selvom sogen er der græder man ikke [privat = Chi]

Omgivelser: KuN Lg… Og TrÆeR oG sÅdAn
Tid VeD 23 tIdEn
Vejr: KoLdT oG bLæSeNdE
Sted SkOvEn
Dato: IvL

En meget ung kvinde stod i en lille sø ude midt i skoven. Vandet var klart og gav genlyds i det klare måneskind og lod en vis mystik svæve over denne unge og meget smukke person… eller var hun ung?... hun så meget ung ud. Hun var klædt i en smuk hvid nederdel der var skåret et godt stykke op i begge sider så man kunne se stort set hele hendes meget trænede lår. Derud over havde hun en hvis top på der stumpede hende en smugle over navlen… og en lang sølvhalskæde med en medaljon. Vandet gik hende til brystet og dækkede dermed det meste af det enorme ar hun havde på ryggen. En svag dog meget smuk og perfekt nynnen kunne høres fra denne kvinde… det var ikke helt klart om den var vemodig eller trist, og da heller ikke om denne kvinde var trist eller ej. Hun havde tilsyneladende stået der længe da vandet var helt roligt, ikke en eneste bevægelse kunne skimtes i det klare vand. Hendes højre hånd blev holdt ved hendes venstre skulder… eller det vil sige, der hvor hendes pumpende hjerte skulle ha siddet, det gjorde det bare ikke, men det var nok ikke det man lagde mærke til, det man nok ville lægge mærke til var en skindene snoet sølvring som ikke var lukket i enderne, de to ender var i guld og i dem sad to diamanter, den sad på ringfingeren, og hvis man vidste lidt om det ville man tro det var en forlovelses ring.

//Sangen : https://www.youtube.com/watch?v=4ZiuXFzEyZQ//

Ikke langt fra søen, var der en pige... En sovende pige, der hang fra en gren. Det så ikke ud som om hun lige havde kommet. Nej, hun måtte havde været der længe. Måske lige så længe som den anden kvinde. Denne pige, var i klædt en hvid dragt, med en rødt bånd om livet, som blev til en sløjfe. Men uden på den hvide dragt, havde hun en blå vest. Hendes blodrøde hår var sat op i to rotterhaler, på en måde. En hvid nathue sad ikke ret fast i hendes hoved. Oven over hende var der en sort stang som var lodret ned. Pigen lignede lidt en ræv, når hun sov sådan. En brise ramte hende og leget lidt med hendes hår. Hun havde fået runker på panden, over den stille nynnen. Hun begynde at ryste. Hvem nynner i næsten to timer..? Hun mærkede lidt varmen steg. Da hun sov, hørte hun godt nynnen, men nyd den og sov. Men nu hvor man har hørt den i langt tid, kan man blive lidt træt af den. Hun mærkede pulsen gik i gang, hun så meget anspændt ud. *Søde søde den som nynner. Jeg kan ikke sove mere* tænkte hun og håbede at nynnen forsvandt. Det kunne være det var hende selv som fantaserede nynnenl. Men hun havde aldrig hørt sangen før..?

Lg hørte nogle få lyde fra en anden person og havde da også længe været klar over at der havde været en anden end hende… dog var hun ligeglad. Hun så ingen gang hen mod denne person… Hun stampede en enkelt gang i jorden og 5 vandkugler kom op af søen. Nogle elegante bevægelser med håndleddet sørgede for at de begyndte at ’flyve’ omkring denne smukke kvinde, det klare vand ændrede sig faretruende til forskellige former og man skulle tro at de var levende… hvilket de ikke var. Hun hørte tanken og var med det samme klar over hvem det var, og himlede derpå med øjende, dog valgte hun at ignorere dette og fortsatte sin nynnen, der dog ikke havde været den samme sang i de par timer hun havde stået der… faktisk havde den ændret sig 7 gange. Den meget smukke ring der sad på hendes højre hånd blev ramt af en månestråle hvilket forsagede at et kraftigt lys pegede lige op på den sovende pige, det var ikke et stort lys men meget kraftigt. Kvindens øjne lod kort blikket glide hen over denne ring og et stille suk kunne høres fra hende.