En tennis træning.. Ik Malfurion [Privat]

Han slog den tilbage som en kugle ud af en pistol, uden at bevæge sig, han stod bare der og smilede grumt. "Jeg bruger ikke magi, jeg er bare så hurtig" sagde han og rystede lidt. I virkeligheden hoppede han frem og tilbage men set så ud somom han bare stod med armene over kors og ventede kedsommeligt på at hun skulle skyde bolden tilbage.

Hun tænkte sig om. Hun havde lige snydt... Hun havde jo brugt magi, fordi hun troede han også gjorede "Tak ærede Elemente Lyn" mumlede hun og spillede den mod ham "Hvor snyd.. DU snyd mig" sagde hun lidt skuffet. Hurtig, var hun. Men ikke sådan at hun stod stille, ligesom ham. Hun mærkede lidt at hun blev dybt inponerret af ham. Måske var han god.. Hun håbede faktisk at hun tabte... Men også at hun vandt over ham.

"Åh, jeg er blot lige begyndt" sagde han og skød bolden tilbage hver eneste gang den kom over på hans side af banen. "Du siger bare til når jeg må bruge mit 'Vinder-Move'" sagde han grinende og kiggede på hende med et smil, han stod stadig bare stlle og rystede. "Når den første bold er tabt vil flere hundrede tage dens plads" sagde han så.

Hun skød og skød og mærkede at hende puls begynde at hamre. Hun havde svært at få luft. Hun ville ikke bruge hendes magiske evne, men hendes fysisk form var blivet bedre men meget trættere. Hun mærkede pludselig at hun blev slap med hånden, hvor hun holdte battet at hun fik bolden lige i hoved og faldt ned på jorden. Pludselig sprang leen op og fløj direkte mod hende og lagde sig ovenpå hende. Hun havde tabt. Kampen må havde varet en halvanden time.

Pludselig kom flere hundrede bolde ud af det blå og landede på jorden rundt om hende. Han havde lynhurtigt grebet en kurv med bolde og havde skudt dem alle af på et sekund. Nu sad han ved siden af hende. "Ikke dårligt, hvis du fortsætter din træning kan du blive hurtigere end mig" smilede han og rørte ved hendes pande hvor bolden havde ramt hende. "Av.. Jeg håber ikke at det gjorde alt for ondt" grinede han.

Uden at sige noget tog hun hans hånd og gav ham et klem. En kært smil blev plantet i hendes mund "Tak for en god kamp.... Jeg syntes du spillede godt" sagde hun og hendes øjne var så milde. Faktis havde hun aldrig tabt over en dreng før.. Jo.. Faktisk en gang. Men sådan set var hun stolt over at Mafurion vandt. Det havde han også fortjent. HUn gav slip på hans hånd og rejste sig på og nussede lidt hendes le imens hun mærkede sin pande "Ej den er ikke særlig stor" lo hun og drejede hoved mod ham og smilede lidt, imens hun havde hoved på skrå.

"Du skal nok blive den bedste en dag, det kan jeg mærke" sagde han og fjernede sin hånd igen. "Du er helt klart en værdig modstander, du fik mig faktisk til at svede!" sagde han og grinede varmt til hende. "Det er længe siden jeg har haft det så sjovt" indrømmede han og kløede sig tænksomt på hagen. Han lagde også hovedet på skrå og kiggede på hende med et lille smil.

Hun smilede og rejste sig op og var på hoved højde med hans hoved og smilede muntre "Men uhm de penge jeg får.. Fordi du havde vundet. Kan vi ikke bruge dem til at spise.. Jeg er virkelig sulten. Desuden har vi også spillet i langt tid og det har været sjovt" sagde hun muntre og kunne ikke lade være med at le. Faktisk svedte hun lidt, men ikke sådan meget. Kun ved hendes pande og hals.

"Det er et enormt fornuftigt forslag" sagde han og trak adskillige bunker pengesedler ud af sine lommer og rakte dem til hende. "Eneste problem er, jeg ved ikke hvor man kan få noget at spise her omkring.." sagde han og kiggede på hende med et undskyldende blik. Han var jo vandt til at spise hjemme på Island og der vidste han hvor alle de gode steder var. Han tog bindet for sine øjne af og blinkede lidt med sine øjne.

