En tur ved søen (Calixte)

Tid :: Kl. 13:45 ca.
Omgivelser :: Sø, skov, ikke én sjæl.
Vejr :: Solen skinner faktisk og det er ret varmt.
Dato :: 28 august.
Sted :: Søen.

Shellie sad ved vandkanten med en finger i vandet. Et bredt smil hang over hendes læber, da det var dejligt vejr, og bare det at være ved søen – det var dejligt. Hun så hurtigt op imod himlen og derefter ned mod vandet igen. Det var dejlig koldt.
Hun tog sine ballerinaer af og stak fødderne i vandet med strakte ben. Hun smilede, da vandet rørte hendes bukser og gjorde dem våde. Shellie smilede varmt og lavede cirkler i vandet med en finger. Hun nød det. Hun elskede vand og det var der jo også en grund til.

//Er ikke så kreativ s:

Calixte sad i et træ, rundt om søen og sang en smuk og blid melodi, denne melodi fik et enkelte par fulge til at kvidre. Hun smilede og hendes kjole(billedt) vippede lidt frem og tilbage, itakt med de bevægelser hun lavdede med sine ben. Hun betragtede solen som gav genskin i det klare smukke vand. Hun gled roligt ned fra grenen hun lande på og landte sikkert og yndefuldt på jorden. Hun rodede kort ved sit bælte hun havde om livet, med sin lille pose i. Hendes naturlige røde hår hang ned af ryggen i en form for hestehale, hun havde fem armbånd lavet af træ, på sin højre arm, og et malet med rød maling, på den venstre arm. Der hang lilla'e øreringe i hendes øre, i hendes hår sad også en lille påfulge fjer. Hun kiggede rundt mens hun forsatte sin nærmest fortryllende melodi.

Shellie smilede og stak hele hånden i vandet. Hun trak sine ben til sig og lagde dem over kors. Hun bøjede sig forover og så ned i vandet. Hun smilede og legede lidt med vandet – hun fik det til, at lave nærmest sådan en lille mur. Hun smilede og lavede en højere mur bag, med den anden hånd.
Hun smilede og så længere udover vandet. Hun lod murene vælte ned i vandet igen, som bølgede let og glimtede smukt i sollyset. Shellie trak vejret dybt og åndede ud. Hun smilede og lagde hovedet let på skrå, mens hun betragtede det smukke vand.

Calixte fik øje på en person ved søen, hun smilte blidt over denne person og vandt hurtigt ud af at dette var en Aspara. "A'Laena Sar" Afsluttede hun sin melodi med. Dette var elver sprog og betød 'until we meet again=indtil vi mødes igen'. Hun bevægede sin slanke krop, i blide, glidende bevægelser i mod denne aspara. "Goddag" sagde hun mildt, hendes stemme havde en syngende, melodisk klang. Hun stod nu bag denne smukke unge Aspara. Hun betragtede sit eget, og aspara's ansigt's spejlbillede i vandet og hun bragte et venligt, men stille smil frem på sine læber, mest af venlighed.

//krea svigt <.<

Shellie tog hånden op af vandet og bemærkede ansigtet i vandet. Der stod en pige bag hende. Hun smilede stille og vendte sig om og så op på personen. Hun betragtede hende og et varmt smil kom over hendes læber. ”Goddag.”
Shellie bed sig blidt i læben, en ren vane. Hun smilede og kneb øjnene en smule sammen. ”Hvis du har lyst, så kan du bare sætte dig,” sagde hun venligt. ”Det er altid rart med selskab.” afsluttede hun sin sætning og smilede venligt.

//Også her s;

Calixte holdte sit stille smil og lukkede blidt øjnene i, idet hun lavede lille nik "Gerne". Hun løftede hovedt, åbnede øjnene og satte sig i en smidig bevægelse ned ved siden af denne Aspara. Hun lagde benen i 'budda' stilling, og sørgede for at kjolen dækkede hendes ben. Hun smilte til solen, men så tilbage til denne pige "Mit navn er Calixte" præstenerede hun med sine blide, varme stemme, som virkelig kunne få en til at føle sig tilpas lige meget hvor, og hvornår man hørte den. Hun lod roligt blikket, betragte asparaen's ansigt, hun havde altid ment at aspara'e var nogle smukke væsner, ligemeget hvilket køn, og hvilken magi de havde.

Shellie drejede hovedet og så på hende. Hun smilede varmt og trak benene op under sig og slog armene omkring dem. Hun betragtede hende, kunne ikke finde ud, hvilke race pigen havde. Men det kom jo nok. Hun smilede venligt. ”Hyggeligt at møde dig, Calixte,” sagde hun i en varm tone og nikkede. ”Mit navn er Shellie.” præsenterede hun sig så.
Hun smilede og så udover vandet igen. Hun strakte arm og stak atter en hånd i vandet. Det kølige, dejlige vand. Shellie smilede varmt og så på pigen igen med et varmt og venligt blik.

