En tennis træning.. Ik Malfurion [Privat]

S: Sportif-Udendørst Tennis bane.
T: Kl 12:36.
O: Kun hende og en sort parably.
V: Dejlig solskins dag, med en let brise.

*Jeg jeg kan godt* tænkte hun og så på den mærkelig maskine, som snart affyret tennis bolde mod hende. Hun havde en tennis bat og vidste virkelig ikke hvad hun havde gang i. Hun var iført i en bluse, med hendes blå vest uden på. Hun havde blå shorts på. Hendes blodrøde hår var sat op i en hestehale. Hun så stift på sin sorte parably, det var faktisk hendes le, men den var bare camoufleret, så man ikke kunne se det var en le. Hun var nemlig Pigen med leen og ninja, men hvad lavede hun her.. Hun ville træne hendes ninja evne, men i stedet var hun havnet her. Hvordan...? Vidste hun selv ikke. Pludselig begynde maskine at sige en højlyt lød, nu begynde den at affyre bolde mod hende. "Av..." mumlede hun og sprang mod bolden og slog den. Det gik fint, men endnu en bold kom og hun lavede lige en hurtigt spring og slog til *Hmm måske ville det her hjælpe min træning* tænkte hun glad.

Malfurion havde i lang tid siddet og kigget på hende, han klappede stille da hun ramte bolden og rejste sig. "Flot slag.. Yderst flot.. Næsten for flot" sagde han mistænksomt og lænede sig mod en mur tæt på hende. Et grumt smil kom frem på hans læber men blev hurtigt erstattet af et varmt og venligt smil, et smil man kun ville forvente fra sin bedste ven,

Hun drejde hoved og så sig om, men slog da bolden væk, da den kom susende mod hende. Hun syntes hun hørte nogen klappe, hun så hen mod hjørnet hvor hendes le/parably stod, den vibrede lidt *Hmm det er ikke et meneske, så må det været noget magisk* tænkte hun og så mod maskine som affyret endnu en bold hun og sprang mod den og slog den, imens hun sprang over nette og løb hen til maskinen og slukkede den. Hun så mod den fremmede dreng "Nihao" sagde hun og lavede en vink til ham, mens hun smilede lidt, men det var lidt et skævt smil, fordi hun var forpustet.

"Greetings" sagde han og bøjede sit hovede som en høflig gestus. "Hård træning, hva'?" spurgte han og grinede et kort grin inden han lagde sit hovede lidt på skrå for at betragte pigen foran sig. Han lænede sig nu ikke længere mod væggen men stod nu op, man kunne tydeligt se størelses forskellen, han var langt højere end hende og blev nød til at kigge ned på hende. Han fortsatte med at smile varmt og venligt til hende.

Hun betrate ham lidt og begynde at smile et venligt smil tilbage "Jeg kan se du også er en demon" sagde hun muntre og tørret svedperlerne let af sin pande med håndledet. Hun begynde at gå hen til drengen og bukkede lidt "Mit navn er Ting chan. Hyggeligt at møde dig" sagde hun og lagde forsigtig tennis battet ned på jorden og så på drengen.

"Malfurion, Malfurion Stormrage. Bedre kendt som 'The Blackhearted'" sagde han stolt og smilede varmt til hende. "Hvordan kan du nu vide at jeg er en dæmon?" spurgte han interesseret og kiggede på hende med et undersøgende blik. Dette sted var underligt, så mange forskællige racer over det hele.. det hele forvirrede ham, men han var da så langsomt begyndt at forstå det hele.

Hun skuldrede lidt "Jeg kunne mærke det. Jeg er en Demon med en le, men også kendt som Pigen med leen og den sande" sagde hun lidt drilsk men stadigt varmt. Hun gik stille hen til ham og stod ved siden af ham, men max en halv m fra ham "Men det er da naturligt at fornemme en anden demon ik..?" spurgte hun og så på ham. Hun vidste ikke hvordan han var, men han var da flink.

"Jeg bemærker ingenting.. dum som en dør" grinede han og prikkede sig I panden. Han satte sig ned på jorden og lænede sig op af muren igen. "Hvad træner du så til? En Tennisturnering?" spurgte han stille og kiggede op på hende med det samme varme smil som før, det var som om han var ude af stand til andet end at smile varmt og venligt.

Hun rystede lidt på hoved "Jeg træner uhm min ninja evner. Altså, jeg er gået lidt ude af form så jeg kan ikke kæmpe som sådan. Du ved reflekser og angreb. Plus mine spring og smidigheds evner" sagde hun og så på ham "Men jeg skulle ellers bare gå til fitnes, men manden syntes jeg ville passe til tennis, også var det også grattis" sagde hun og fik sådan en drømmende udtryk. Altid når hun talte om penge, så hun drømmende ud. hun vågnede lidt op "Hvad med dig..?"s purgte hun

"Jeg kigger mig bare lidt omkring, jeg er ny her ser du. Jeg er flygtet fra Island da min million forretning.. blev.. lukket ned" sagde han hemmelighedsfuldt og grinnede blidt. "Jeg har stadig alle mine penge though, så nu leder jeg efter noget at bruge dem på inden jeg bliver fanget" sagde han så og tog hånden ned i lommen, han trak et bundt pengesedler op af lommen og rakte dem til hende. "Har du brug for nogle? Jeg skal bare af med dem" grinede han.

Hun fik sådan en overasket øjne men lukkede dem hurtigt i "Nej tak.. Jeg har uhm guldklumper istedet" mumlede hun og så ned. Hun rettede stille blikket mod ham og nikkede lidt "Så du er kriminel ik..?" spurgte hun drillende og fik en lille fornemmelse og så mod hjørnet. Parablyen/leen rystede voldsom, som om den fik stød. Hun fik et strengt blik *Rolig nu. Han er god nok, tror jeg. Han virker da flink* tænkte hun mildt og den stod helt stille.

