Fløjtespilleren vender tilbage

Han pegede kort på hendes bare mave, og sagde: "Han ville lave et fint nyt ar der, hvis du altså overlever. Det er en grum vane han har med jer piger..." mumlede han dystert.
"Lad være med at forsøge.. han er langt over mit niveau, og også jeres."

"jeg skal møde ham i morgen aften"sagde Zann roligt og så på dem begge "og denne gang holder jeg intet af min kraft tilbage og så undskyld vis jeg kommer til at ødelægge noget af skoven Velarian men jeg lover jeg reparere hvad jeg ødelægger" han så ind mod skoven *forbandede svin sådan som han opføre sig han skal dø om det så koster mig mit eget liv*

Han rejste sig op, og stak Zann en knytnæve i ansigtet.
"HVAD!?" råbte han vredt.
"Vil du kæmpe mod ham!? Og hvad så med Kajika!! Hvad skal hun gøre når Zane slagter dig og efterlader hende uden sin forlovede!!?" Han rystede af vrede.
"Det er tankeløst af dig Zann!"

- alt for stærk til at det er sundt.. for mit heldred..
en skygge havde sænket sig over hendes ansigt og hun bed tænderne sammen. det her var ikke godt.. der gik en alt, alt for magtfuld sorthud rundt og styrede terra, og der var intet hun kunne gøre. med en sæt rejste hun sig op, og slog med alt sin styke en knyttet næve ind i træets stamme.
hun efterlod sig et betragteligt hul i stammen, og vendte sig rastløst mod velarian og zann. hun hadede når der ikke var noget hun kunne gøre!
med en lidt mere kontroleret stemme sagde hun:
- held og lykke zann..
*jeg tror du får brug for det* hendes tanker var dystre,som hun så på dem.
- slap af velarian.. jeg ville have gjordt det samme hvis jeg havde været stærkere..!

Zann rejste sig roligt og så på Velarian "SLÅ IGEN" råbte han og knyttede sin egen næve "KOM SÅ SLÅ MIG SÅ HÅRDT DU VIL SÅ DER BARE STØRRE CHANCE FOR JEG TABER" han vente sig om så han stod med ryggen til dem "ingen gør noget ved ham alle vil dø hvor mange skal dø før nogen prøver at dræbe ham" han så på dem og gik i vrede afsted mod byen

Han satte sig ned med et dybt suk. Så smilede han.
"Zann er måske nok lidt dum en gang imellem... men måske... bare måske... kan han vinde." sagde han så. Han rystede sin hånd lidt og sagde "Auv... Hey! Du er sgu hårdhudet!" til Zann.

han grinte lidt "self er jeg det Velarian jeg er en Dæmon jeg er lavet af tørt lava" sagde han og gik videre mens han så på himlen og nu var han væk fra skoven

luciel var stadig rastløs og irriteret på sig selv over at hun var så svag. med en knurren strakte hun en hånd ud, og et spyd af ren is samlede sig i den, på trods ar varmen. med en flydende bevægelse sendte hun det afsted mod et træ hvor det satte sig fast før det eksploderede i tusinde stumper.
- hader.. at.. være.. svag!
hun knyttede næverne og stod og stirrede på der hvor spyddet havde boret sig ind i træet.

Han rejste sig op, gik hen bag ende og lagde armene om hendes mave.
"Rolig nu Luciel. Du er absolut ikke svag. Zane er kun så stærk fordi han har trænet siden han var helt lille. Han har altid ofret andre for sin træning. Og han er blevet sindssyg af det." sagde han og forsøgte at berolige hende.

- så vil jeg omformulere det... jeg er ikke stærk nok!
hendes blik var iskoldt og irriteret og hele hendes krop var spændt som en fjeder. som om hun lige havde været i kamp.
*hvorfor gjorde lauren mig ikke stærkere!* lauren var hendes skaber, som hun kun havde set en gang, lige efter hun var blevet forvandlet. det var ham der havde lært hende at jage, for så derefter at smide hende ud! hun knyttede sine næver hårdere ved tanken om ham, og skar tænder.