Calixte smilte roligt og gentog navnet et par gange inde i sit hovde, for at kunne huske det. Hun lagde hovedt blidt på skrå og så ud på vandet, stadig med et lille smil på læberne "Du er en Aspara, ikke' sandt Shellie?" Sprugte hun med en blid og roligt stemme, selv om hun nu var sikkert på at denne Shellie var en Aspara. Men noget skulle hun vel tale om. Hun vendte blikket imod Shellige, men ikke noget stirren, bare et lettere afventende blik, efter hendes svar. Hun lagde blidt hånden over en smule græs, og dette græs begyndte roligt at vokse lidt om hendes hånd efter hun havde hvisket; ¤Siafanar¤, da hun løftede hånden væk igen, var en lille hvid blomst også vokset frem.

Shellie smilede og fugtede sine læber. Hun lagde hovedet en anelse på skrå, igen, og betragtede hende. Så nikkede hun. ”Jo. Jo, det er jeg.” sagde hun, stadig med den varme tone. Hun smilede venligt og så udover vandet. Hun tog hånden op og lagde den bare blidt ovenpå vandet. Hun så på Calixte igen og smilede. ”Jeg kan ikke bestemme mig,” sagde hun og betragtede hende med sine utrolig havgrønne øjne. ”Hvilken race du har.” afsluttede hun og krøb en smule sammen.
Hun rystede kort på hovedet og smilede skævt til hende. Nej, hun kunne ikke bestemme sig. Elever, måske? Hun var ikke sikker. Slet ikke.

Calixte nikkede roligt ¤Tænkte jeg nok" Sagde hun bekræftende,men lavt, da Shellige bekæftede at hun var en Aspara. Hun lagde sin hånd - der før havde været på græsset- på sit lår med en blidt bevægelse , imens hun fulgte hver eneste bevægelse som Shellige lavede "Halv Animagus, Halv elver" Hendes stemme var som sædvanlig, meget blidt i det, men havde stadig sin melodiske klang. Hun foldede sine ben roligt ud, og sænkede sine bare fødder ned i vandet. Det var afslappende, og beroligende at få afkølet sine fødder, ifølge Calixte. Hun vendte blikket imod Shellie igen "hvor lang tid har du været her i Di morga?" Sprugte hun noget tid efter.

//Det her er lige mit sidste svar – så må jeg logge s;

Shellie smilede varmt og åndede roligt ud. Hun strakte sig så og lavede en lille mur med vandet. Hun smilede stille og så på Calixte igen. Hun sendte hende et varmt smil. Hun nikkede, da hun ærligtalt ikke vidste hvad hun skulle sige. Hun smilede varmt og lukkede øjnene i et kort tid, inden hun åbnede dem igen.
”Jeg er ikke sikker. Jeg har været lidt rundt omkring, men jeg tror.. over en uge i hvert fald,” svarede hun og smilede varmt til Calixte. ”Jeg er ikke så kendt her.” afsluttede hun og lo blidt. Hun bed sig blidt i læben, stadig af vane. ”Hvad med dig?”

//Det er okey ^^

Hun smilte stille, og skulle til at afbryde stilheden, men Shellie afbrød den istedet for "Okey," Bekræftede hun og rejste sig roligt op. Vandet drev ned af hende ben, men blev hurtig fordampet af solen "Jeg kom her igår. Men jeg må sige, det er et smukt sted" Sagde hun og lod blikket glide rundt i en halv cirkel og betragtede området. Hun trådte et skridt tilbage og bukkede sig ned, lod blidt sin hånd glide lidt op af benet da hun kunne mærke en lille ting som bed hende. Hun rettede sig op igen og vendte rundt på hælen , kiggede op af det træ der stod næsten lige foran hende, hun fik øje på to blåmajser og kvidrede kort til dem, hvorefter de kvidrede tilbage. Hun smilte og lod et lille stille grin undslippe sine læber, hvorefter hun vendte blikket imod Shellie igen "Hva' for en magi har du så?" Sprugte hun.

Shellie trak sig bedre ud i vandet, ligegyldigt med om hun blev våd eller ej. Hun smilede varmt og stak en hånd i vandet, som fik det til at bølge mildt og roligt.
Hun rejste sig også op og så på Calixte med et smil på læberne. ”Her er meget smukt.” sagde Shellie og smilede. Hun trak let på skulderne og betragtede hende. ”Men jeg må nu indrømme, at jeg ikke har mødt særlig mange.” tilføjede hun med et stille blik.
Shellie satte sig på hug i vandet og legede med det. Hun tog en flade hånd og fik noget vand op i luften, som hun lavede en cirkel med. Hun betragtede vandet og så, så på Calixte med et varmt smil.

Calixte betragtede igen, hver bevægelse der blev laver fra Shellie's side af "Tja, jeg har heller ikk mødt nogen" Svarede hun og gik hen til kanten og kiggede ned i vandet, og betragtede sit eget udseende. Hun viklede roligt en lille lok hår om sin finger, men gav slip igen. "Vand" Svarede hun på sit eget spørgsmål da hun så hvordan Shellie 'legede' med vandet, som var det en blød klump ler. Hun betragtede i et kort øjeblik Shellie's blålige hår. Det passede jo sådan set perfekt til hendes ansigt. Calixte lod en hånd glide til hendes ansigt, og strøg blidt en lok hår om bag øret.

//Sorry <_< Har total ingen kreativitet lige nu?! Ö! xD