Nattens dybe mørke - Cervo

Hun tog hans hånd, og klæmte til. Hun kunne ikke tænke på, ikke at kunne ses med sine forældre. Men det var da det hun lige præcis var igang med. Hende og Cervo lignede hendanden på mange måder.
"Det må være svært, hvor er du egentlig vokset op?" Spurgte hun lige ud.

"Hos min mor i en sølle lejlighed i en lille flække. Efter jeg fyldte 13 flyttede vi så jeg kan ikke huske navnet særlig godt. Derefter boede vi i skoven ikke så langt herfra byen. Men ny bor jeg alene. jeg ser ikke mine forældre som sådan så det har jeg det fint med." han smilte til hende. "Hvor er du vokset op?" spurgte han med et nysgerrigt blik i øjne.


//Kreasvigt//

"mig... Ja, jeg har boet hos min mor, far og bror hele mot liv. Bortset fra altså, men vi boede ude på landet. I et meget hyggeligt hus. Min far var ikke så tit hjemme, men han var der når vi havde brug for ham." Hun smilede tilbage, og tog noget sne op i hånden.
"Klar til en sneboldkamp, de er altid sjove." sagde hun drillende. Og bed sig i kinden.

//Har du helt mistet lysten til at emne med mig?;(
Det er sårende!xD//

Cervo grinte og lavede en stor sne bold og smed den efter hende, hvorefter han løb op i et træ og skrabede sneen af træet for at lave en snebold mere. Han kiggede på hende med et legesygt blik og kastede snebolden efter hende, denne ramte hende dog kun på skulderen. Han lavede en ny og med en smidig bevægelse landte den blødt lige på toppen af hendes hoved hvor den spredte sig. Han lænede sig op af en gren og var ved at dø af grin.


//Undskyld... har bare ikke vidst hvad jeg har skullet skrive...//

Hun blev helt våd af sneen, og grinede også selv lidt. Det var helt vildt, så meget hun savnede disse kampe. Måske ville han blive en supliant for hendes storebror, hvem ved? Hun samlede en snebold, og kastede den på ham. Men han var perfekt til at undvige, så et sekundt efter, sad hun oppe i et træ over ham. Og rystede træet, med alt sin vægt. Det gav ikke den størreste efekt, men han blev næsten dækket helt af sne. Og det så pænt sjovt ud, så hun begyndte at grine helt vildt.
"Den afskyelige snemand... Hva'?" Hun var lige ved at miste balancen i træet, men hun greb hurtig fat i en gren, da hun faldt ned. Så der hang hun, i en tynd gren, med bare en hånd.
"Åh... Åh." Sagde hun, nu var hun perfekt som skydeskive. *Pis...* tænkte hun, men grinede stadig, over hans udtryk da han fik sneen i hovedet.

Cervo trak hende op og rystede sig ud over hende. "Afskyelig? ja... Snemand? nej. Snedame? ja." sagde han og grinte. Han børstede alt sneen over hende og hoppede ned af træet og lå flad på jorden af grin. "Du ser så sjov ud!" han holdte sig på maven og vred så på sneen af grin. Da han har grinet færdigt åbner han øjne og kigger på hende og begynder straks at grine igen.




//Kreasvigt//

Hun stod der i træet, og var helt våd af sne. Med et glad smil, hun frøs, men hun afviste det. Hun havde det på en måde godt, en man kunne drille. Som et søskende forhold, det havde hun før. Måske lidt vildere, og lidt flere blå mærker. Hun grinede, og hoppede elegant ned fra træet. Hun stod foran ham, og så op på ham. Lige der, ønskede hun at hun var lidt højere.
"HaHa... Du skulle nødig grine." Sagde hun, og håbede på
ham. Så hun sad på hans rug, og uglede hans hår. Mens hun pustede ham i øret, en ting hun altid kunne få sin bror, til At tage opvasken på.