Jamen dav da (CatAlice og Lina)

CatAlice så efter Lina og vente sig mod søen. Hun havde det skidt med at lina var blevet sorget og endda af hende. CatAlice var ikke typen der sårede andre, da hun selv havde oplevet at blive sorget masser af gange før. Hun så ned i vandet. "Ja.. på en måde, hun hjælper bare til i cirkuset. Hun er nemlig assistant for en vampyr der", sagde hun stadig trist og så også ned i vandet.

"hm okay..", sagde han og rykkede tæter på CatAlice. Darren sad og betragtede lidt CatAlice, han to sin læder jakke af og lade den over hendes skuldre. Så rykkede han lidt tæter på og lage sin ene arm om hende. "op med humøret du", sagde han som trøst og aede hendes ryg. "du skal bare sige vis jeg ska stoppe", sagde han blidt, "æh, jeg har også tænkt lidt over, hva for racer i er?".

CatAlice sad lidt tvast og kunne mærke, at Darren lage noget om hende. Hun kunne især godt lide, da han begyndte at aede for hendes ryg. Det havde aldrig nogen gjordet, og blev helt glad inden i. "Du må enlig ikke stoppe", mumlede hun flovt og så op på ham. CatAlice lage sine arme omkring hans underliv og lage sig så ind mod ham. Hun lage også sit hoved på hans bryst, "øm.. Lina er engel og halv vampyr. Jeg er selv kun en formskifter", sagde hun glad. "nårh men hva du så?".

Darren tog sine arme omkring CatAlice og begyndte igen at stryge hende ned af ryggen. "aha okay", sagde han tænksomt. "jo ser du, jeg er og nu må du ikke få et flip", klukkede han, "jeg er en vampyr.."
Han ventede spændt, hvordan hun ville reger. Han lage sine kolde læber i hendes hår og duftede til hendes duft. Han kunne godt lide hendes lugt, og kunne mærke hendes tristhed begyndte at gå væk og han fik det bedre af det.

CatAlice nyder hvordan Darren stryger hende ned af ryggen. Da han sagde at han var en vampyr. Åbnede hun sine før så lukkede øjne op og løsnede lidt sit greb om ham. Hun fik et lille flip, men tog sig så sammen, "så forstår jeg bedre, hvorfor jeg ikke kan høre dit hjerte", mumlede hun og strammede sit greb om ham igen. CatAlice tog sine ben lidt under sig og puttede sig lidt mere mod Darren. "selv om du er vampyr, følger jeg mig nu tryg ved dig", hviskede hun venligt og stille.

Darren får et lumskt smil på sit ansigt. Han slipper grebet om hende, og lyfter hende lidt op i vejret. Mens han har hende der, strækker han sine ben og sætter CatAlice ned igen, så hun kommer til at sidde mellem hans ben og med hendes ryg mod sit bryst. Tilsidst ligger han sine arme om hende igen, "pas på hva du siger", hviskede han ind i hendes ene katteøre, "for lige nu er du helt fanget fast.. og jeg kan let som ingenting bide dig". Han førte sine læber mod hendes hals, og gav et blidt kys på halsen. Han løser også grebet om CatAlice.

CatAlice blev godt nok overrasket, da Darren lyftede hende op. *hvad har han gang i..igen?*, tænkte hun. Hun blev helt forvirret og kunne ikke finde hoved og hale på hvad han lavede. Tilsidst fandt hun ud, at hun igen sad på jorden og hørte hvad Darren sagde ind i sit hoved. Hun mærkede hans kolde læber på hendes hals og fik lidt gåse hud på armene. Da han gav lidt slip på hende, tog hun læder jakken helt på og lænede sig tilbage igen. "ok godt være du forskrækkede mig, men jeg følger stadig tryg ved dig", sagde hun drilsk, "detsuden er jeg ikke så hjælpe løs som du tror". CatAlice lavede en lille ildkugle i sin ene hånd og kastede den frem og tilbage i hendes hænder. Bagefter holdte hun den i sin ene hånd og kastede ildkuglen op og ned.

Darren iagttagede hvad det var CatAlice lavede med ildkuglen. "heh, så du bider fra dig?", lo han hviskende mod hendes øre. Han tog fat i hendes hånd, den uden med en ildkugle og mærkede at den var blevet varm. Han så igen på ildkuglen og vendte dem mod søen, "men jeg kan også bide fra mig", sagde han glad og rykkede tætter på søen med hende. Darren gav slip på CatAlice's hånd og lyftede derefter sin hånd mod hendes katteøre. "Nu vil jeg altså røre ved dine øre", mumlede han halv flovt. Han rørte lige så forsigtig ved dem, de var noget kolde selv mod hans kolde hånd.

CatAlice slukkede sin ild kugle og kom til at le. Hun viftede også lidt med sit ene katteøre, som Darren rørte ved. Bagefter tog hun med sine hænder hans hånd væk fra sit øre og lage sin ene hånd i hans. Hun lænede sit hoved tilbage og så op på hans ansigt. "hehe du er den første der er så opsat ved at røre ved mine øre", lo hun glad. CatAlice så ned på deres hænder og aede med sin højre hånd, Darren's venstre håndryg. Sådan noget havde hun aldrig oplevet i alle sine 110 år, og syntes enlig at det var på tide. Hun så ud over søen og nød hele øjeblikket.

Darren nød også sådan hun aede hans håndryg. Det var enlig meget hyggeligt at sidde har sammen med hende, under måne lys også. For han havde ikke så meget gjordet det efter han var blevet vampyr. Han syntes enlig at hun er meget sød og så hun ikke engang bange for ham. Det forbløffede Darren meget, han lage sin læber i hendes hår, "hvor du enlig nuttet.. Må jeg give dig et kys", spurgte han pænt om og rykkede hende lidt til siden.

*nuttet er jeg nuttet, jeg er da ikke nuttet er jeg?*, tænkte hun og gav hans hånd et klem. Hun tænkte lidt over om han måtte give hende et kys, "nej", sagde hun mere bestemt end hun ville. "eller det ved jeg ikke helt", sagde hun lidt efter. Hun kunne skam godt lide Darren, men hun var lidt sådan skal jeg eller ikke, som altid. CatAlice er nemlig lidt sky og har nogen gange eller altid sværet ved at beslutte sig. "jeg har lidt sværet ved at beslutte det Darren..", hviskede hun og holdte op med at aede hans håndryg.

"Hvorfor ikke?", mumler han i hendes hår. Darren tager hende op at side på sit lår, da hun sagde hun ikke kunne beslutte sig. Han ser lidt på hende, tager en indånding og læner sig så frem mod hende. Han giver hende et ømt kys på munden og læner sig så tilbage. "se det var jo ikke så værest vel?", sagde han med et smil på læben.