Dødens beherskeres Møde (P - Ting-Chan)

Sted: Ved søen, kanten af grasmarkerne
Tid: Aften
Klima: Halvkoldt og blæser en smule
Omgivelser: En enkelt pige og et par dyr

Ved markens kant, ved havets lette ende der brusede så ganske fint, ser man en siddene en mørkhåret pige, i ninja agtige klæder og nynne en blid melodi. "Baboushka, theres something special with your eye´s" Hun tog en smuk og frisk blomst op med kun to fingre, hun snusede stille til den og nød den blæsende vinds urolighed, som så dejligt forfriskede hendes hud og humør.

//Husk at skrive Indlæggene i datid ^^ Mvh. Underadmin Ahngel//

"Ding ding ding ding" mumlede en stemme, ik så langt fra søen og den sorthåret pige. Den sorthåret pige var ikke alene.... På en gren lå en blodrød håret pige og... Sov..? Hendes arme og ben dinglede, hun mindede næsten om en dovendyr. To m oven over den blodrødhåret pige var der en lang sort pind. Mærkeligt nok var pinden sort..? Men denne pige som lå på grenen var faldet i søvn, og opdaget ikke at der var andre til stede.

Pigen med det sorte hår så til højre og opdagede ik så langt væk, en blodrød håret pige, hængende på en gren. "Hvem mon denne pige er?" Hun fjernede pandehåret fra sit højre øje og så igen på pigen der sov så stille. "En dæmon.. Men ikke en normal, denne dæmon har ikke de største synder..." Hun sukkede lettet og rejste sig op, "Men lad mig nu lige se om hun er renhjertet eller en synder" Hun gik stille hen til pigen, da den sorte pind blev set, hun får undret sig over den sorte lange pind under pigen, "Hr.. Hrmm.." Hun prikkede stille til den sovende pige for at vække hende.

Pludselig vibrede pinden i en voldsom kraft og begynde at svaje som om den advaret den sort håret pige. Da hun mærkede nogen prikke til hende, ville enhver tror hun gik til angreb... Men i stedet åbnede hun øjnene og så mod pigen "Nihao" Sagde hun smilende og faldt igen i søvn. Hun åbnede straks øjnene igen og rejste sig op og så på pigen igen. *Aha.. En dødsengel..? Hvornår kom hun..?* tænkte hun og forblev tavs. Hun vidste ikke om hun skulle tale eller gå til angreb. Hvis nu dette væsen var ondt..

Heru som pigen hed, smilte selv, og gemte det højre øje bag pandehåret. "Jeg hedder Heru, jeg straffer syndere og dem med onde hjerter, men de, dæmon pige, har ikke et hjerte af synd men fuldt af renlighed og dog.." Hun tavs lidt men snakkede hurtigt igen, "Har de hjertet med en smule sorg.." Hun pegede på pinden der vibrerede. "Den pind er noget specielt, lisom dem selv.. Ikke Dæmon tøs?"

Hun var tæt på at måbe.. Den dødsengel vidste da hvem hun var. Hun prøvede lidt at sige noget. Ting chan tænkte meget over hvad hun skulle svare på "Jeg hjælper sjæle over floden.. De bestemmer hvilken vej de tager. Dumper de ned i floden, ryger de i helved. Kommer de over floden kan de gå til paradiset. Jeg hjælper andre, men kommer til at slå nogen ihjel.. Så jeg har min synd" sade hun og smilede lidt, men smilet var trist. "Og den der som ryster næsten af bukserne, er min le. Jeg er en demon med en le, men noget speciel. Jeg er datteren af 'Døden'. Og hvem er de..?" spurgte hun venligt og bukkede let for pigen, også selvom det var lidt svært at bukke, når man næsten lå på et gren.

Heru så på pigen neutralt, "Jeg er en af de ukendte 'synderens frygt', min eller vores opgave er at straffe dem med for eks. Synden som drab, hvis man ikke er, som dig, en der har opgaven at dræbe" Hun knyttede let højre hånd og slog pandehåret væk fra højre øje så det var synligt for pigen, "Kort sagt bliver vi kaldt, af dem som kender til os, 'mareridtet fra det indre' og vores højre øje kan se enhver fortids synd og sorg, selv en vampyrs" Hun så på leen, tavs. "Den le er noget dyrebært, pas nu godt på den Ting-Chan.." Hun så på sin højre arm med mørket.

Hun nikkede lidt og rejste sig ordenligt op "Ved det godt, min le er nok den eneste af alle demonernes le som har følelser, gode følelser" sagde hun bestemt men stadig venligt. Hun betragte lidt pigen. Hun fik sådan en respekt for hende, denne her pige var godt nok noget kraftfuld person hun nogensinde har mødt. Men også farlig, hun kunne faktisk godt være død nu.. "Hvad uhm er dit navn...?" spurgte hun venligt og smilede lidt.

