Alene i skoven... Igen... //Manda Privat, Hold dig væk Black! xD//

Han kiggede stille på hende og rystede let på hovedet, "Nej Tanj..." sagde han stille og lagde hovedet igen. "Det er som jeg sagde, der er sket for meget." sagde han stille og krøllede sig lidt sammen. Han bed sig i læben og kiggede på hende igen, "Jeg er ked af at det går ud over dig at jeg er i det her humør. Men jeg kan ikk gøre noget ved det..." sagde han stille og gned sin kind lidt. Han strakte sig, "Jeg vil ikk være glad fordi der er mere grund til ikk at være det end at være det." sagde han roligt. "Den eneste grund jeg har til at være glad er fordi du er her, men der er sket så mange ting der gør at jeg ikk kan være glad..." sagde han. "Så jeg er glad for at se dig, men det er ikk nok til at blive i bedre humør."

Tanja så på ham med et anstrengt smil. "Prøv nu... slap af... sig hvad jeg skal gøre for at du kan slappe af. Vil gøre næsten hvad som helst" sagde hun. Hun sukkede og så sig omkring. "Manda?... Hvor er din violin enlig henne?" spurgte hun nusgerrigt og lagde hovedt på skrå. Hun havde ingen idé om hvor den kunne være henne. Havde han smidt den ud? Gemte han den? hun var en smule i tvilv.

Han sukkede og kiggede på hende. Han kravlede hen og lagde sit hoved på hendes sød. "Ok ok, jeg skal nok prøve og slappe af." sagde han roligt og lukkede øjnene. Han nussede sig lidt til hende og blev roligt liggende. Han kiggede op på hende, "Min violin? Den er derhjemme." sagde han roligt og kløede sig på hovedet. "hvorfor da?" spurgte han roligt og kiggede lidt undrende på hende. Hvorfor ville hun pludselig vide hvor hans violiin befandt sig i øjeblikket?