selvom det ikke er her, så føler jeg den samme sorg... //Liger//

Reldus så koldt på Liger "jammen så er jeg jo sikker, for endten slår hun op, slår mig ihjel, eller også så slår du mig ihjel imens hun ser på, og da Seia ikke er her, så vil der ikke ske noget" Reldus smilte dumt og koldt til Liger.
"og jeg kender dig jo allerede godt nok til at vide at du ikke vil gå glib af de skrig, eller det udtryk Seia sikkert vil komme med når du slår mig ihjel foran øjnene af hende...

Lg smilte ondt ”det skal du ikke være så sikker på… jeg er stadig sulten” grinte hun koldt…
”jeg kan få nogle fine skrig ud af dig… og ved at vise Seia de minder kommer det sikkert også nogle skrig …” Lg grinte atter sit psyko grin….
”bare rolig jeg lover jeg ikke leger for længe med dig” sagde hun koldt og fortsatte sit grin

//sorry har lidt krea svigt//

//du kan godt huske at vi havde et nul dræbe emne ikke?//

Reldus så roligt på hende "så siger jeg vel tak" svarede han sarkastisk, hans stemme og blik var underligt nok helt roligt...
"det eneste der ville ske vis du slår mig ihjel er jo at du slutter min søgen på mine gamle minder..." mumlede han kort, for derefter at sætte sig på en af gravstenene...

"jeg tror vi er kommet lidt skævt ind på hinanden..." sukkede Reldus kort, han vendte sig igen hen imod Liger og sagde så "skal vi prøve igen? Uden død og pinsel?" hans stemme var for første gang siden han mødte Liger, venlig...

//det er OK, så længe jeg også må bruge det som undkyldning for at vente så længe med at svare...//

”jammen det var da så lidt” svarede hun koldt og fik næsten kvalt sit ’skræmmende’ psyko grin. ”nej det er ikke det eneste der vil ske!” svarede hun med en nu kold, ond og mørk stemme. Det var underligt så hurtigt hun kunne skifte humør. ”jeg kunne få dig til at gøre grusomme ting før du dør, eller jeg kunne bringe dig et sted hen når du dør, et sted hvor du ville ønske du aldrig var blevet til, et sted hvor du ville se de værste ting der er sket for dig om og om igen og hvor du vil se dine kær forsvinde” sagde hun med samme stemme som før, denne gang lød hun bare underlig tom og hendes øjne fik en mat grå farve, man kunne næsten ikke se det røde længere. ”du ville også forlade den du elskede, og hun vil blive… kan man kalde det skør?”
*skævt ind på hinanden* tænkte hun og så stadig tom ud. Hun lod sig ikke mærke af hvad han ellers havde sagt, faktisk så det ud som om hun slet ikke hørte det.

//sorry tiden!!!!!!//

Reldus rullede kort med øjnene, han var ikke bange for døden, han havde jo prøvet det før...
"men hvis du virkelig gerne vil gøre alt det, så er det da heldigt at jeg ikke har så mange kære længere" svarede han og smilte dumt.
"men altså... Skal vi prøve igen eller ej? Jeg lader være med at fornærme dig, du lader være med at slå mig ihjel, og du lader osgså være med at få Seia til at dræbe mig..." han spurgte igen, denne gang var han mere sikker i det end før.
"så hvad siger du... venner? Eller i det mindste ikke fjender?" gentog han kort og så nysgerrigt på Liger.

Ide han havde rullet med øjende havde han allerede fornærmet hende. Det var ganske nemt at fornærme hende, det var bare svært at få hende oprørt over det, med mindre hun dissideret ikke kunne li personen, hvilket i dette tilfælde var sådan. ”du har en der er dig nær… en for meget” sagde hun koldt. Hun gik helt tæt på ham og greb om hans hals med sin højre hånd. Hendes hoved var kun få cm fra hans hoved. Man kunne nu tydeligt se hendes faretruende øjne og ville automatisk blive en smugle bange over dette. ”jeg er ikke sikker på at du kan la vær at fornærme mig…” svarede hun med en kold, mørk og ond stemme. Hun slikkede hans hals og snusede kort til den hvorpå hun strammede grebet omkring hans hals og så ham i øjende med et koldt smil.