En normal dag... Eller næsten da. //Jack=Privat//

Sted: Gågaderne
Tid: IRL
Dato: IRL
Vejr: Mørkt med en mild brise
Omgivelser: Lukkede butikker og gade lamperne.


Gågaderne lå næsten øde hen. Få folk bevægede sig ud på denne tid når alle de væsner der boede i byen eller omegn vrimlede rundt. De fleste af dem der var på gågaden nu var varulve eller vampyrer.
En stille brise vislede nogle blade rundt og midt i det hele gik en pige. Pigen var ikke særlig høj, og dog var hun omkring gennemsnits højden for folk på hendes alder. Hun slentrede stille igennem gaderne og var på vagt. Hun havde en hætte trøje på og hætten havde hun oppe. Hun vidste at man ikke skulle komme i kontakt med de andre væsner. Pigen der gik her på gaden hed Tanja.

//Jack?//

Jack kom stille slentrene hen af gaden med blikket rette mod de forbipasarerne og når nogle gik forbi snuppe han hurtigt et par punge som han hurtigt lage ned i den skuldertaske han gik med i den ene hånd, han var iført en sort slidt hættetrøje og et par mørke slidte hængerøvsbukser, hans hætte var truket hen over hans hovdset så man kun ku se hans is blå øjne, han var en høj spinkel dreng på 18 år.

Tanja så sig hurtigt omkring og stoppede op. Hun vidste at hun ikke skulle stoppe op men hun havde skimtet en lidt længere nede som havde taget noget fra en. Hun gik hen imod ham med sin pung stikkende ud af lommen som lokkemad. Hun ville se om det hun havde set var rigtigt. Hun gik lige hen imod ham og gik forbi ham så selv en amatør villet havet kunnet nappet hendes pung. Tanja var en klog 15 årig pige. Klogere end de fleste og hun gik allerede på high school da hun var for klog til 9 klasse.

Jack smilede let da en ung pige kom gåne mod ham og da hun kom nærmer ku han hurtigt se hendes pung som så ud til at være nem at få fat på, han gik roligt vidre og lige da hun paserede ham lod han sin hånd gribe hurtigt fat i hendes pung hvorefter han tog den til sig og lag pungen i hættetrøjens lomme hvorefter han roligt gik vidre ned af gaden nu med et lusket smil på læbem.

Tanja vendte sig om og tog fat i ham. "Jeg vidste det! Giv mig den tilbage tyv." sagde hun hårdt men en smule triumferende for at have gættet rigtigt. Hun stod og klemte hårdt hans skulder og ventede på at han ville give hende den igen. "Jeg ringer til politiet hvis du ikke giver mig den igen" sagde hun en smule truende men inderst inde glad for at være så hurtig til at se at han var en tyv.

Jack sukke koldt og vendt sig om mod hende"nånå og hvad vil du gør for at få den igen?"sag han spørgne før han sendte hende et køligt lusket blik"politiet de nar hovder"svarede han kort før han så smilede koldt og lag en hånd på hendes skulder hvorefter en isne kulde bevæge sig hurtigt mod hendes krop og hun ville snart være froset til is.

Tanja rev sig fri fra ham. "Giv mig den." sagde hun koldt og stirrede på ham. Hun overvejde om hun skulle bruge hendes evne til at styre hans følelser. Det ville kræve en del energi at gøre det men hvis han fjernede den kulde hun fik og at hun fik sin pung igen, var det det værd. Pludslig slog det hende. Is. "Nå ser man det... En Is dæmon..." hun smilte lusket og kiggede på ham. "Jeg havde ikke regnet med at møde en dæmon der er sunket så dybt at de stjæler." hun lo kort men så så hårdt på ham. "Giv mig den tilbage." sagde hun vredt.

han slap hende og rystede på hovdet"drop det tøs"svarede han koldt imens han betragte hende nøje"ja det er jeg"svarede han koldt"det rager sku ikke dig"snerre han så hvorefter han lavde en hurtig bevægelse og lag en hånd om hendes mund hvorefter han hev hende hurtigt ind i en gyd og slap hende igen, dog havde han lad kulden strømme ind i hendes mund før.

