en helt normal dag på arbejde-Scorpius-privat~Frankrig

T: midt på dagen
V: dejligt
O: ingen, familien er ude
S: på Moniji's arbejde


Momiji var i gang med at hænge vaske tøj op, hun havde sit stuepigetøj på som hun plejede, hun var nemlig stuepige hos den familie hun hang vasketøj op hos, hun havde det helt fint med at være stuepige efter hende og hendes storebror stak af hjemmefra, men hun havde ikke sin storebror endnu, da han var taget sin egen vej, men hun havde vænnet sig til det, hun tænkte ikke så meget over det længere, hun blev færdig med første kurv fuld tøj, hun hentede den næste og begyndte at hænge den op osse, man kunne se hende ude fra fortovet af, det var ikke særlig stort hus eller have, men det var stort nok til at hun kunne bo der og kunne få sin lån, familien var rig, men boede ikke så meget i luksus som man skulle tro hvis man se huset ude fra

scorpius sad oppe i et træ ikke så langt derfra. han havde sidet og kigget ned på en pige et stykke tid. han kendte ikke stederne. han var ikke herfra. han var faktisk på ferie. til gengæld så længe han havde lyst. men han havde brugt hele morgenen til at kigge ned til en pige i stuepige unifoorm. så enlig mega cute ud. og også sexet. det var ikke noget han var vandt til at se hjemme fra. han sad der oppe et stykke tid. da vinden raslede i træet og fik bladene og grenen til at flytte sig. et kort stykke tid ville han være fuldt synligt for alle der bare kiggede i hans retning.

hun gik bare stadigvæk rundt hang vaske tøj op, da hun blev færdig med det holdte hun en lille pause"puha"sagde hun til sig selv, nu skulle hun i gang, med noget andet, så hun gav sig til at banke tæpper rene, alt skulle være rent, intet blev over set, hun kunne godt lide når ting var rene, hvorfor det viste hun ikke, hun kunne osse godt lide bare at lave noget, så hun ikke hele tiden tænkte på sin storebror som hun ikke havde hos sig lige pt

scorpius klatrede ned da pigen gik indenfor igen. han listede hen til huset. var ikke sikker på hvad han ville han valgte derfor bare at crashe udenfor indtil. og lytte for at høre om hun kom ud igen. det gjorde hun- han ville lave lidt sjov med hende og fik en bobbel af vand til at springe omme i haven. ikke delægge eller noget bestemt. bare sådan nede i hjørnet.

hun hørte det, hun gik om i haven"hvad var det?"spurgte hun sig selv, hun kiggede lidt rundt, men hun kunne ikke rigtigt se noget, så hun hentede et af de store gulvtæpper ide fra huset, hun hang det op over en gren og bankede støv og sand ud af det, hun ville havde det skulle være rent og intet andet, hun kiggede rundt et par gange, men hun kunne stadigvæk ikke se noget eller nogle i haven, så hun vendte tilbage til tæppet, da hun var færdig med det, gik hun ind med det og hentede et nyt et ud og bankede støv og sand ud af det osse, det var meget beskidt, så det bankede hun ekstra meget

han sende endnu en vand bobbel om i haven. efterfulgt af nogle flere så de ramt forskelligesteder i haven. til sidst valgte han at han lige ville kigge ind igen. han rejste sig. kiggede om i haven igen. der stod hun. han havde ramt hende så hun var helt våd. han smilte lidt. men synes også det var lidt syndt for hende. hun kunne jo ikke forsvare sig.

hun var blevet forskrækket da hun med et blev ramt af vand"iiiiee"sagde hun da hun blev ramt"hvem gjorde det?"spurgte hun og kiggede rundt, hun var helt driv våd, og det hvide på hendes uniform var blevet gennemsigtigt, hun gik hurtigt indenfor igen, hun gik op på sit kammer, hun fandt en ny uniform, hun skiftede til den, den var magen til den hun lige havde haft på, hun gik udenfor igen og lod tæppet hænge, det var osse blevet vådt, hun sukkede lidt"møg altså"sagde hun, hun stod og kiggede på tæppet, hun kiggede så rundt igen, hun var ikke glad, hun var sur, hun kunne ikke lide når nogle forstyrrede hende midt i hendes arbejde, det var det værste hun viste

han begyndte stille at kede sig og hoppede over hegnet. "undskyld. det ar mig der kastede med vandet. kan du tilgive mig" sagde han og kiggede hende i øjnene. han blå dybe øjne viste at han mente det. i hvertfald at han undskyldte. hans blå stribe lyste igennem hans mørke hår. han sorte tæt sidende bluse og bukser var begge sorte med metal spænder der blev holdt sammen af sele lignene ting.

