Can you see me? .:Anio:.

Mørket havde lagt sig over Di morga, og også den 'skumle' del. Menneskerne havde fundet sig sin vej hjem, for at se tv, spise aftensmad, eller lægge de mindste i seng. Resten som var uden for, var for det meste enlige mennesker, der ikke rigtig havde andet at lave, eller folk der var ud på ballade. Især i denne del kunne man aldrig være sikker på hvor man havde folk, de kunne være søde og hjælpsomme det ene øjeblik, næste øjeblik var de grusomme, slog dig ned så du kunne ligge og forbløde i vejkanten, for så at blive fundet næste dag af en eller anden horekvinde, der skulle over til en kunde. Der ville være skrig og skrål, og derefter ingen ting. Disse ting skete så ofte efterhånden, at folk ikke engang gad at lægge mærke til det. Selv før i tiden havde dette ramt forsiderene på aviserne, folk ville have omtalt det, det havde været over alt i medierne. Men nu, nu var det bare en anden mand som var død, og skulle begraves. Intet andet, måtte han leve i fred. Selvom mange ikke mente at Zane var ond, så havde han da skabt en del onde væsner rundt omkring sig. Det måtte da vel give en form for bonus? En mandelige skikkelse bevægede sig langsomt hen over fortovet, han var omkring de 1.93 høj, måske højere måske en smugle lavere. Men høj, det var der ingen tvivl om at han var. Han var iført nogle stramme jeans der hang neden under røven, med ind til flere nitte bælter i. En stram sort trøje, der lige skar omridset af den veltrænede mave. En mave som denne mand havde brug mange timer på at få. Det var ikke alle der var lige heldig med deres forbræding af de proteiner som man indtog. Godt nok skulle der mange til for at gøre ham fed, men musklerne kom ikke bare af sig selv. Anio som denne mand, eller voksne dreng hed, gabte lidt, mens han lagde sin notesbog under armen og stak hænderne ned i bukselommerne. Han var på vej hjem efter at have været hos en kunde, som havde betalt godt for at få lavet et protræt af sin kone til hendes 25 års fødselsdag. Gamle svin, 70 år, røven fuld af penge også en kone på 25 år. Det var direkte klamt, men penge måtte han have ind, hvis han ville væk fra dette lokum af et hul. Han drejede rundt om et hjørne og lod blikket glide hen over de menneske tomme gader. Den mørke og dyster skikkelse om han var, gled igennem tågen som var han et spørgsmål, og værdigede næsten ikke kvinde med det skrige blå hår på den anden side et blik. Skulle bare hjem, også kunne de andre vel rende ham et hvis sted? Han havde aldrig været typen som havde interesseret sig særlig meget for andre mennesker, var kold i røven over for venskaber, kærlighed. Ja fuck det, det kunne bare skride til ad helveds til. Han havde bedre ting at tage sig til, end at købe blomster og alt det pis. Han gabte igen, og fortsatte rask fremad.