Tanja strittede imod og slog ud efter ham. Da han slap hende igen så hun vredt og hadefuldt på ham. "Stop med at fryse mig!" sagde hun hårdt. "Jeg lader dig slippe hvis jeg får min pung tilbage!" hun var vred. Hun ville helst ikke bruge sin evne men hvis han ikke snart gav hende den igen ville hun bruge den mod ham. Ja hun ville blive træt og udmattet af det men den risiko var hun villig til at løbe.

Han så iskold på hende og hev hendes pung op af lommen hvorefter han tømte den for penge som han lag ned i lomen igen hvorefter han kaste pungen hen mod hende"her du for ikke pengne"svarede han iskoldt hvorefter han begyndte at gå mod gaden igen dog lytte han til hendes bevægelser da han ikke vidste hvad hun ku finde på.

"Du bad selv om det" mumlede hun og trak vejret dybt. Hun koncentrerede sig meget og begyndte så at lege med hans tanker og følelser. *Han føler skyldfølelse* tænkte han og blev ved og ved med at få det til at ske. Hendes evne var jo at styre folks følelser overfor hende og overfor andre. Hun blev ved med at gentage sætningen og brugte mange krafter på at få ham til at føle skyldfølelse.

Han hørte den frammede tanke og fnøs iskoldt imens han vendte sig mod hende og så iskoldt på hende"skyldføelse"svarede han hånligt og gik trune hen mod hende med knyttede hænder, hun sku sku ikke rode i hans hovde og derfor prøvede han også på at holde sine tanker kolde og hårde som han lage en tanke ind hvor hun var helt frossen.

"Okay... " sagde hun koldt. "Jeg skal vist skrue op for krafterne" mumlede hun til sig selv og prøvede en anden følelse. Glæde. Hun regnede ikke med at den ville virke men man kunne da prøve. Imens han kom nærmere kunne hun mærke at det løb hende koldt ned af ryggen. "Hvad er dit navn?" spurgte hun, hun ville gerne vide hvad han hed for han var umidbart mere imun overfor hendes krafter end nogen anden hun havde mødt. I virkeligheden ville hun ham ikke ondt, hun ville bare have sine egendele tilbage.

Han lo let dog køligt"drop det der det er spild af tid"svarede han hvorefter han gik tætter på og lag en iskold hånd på hendes skulder imens hans is blå øjne fange hendes øjne, hans øjne var kolde og viste ikke tegn på føelse"mit navn?"han fnøs koldt"Jack"svarede han så efternavnet gav han ikke ud få det ku hun gi til politiet og de kendt lidt for meget om ham.

Hun så på ham. "Okay... Hej Jack så... jeg hedder Tanja..." af en eller anden grund kunne hun ikke slippe hans iskolde øjne af syne. En stemme inde i hendes hoved sagde at han betød farer. "Jeg skal nok stoppe" sagde hun udmattet "Dit sind er stærkere end jeg havde troet. Du er den første jeg ikke har kunnet styrer bare en smule" Hun sagde det som om det var en kompliman og hun smilte skævt til ham. "Hvorfor er det enlig at du vil tage mine penge og personlige egendele? kunne jeg i det mindste ikke få mit sygesikrings kort tilbage?" spurgte hun og rakte hånden frem.

Han løftede let øjnbrynet hvorefter han nikkede ned modd hendes pung som lå foran hendes føder"dine kort ligger der i"svarede han koldt"jeg skal ikke bruger dem til noget"tilføj han hvorefter han fjerende hånden fra hende og lod den falde ned lanbgs hans, langsomt kom et lag af is rundt om hans hånd så det tilsidst lignede en hanske af is"øhmm tak?"svarede han undrene imens han igen så på hende"jeg har brug for dem derfor"svarede han koldt.