Han nussede hende lidt på maven, og slap hende så.
"Ro på Luciel." sagde han og betragtede hende lidt.
"Måske ville du kunne klare ham, men jeg har ikke lyst til at miste flere venner, og hvis han vinder kampen, så slår han dig ihjel på den mest grusomme måde."

- smerten... kan jeg udemærket forstille mig..
hun rystede på hovedet, og prøvede at få minderne om hendes og pitch kamp ud af hovedet. smerten da hans dolk borede sig ind mellem hendes skulderblade, og da hans ildkugle ramte hende lige midt på haven. hun faldt på knæ og så ud i luften. hun ville ikke tænke på det, men minderne om smerten blev ved med at komme tilbage. hun rystede på hovedet og rejste sig op.
- jeg ville ikke have en chance for at klare ham.. det ved du lige så godt som jeg!
hendes stemme var som stål da hun talte til ham, og hun så ham ikke i øjnene.

"Måske ikke. OG det er også godt nok. Det handler ikke om at være stærkest Luciel. Der er så meget mere i verden end styrke."
han satte sig ned og sukkede.
"Ro på. Du behøver ikke være på hans niveau. Du er langt over hans niveau i mange andre ting."

hun satte sig ned op af træet og prøvede at falde lidt til ro, som han bad hende om.
- det irriterer mig bare..
hun så lettere nysgerrigt hen på ham.
- men hvor har du været?

Han så hende i øjnene.
"Jeg udfordrede Zane, og han slog mig næsten ihjel. I sidste øjeblik, idkapslede han mig i is og forsøgte at få mig over på hans side ved at bruge Kajika imod mig, men det virkede ikke. Så han lagde en forbandelse over mig som gav ham kontrol over mig... men Kajika brød forbandelsen." sagde han.

hun rystede træt på hovedet..
- så du gjorde det du lige har sagt jeg ikke må... og jeg må huske at takke kajika ved lejlighed.
hun så træt over på ham, og lænede hovedet mod træets stamme.
- hvad kan han?

"Han kan kontrollere dæmoner... han har en speciel ildteknik som han kalder for Hellfire, og så har han en masse andet magi... desuden går han rundt med to magiske sværd." svarede han og pillede lidt ved noget græs.

- og det er derfor at zann, som er dæmon, går imod ham?
hun løftede spørgende et øjenbryn.. for hende lød det direkte dumt.. godt nok kunne man sige det samme om meget hun havde gjordt men alligevel.

Han rystede på hovedet.
"Zann kender Zanes kræfter. Han må have en plan... Zann er ikke den type der bare går i døden. Især ikke når det også gælder Kajika."
Han smilede til Luciel.

- alligevel... det lyder.. dumt.. dermed ikke sagt at zann er dum.. jeg håber bare at han har en plan, for hans egen skyld.
hendes tanker var dystre men hun forsøgte alligevel at smile til velarian.
hun var ikke sikker på hvor godt det lykkedes..

//smutter lige lidt tid.. er tilbage om ca en halv time ^^

// back ^^

// WB ^^

Han så på hende. "Jeg ved ikke... vi kan alligevel ikke stoppe ham. Jeg håber bare han klarer den... for Kajikas skyld." han sukkede.
*Jeg føler mig så magtesløs...* tænkte han.

- og din bror har ingen svage punkter?
han måtte da have nogle svage punkter.. det havde alle.. det var bare at finde dem.. hun så opmærksomt på velarian, for hun var meget interesseret i hans svage punkter..

Han så på hende.
"Ikke umiddelbart. Jeg vil sige, han er ret optaget af sit... arbejde... når han dræber en pige... men selv der vil jeg tro at det er umuligt at angribe fra en blind vinkel."
Han rystede på hovedet. Han kendte ingen svage punkter hos Zane.

- han må da have et svagt punkt.. arg! han irriterer mig!
luciel så irriteret op i træets krone. så så hun igen ned på velarian.
- hvem er kajika? du har nævnt hende flere gange..