Heru nikkede, hun følte kun glædens følelser over leen, men dog også varsomme, moderlige følelser faktisk. "Mit navn? Mit navn er Heru Witchiri Nosaka" Hun lagde hånden på Ting-chans skulder, "Dit hjerte er rent, såvel som din le´s, dog er der en skjult ondskab, selv i dig, men bare rolig.. Den vil være fanget i dit indre i lang tid endnu..." Hun fjernede hånden, hun trængte til at røre sig lidt. "Hmm.. Hvad med en lille trænings kamp? Så kan jeg jo se dine evner" Hun gik lidt væk, men vendte sig hurtigt igen imod Ting-Chan og leen.

Hun lyste helt op. En kamp, mod en dødsengel. Hvor fedt kunne det lige være "Javel..!" sagde hun og sprang fra grenen og leen fløj direkte mod hende. Hun greb den med sin ene hånd og smilede storslående til Heru Nosaka "Glæder mig til at se sine evner. Det glæder mig inderligt" sagde hun og smilede til hende. Hun vidste faktisk godt hvad der gemte sig, at hun ville tabe.... Hun kunne faktisk fornemme hendes kræfter da hun vidste sit højre øje frem.

Heru smilede let til pigen, hun rækte den højre arm frem, nu med et mere alvorligt ansigt. "Surangensu sutabu" En stav kom frem af jorden, faktisk lignede det den blev lavet af jord, efterhånden kunne man tydeligt se det skulle forstille en kobra slange der slangede sig rundt om staven, og med åben mund, hvorpå ud af munden viste der sig et lang sværd. "Er du klar til kamp Ting-Chan?" Hun tog staven til sig og så med det højre øje på Ting-chan, "Men pas på, jeg har flere millioner af års erfaring" Hun ville lige give Ting-Chan en advarsel og lille hjælp.

Hun klørede sig i hoved "Ja, så er vi to... Jeg har uhm kan også brugte elementer. Så er du også advaret. Når ja. Leen kæmper også" sagde hun og smilede lidt men var parat. "Lad os begynde... Nej nu" sagde hun drilsk og lavede en fejende beværgelse mod hende. Pludselig kom er nogle skarpe sølvklinge mod Heru. De kom med en enorm hastihed mod hende. Alt omkring rystede nærmest, fordi luften var så voldsom.

Klingerne kommer imod Heru, hun tager den højre hånd frem, og udråber ordene i højt toneleje. "Moeruketsusu furu!" Et stort mørkt hul kom frem og klingerne forsvandt sporløst i den. Da de var væk forsvandt også hullet, "Min tur Ting-Chan" Hun løb frem, og angreb med slangestaven, hun vidste Ting-Chan ville flytte sig, og hurtigt skar hun med slangestaven, en hel cirkel for at være sikker på at snitte.

Hun gispede "Juhuuuu" sagde hun og drejede hurtigt rundt. Da forsvandt hun ned i jorden og kom op igen lidt væk fra Heru og holdte sig for kinden "Hmm snittede skidt pyt, men du er fanget" sagde hun og smilede lidt imens hun slikkede lidt blod væk. For der hvor Heru stod, kom rødderne op og slyngede omkring imens de prøvede at holde hende. "Yuki No Hana" mumlede hun og hvirvlede rundt. Tusinde skarpe is blomster fyret mod Heru.

"Smart trick..." Hun nikkede da is blomsterne fløj imod hende. "Irude baruriere!" De tusinde pile smeltede, flere hundrede forskellige ild mønstre dannede en rund kugle om hende, sammentidigt brændte rødderne væk. "Godt fundet på med at kombinere de to typer.." Hun klapper 3-4 gange inden hun så smider staven, "Men jeg kontrollere selv de 5 elementer og mørket.. Nærkamp er dog det jeg er bedst til" Idet hun havde sagt det stod hun bag Ting-Chan og slog med sin venstre, indhyllet i en slags mørk aura, imod Ting-Chans ryg.

Hun sprang væk "HEY HEY HEY SNØD...!? Det kunne du godt havde sagt" sagde hun og stod og så på hende. Pludselig var leen bag Heru med et lilla aura "Av min ryg..." mumlede hun og leen snittede noget af Heru skylder, men ramte da bare ikke så dybt "Så vi skal slås i nærkamp og magi. Helt fint med mig" sagde hun og lavede hurtigt nogle tegn med og nogle små tågende kugler svævede hurtig mod Heru og omkring. "Shinigami no Ono" Mumlede hun og pludselig fik de svævende kugle tænder og noget blod løb ned af dem og gik nærmest tilangreb "Jeg har også dødens magi, men kun sjæle hjælper mig" forklarede hun og smilede

"Du er stærk, ingen tvivl om det.." Hun ømmede sin skulder lidt, da kuglerne med tænder angreb, "Dødens pile" Hun lavede nogle hurtige bevægelser med armene og en masse lysende pile, ramte de mange kugler som fik´begge ting til at gå i opløsning, dog slap en igennem og ramte Heru på den samme skulder hun havde såret. "Av.." Hun tager sig til skulderen med hånden, "Men nu er det min tur til at vise lidt af min sande kræft" Hun borede fingrene dybt i såret og da de blev fjernet igen, var alle fingrene helt blodige. "Dette er en teknik jeg har lært fra en hundedæmon" Hun laver med hånden en hurtig bevægelse, da klinger af blod flyver imod Ting-Chan.

