Australien - Angelie

Sted : Australien, ude ved Alice springs - Militærbase
Tid : Hen af eftermiddagen
Vejr : Meget, meget varmt. Næsten lige før at det ikke kan holdes ud, ude i ødemarken.
Omgivelser : En masse mennesker der tager afsted.


"Så få dog jeres fede røv igang!" skreg en stemme, fra en fuldvoksen mand, som stod og kommenderede rundt, med en masse nye tropper der var ankommet til stedet, for at blive oplært. En høj kvinde stod ved siden af ham, med let spredte ben, og flammende rødt hår der var sat op i en knold bag i håret. Hun havde altid hadet ham, fra dag et af, havde han set ned på hende fordi hun var en kvinde. Hvad fanden viste han lige omkring det? Hun var ti gange mere strategisk end han var, men hørte han på hende? Nej, aldrig nogen sinde, hun havde kæmpet sig op på den plads som hun havde nu, nemlig general. Hun skuttede sig lidt i sin grønne jakke, og hæv brystet frem, så hun viste hendes autoritet frem for de nyankommende, mænd som troede de havde det der skulle til for at være med i militæret. Over halvdelen af disse mænd, ville dø. Eller droppe ud, måske ville der kun være ti tilbage, men hun skulle nok sørger for at de fik problemer på halsen. "Hundehoveder!!" skreg Cedrik igen, mens han gik over og skubbede en af de splejse mænd i jorden, "dette går for langsomt, nu må i kræftedme tage jer sammen!" han var ved at blive totalt rød i hoved, og Mizra drog et suk, inden hun gik frem "mænd, i har 10 minutter til at pakke jeres ting og komme ind i de vogne! Hvis det ikke sker, bliver i efterladt.. go go go!!" skreg hun af mændende, der meget hurtigt fik pakket deres ting og sat sig ind i de mange militær vogne der stod klar til brug. De havde fået et tip om, at der havde været en form for trop, på vej over mod deres anden base, som de egentlig aldrig brugte mere. Men Cedrik var så egoistisk som noget kunne være, at han ikke ville opgive noget, som han mente var hans. Et dybt vejrtrækning blev taget, mens hendes mose grønne øjne kiggede rundt på den sandhvide landskab, der var intet at se i miles minde, det var deprimerende at være så langt væk, fra alt og alle. Da alle endelig var klar, hoppede hun op i fører vognen og satte sig ind, satte sin kasket hen over det rødehår og rettet blikket ud mod vejen som de nu skulle kører hen af. Denne dag, havde været noget af det mest kedelig nogen sinde, og hun var træt af at skulle gå rundt i denne hede, hun var træt af den trængene plads hvor hun ikke havde plads til sig selv, og bare gerne ville hjem til frankrig hvor at vejret var koldt, og ikke bagte en som en stegt kartoffel. hun sukkede irriteret og lagde armene over kors mens hun hørte på Cedrik der sad oppe og skreg og råbte af de soldater der var nød til at gå, men i det mindste havde de været her mere end en måned, hun var først lige kommet her ud, og hun hadet det allerede igen. Hvis bare man skrottede den skide idiot til Cedrik, ville det faktisk være okay, men alt andet ville bare være, dødsdømt til sidst. Og hun skulle være her ude i næsten et år? "Ma'm, vi har spottet arkivtit længere fremme, sagde en af de nye aspiranter, hun rejste sig langsomt op, bagfra, og lænede sig hen over forsæddet og kigget lige frem. Rigtig nok, der var nogen længere fremme, hvad der nu skulle ske, var der ingen der viste "Tak michael.." sagde hun og smed sig tilbage i sæddet, fandt noget vand frem, og bællede næsten hele flasken, hvor hun dog hadet dette sted.

