Møde i tågen (Kiker)

" nej jeg har også mødt kort efter jeg bliv til vampyr " sagde Kiker. Men han kunne bare ikke huske hvem de var og hvorfor de var efter ham, men en ting var sikkert var at de ikke ville lade ham være i fred. Overhovedt ikke men de ville vist kiker til lives

"Måske , kan du hjælpe dem , med evigt liv" tænkt hun og huske hvad den ene havde sagt "Evigt liv , er en forbandelse ikke en gave" sagde hun og sukkede, hun tænkt på der hun kom fra , hvordan folk havde vil vide hvordan hun var blevet sådan og så var en af de ældste sagt., hun fik guds gave... hun tænkte disse ting...
"Sorry faldt lige ind i min egne verden, men er lykke for du er okay , indtil vider" sagde hun og skær ansigt mens hun små grinede

Kiker fik endnu en fremtidevison. Han ryste og viste ikke hvad han skulle gøre Kiker forsøget at lukke sit sind ned ind til vider, men det nødte ikke spor da den bliv være og være han fik tåre i øjne. Af ren og skær smerte i sig hoved han tog sig til hovedt og for søget at falde ned igen

Melinia sad nu med rygge mod søen og så mod ham , hun havde fået et sår på panden, lignede hun var blevet skært , hun nærmede ham og tørt hans tår væk, hun duftede af sit blod, det var ikke slemt, men kunne være nok, hun aede hans hovede blidt og tog ham indtil sig ... "Går det ondt" spurgte hun og havde ham så han kunne høre hendes hjerteslag, de var rolige og blide at høre på, hun så mod væggen "Det skal nok gå"

Kiker faldt til ro igen. Og så på hende og lag en finde noge de sår hun hade i panden og healde dem sammen, han giste og puste i det han kunne høre at mænden kom igen men endnu flere. Kiker kom valken på bene ig stod kalr til at forsaver hende og ham selv

Melinia sad på gulvet og lagde en hånd på sin panden *han healede det* tænkt hun og så hvor ustabli han var på benene , hun rejste sig op og gik inden foran ham , han stod helt op af hendes ryg "Lad mig i dag, du kan knap tog på benene kiker" sagde hun og så mod manden som kom inden igen, de var flere og så stærke ud, hun gik lidt tilbage med ham foran sig hun tog sine to scimitar frem , hun var klar

Kiker stod bag hende. Men han var på bene men ikke ret længe for efter nogen minuter gik han i knææ, da hans ben gav efter for prasset som var på dem med de kræfter han hade tilbage. Hade han healde hende igen og det hade dræne ham for alle hans kræfter og enegi han sad, på knæ bag hende og kunne dårliget får luft

Melinia så mod dem og sætte sig ned hun lagt sig inden over ham og hviskede i hans øre "Drik, så du har kræfter , men lov mig at tag mig med ud" hun havde lige givet ham lov til at drikke så meget ... at hun vil besvimende ,hun vidste han var en god person, den ene mand så mod dem, men de gjorder ikke noget, de grinte bare af ham "Skynd dig" hun flyttede sit hår, men os hovede så de ikke kunne se hvad han gjorder

Kiker bed hende. Og begyndte at drikke så meget han ture for ikke at dræbe hende han fik hurtig nye kræfter, af hendes blod og tog hende ind til sig " jeg skal nok få dig væk " hviske Kiker og kom på bene igen. Han tog hende i armen og så rasen på dem " skrid så og lad os være i fred " sagde Kiker vredt,

Da manden opdaget det var det for sent.... Melinia faldt sammen og lå i kiker armene, mens han var frisk på nu, hun havde svag åbne øjne "Tak" mumlede hun og lukkede øjne i hun havde fast i hans tøjre, men var besvimet af blod mangle, hun lå livløs i kiker armene, men trækket vejrte langsomt som man skulle...
En af mændene råbte "Så du udnyttede hende bare" ved de orde grinede de andre og en anden sagde "Sej lille tøs, men dum" de nikkede, men kun en forbliv stående og opmærksom på dem, deres leder
"Hvad vil du gøre " var der så en tredje der sagde, deres leder lod dem svine kiker og Melinia til som de lystede

Kiker så på hende " så lidt " sagde kiker. i det de begyndte at gøre nar af dem lýste kikers øjne mørkeblodrød han så rigtig rasen ud, i hovedt hans hår rejste sig og strite sog bliv sort og han var virkelig rasen på dem " i skal ikke håned hende. For ellers bliv det det sidset i nogen sinde gøre " sgade kiker vredt,