Hun rejste sig hen til ham og lagde begge hendes hænder på hver hans kind og smilede et drilsk smil "Jeg kender en god en" sagde hun drilsk og gav slip på ham og gik med muntre hop. Hun kendte masser. Men vidste ikke hvor den nærmeste var. Hun så lidt på ham og rødmede lidt "Men skal først i bad, hvis det ikke uhm gøre noget" mumlede hun og så ned. HUn hadet lagde en ven vente, faktisk syntes hun meget om ham.

//skal logge, skal tidligt op i morgen -.- sygt... Men sees ;D//

"Fint nok så, jeg venter her" sagde han og smilede til hende. Han gjorde et elegant buk med hovedet for at vise sin høflighed over for hende. "Så mødes vi her igen?" spurgte han med smilet, han kunne ikke lade være med at smile til en pige med et kønt smil, det var i sandhed hans største svaghed.
//Smutter også i seng nu ^^//

Hun lyste op men så også lidt mistrois men begynde at række tunge og vinkede til ham "Skal nok skynde mig" sagde hun kært og drejede hoved og gik ind til dameomklædning. Da Malforiun var alene begynde leen, som lå på jorden, flyve mod indgangen og stod bare der. Som om den stod på vagt. Ting chan havde lige tittede hoved frem fra døren og så lidt sur på leen "Slap dog af..!" mumlede hun strengt imens leen faldt ned, som en pind. Hun bukkede undskyldne til Malforiun "Jeg ved ikke hvorfor, men den kan ikke lide" sagde hun trist og så på ham.

"Måske er den jaloux fordi jeg har to ben og en personlighed" drillede han og kiggede på leen, derefter op på hende med et varmt smil. "Det gør ikke noget, den beskytter dig jo bare. Jeg er ikke altid til at stole på, det indrømmer jeg" sagde han og satte sig ned på en bænk. "Se nu bare at få skiftet, jeg kan sagtens undvige hvis den skulle angribe mig" smilede han.

Et smil kom frem og hun fnisede lidt "Ja.. Du har ret" sagde hun og smilede og skulle til at lukke døren før hun stille så ham... Inden hun lukkede døren "Hmm det var mærkelig.. Jeg syntes han mindede mig en..? Når ja, skidt pyt" mumlede hun for sig selv og så at hun var den eneste i omklædning. Hun tog sin vest af og den hvide bluse af. Shorts'en tog hun også af og underbukser. Men ovenover hendes bryskasse var der en forbinding.. Hun bandt en lille sløjfe op af forbindning og gik hurtigt i bad. Hun prøvede at undgå at se sig selv i spejlet...

Han kiggede på leen mens han stille trillede tommelfingre. "Sååå.. du er den stille type?" spurgte han den drillende, han regnede ikke med et svar men han elskede bare at drille, også selvom han ikke fik nogen respons. "Mange folk burde være noget mere som dig så.. Især mange af menneskerne, de fleste snakker alt for meget, men jeg har dog mødt nogle få der var ret så venlige.. Min far kan godt lide dem, men han har jo også kun afsløret hvem han var til meget få mennesker, gode gamle Haze.." sagde han og trak på skuldrene.

Pludselig begynde leen at svæve og fik en rødligt aura, imens inde i badet faldt Ting chan ned på den våde gulv og trak vejret lynhurtigt. Leen fløj hen til Malfurion og lande på hans skød, imens den røde aura forsvandt. Ting chan rejste sig op og holdte om sig "Av... Det gjorede sgu ondt" hvæsede hun vredt og tog sin håndklæd og tørrede sig. Leens reaktion havde forskrækket Ting og forskrækkelsen gjorede ondt i hele hendes krop. Hun skyndte sig at binde forbindningen på, inden hun tog sin hvide trøjde på og tog en blåt nederdel, som hun trak op, oven på klolen. Og til sidst, hendes blå vest. Håndklæden og den hvide bluse forsvandt. Hun skyndte sig ud.

