Alene! (Moon)

S: Hun sidder udenfor sit lille hus.
D: IRL.
P: Trøje, kort nederdel.
T: IRL.
V: Solens sidste stråler skinner ned mellem trætoppene.
O: Træer, hendes hus.


Mørket sænkede sig langsomt over skoven. Sea gik stille hen mod sit lille hus i skoven. Hun nåede der hen på få sekundter. Hun tog sin nøgle frem som altid hang under hendes trøje. Hun stak den ind i læsen og døren blev åbnet. Hun gik langsomt ind og så sig om. Hun gik oven på og gik ind i sit soveværelse. hun så sig om derinde og fik øje på sin seng. Hun satte sig ned på den og smilte tilfreds. Efter et par minutter hvor at hun bare havde siddet og tænkt, besluttede hun at sætte sig udenfor. Hun gik langsomt ned og ud af døren. hun så sig om og så at hendes bænk ikke var der. Hun sukkede stille. Hun gik ind og hentede en lille, men lang bænk fra køkkenet. Da hun stod i køkkenet tænkte hun på noget. *Hvorfor har jeg et køkken når jeg aldrig bruger det?* hun rystede på hovedet af sig selv og bar uden besvær, bænken udenfor. Hun stillede den inde langs muren og satte sig på den....

Moon gik rundt inde i skoven, hun var en ulv. Hun vippede sødt og roligt med ørene. Hendes hale vippede fra side til side bag hende. Hun hvade en tyaske rundt om hovedet, den var ikke tung, da der næsten ikke var noget i den. Hun fik øje på huset, hun stoppede blidt op. Hun havde sorte øjne, så hun lignede en ulv, en ulv fra skoven. Ud over hun havde en taske ved siden

//Skal logge nu :( skriver næste gang jeg kommer på :) SEs!

Sea så sig om og opdagede ulven. Da hun så tasken om dens hoved, vidste hun hvem det var. Hun rejste sig op for at se efter. "Moon?" spurgte hun roligt og smilte. Hun blev mere sikker på at det var hende.

Moon lagde hovedet let på skrå, hvad lavede Sea her ude? Hun gik lidt tættere på hende. Hun vippede lidt med ørene, tasken hang og vippede lidt.
Hun kiggede roligt på Sea, men var ikke helt sikker på at det var hende.

"Moon? Det er dig ikk?" spurgte Sea der blev mere og mere i tvivl. Godt nok lingnede det hende på en brik, men alligevel. Hun smilte til Moon. Hun var ret sikker på at det var hende. Hun så sig om.....

Moon gk lidt foran Sea, men ikke tæt på. Hun kiggede roligt på hende, hun lignede jo ikke lige frem en ulv, eller lignede ikke en ulv som alle andre ulve. Hun var også mere menneskelig. Hun havde stadig hovedet let på skrå, hun var ikke helt sikker på at det var hende.

"kommer du ikke her hen?" spurgte Sea og smilte til Moon. Hun så nysgerrigt på Moon. "Bliver du ikke menneske? Så kan vi snakke?" hun grinte til Moon. *eller skal jeg bare sidde og holde foredrag for hende?* tænkte hun....

Hun smilte roligt, til det med foredrag. *Ja, det ville kun bliev kedeligt,* tænkte hun. Hun gik roligt hen mod Sea. *Hej, og nek, det tror jeg ikke helt jeg vil,* hun grinte lidt

"Hmm, okey, så holder jeg bare foredrag og læser dine tanker!" grinte hun til Moon. "Hva mener du egentligt med at det kun ville blive kedeligt?" spurgte hun og blev lidt mere alvorlig....

HUn smilte roligt til Sea. Hendes øre vipped stadig lidt, hun lyttede efter. Godt efter, uden at lægge mærke til det. Hendes hale vippede frem og tilbage bag hende. *Keeligt? Et foredrag er kedeligt, så det vil din sikkert og blive.*

Sea sukkede og grinte så. "Ikke sådan et foredrag!" grinte hun. "Jeg mente at jeg bare kunne snakke løs!" Hun rystede på hovedet af Moon....

*Så falder jeg bare i søvn,* tænkte hun roligt. Hun bleb til et menneske igen, hun havde tasken på sin skulder. Hun smilte til Luna. "Her er jo koldt," mumlede hun. Hun fik et lille blå nede på græsset, hun smilte uskyldig til hende

"Hmm, jeg kan ikke mærke kulden!" smilte hun kort til Moon. "Vi kan gå indenfor hvis du vil?" spurgte Sea og pegede ind mod sit hus.... "Nåh ja, det er mit hus!" smilte hun oplysende til hende....

"Du er også vampyr, det er noget andet," sagde hun med et lille smil. "Nej tak, jeg har det fint, " smilte hun roligt til Luna. Hun lænede sig lidt tilbage, og satte sig ned græsset. Hendes øjne var sort.

"Ja, jeg ved godt at det er noget andet med vampyre!" smilte hun og fortsatte:
"okey, men sig til hvis du ombestemmer dig!" smilte hun til Moon.

"Ja, vampure er mere mærkelig end mig," hun nikkede stille og uskyldig. Hun var lidt mere uskyldig end un plejede at være, men hun viste ikke hvorfor hun var det.
Hun vippede lidt frem og tilbage, med et sødt smil på læberne.

"Mærkelige? Ja, selvfølgelig! det er ikke sjovt hvis alle var så almindelige, så nogen bliver nød til at være mærkelige!" grinte hun til Moon. Hun lagde hovedet på skrå og sagde:
"Men du er også mærkelig!" smilte hun helt roligt....

"Jepper, selvfølgelig er jeg mærkelig. Eller som min mor sagde det: 'special'," smilte hun roligt til Sea. "Næsten alle er almindelige."
"Men jeg er overhovedet ikke, det har jeg altid fået at vide"

"Almindelige personer er kedelige! Alt er så....så.....almindelig ved dem!" hun tænkte sig om. *Okey, det lød dumt!* hun grinte lidt. "Nej, du er ikke almindelig! Jeg kan både sige det og mene det på samme tid!" grinte hun til Moon....

"Måske er det også fordi jeg er opvosket et helt andet sted end man skulle tro, og på en helt anden måde," hun trak på skulderne. Hun tænkte kort på en bag, hvor det stod The Diary.

"Hvor er du da opvokset? Og på hvilken anden måde?" spurgte Sea nysgerrigt og lidt mere alvorlig end normalt. Hun så spørgende på Moon og smilte lidt....

"Jeg ved ikke helt hvor, men i militæret. Min far og bror var der inde. I helvedet," hjun trak igen på skulderne.
Hun tænkte ikke tilbage, som hun ellers ville gøre. Hun kunne ikke rigtig li at tænke tilbage, men var lidt ligegald med det

"Hmm, okey. Det vidste jeg ikke!" svarede hun alvorligt. Hun så sig om som hun altid gjorde. Hun smilte lidt til Moon....

"Nej, hvor skulle du også vide det fra? Jeg ved ikke om du snakke med Milla, men hun ved det. Jeg kan ikke helt huske om jeg har sagt det til andre," hun trak igen på skulderne, det blev sikkert sbart en vane til hende. Hun smilte lidt og lænede sig tilbage. Hendes taske var ved hendes siden