En anden militærenhed var allerede nået hen til den anden base, som gik under navnet 'The dessert camp'. Et ligegyldigt fnys kunne høres fra den kvindelige anfører, som nu stod på toppen af en af de holdende lastbiler. Hendes mænd havde allerede indtaget lejren, og nu sad de og henslængte sig som en gruppe hunde, der havde gjort et godt stykke arbejde. Dette var dog ikke tilfældet.. Lejren havde allerede været øde da de kom, så de dovne mænd havde ikke engang skulle løfte en lillefinger. Ved hendes side stod en mindre mand, som lignede noget der ville flygte hjem til mor med det samme han fik chancen. Angelies medkommanderende.. Han var svans og bange for krig, og han havde kun fået denne stilling, fordi han far havde været tidligere oberst under folkeslagene i Afrika. Nu stod sønnen og rystede i bukserne af skræk, mens han holdt udkig med landevejen.
Stilheden og varmed badede over dem, men Angelie var den eneste som ikke var ved at dø.. Hun havde ingen væsker i kroppen, som kunne varme hende op, og derfor lignede hun sig selv med bleg hud, kolde havblå øjne og det bølgende røde hår, som i dagen anledning var sat op i en løs hestehale. "Rub neglene gutter!" råbte hun pludselig, da hun havde fået nok af at se på deres ansigter, som lå og solbadede. "Dette er ingen campingtur! Vi vil formentlig snart være i krig!" Irriteret over den dovne brok der bredte sig mellem mændene, sprang Angelie ned og stillede sig overfor en af de værste.. Raymond. "Har du noget at sige menig!" hvislede hun koldt, og sendte ham et blik der kunne skære igennem enhver, selvom dette dog ikke var muligt for hende. "Kom ned og lad mig se 50.. Du har køkkentjeneste de næste 14 dage!" tilføjede hun nu, inden hun blev afbrudt at sin medkommanderende, som nu stod og rykkede hende desperat i ærmet. "De kommer" hviskede han lettere skræmt, inden Angelie øjeblikkeligt vendte blikket mod lastbilerne, som nu banede sig vej frem mod basen. "Så det ud af fjerene.. Fjenden kommer! Gør klar til at forsvare stedet!" råbte hun af sine lungers fulde kræft, mens hun selv greb sine to revovlere, inden hun sprang i dækning af et gammelt hus, som nu lå i ruiner.. De andre mænd gemte sig også i skyggerne, og stedet ville næsten se øde ud, hvis det ikke var for hendes medkommanderende, som var fuldt synlig, selvom han prøvede at gemme sig bag en sandbunke.

"fuck.." mumlede hun for sig selv, da hun så at de allerede havde sat sig godt til rette på pladsen. Hvis hun viste ret, ville Cedrik befale at alle skulle i krig, mens hun selv bare ville have trukket på skuldrene og tage tilbage til deres base 'Saint Angels'. Hun kunne ikke se grunden til at generober en base, som de fucking aldrig brugte, med en flok svanse der alligevel ikke kunne finde ud af en skid!? Hvad fanden var det lige han tænkte på?! Idiot man, "Alle man ud af vognene" skreg hun, ligeglad med om Cedrik ville have det eller ej. Dette resulterede i at alle vogne stoppede brat op folk hoppede hurtigt ud af dem, og stillede sig i position som de havde lært det, dog var der mange som bare stod som nogle bøvede idioter der ikke kunne finde ud af en skid "POSITION! Sagde jeg dit svin..!" råbte hun en an, og skubbede ham ind så han stod som hun ville have det "fucking retards.." mumlede hun og gik over til Cedrik "hvad fanden tror du at du har gang i!?" råbte han hende an, og hun stirrede irriteret på ham "Jeg saver fucking din ass." dog fik han ikke lov til at sige meget mere før at hun trak sin pistol og fyrede en kugle af lige i hoved på ham, den svivede igennem luften, og der gik ikke mere end et split sekund før den havde fundet sit mål, og plantet sig ind i kraniumnet, han nåede lige at sende hende et forfærdet blik før han sank i jorden, og lå der som en dukke der lige havde fået klippet den strenge over. Et grumt smil bredte sig på hendes læber, inden hun vente sig om og kiggede på de mange mænd som kiggede med store øjne på liget af den gamle oberst "nu overtager jeg posten! Vi er alligevel her ude, nu kan i lige så godt komme i gang.. vi dør måske i dag, måske går vi hjem som helte hvem ved..! Stil jer i forsvars position, og langsomt trænge ind på dem, hvis vi er heldige er de elendige skytter, måske er der nogle få, hvis vi kan ramme dem som det første, har vi måske en chance.." da der var en der protesterede og sagde at de ikke ville blive undersåtter for en kvinde, hævede hun igen sin pistol og sendte en kugle afsted mod hans hoved, uden at kigge. Igen ramte den plet, og han faldt om som en flue der lige var blevet klasket. "flere protester.." mændende kiggede med øjne på størrelser med kugler på liget, og rystede så stille på hoved "Nej ma'm!" sagde de i kor og gjorde som hun havde befalet. Hun tog en dyb indånding og gik hen for at hente sine andre redskaber, lagde sit gevær over skulderen og tog en håndfuld granater og tågegas. Smilet på læberne blev bredere, trods varmen var der ikke noget bedre end en god fight.