Melinia lod stille i hans armene, hun var varm og blød , hun så utrolig sårbar ud , som hun lå i hans armene... hun havde to bide mærkede efter hans bid...
Den ene grint "Den tøs, Haha , hun er ikke noget være" den anden gav ham ret og sagde "måske fordi hun ser så anderledes ud , men ellers ikke" nu stoppede leder , hans hånd blodet fra den gang Melinia havde bidet ham og hans havde skær mærke op af armene os ... man kunne duftede hende blod på ham, efter havde blevet kastede mod jorden..
Hans kolde øjne var mod kiker og så tilfreds ud ... de andre forholdet sig stille nu

//din tur til at styre dem//

Kiker var rassen. Han holdt hende i armne og healde såren han hade givet hende " lad os være i fredd hvad vil i med os " sagde kiker vredt " du skal bare gøre os en lille ting at give os dit liv " sahde lederen, kiker så vredt og men bange ud han så ned på hende

Melinia forbliv livløs i hans armene men holdt fast i ham , som om hun sagde forlad mig ikke, hun ser så uskyldig og sårbare ud som hun lå der...
"KI-ker" kom frem fra hende læber, hun smilede til ham , mændene havde givet deres leder ret med at de nikkede

" rolig Melinia jeg efterlades dig aldrig og i kan rende og hoppe " sagde kiker vred. Og holdt Melinia ind til sig så de ikke kunne skade hende, mere han lod nogen af sine kræfte flyde over i hende så hun kunne komme til sig selv igen.

hun lå bare stille i et stykke tid, mens det kom rundt i hendes krop, hun åbnede langsomt øjne op og så mod ham , hun havde hørte været orde, men hun var stadig svag, da hun mangle blod , hun smilede til ham "Tak ki-ker" stammende hun frem og lagde sit hovede mod hans bryst, lukkede øjne og forventede han sætte hende ned

" så lidt min ven " sgade Kiker og lod hende ligge i sine arme. Han ville ikke sætte hende ned da hun var et let offet for den nu, han var stadig væk vred på dem " i holde jer væk fra hende ellers savge jeg ikke for følgeren " sadge kiker vredt. Han var så vred at han lige fem syde

hun opdagede første nu hans vred blikkede og stemmende, hun åbnede øjne og så mod ham blidt og kiggede derefter mod de mænd som havde gjordet ham så vred, hun så på leder, hans skær tænder af vred, hun så mod mændene , der nu kom til at grinede .....
Men hun flyttede blikkede mod kiker , hun lagde sit hovede mod hans bryst og lod ham holde hende i sine armene*her er sikkert * tænkt hun

Kiker så vredt på dem " sådan nogen idioter " sadge kiker vredt. Og fik en knytnæven i maven så han sank sammen, kiker hoste og lag hende ned under sig for at holde hende i sikkehed. Han hoste og piv da smerten var meget slem for ham lige nu

Melinia var vågende og lå nu på gulvet "Kiker" sagde hun og tog fast i hans ben , hun så mod mændene som grinede hånligt af dem ... hun forstå hans vred , hun kravelede udefra hans ben og rejste sig meget klodste foran ham, hun slog armene ude foran ham "Stop, lad ham være" sagde hun så på leder og mange smerter i øjne, det var svært at se hende i øjne og leder kunne det ikke , der var ingen af dem som kunne.... den hånlig latter forsvandt fra rummet og der kom stilhed ... men hvad vil der ske nu

Kiker vendt sig om på ryggen. Hans mave gjore bare ondt som bare pokke han fik sig valken rejste op på bene igen, han så på dem 2 det var et fejettrick 2 sagde kiker og tørte en smule blod væk. Fra sin mundvig han hade en masse blod i munden som strømme frem i taket med at han valke, endnu mere ehn før han så ikke ud til t være så meget ved bevisthed mere

Melinia fik et chok over han pludselig angrib og han havde nu dræbt 3 mænd , leder så bange ud og begyndte at løbe væk , de andre flugt efter ... Melinia stod chokket på gulvet , kiker blide personlighed virkede nu som et monster, hun gik langsomt mod ham og tog en hånd og gled den over hans kolde ud, hun vendt hans ansigt og lagde sin panden mod hans, så han kun så Melinia , de var igen selv ... hans stank af blod og tre mænd lå døde på gulvet

" undskyld " sagde kiker svaget og faldt sammen. Han krop var træt og svag det hade ikke været hans mening t dræbe nogen men de hade, gå ham på naveren i meget lang tid så ahn kunne ikke holde det ud mere. kiker besvimet kort efter at smerte i maven han lå med blodt flyden ud ad munden. og ned på gulvet og rundt omkring ham

Melinia så blodet og så det var meget "Åh jeg kommer til at fortryde dette og undskylde Kiker" sagde hun og lagde sine læber over hans , og gjorder så der ikke kom mere blod ud af hans mund, det smagt ikke som menneske blod , hun lod det kun blive i hans munden, ikke i hende og han drik det nu i søvn , det stoppede vis, hun tog munden væk og så blodet løb ned af sin mundvige , hun så mod ham og mærkede hans panden "Han sover bare eller er besvimet "