"A hvad...? Hunde demon" mumlede hun og betragte klingerne. Hun prøvede at lave noget med fingerne som om hun lavede segl. Pludselig kom en tågene svævende omkring hendes fingerspids. Hun gik til angreb på de blodklinger som fløj mod hende. Hun skar dem midt over hver klinge men fik dog en klinge lige i albuen. Hun trak hurtigt højre hånd for at holde ved den blodige albue og tegnede med sit blod i luften. Mærkelig nok..? Bare i den blå luft. Men blodet stod bare der i luften. Hun lavede en femtakkede stjerne, blodet blev til lysende lilla. Pludselig kom leen midt i stjernen "Elementos No Death" Mumlede hun og pludselig kom der nogle sorte hænder som skød ud af stjernen. Hvert fingerspids havde hvert element, Lyn, Vind, Ild, Vand og Jord, men hver finger havde en lilla aura.

"Tid til juvelernes kræft" Hun tog en handske, den lignede at den var lavet af titan, og den så tung ud. "Dead No Tiger" Hun puttede en orange juvel i hullet i handsken, da hænderne var lige ved hende, skubbede hun sine to arme frem, ovenover hende kom to tiger poter med kløerne fremme, til syne, ikke lavet af biogenetik, men som en slags high tech rustning. "Dette er lært fra heksene" Kløerne klemte om de to hænder fra Ting-Chan, "Tigers Headbang" Hun skubbede lidt frem og da kom tiger rustningens hoved frem. "Brølet uden grænser..." Hun åbnede munden, og automatisk kom et kæmpe brøl fra rustningens mund.

Hun måbede lidt "Puha.. Den tiger skal vidst børste tænder" Sagde hun drilsk og sprang mod kattens mund og gik derind "Giv mig den" Sagde hun og pludselig ud af kattens mund kom der rødt lys ud. På en måde havde hun prøvet at tage noget fra katten. Og det var kraften, men hun vidste det ikke lykkes hende så hun sprang hen mod Heru og vinkede "Davs du" sagde hun venligt og sparkede hende kun ved skuldrene men ikke så hårdt. Men så hun fløj. HUn lande på benene og peget på Heru "Tilgiv mig..." hviskede hun og pludselig kom jorden til at blive højre men også til at begrave hende "Jordes vielsignelse..." hviskede hun og så ikek på hende. Måske overdrev hun...

//skal lige logge. Kommer på måske sener ^^//

//Helt ok, du svarer bare når du kan :3//

Heru bliver begravet i jorden, efter et par min. Ser det ud til hun ikke lever længere, men bliver dernede.. Men det er en fejl, hun er allerede død, men denne gang en smule vred, instinkterne tændte en smule nu. "Det var ikke pænt.." Hun står Bag Ting-Chan og har den højre arm om hendes hals og den anden ind imod hendes ryg. "Du holdte paraderne nede"

Hun så overrasket ud og var glad for at hun var uskadt. Heru var uskadt, pludselig hørte hun en stemme i hendes hoved *Ynkeligt... Du siger tilgiv mig..!? HVORFOR.. Hvorfor kan du ikke bare være koldblodigt....?!* Hun lukkede øjnene, nej.. Hun var for blød "Undskyld tilgiv mig" Mumlede hun og så faktisk lille ud. En mørk skygge kom omkring hende som et aura, men faktiks lidt uhyggeligt. "Undskyld undskyld...!!!!" hviskede hun og skyggen kravlede stille omkring Heru's arm, men et problem. Ting chan kan ikke føle smerte, kun den indre smerte...

Heru hørte hendes indre stemme, hvem mon det var, det var ikke Ting-Chans egen, det vidste hun. "Hvem hvisker du undskyld til Ting-Chan?" Hun slap grebet og mørket forsvandt da Heru rystede armen. "Jeg tog vist fejl.. Din indre synder er vist ved at slippe ud.." Heru så intet andet valg end at gennembore igennem Ting-Chans hjerte, men med højre arm, som om den ikke var fysisk inde, kun psykisk. Hun snakkede til den indre djævelske synder, med en så ubarmhjertig stemme som kunne få blomster til at fryse. "Lyt indre Synder.. Hvad end du er, så vil jeg ubarmhjertigt dræne dig for kraft hvis du nogensinde skulle vise dig, husk det eller dø" Hun tog armen tilbage, Ting-Chans krop var som før, uskadt, kun den indre synder havde lidt af armen gennembore, "Ting-Chan, hold synderen inde.. Ellers kan jeg ikke styre mig selv" Heru kunne egentlig godt li Ting-chans sødme og barmhjertighed.