Angelie hørte bilerne stoppe ikke så langt fra basen.. Måske tyve meter. Hun tillod sig et enkelt kig over ruinen, hvor hun nu så sin medkommanderende stå der og ryste af skræk. Faktisk var hun ligeglad.. Han kunne dø uden hun ville have noget problem med det, og af samme grund advarede hun ham ikke. Hun vendte istedet opmærksomheden mod fjenden, som i dette øjeblik var igang med at skyde en grim udseende mand, og derefter skød personen en af sine egne. Et grumt smil trådte kort over Angelies læber. "Den der ler sidst ler bedst mand" hviskede hun mest henvendt til sig selv, lige i samme sekund som skikkelsen vendte sig om. Det var ikke en mand, men en kvinde.. Ligesom hende selv. *Interessant* tænkte Angelie nu, og var tydeligvis mere opmærksom på vedkommende. Hun havde for længst lært at man aldrig skulle undervurdere en kvinde med et våben i hånden. De kunne trods alt håndtere dem mindst ligeså godt som enhver anden mand.
"Stilling..." Råbte hun højt, og gjorde mændene opmærksomme på at de skulle høre efter fra deres positioner. "Skyd alle undtagen pigebarnet" sagde hun højlydt, inden hun pegede i retningen af kvinden, som ingen af dem måtte røre.. Den kamp ville Angelie have for sig selv uden forstyrrelser. "Kom i sving.. Det er ikke for sjov i har været på træningsøvelser!" råbte hun og sendte første deling fremad, for at virke som lokkeduer, så resten af mændene uset kunne begynde at skyde de andre, mens de nærmede sig basen. Der var intet herude.. Hvorfor ville de ligefrem kæmpe for den? Det gav ikke mening, men måske af samme årsag som Angelie havde indtaget den.. Fordi det var sjovt.. Det skabte spænding.
Hendes mænd var nu omkring ti meter fra fjenden, og de satte igang med at sende en rygende regn af kugler mod dem. De fleste af skuddene virkede tilfældige, og Angelie tvivlede på at mange af dem ville ramme plet, hvis fjenden var trænet ligesom hende selv. Angelie begyndte nu at snige sig fremad i ly af ørkensandet, og hen mod kvinden som var hendes mål.. Den kvinde var hendes! ligemeget hvem der ville vinde eller tabe..

