The dark, and the rain - Lord Chaac

Sted: Allées gyderne
Omgivelser: Hvad der ved gyderne..?
Vejr: Regn, og rigtig koldt..
Tid: Sen aften.. Omkring klokken 23.11..
Dato: ??


Regnen slog hårdt mod jorden, som allerede var blevet godt og grundigt våd, da det havde rejnet det meste af aftenen. Det var rigtig koldt. En ung pige løb hen over jorden. Hun var drivvåd, hendes hår klæbede sig fast til hendes våde hud. Hendes ansigt var blegt, fordi hun frøs så meget, hendes hænder rystede, og hendes tænder klaprede.
Hun tænkte og tænkte. Hvor skulle hun gå hen og være i læ for regnen? Hun sukkede og fik øje på en gyde som hun skyndte sig ind i, og i det samme lød et højt tordenbrag. Hun satte sig op af væggen, og trak vejret dybt. Hun lukkede øjnene i.
Denne piges navn var Indiana. Hun var halv engel.. Og halv lys elver, og elver siden, gjorde at hendes bevægelser var elegante, og at hun selv var smuk. Engle siden gjorde... Øhm.. Noget..?
Hun slog øjnene op og slog armene om sig selv. Hvor kunne hun godt bruge et hjem..

//Undskyld, havde pludselig ingen krea.. -.-"//

Chaac drejede nøglen i sin lås indefra og der lød et lille *Click* låsen veg tilbage og tillod at man nu kunne åbne døren. Han tog et langsomt skridt ud i regnen og kiggede op mod himlen med det største smil plantet på sit ansigt. Han elskede regnen, han følte det som om at hver en dråbe var hans lille skabning. Han lukkede den store egetræs dør bag sig og låste den ved at putte nøglen i igen, udefra denne gang. Han drejede den et par gange og låste døren, igen met et click. Han stillede stillede sig ude i regnvejret og foldede sine vinger ud hvorefter han formede dem som et stort skjold over sig for at skærme regnen. Han elskede regnen, men nød dog ikke at være drivvåd. Han trådte ind i en gyde og fik straks øje på hende, der stod hun, i gyden bag hans hus. "Goddag frøken.. Hvad laver de herude, i dette vejr?" spurgte han venligt og smilede lyst til hende. Han tog et skridt nærmere hende og lod de lange vinger også folde sig ud over hende så de nu formede en slags parasol over dem begge.

Indiana kiggede op. Hendes blik landede på en dreng.
Hun mumlede med en ret rystende stemme: "J-jeg..." Hun tænkte sig lidt om. Hvad skulle hun egentlig svare? Skulle hun bare sige at hun gik en tur, eller sanheden, at hun ikke havde noget hjem..? Hun fandt dog hurtigt på en lidt nemmere måde.
"... Ved det egentlig ikke.." Hun sukkede stille og kiggede op på ham med sit rystende blik.
Hun tænkte sig lidt om igen. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre lige nu. Hun kiggede igen op på ham, og smilede skævt, mens hun strøg håret væk.
Allerede nu fandt hun ud af at han var væsen. Det var ihvertfal af hvad hun troede lige nu. Hun var jo selv engel.. Eller dog kun halv, men alligevel engel. Hun bed sig i underlæben, mens hun ventede lidt på hvad han ville sige nu.

"Lad os få dig ind i varmen.." sagde han og smilede muntert til hende, han var en smule højere end hende så han kiggede ned på hende. Han trak en nøgke op af sin lomme og satte den i bagdøren der var lige ved siden af hende. Han drejede nøglen rundt og åbnede døren ind til den lille bagindgang. Han afventede at hun enten skulle gå ind eller at hun ikke stolede på ham. Det var som regel en af de to ting der skete heromkring i disse dage. Han ønskede at hun skulle stole på ham, ligesom han selv ønskede at stole på alle andre. Han var en godhjertet mand og havde absolut ingen skumle bagtanker ved at lukke hende ind i sin lejlighed, tværtimod. Han havde mange lejligheder og huse rundt omkring som han gav til dem der havde brug for et sted at bo, han brugte alle de penge han tjente på at andre skulle få det godt, sådan var han bare.

Hun kiggede kort op, men var ikke et øjeblik i tvivl, og trådte forsigtigt ind. Hun kiggede på ham, og ventede lidt. Han så ret sød ud, og det var han nok også, for ingen havde nogensinde 'budt hende indenfor', hvis det kan siges sådan. Hun smilede sødt til ham, og kiggede sig lidt omkring.
Hun tænkte lidt over hvordan det egentlig var at være sådan rigtigt indenfor. Det havde hun ikke prøvet i snart to år.
"Jeg er Indiana.." mumlede hun stille og kiggede kort ned i jorden. Hun sukkede stillleog bed sig så igen i underlæben, mens hun ventede lidt på at han ville presentere sig selv.
Indiana lagde armene over kors, mens hun lod blikket glide op på ham, hvor hun så fæstnede det i hans øjne.

Han kiggede på hende og nikkede inden han lod sine vinger langsomt forsvinde fra sin ryg. Han tog nogle langsomme skridt indenfor hvor han lukkede sin dør bag sig. "Mit navn er Chaac" sagde han og bukkede lidt for hende inden han kiggede på hende igen, nu med et smil på sit ansigt. "Er du sulten?" spurgte han og kiggede ind i hendes øjne. "Smukke øjne, guderne må have været glade da de gav dig dem" sagde han og mente hvert et ord, han var ikke typen der løj over for folk om deres udseende. Han synes alle var smukke, på deres egen måde. Og hun var i sandhed smuk på en attraktiv måde, synes han.

"Øhm.. Nej.. Men måske lidt tørstig.." mumlede hun stille og smilede skævt, hvorefter hun kunne mærke den røde nuance i kinderne, der dog hurtigt forsvandt. Hun smilede igen. Hun havde lyst til at sige tak, men hun vidste så ikke om det liige var det rette svar. Noget i den reting, men hun holdt dog sin mund.
Indiana kiggede lidt rundt, hvorefter hun gik en smule længere ind. Hendes øjne gled forskellige steder hen, men hun stoppede op og vendte sig igen mod Chaac med et sødt og venligt smil, som næsten lige havde taget plads på hendes læber.