nøje på, hvad Darren lavede. Hun blev helt forbløffet, da hun så såret begyndte at hele, "tak igen", sagde hun uden at stamme. CatAlice så på Darren og begyndte at føle sig mere tryk ved ham. "Vi var på vej over til Terre", sagde hun og kiggede ned da Darren så på hende. Hun kunne mærke at hun igen fik varme i sine kinder. Hun så på sin håndflade igen, nu var revnen helt væk. *sejt nok*, tænkte hun og så op igen og smilede til Darren.

"ja, vi skal leje en film.. og Alice vis vi ikke snart går videre, lukker butiken", sagde Lina og bankede på det ur, hun havde på armen. Hun havde set, hvordan CatAlice's sår havde helet og det på virkede ikke engang Darren. Det forbløffede hende., så en stor kontrol havde hun godt nok ikke. Det missundede hun lidt af, at Darren kunne modstå blod, eller spillede han skuespil. Hun viste ikke helt og var meget på vagt stadig.


//jeg logger snart helt af undskyld-.-//

Darren kiggede hurtig op på Lina og så på CatAlice igen, "æh, tror du godt at du kan komme oppe og stå?". Han syntes stadig at CatAlice så bleg ud og stadig havde det skridt. "ska jeg bære dig?", spurgte han og ville heller end gerne hjælpe dem. Darren så skiftevis igen på dem.

CatAlice blev lidt muggen på Lina, "jeg tror detsværre at Darren har ret.. jeg har det stadig ikke for godt", sagde hun trist og ser på Lina, "så enden på du hente flimem, eller også må vi lade være med at gøre det i dag". Hun laver et ryk på sine skuldre, som betyder 'vis jeg ska være helt ærlig, så ved jeg det ikke'. CatAlice lavede store øjne, da Darren spurgte om han skulle bære hende. "nej nej, det skal du ikke", sagde hun og så lidt skeptisk på Darren. Men var glad for han spurgte og ville.


//ok^^//

Lina så surt på CatAlice, "Jamen jeg ska jo hjem til cirkuset i morgen aften", sagde hun surt og så på Darren hurtigt. *hm bare han ikke gøre hende noget vis jeg går*, tænkte hun og så på CatAlice igen. "nå men så går jeg selv der hen og henter den", sagde hun anklagende og hårdt. "men så bliver du også her Alice ikke?!. Lina begyndte at gå væk fra dem. Hun banede lidt af Darren og satte så farten lidt op.


//Ses.. i må godt skrive videre^^,kommer måske på senere//

Darren kom til at le lidt, da han hørte Lina bande af ham. Han vinkede farvel til hende og så igen på CatAlice, da han ikke mere kunne se Lina. Darren havde selv fået det skridt, da alt deres tristhed pressede på ham. Han mærkede heldigvis ikke Lina's mere, men stadig CatAlice. Han så på hende med omsomsfulde øjne igen og smilede. "hva mener Lina med cirkus, er hun da med i et cirkus?", spurgte han nysgerrigt og så spændt på CatAlice.