Mændende tog deres stilling som de havde brugt den sidste tid på at øve, godt nok var den på ingen måder perfekt, og mange af mændende kunne ikke engang finde ud af at holde på geværet ordenligt. Et lydløst irriteret suk kom igennem hendes læber, mens hun banede for sig selv, det ville jo ende med at hun stod alene til sidst, Hun tog et til gevær, så hun havde et på vær side af sig selv, så hun bare skulle tage omkring aftrækkeren og fyrer løs, en masse nye magasin hvis hun skulle løbe tør, hvilket hun nok gjorde, sådan som de fjolser skød deres dyrebare kugler afsted. Hendes blik gled over på fjendens bunker, et parton bælte blev sat overtværs, nu var der snart ikke mere hun havde brug for. Lige som hun ville vende blikket mod sine egne igen, opdagede hun en eller anden fuck up retard der bare stod og rystede i bukserne og ikke engang var kommet i dækning, det var næsten for synd. Men så igen, hun rettede hendes egen pistol mod ham, og skød sin sidste kugle afsted, godt nok var det på meget, meget lang afstand at skyde med en pistol, hendes sind gik automatisk ind i kuglen, og styrede den med hurtigt fart ind i hans hjerte, og lige igennem dem, mens den tog 6 andre med, før at hun slap kuglen da det ville være for anstrengende for hende at blive ved. Hun bed sig i læben og kiggede rundt, da hun fik øje på noget rødt hår der blev revet i retningen af vinden ud af sin øjenkrog. Hun vente sig hurtigt om, og gav hul i at mange af hendes mænd var ved at dø. Sveden og blodet slog i mod hendes lugtesans, men påvirkede hende ikke yderligere, hun ville bare vide hvem der kunne tilhører det lange hår, som hun for et øjeblik siden havde set, hun smed sine geværer da det alligevel ikke hjalp hende meget at bruge dem, tog fat om begge hendes pistoler og svang dem op i luften, efter at have sluppet sikringen der holde på hendes magasin, så de derved faldt ned på jorden, fandt hurtigt nogle nye og satte dem i, som pistolerne vandret faldt ned til hende igen, og de gled ind på plads. Låste sikringen og lagde sine pegefingre på hver sin aftrækker, og rettede dem mod det sted hun havde set den anden kvinde, eller hvad hun måtte gå ud fra var en kvinde.
Ud af øresneglen hørte hun nogen bevæge sig ind på hende, hun sendte en kugle afsted lige ud, kneb øjnene en anelse sammen, og led ind i selve kuglens metal, mærkede hvordan den blev en del af hendes tanke gang, og fik den derfor til at vende 180 grader, den anden vej, og mod den person der havde rettet sit gevær mod hende, og borede sig igennem hans kranie, idiot tænkte hun for sig selv, mens øjnene stadig søgte efter den mystiske kvinde.

En lettere irriteret knurren gled over hendes læber, da hendes hørelse blev skærpet til det sidste, og hørte et pistolskud ikke langt fra hende. Det mærkelige var, at hun hørte hvordan vinden sang i protest, da kuglen tvang sig selv i den modsatte retning, og ind i kraniet på en af hendes mænd. Hun var ligeglad med hvad der skete.. De ville dø alle som en, uduelige fjolser.. Troede at de var i stand til at overleve hæren. Hun dukkede sig hurtigt ned bag en af fjendens lastbiler, og lagde sig under selve undervognen, mens hun havde rettet pistolerne fremad. Angelie havde nu sneget sig hele vejen om bag fjenden, og lå nu og tog sigte på deres rygge. Hun hørte hvordan skuddene sang frem og tilbage, og hvordan kroppene faldt til jorden med bløde bump, som var dette en ren massakre. Det var det på en måde også.. Fjenden var åbenbart ligeså forberedt til en krig som hendes egne mænd havde været, hvilket vel gjorde dem rimelige ligestillede. Hendes blik søgte dog stadig efter kvinden, som hun havde set før, og hun fandt hende hurtigt. Det røde hår, som dansede om kvindens ansigt var tydeligt, og virkede alt for velkendt, til at det kunne give Angelie nogen form for glæde.. Kroppen havde de samme former, men alligevel var der noget anderledes. Faith havde ikke været i stand til at styre metal.. Denne kvinde var ikke hende, men alligevel lignede de hinanden utrolig meget efter hendes mening.
Kort sank Angelie en klump i halsen, inden hun lagde den ene pistol på jorden, og lod hånden glide ned i en af lommerne, på det bælte hun havde rundt om livet. Selvom alle var i militærtøj, var hun selv iført en sort nederdel, som stoppede midt på lårene, samt en sort tanktop. Det fungerede fint nok for hende, da skuddene aldrig ville kunne myrde et spøgelse. Fra lommen i bæltet fik hun langsomt fisket en granat op, mens hun havde udset sig et mål længere fremme, hvor en gruppe på 7 stod og skød i blinde efter hendes mænd. Hun tog den let op til munden, mens hendes hånd klemte omkring hanken, for at den ikke skulle gå af for hurtigt, inden hun satte splitten mellem de hvide tænder og trak den ud i en enkelt bevægelse. Med et perfekt sving med hånden kastede hun granaten over blandt de syv, som nok opdagede den for sent. En ekplosion fulgte kort tid efter, og legemsdele fløj automatisk i alle retninger, mens Angelie mærkede en svag stribe af blod ramme hendes ansigt. *Effektivt shit* tænkte hun frydefuldt, inden hun nu tog et fast greb om begge de sorte pistoler igen, inden hun mavede sig ud fra vognens dække, med retning direkte mod kvinden. Hun havde selv omkring 5 mand tilbage, og de ville snart være døre, men kvinden kunne da heller ikke have mange flere tilbage, desuden kunne de bare skyde. Kuglerne ville ikke dræbe hende, så derfor gik hun nu roligt, direkte imod Mizra.