"Tjo, det kan du godt kalde mig. Jeg har smulet Titanstål i flere år nu" sagde han og sukkede inden han lagde pengene i en lille postkasse hvor der stod 'Ris og Ros' "Sådan, nu har i nok til at købe Ris nok til resten af jeres liv!" sagde han og lod et højlydt men varmt grin unslippe sine læber. Hans grin lød mest som den fulde onkel til et sølvbryllup.

Hun nikkede og følte lidt noget ved ham "Har du lyst til et kamp, vi siger hvis jeg vinder, får jeg pengene, så du kan slippe af med dem" i det sidste hun sagde, sagde hun i en drilsk tone "Hvad siger du..?" spurgte hun og så en smule drilsk på ham. Men problemet var... Hun kendte ikke til reglen i tennis, men håbede selvfølgelig på han kendte reglen.

"Du snakker med Islands ubesejrede tennismester!" sagde han og grinede højt. "Hvis du vinder, får du pengende. Hvis jeg vinder, så får du pengende, lyder det fair nok?" spurgte han og blinkede en enkelt gang til hende på en drilsk måde inden han langsomt rejste sig og kiggede på hende med et roligt blik mens han afventede svar.

//skal desvære logge, svare i morgen måske ^^ seees ;D//

//Ses du ^^//

Hun mærkede lidt at det var snyd. Hun fik jo pengen aligevel "Hmm ok, men hvis jeg vinder, bruger vi pengene til at spise" sagde hun kvit og blinkede lidt til ham og gik stille hen til sin bat. Pludselig beværget hendes sorte parably i en voldsom ryst. "Jeg tager selvfølgelig dig med" mumlede hun og tog sig for munden. Hun drejede hurtigt mod Malfurion og lo lidt "Jeg taler tit til mig selv" hun smilede lidt muntre og så på ham.

"Nej, du taler til den rystende paraply derovre" sagde han og pejede på den med et stort grin. "Du kan ikke narre The Blackhearted" sagde han og smilede venligt. "Bare roligt, jeg siger ikke noget til nogen, det lover jeg dig. Og mig kan du stole på, jeg holder altid hvad jeg lover. Desuden kan jeg godt lide din ide om at spise for alle pengene.."

Hun så lidt på ham og rystede lidt på hoved og skulle til at sige noget. Men forsent..! Pludselig begynde parablyen at ryste voldsom og fik en lilla aura. Den forvandlede sig til en sort lang le og fløj direkte mod ham, som en pil, med kniven mod ham. Ting chan slog sig til panden og sprang mod Malfurion og noget lige at tage den, lige for næsen af ham "Tilgiv mig, den har det med at få lidt opmærksom" mumlede hun og nussede den lidt "Men det lyder fint, med pengene. Skal vi starte kampen" sagde hun muntre og smilede "Uden du plander dig" hviskede hun ned på leen.

//sorry, havde ikke tid i dag -.- lektier.. Men sees i morgen ;D//

"Så må jeg vel hellere også fjerne alle mine snyde kundskaber.." sagde han. Først tog han et sort klæde og bandt for øjnene, "Nu kan jeg ikke koge dit blod" sagde han og tog sin lange sorte jakke af, "Ingen store vinger.." sagde han og lagde den fra sig hvorefter han lagde sin taske fra sig, "Ingen titanstål.. og så burde jeg vidst også være klar" sagde han og trak en lille kniv frem fra sin taske, med et let sving blev den omdannet til et bat. "Er du klar?" spurgte han og to grønne prikker lyste inde bag det sorte klæde, der hvor hans øjne var.

Hun betragte alle hans genstande og så meget nusgerrig ud "Sejt" mumlede hun og kastede leen væk mod hjørnet igen. Hun betragte ham lidt og tænkte hvilket slags evne han havde, siden han havde bind for øjnene. Hun havde en boldt "Klar..? Vi starter" sagde hun og kastede bolden op. Hun sprang faktisk med og slog med et hårdt slag mod Malfurion's side. Hun lande på jorden og gjorede sig klar til at skyde igen.

Han lavede et lille skridt til siden og slog et hurtigt slag mod bolden for at sende den tilbage mod hende. Han havde et lille, halvondt grin plantet i ansigtet, han var rent faktisk Islands ubesejrede mester i tennis. "Tror du at du vinder?" spurgte han hurtigt mens han intog sin kampstilling, klar til at modtage den næste bold.

Hun sprang mod bolden og noget at lave en salto før hun slog bolden "Hmm For at sige det helt ærligt. Ja. Jeg vinder" sagde hun og smilede kært til ham og lande på benene og gjorede sig klar til det næste. Hun var sikker. Men også lidt usikker, var han virkelig god som han sagde...? Men hun var også spændt på hvad han endelig var og havde i sig. Måske var det sandt det han sagde.

"Nuvel, hvis du vil vinde, må du lære at blive en smule hurtigere" sagde han og blev stående på det samme sted. Han rystede lidt og pludselig kom bolden flyvende tilbage mod hende. Men hvordan? Han havde jo ikke bevæget sig? Eller havde han? Han havde bevæget sig med supersonisk hastighed og slået bolden hvorefter han havde stillet sig tilbage, alt sammen på under et millesekund.

Hun klappede lidt "Hey. Vi må da ikke bruge magi.. Nå put, hvis du bruger, er det nok ok" sagde hun og hoppede lidt og så bolden komme mod hendes bane "Element Lyn, giv mig din styrke" sagde hun kært og forsvandt. Hun hoppede mod bolden og slog hårdt, så bolden kom lynhurtigt mod Malfurion side "Stik den" sagde hun og blinkede lidt.