Nattens Mysterier...(Mieu)

Nicholas vandrede rundt inde i skoven... Han var så forundret over den måde han var faret vild inde i skoven. Han var ellers aldrig faret vild før i en skov... Ihvertfald ikke en skov han var vokset op i nærheden af.
Men der var nu noget ved den her skov som virkelig skræmte ham fra vid og sans... Den her skov... Det var som om den havde øjne i hver en skygge der var bag ham, foran ham og... Ja alle skygger. Hans tøj var lidt revet og lidt beskidt, men ellers var det ikke helt ødelagt.
Og Alligevel... Der var noget over hele den her by, som om der var nogle der holdt øje med ham hele tiden, ligemeget hvor han var.

En pige kom gående med sit lange sorte hår og skinnende røde øjne, dog dækket af pandehåret... hun havde en sort gothic kjole på og paraply til...
hun gik med tunge skridt igennem skoven... nynnede en melodi, gyser melodi

Mieu som pigen hed...stoppede op da hun kunne se en dreng længere fremme... stopepde med at nynne og så på ham *faret vild?* tænkte hun stille og smilte for sig selv
hun gik hen til ham og prikkede ham på skulderen

"undskyld mig hr..." hun gemte sit ansigt bag paraplyen men så hun kunne se ham
"Kender de vejen ud af skoven"

Nicholas kløede sig lidt da han tænkte over hvillken vej han skulle gå for at komme ud, men den her skov måtte jo være forhekset eller sådan noget underligt fordi han kunne bare ikke finde ud af hvad der var vest og øst... Og det hjalp jo ikke rigtig at månen konstant var skjult under et tæppe af skyer.
Da han kunne mærke en let prikken på hans ene skulder var han nær hoppet op i trækronerne og blive sidende der resten af sine dage.
Han tog en stor bid luft og vendte sig langsomt om og så bare paraplyen, så han slappede underligt nok mere af. "Øøøhm... Nej" sagde han bare til hende og undrede sig lidt over spørgsmålet, men han skulle jo ikke begynde at pege fingere af andre, når han ikke selv kunne komme nogen vegne.


//Skal lige logge, men kommer igen//

Mieu grinte stille men dejlig sødt så man ikke ville blive bange
"hihi... du er ny heromkring er du ikke`?" sagde hun så med en blid stemme efter grinet, medens hun fjernede parapæyen...
hendes hun var elfenbenshvid, øjnene blodrøde og håret kulsort

hun så stille på ham, lidt op og ned af ham...undersøgte ham
*hmm tror ikke han er et okay bytte* tænkte hun så

Han kiggede op af ned af hende... Og der var noget, noget over hende som virkelig fangede blikket hos ham... Han kunne knap nok rive blikket fra hende som om hun fangede hans blik og lænkede ham fast.
Han stirrede hende bare lige i øjne på som om han ikke kunne gøre noget som helst for at slippe væk. "J-Ja" sagde han og kiggede bare i hende øjne som om hun hypnotiserede ham fuldstændig.

//Skal ud og ro... Kommer igen//

mieu så på ham "ehm... så smutter jeg bare videre" hun blev lidt utilpas over den måde han så på hende... så hun ville bare væk
"forresten Knægt.." sagde hun medens hun gik væk fra ham
"du burde ikke være herude midt om natten... tænk på at du kan blive overfaldt af noget du ikke har turdet tænke på førhen"
hun gik videre

Det var som om at ligeså snart hun så væk kom han til sig selv. * Wow... Hvad skete der lige der?* spurgte han sig selv lidt forvirret om og kiggede lidt på hende, men så hende ikke i øjne.
"Jeg er blevet Overfaldet før... Både af dyr og af mennesker" Mumlede han og kiggede lidt forvirret på hende, det lød som om hun mente at nogle af overfaldelserne skete af hende og at hun ville overfalde nogle andre.

Mieu smilte stille og stoppede op "du kan da godt kalde os dyr hvis du vil" hun kiggede sig over skulderen og smilte venligt...man kunne se hendes hugtænder nu
"men bare rolig...jeg overfalder dig ikke... for dit blod lugter dårligt...i hvert fald efter min smag"
hun gik lidt videre

Nicholas stivnede... Hvad mente hun med Os? "Blod?... Vent lidt... Hvad mener du med det?" Spurgte han lidt forvirret og trådte et enkelt, og meget langt, skridt væk fra hende. Billeder af monstre han selv havde skabt dem på inde i hovedet. Varulve, Vampyre, Dæmoner og djævle... Kunne det være der var noget i den her by? Kunne det være derfor han følte sig så underligt tilpas i denne by?

Mieu så mod ham "du er ny her" hun grinte sødt "slap nu af ikk.... vi er ikke så slemme" hun lagde hovedet på skrå og så på ham med blide øjne
"du skal bare slappe af og så hår vi efter frisk dejligt blod...ikke stinkende blod"
hun smilte stille til ham

Nicholas tog en dyb indånding og slappede af i hele kroppen... Sagde ikke noget i et stykke tid da han vidste det ville få panikken til at sprede sig helt utroligt hvis han snakkede videre inden han havde fået styr på sig selv.
Der var en pause et stykke tid hvor man bare kunne høre vinden i træerne. Det var en underlig stilhed, Nicholas fandt den lettere skræmmende, men alligevel kunne han godt slappe mere af.
"Okay... Du mener vel ikke at du er en Vampyr?" spurgte han og kunne alligevel ike helt styre sin stemme og den blev svagt skinger af frygt for virkelig at vide det.