Intet skete i et stykke tid, alt stod bare stille, eller i en mere eller mindre slowmotion, stemmerne der råbte var ingen interesse for Mizra, alt var lige meget, braget fra granaten der sprang gjorde hende ikke noget, blodet der faldet på hendes ansigt, og hendes stramme grønne bukser, sad tæt omkring de lange slanke ben. Den sorte stramme t-shirt, som var dækket over med en militær jakke der sad hen over navlen, hendes kasket var for længst blæst af, og få totter fra det ildrøde hår havde revet sig løs fra den knold der var i hendes nakke, og dansede rundt om det hvide ansigt, som havde fået en masse støv og blod på sig, de skrigene grønne øjne stod frem, som endnu mere klare end nogen sinde. En kolosal sky af støv stod rundt omkring hende, mens hun bare ventede på at kvinden ville komme frem, det var faktisk det eneste hun kunne tænkte på lige nu. Alt andet var hende ligegyldigt, hendes mænd der dødede på stribe var hende ligegyldigt, hun ville vide hvem denne kvinde var, denne kvinde som så ud til at være den eneste der faktisk forstod sig på hvad der skulle gøres i dette øjeblik, og hvilket hun rettede til måtte være den højtstående, og den der bestemte. Dette skulle da nok blive meget interessant, men hvorfor kom hun ikke frem? Hvad var det der tog hende så lang tid, og var hun i det hele taget, lige så stille vente Mizra hoved, og kiggede ud på slagmarken der var omkring 15 mænd af hendes tilbage ud af 50, hvis de overlevede, ville hun sikkert dræbe dem, skyde sig selv i låret, og komme tilbage, og sige at modstanderen havde været for hård, og havde skudt Cedrik med det samme, så hun havde ikke kunne gøre noget, da de bare var gået fuldstændig i panik. Der efter ville hun få en ny hær, som hun kunne træne op fra bunden, og derved gøre meget bedre end denne flok hunde. Ja, hun kunne selv gøre dette meget bedre, end nogen anden mand ville.
Ud af øjenkrogen lagde hun mærke til at der var en person der langsomt bevægede sig mod hende, lige så stille vente hun hoved mod kvinden, der nu kom gående imod hende, et sygt smil dannede sig på hendes læber, og hun sænkede sine pistoler, i stedet for at affyre skudende gik hun lige så stille, og selvsikker hen mod kvinden hvis navn hun endnu ikke kendte, var i grunden også lige glad. Var lige glad med alt andet omkring hende, var ligeglad, som alt andet også havde været hende ligegyldigt, faktisk var denne krig noget af det latterligste hun nogen sinde havde været med til, hvis bare kvinder fik lov til at føre ordet, ville man få nogen af de mest fantastiske krige i mands minde, og ja, hun var feministisk, men hun var i den grad stolt over det. Alt andet kunne i grunden bare rende hende, da hun var kommet helt hen til kvinden, stod hun bare ansigt til ansigt og kiggede på hende "og nu..?" sagde hun koldt og hævede provokerende det ene øjenbryn, og lagde pistolerne tilbage i hendes hylster. Hvis kvinden derimod skulle prøve på noget, kunne hun med lethed få dem ud igen, og rette dem mod hende, og skyde hurtigere end nogen andet. Men et eller anden sagde hende, at det ikke ville hjælpe, men den sorg, til den tid.