hun kiggede strengt på ham"det vil tage timer for tæppet og tørre og du skal ikke hjælpe, du har gjort nok lige pt"sagde hun ikke surt, men hun var ikke glad for det der skete, hun hentede et nyt tæppe ud, tæpperne var meget større og tungere end hende, men hun kunne løfte dem med lethed, hun var så osse trænet til at kunne løfte dem, hun hang det op på en gren, hun gav sig til at banke støv og sand hårdt ud af tæppet, hun lagede sin vrede i slagene på tæppet og det kunne ses, men tæppet blev rent af det, hun tørrede sveden af panden da hun var færdig"færdig, men må vente til tæppet er tørt, så ny opgave"sagde hun og gik indenfor igen, hun støvede af og vaskede gulv hurtigere end nogle anden ville ha gjort det, hun kiggede på det færdige resultat, hun var færdig med det hele, undtaget tæppet udenfor, men det måtte godt hænge der, hun havde været over det hele ALT var rent og fint

han tænkte han nok hellere måtte hjælpe lidt som undskylning selvom hun havde forbudt ham det. han gik hen til tæppet. lagde en hånd på det og mumlede nogle ord man ikke kunne forstå. tæppet begyndte at ryge. det tog noget tid. så da pigen kom ud igen kunne det godt se ud som om han var ved at sætte ild til tæppet. han fjernede sin hånd og det holdte op med at ryge. tæppet var nu helt tørt igen. han vendte sig mod pigen. "sorry jeg gjorde det vådt. men har tørret det igen" han bukkede for hende og gik hen med udstrakt arm "mit navn er scorpius. hvad er dit" han smilede til hende og håbede han kunne tilgive ham.

hun tog bare tæppet ind, hun havde fået af vide hun skulle passe på med hvem hun snakkede med, hun lagede tæppet på plads igen"sådan helt færdig"sagde hun, hun kunne nemt finde noget at gøre rent, hun gav sig til at puses bestik og andet der var af metal, hun kunne puses, hun smilede imens hun gjorde rent, hun elskede at gøre rent, nogle ville nok sige det var mærkeligt, men dem som kom på besøg hos familien, sys altid der var så dejligt rent i huset











//han? O.o//

han satte sig ned og ventede på et svar. han sad med krydsede ben ude i haven. til sidst spurgte han igen da hun kom gående forbi indenfor. "hvad er dit navn" han kiggede på hende. prøvede hele tiden at få øjenkontakt men hun skyndte sig for meget så fik til sidst vandet til at fordampe og blive til skyer der begyndte at regne. han lavede det om til en regnstorm uden vind. han nød at lave den slags forsøg.

hun pusesede bare videre, hun blev helt færdig, hun kiggede hen på ham igen"vasketøjet bliver mere våd"sagde hun til ham, hun satte tingene på plads igen, hun var godt træt af nogle skulle forstyrre hendes arbejde"og jeg er på arbejde så jeg har ikke tid til at snakke og vis du være venlig at lade være med det vand, så kan jeg blive hurtigere færdig"sagde hun til ham igen, hun kiggede lidt på ham

han grinte "undskyld. skal nok tøre det igen" han mumlede lidt. vandet blev ved bortset fra der hvor tøjet var og så begyndte det at ryge ligesom tæppet. han grinte stadig. han syntes selv det var sjovt men også lidt syndt for hende. hun gjorde jo hvad hun kunne for at holde tingene rent. så han fik vandet til at ramme huset med store tykke stråler der var der var beskidt (udenpå) så der blev rent udenpå huset også.