Hun samlede hurtigt pungen op og smilte venligt til ham. "Lad mig gætte: Alene, bor på gaden, ingen penge eller job?" hun mente det ikke ondt. Hun ville bare gerne lære ham at kende, for sådan var hun bare. En der ville lære folk at kende og en der gerne vil hjælpe.
Hun smilte stadig til ham. "Hvis du ikke har noget sted at bo må du få mit gamle hjem... jeg skal snart flytte så..." hun ville give ham så meget hun nu kunne for at hjælpe ham. Ikke for at charmere sig ind på ham, selvom det er det de fleste ville tro, men fordi at hun godt kunne lide at hjælpe folk.

Han betragte hende let hvorefter han gik lidt tilbage så han tilsidst ku læne sig op af muren bag ham imens de is blå øjne så skarpt på hende"du har ret"svarede han kort og løftede øjnbrynet"nej det behøver du ikke"sag han så hurtigt da han ikke stolede helt på hende hun havde jo truet med at ringe til strømerne og dem gad han ikke ha på narken igen igen igen.

Tanja så hans nervøsitet. "Rolig nu. Jeg giver dig ikke til politiet. Desuden, hvad ville det nytte? det er dit ord mod mit og du er helt klart bedst til afpresning." hun lo stille og smilte til ham. "Jeg skal alligevel flytte... en af mine veninder har et værelse tilovers så jeg sagde ja til at bo der." hun trak stille på skulderne. "Hytten jeg bor i indtil jeg flytter ligger inde i skoven, man skal ikke betale for at have det... Du må gerne få det." hendes øjne udstrålede ærlighed og hun ville så gerne have ham til at tro hende.

Han sukke svagt før han sank ned på jorden og satte sig lidt til rette imens han så hen mod hende"hmmm jeg ved ikke"svarede han"jeg kan ikke bare tag imod et hus"tilføj han hvorefter han bevægede den ene finger i cirklene bevægelser så han tilsidst sad med en lille kugle af is i hånden af ren vane han elskede at lave ting af is.

Tanja så på ham. "Du behøver jo heller ikke... det var bare så du vidste at du havde et sted at gå hen en dag." hun smilte halv og så på isen. Hun lo lidt da hun kom i tanke om at hun ikke havde sagt at hun selv var dæmon. Hun lavede en lille cirkel bevægelse og stod så med en bobbel af vand. "Se og du kan fryse den" sagde hun så med et lille smil om læberne. Hun regnede med at han kunne, men ville gerne se ham gøre det.

Han nikke svagt men betragte så kuglen af vand hvorefter han smed iskuglen væg så den ramte muren og gik i stykker hvorefter han rejste sig op og gik hen mod hende og stoppe op foran hande hvorefter han strak armen ud og lavede små knæk med fingerne hvorefter en snor af is snoede sig langs hans arm og ud på hans fingern hvorefter den skød mod vandt som hurtigt blev til en klar kugle af is"sådan"svarede han.

Tanja smed isen ned på jorden. Hun kiggede op på ham. "Du er dygtig." sagde hun og trak på skulderne. "Jeg kan kun de grundliggende ting. ingen smerte tricks." hun smilte til ham.
"Jack... Hvorfor smiler du slet ikke?" spurgte hun og lagde hovedt på skrå. Han så så ulykkelig ud når han ikke smilte, det var ihvertfald hvad Tanja mente. "Kunne du ikke bare prøve at smile?" spurgte hun stille og en smule gernert da hun følte sig dum over at have spurgt om sådan noget tåbeligt.

Han betragte hende let før han knipsede med fingerne og isen fra hans arm forsvandt ud i den blå luft hvorefter han gik hen tik muren igen og lænede sig op af den"tak har trænet i 8 år nu"svarede han imens han betragte hende let"jeg er ikke en smilne person"svarede han blot hvorefter han lukke de is blå øjne.