Et skud gav genlyd i hendes øre, men Angelie var ligeglad. Hun vidste at skuddet var rettet mod hende, men hun havde blikket rettet mod kvinden, som nu også begyndte at gå imod hende. Skuddet, som før havde havde lydt strøg nu tæt forbi Angelies blik, selvom hun ikke så meget som rykkede sig. Ingen af mændene ville kunne ramme en elefant, om de så stod lige foran den. Der var to i denne krig, som kunne gøre udfaldet.. Kvinden og Angelie selv. De andre var intet andet end meningsløse brikker på et skakspil, som skulle ofres for at gøre det næste træk til et skakmat. I hendes gang, mærkede hun hvordan hestehalen langsomt løsrev sig fra hendes baghoved, og kort tid efter faldt det til jorden, og lod det rødbrune hår hvirvle omkring hendes eget blege ansigt, som havde det ventet på denne dag i århundreder.
Kvindens øjne.. De var grønne, ligeså grønne som Faiths med den samme nuance, og det samme overblik i. Dog var Angelie ikke afskyet af situationen.. Dette var ikke hendes fjende, og et kort sekund troede hun faktisk selv på de ord, selvom de stod i en regn af kugler. De sidste tyve mænd kæmpede mod hinanden, som om intet hændte, og Angelie stoppede nu op, da kvinden var helt tæt på hende. Hendes blik hævede sig en anelse, da skikkelsen var omkring ti centimeter højere end hende selv, mens hun hørte hvordan hylstrene klikkede, for at vise at denne person nu havde lagt våbnene væk.
Med et godt skuldertræk sikrede Angelie begge sine egne pistoler, og skubbede magasinerne ud af dem begge med et synkront tryk på knappen, og de faldt automatisk til jorden, inden hun smed selve våbnene fra sig, en mod hver side af hende. "Og nu.." Sagde hun langsomt, inden hun i en ny bevægelse rakte frem, og løsnede kvinden pistoler igen, hvorefter hun trak dem op af hylstrene, dog uden af afsikre dem. Hun gentog bevægelsen med disse også, og kastede dem til hver sin side over til hendes egne. "Skal vi vist snakke" Afsluttede hun sin sætning, mens hun lod hovedet falde en anelse på skrå.
Kort gled Angelies blik nedover kvindens jakke, for at finde ud af hvilken base denne tilhørte. Hendes blik stoppede automatisk omkring kvindens bryst, som hun betragtede let, hvorefter hun så mærket for Alice Springs som var placeret der, ligesom hendes eget mærke for caredile Maroon, som var placeret på samme sted på hendes top. Hendes øjenbryn gled automatisk i vejret inden hun vendte blikket tilbage mod kvinden, uden at sige noget yderligere. Hun havde ikke noget at sige.. Hun ønskede ikke at sige noget.. Istedet gled en kort skygge over hendes dybblå øjne, som indikerede at denne kvinde så afgjort havde fanget hendes interesse, og ikke på nogen venlig måde.. Der lå mere i det.. Som det blik hun sendte drengene, når hun flirtede med dem, selvom hun aldrig gjorde noget ud af det. Hun brød sig ikke om de svage mænd, og hun elskede at afvise dem, når de kom kravlende om aftenen og spurgte om det skulle være dem i nat. Det var dette blik hun nu sendte kvinden.. Blikket der ville få hende til at komme tilbage for at gøre noget ud af det.. Det undrede dog Angelie. Hun havde aldrig sendt blikket til en kvinde.. Hvorfor skete det så nu? Hun var da ikke.. Var hun?

Øjenbrynene bevægede sig langsomt op i luften da hun afsikret sine pistoler, og lod magisneren falde ud af dens hylster og ramme jorden, og da hun greb hendes egne pistoler gjorde hun ikke noget, satte bare hænderne i siden og kiggede overlegenet på hende mens hun så disse blikke som kvinden sendte hende, og kunne ikke lade være med at trække i smilebåndet over det, det var udfordrende, og det var et eller andet hun kunne lide over det. Faktisk havde hun aldrig tænkt i de baner, hun havde altid set sig som en hetroseksuel, men måske, måske var der mere i det, måske var der udfordringer som hun gerne ville prøve af, nogen som kunne være grænseoverskridende. Hendes bryst hævede sig mere frem, så de var tydeligere at se, mens hun sendte de samme blikke til kvinden, der stod foran "hvis vi skal snakke, må du jo sige noget min ven.." sagde hun med en overlegen stemme, uden at gøre den for nedladende, men mere for at vise, at hun ikke tog shit fra nogen som helst. Som hun også havde vist ved at skyde både Cedrik, den store ass, som ikke kunne finde ud af andet end at fedte fra de overordnede. Det var til at brække sig over. En af mændende løb over mod dem, for at sige noget, hvor på at hun hæv sit ben op og hæv fat i hendes lille hånd pistol, sendte en kugle direkte i hoved. "jeg sagde jeg ikke ville forstyres.." sagde hun koldt, og afsikret sin pistol og smed den hen til resten, og hævede sine bryn igen og lagde hoved lidt på skrå, mens hun lod blikket gled ned af hendes former, og op igen.