Han kiggede overrasket ned på leen der havde kravlet op i hans skød som en lille hund der hoppede hen til sin ejer. "Øh.. okay.." sagde han og grinede lidt og begyndte at ae leen som om den var en hund. "Du er da meget sød" sagde han smilende inden han fortsatte lidt efter "Meeen.. hvorfor ligger du nu her?"

//Krea svigt, soz..

Da Ting lige var ude var hun tæt på at gå til angreb på leen... Men opdaget af den ikke var der, hvor den stod, da hun gik ind. Hun lignede en spørgelsmåltegn, men pludselig fik hun øje på Malfurion med leen i skødet. Hun havde hoved på skrå og smilede et kært smil. HUn fik forsigtig hen til dem, uden at forstyre dem. Da hun var noget tre m fra dem sagde hun i en mildt stemme "Jeg kan se leen kan lide dig.. Hvad har du gjort..?? Har du snakket med den.?" spurgte hun og smilede lidt, som om det var en far og et barn som sad der. Undtaget med at der ikke var nogen barn, men en le.

//Helt i orden ;D//

"Jeg drillede den bare, og fortalte den om min far Haze" sagde han og grinede stille, han forsatte med at ae leen stille og roligt. Han kiggede ned på den og følte trang til at drille igen "Hvem er en dygtig lille le, er du en dygtig lille le?" spurgte han drillende og grinede blidt og roligt hvorefter han kiggede op på Ting igen. "Hvad tror du kan være grunden?.."

Hun smilede igen "At du talte til den. Du talte jo slet ikke til den, da du kom her. Jeg tror den følte sig udenfor. Nu hvor du talte til den er den vildt glad" sagde hun fnisede. Men pludselig så hun strengt ud med blikket og leen lavede lige en hop, den var tæt på at ramme hans hage "Men næste gang, behøves du ikke at reagere sådan" mumlede hun lidt og lukkede stille øjnene.

"Ja, det har du nok ret i" sagde han og kiggede på hende. "Er vi klar til at gå?" spurgte han så og kiggede ned på leen. "Selvfølgelig også dig" sagde han så og klappede den blidt inden han igen rettede blikket op mod hende. *Jeg har aldrig mødt en le med følelser før.. Mystisk..* tænkte han for sig selv og fortsatte med at smile varmt og venligt.

Uden at hun tænkte sig om igen. Tog hun pludselig hans hånd og gik, uden at se ham. Mærkelig fornemmelse..? *Jeg må spørge ham.. Jeg syntes lige jeg har mødt ham før..?* Tænkte hun og mærkede lidt leens som blev holdt af både Malfurion og hende. Den var bare lykkelig at den ikke blev holdt udenfor. De gik sådan et stykke tid, inden hun gav slip og gik lidt i forvejen men så sig tilbage og smilede "Er det ok det bliver en cafe..?" spurgte hun og havde hoved på skrå.

"Ja, for mig ingen alarm. Jeg elsker mad, ligemeget hvad næsten.. og at sove! Folk kalder mig rent faktisk den .. dæmoniske affaldskværn" sagde han og grinede, han kunne jo ikke ligefrem sige Menneskelige, for var der en ting han ikke var, så var det et menneske, eller jo, hans udseende var, well.. for det meste. Han smilede forsigtigt til hende. "Hmm.. hvor er den så, denne famøse cafe?" spurgte han så.

Hun rakte tunge "Lige her i nærheden, altså. Uhm kan du se skiltet" spurgte hun og peget nogle træer forude "Kom, hvis vi skynder os kan vi måske nå det. Jeg krydser finger på den er åben" sagde hun og gik lidt hurtigere, men tænkte lidt over tingene *Vi spiser bare som venner. Men jeg tror jeg har mødt ham før..? Måske ikke* tænkte hun og fik sådan en træt fornemmelse af hun tænkte for meget.

Han fløjtede stille mens han gik efter hende og også satte farten op da hun gjorde. Da han kunne se skiltet i forvejen grinede han lidt og løb lynhurtigt frem og greb hende og leen og pludselig stod de udenfor den lille cafe. "Jaa, så er vi her" sagde han og grinede varmt. Han havde en dyb, hul latter der mindede om en gammel mands latter.