hun ville gå ud efter vasketøjet, men det regnede jo stadigvæk, hun var nød til at vente til han var færdig med sit sjov, hun gik stille rundt, hun hørte at familien var kommet hjem"Momiji?"spurgte en kvindelig stemme, en ung kvinde kom ind i stuen"der er du jo Momiji"sagde hun med en glad stemme"kan du hjælpe lila i noget tørt tøj?"spurgte kvinden og skubbede en lille pige hen til Momiji, den lille pige tog hurtigt fat i Momiji"ja selvfølgelig kan jeg det frue"sagde Momiji og tog den lille pige op"kom Lila, nu skal du bad og så i tørt tøj lyder det ikke godt?"spurgte Momiji den lille pige"jo det gør, Momiji kan jeg osse godt få lov til at få varm mælk med småkager bagefter?"spurgte Lila, Momiji nikkede og gik op ovenpå med den lille pige på armen

da scorpius var sikker på tøjet var tørt foldede han det sammen. fik regnen til at stoppe og stablede det pænt lige inden for døren og satte sig bagefter op ad hegnet ude i haven for at vendte på hun kom tilbage. han kedede sig men gad ikke til at undersøge hans kræfter over vandet længere, han begyndte at falde i staver. og dagdrømme om at vandet en dag var overalt.

hun fik lila i bad og noget tørt tøj"momiji vi skal udenfor regne er stoppet"sagde den lille pige glad, hun løb udenfor, Lila så den fremmede, hun løb hen til Momiji i døren igen"en fremmede"sagde den lille pige bange, Momiji gik hen til ham og skubbede ham om på den anden side af hegnet"sådan nu er han væk igen"sagde hun med et smil til Lila som begyndte med det samme at løbe rundt og lege

han kiggede over hegnet. han var ikke sikker på hvad han skulle lave så han gik nedtrykt tilbage til sit træ hvor han klatrede op og kiggede ned på huset igen. han holdte nøje øje med pigen. da det begyndte at være aften havde han ikke bevæget sig. hav var faldet i søvn. han faldt ned med et bumb. ned i deres have (træets ene gren hang over hegnet)

momiji hev hurtigt Lila væk da ham den fremmede var ved at ramme hende, momiji holdte Lila tæt ind til sig, hun sendte Lila indenfor igen og i seng, da de havde fået mad, Lila gik ind o i seng sammen med sine forældre, momiji kiggede ned på fremmede"okay jeg har fri nu"sagde hun til ham, hun satte sig ned på græsset, hun kiggede på ham

han havde slået sit hoved temmelig hårdt da han landte. han satte sig langsomt op og havde helt glemt hvor han var. "hvor er jeg" han fik øje på pigen foran ham. hun så godt ud tænkte han og smilede nervøst til hende "hvem er du?"

"det er tredje gang du spørg"sagde hun, det var ikke hårdt hun sagde det"i den have der tilhøre den familie jeg arbejder hos"sagde hun, hun kiggede rundt, hun kiggede så på ham igen, hun smilede lidt, det var ikke så tit hun gjorde det, men når hun gjorde det, så hun meget sød ud, mere end hun gjorde normalt

*er jeg død* tænkte han kort det var som om hele verdenen lyste op da hun smilede. det var smukt "du ser mega sød ud når du smiler" sagde han til hende uden enlig at ville det. han smilte til hende lidt nervøst. han blå øjne fandt hendes.

hun stoppede med at smile igen da han sagde det hun kiggede ned i græsset, hun var blevet flov, hun havde set ham i øjne et kort øjeblik, hun blev bare ved med at kigge ned i græsset"hvem er det nu du er?"spurgte hun, nu ville hun gerne vide hvem han var helt ind til kernen

"mit navn er scorpius. og hvad med dit" han lagde hånden på hendes kind og løftede hendes hoved. smilte til hendes mens han svarede.

"jeg er bare en stuepige"sagde hun, hun rejste sig op, hun måtte rigtigt ikke snakke med fremmede som familien ikke kendte og det viste hun godt"jeg må ikke snakke med dig, det er forbudt for mig"sagde hun og det var det osse, men hun fik det bare at vide, hun fik ikke nogle straf for det og det var hun meget glad for