Dødens beherskeres Møde (P - Ting-Chan)

Hun så på hende men så ned igen "Det er ikke min indre.. Det er min Faaaa... FAR..!!" Det sidste ord råbte hun højt "Lad os kæmpe vidre. Uden at såre hinanden, men bare sådan at se hvem af os som ikek kan mere" sagde hun bestemt og prøvede at trække vejret "Jeg jeg vil ikke gøre noget som vil skade dig igen.. Men jeg vil nyde den kamp vi er i gang i" Hun gik nogle skridt tilbage "Hvis du syntes.. Jeg er i hvert fald klar...!" sagde hun og smilede et opmuntre smil *Jeg skal vise dig jeg kan det her.. uden Dødens magi...* Tænkte hun rasende... Hun vil vise ham at hun er værdigt til at kalde sig selv Pigen med leen.

"Ahh... Derfor kunne jeg ikke genkende denne stemme, døden har mange stemmer.." Hun bed sig selv i fingeren indtil den blødte, så pegede hun den frem. "Uden magi Ting-Chan? Okay, så vil jeg heller ikke bruge min magi" Hun satte sig på knæ og lagde fingeren på jorden indtil blodet kunne ses tydeligt på jorden, den var ikke mørkerød, mere en slags selvlysende rød. "Når dette blod forsvinder, vil en af os tabe, den med mindst kræfter til sidst vil få et lille tegn på den venstre håndflade, det forsvinder dog efter 2 minutter..." Hun gjorde klar til kamp, hun ville vise døden, hun viste han kiggede med, at man ikke kan lege med en 'synders mareridt'. "Lad os komme igang Ting-Chan"

//sorry. men kan ikke nå mere -.- Skal logge. Men svare så hurtigt jeg kan i morge ;D Zia Jian ^^//

Hun nikkede og sprang op mod Heru og lande lige foran næsen af hende og lavede nogle slag.. Altså ikke hårde slag, men prøvede også at ramme hende i de punkter så hun ikke kan beværge sine kropsdele. Hun var faktisk lidt bange for at ramme i de dødbringe steder, men prøvede så godt hun kunne. Hun var jo tros alt trænet som en ninja, sammen med hende mor. Hun mærkede lidt at hun blev mere glad. Hun skal vise at hun kan noget.

Hun blev slået på de forskellige ømme punkter, hvis hun da havde den følelse, smerte var en ting kun hendes menneskelighed havde haft, de følelser hun blev frataget. "Er du færdig med at prikke til mig Ting-Chan?" Hun knyttede næven og sllog Ting-Chan lige i midten på maven. "Det kan du sagtens undvige.. Ikke Ting-Chan?" Hun fjernede pandehåret endnu en gang, fra det højre øje, imens hun kiggede sig omkring for at finde Ting-Chan.

En dybt hul ver der hvor Ting chan burde lande. Men Pludselig sprang hun op af jorden lige bag Heru. Hun lavede lige en sparke mod hendes side og hun fløj. Hun løb hurtigt hen til Heru og trak i hendes ærme, så hun standsede hastigheden. Så gav hun slip på Heru ærme så hun faldt ned på jorden. Hun gjorede sig klar, men mærkede pludselig hvor træt hun var. *Pokkers... Ik nu* tænkte hun og gik til angreb på Heru. Men hun vidste faktisk godt hvorfor hun var træt. Alt den magi hun brugte havde taget alle hendes fysiske kræfter.

Da hun efter flyveturen landte hårdt på jorden, rejste hun sig og mærkede en ømhed ved skulderen hvor skaden fra leen havde begyndt at kunne mærke. "Det gjorde faktisk ondt.." Hun så på Ting-Chan komme angribende, "Nu må kampen slutte" Hun venter til Ting-Chan er tæt på og bukker sig da hun angriber, da Ting-Chans mave er over hende løfter hun hurtigt hovedet, faktisk så hurtigt hun kunne for at vide hun ville ramme. "Hmm.." Hun kunne føle Ting-Chan, og kiggede sig lidt omkring, med en del smerte i skulderen.

En kæmpe bump lyd bagved Heru. Ting chan var landet på hoved ned i jorden og benene lande strak på jorden. "Jeee. Jeg tør godt at indrømme det, men jeg giver op" mumlede hun og mærkede endnu mere. En rumlen kunne høres. Den lyd højt "Og jeg er uhm sulten" mumlede hun og fik røde kinder. Men hun var død træt. Faktiks alt for træt, til at kæmpe vidre. "Du vandt.." Sagd ehun strålende og satte sig op "Tak for kampen Heru Nosaka" sagde hun venligt og smilede lidt.

"Intet problem Ting-Chan.. Jeg har en frugt her" Hun fandt en pære og et æble frem af sin taske, og rækte æblet. "Min måde at sige undskyld for hovedstødet..." Hun så hverken sødt eller glad ud på Ting-Chan, hun havde som sagt, fået frataget de menneskelige glædes følelser. "Nu forstår jeg bedre hvorfor du havde en så speciel kraft.. Din fader er jo døden selv, hvis jeg havde vidst det havde jeg aldrig sagt det der.." Hun skulle ikke have døden på nakken, hun var godt nok en 'synders mareridt', men selve døden var hende endnu en for stærk modstander, dog var hendes forrige mester næsten stærkere end døden, men kun næsten.

