en helt normal dag i skole~Krodon~

hun blev ved med at holde hans hånd så godt hun nu kunne"Krodon din hånd er alt for stor til min"sagde hun og kunne ikke lade være med at grine lidt, hun var glad for at han ville passe på hende så godt som han nu gjorde, hun ville ønske at han var hendes rigtige far

"Heey Miay, jeg kom til at tænke på, hvor skal vi hen" sagde han imens han løftede hende op på hans ryg, og spredte sine store hvide vinger ud, der lignede sølv i månens flotte lys, der falde et par få fjer af, men det betød ingenting, han tog en af fjerene og gav den til hende. "Eller rettere sagt, hvor kunne du godt tænke dig at tage hen"

"det ved jeg ikke"sagde hun, hun holde godt fast om ham, hun tog imod fjeren"hvor sys du vi skal hen?"spurgte hun, hun ville gerne havde ham til at vise sig hvor de skulle hen og se, hun kom til at nyse en gang, hun havde ikke fået skiftet det våde tøj endnu det var nok det der gjorde det

...

"Hvis jeg en dag skulle forsvinde fra dig, skal du bare holde denne fjer med dit hjerte, og så vil jeg vide hvor du er" sagde han til Miay, og begyndte lige så stille at baske med vingerne. De lettede lige så stille, og Krodon bad Miay om at læne sig forover og holde fast i hans skuldre. Han fløj roligt frem ad, og lukkede øjnene imens han nød vinden flyve ind i hans ansigt. "Prøv og luk øjnene Miay, og tænk på det der gør dig mest glad" sagde han imens han stadig havde lukkede sine øjne, og nød verdenen. "Bagefter, skal du åbne dem, og se ned, og føle at du kan alt".

hun lukkede øjne og tænkte det der gjorde hende glad, men hun falde i søvn i stedet for, men hun holde stadigvæk godt fast om ham, men hendes våde tøj begynde at blive iskoldt i vinden, hun begynde at få en lille feber og hoste en smule i søvne

...

Han kunne mærke noget vådt gå igennem hans tøj, han så op på Miay, og så hun stadig var våd. Han rette blikked mod jorden, og fløj lige så stille ned i en skov, der ikke var så langt væk. Da de landede, tog han sine vinger til sig, og tog roligt fat i Miay, lagde hende ned på et blødt sted på jorden, tog sin frakke af, og lagde den om hende.

hun rystede en smule af kulde på grund af det våde tøj hun stadigvæk havde på, hun havde ikke fået skiftet til sit nye tøj endnu, hun hostede lidt igen, hun sov helt fint, der var ikke noget galt der, det var bare hun nok var ved at blive syg

Morgnen efter havde hun 2 tæpper over sig, og der lagde noget mad ved siden af hende, hvor der var et lille stykke papir, der stod.
*Heey min lille Miay, håber du kan lig maden, og undskyld jeg ikke er der, men jeg er ude efter mad, tøj og nogle bøger til dig.
Kærlig hilsen Din egen engel*
På bakken var der 2 skiver brød med pålæg på, og så stod der et glas juice.