Hun smilede og så på leen som svævede hen til dem. Hendes hånd rakte ud efter leen og pludselig forsvand den ind i leen. Mærkelig nok. Men hun fandt to boller frem. De var lune "Her. Du må også få en. Jeg kaldre dem Magiske energi boller. Man får ens kræfter igen" sagde hun venligt og gav en til Heru, imens hun betragte pæren, hun elsker pære. Hun så lidt på Heru "Bare roligt. Han skal altid plande sig i mine kampe, når jeg ikke uhm er får hård mod min modstander" mumlede hun og så ned.

Heru så på bollen og rystede på hovedet, "Jeg spiser kun frugt.." Hun så på Ting-Chan og lyttede, "Det er nok fordi han ved du kun bruger 10 procent af dine kræfter... Eller at han ved at når jeg er bliver stærkere kan jeg slå ham ihjel..." Hun tog en bid af sin pære, hun smagte på den men fik som før, ingen glædes udtryk.

//Ej undskyld -.- skal spise, men kommer hurtigt igen ;D/7

Hun spiste pæren og så tænktsom ud "Ok.. Men uhm er de her pære noget magiske..? Noget som du selv har lavet" sagde hun spørgene imens hun betragte pæren og tog en bid. Hun tænkte sig om og vidste ikke hvad hun skulle sige. Selvfølgelige vidste hun at Heru var en som ikke havde sin meneskelige følelser. Men måske kan hun smile en gang. Hun smilede lidt. Heru's smil ville nok være et meget vidunderligt smil. Hun hørte lidt efter hvad Heru sagde "Er Er du stærkere end ham..? Woow. Så kan du slå mig ned. Hvis jeg var ligesom min far, ville jeg også være den næste Døden" sagde hun med et smil.

"Ikke endnu, men snart er jeg nok" Hun tog endnu en bid, "nej, det er helt almindelige pærer, jeg spiser bare kun frugt" Hun så på Ting-Chan neutralt, "Jeg er kedelig at være sammen med ikke? Jeg er både en synders mareridt og følelsesløs..."

Hun rystede lidt og smid den spiste pære væk, som næsten svar spist til kernehuset. "Nej da. Du er faktisk et helt fantastisk væsent. På en måde cool... Men uhm jeg ville også godt se dig smile engang" sagde hun og smilede lidt. Hun tog en bid af bollen og fik nærmest kræfter "Men Jeg vil ønske, en dag. Jeg får et glimt at dig, som smiler glad. Fordi uhm ej jeg ved ikke hvordan jeg skal sige.. Du er bare en fantastisk væsent" sagde hun og smilede mildt. HUn kunne rigtig godt lide Heru, den måde hun var. Ønskede bare at hun så hende smile, fordi Heru er jo rar.

Ser en smule overrasket på Ting-Chan, "Du må undskylde.. Men jeg kan ikke smile uden grund..." Hun ville normalt rødme, ihvertfald før sig død, Heru tager den sidste bid og klemmer om pæren, indtil den er det rene pulver. "Jeg takker for beundringen Ting-Chan... Jeg sys også du er meget... Sød, du er hyggelig" Hun læner sig imdo Ting-Chan og klapper hende let på hovedet, "Sorry jeg ik kan smile til dig"

Hun smilede kært, som et lille barn "Det går.. Men jeg glæder mig til at se det en gang.. Når det sker" sagde hun og så på Heru "Forresten. Kan du huske hvem dine forælder var..? Jeg er bare nysgerrig" sagde hun og så mod Heru "Hvis du vidste det.. Uhm..." hun så ned. Hvorfor spurgte hun om det..? HUn var for meget nysgerrig, men hvorfor..? Faktisk var hun intreserret i hende, som den hun er og vil faktisk vide mere.. Som en lille ræveunge som er nusgerrig i alting...

"ja jeg husker dem, min mutter var en fattig bonde for 555.089.120 år siden og min fatter var faktisk en eksorcist, de var begge meget fattige og det hele faldt sammen da jeg blev født. De opforstrede mig indtil de slog mig ihjel med deres bare næver da jeg blev 17, de kunne ikke klare at mætte min mund mere, så de bankede mig ihjel med hænderne indtil jeg forblødte" Hun tøvede, egentlig ikke vidende over hvorfor hun fortalte dette til Ting-Chan

Ting chan så lidt på hende og åbnede munden.. En woo kunnedes høres, og en dunk kunne høre. Leen havde svævede over hende, da hun var tæt på at slutte sit 'Woow' så hun sagde "Wooaw... De det er da mærkeligt..? Hvorfor gjorede de sådan noget" mumlede hun imens hun rørte let i hendes hoved. Hun tænkte over hvorofr nogle forælder gjorede sådan. Pludselig fik hun en Flacks back og huskede hvordan hende mor var mod hende *Nå nå. Ok så er Heru's mor mere ond end mig mor* tænkte hun og så med medlidenhed mod Heru.