Nej denne kvinde fejlede da ikke noget, lige så stille lod hun hånden glide igennem håret, som strammede noget så meget, og rystede hoved, da hun havde hævet sin elastik ud, og det flammerøde hår dansede omkring hendes hoved og skuldre, hvor på at hun lod hånden glide igennem håret igen for at få det til at ligge ordenligt. Vente igen blikket mod kvinde, og lagde hånden på hendes nakke og trådte tættere på "er du nu også sikker på at du har lyst til at snakke?" sagde hun i et drillende toneleje, der stadig havde en understreg af en hvis kølighed. Lige så stille lod hun tungen glide hen over de lette roserøde læber, og kiggede hende ind i de isblå øjne, mens mundvigen blev hævet en smugle mere op. "tænkte jeg nok.." sagde hun stille, og lod hendes læber glide helt hen til hendes, så de kun var en få millimeter fra hinanden. Det var ingen hemmelighed, at denne kvinde havde en hvis tiltrækning, en tiltrækning hun ikke gad at ignorer, og hvorfor ikke nu så? Måske i morgen var det for sent, så var de på vej deres egen vej, ud af landevejen, væk fra dette sted, med deres tasker over ryggen, ensomme som altid, kvinder af en stærk struktur ligeglad, med andre. Ligeglad med om de havde trådt på de forkerte tær, nej alle kunne da rende dem et hvis sted? Efter denne tanke var tænkte igennem, pressede hun sine bløder læber mod kvindes.

Langsomt begyndte det at gå op for Angelie at denne kvinde var begyndt at kigge på den samme måde. Dog bemærkede hun også at kvinden ikke gjorde nogen modstand, da hun fjernede dennes pistoler hvilket vel var et godt tegn? Eller var en fælde.. Ligegyldigt hvad, kunne hun ikke lade være med at lade den ene mundvige trække en anelse op i et mere roligt og kontrolleret smil, mens hun stod med armene ned langs siden. "Jo.. Nu sk.." Mere nåede Angelie ikke at sige, før hun så hvordan kvinden hurtigt fik trukket en pistol frem fra en ankelholder, og skød en af hendes egne mænd, som var på vej over mod dem. Angelies blik fulgte kuglens roterende bevægelser igennem vinden, mens hun så hvordan manden faldt livløst til jorden med et hul i kraniet. Et perfekt skud fra en i sandhed farlig kvinde. Hun var dog ikke sikker på om hun brød sig om at blive kaldt ven.. Her stod de.. To kvinder midt på en slagmark, fjender og på hvert sit hold, og denne kvinde kaldte hende ven? Det var nok ikke den betegnelse Angelie selv ville have brugt i den sammenhæng.
Hendes blik vendte sig langsomt tilbage mod kvinden, efter hun havde sendt den døde mand et sidste koldt blik, mens en rysten på hovedet viste, at hun ikke havde nogle problemer med at han døde for at forstyrre. De var trods alt igang med noget meget vigtigt her.. Eller det ville blive vigtigt, hvis det var blevet holdt på et professionelt leje. Angelies blik ramte nu kvindens, mens hun kiggede intenst ind i denne øjne, uden at sige noget. Var hun sikker? Ønskede hun at snakke. Kort trådte smilet igen frem på hendes læber, og bragte den ene mundvige op i et skævt smil. Nej det var ikke hvad hun ønskede, og alligevel sagde hun intet. Kvinden havde allerede set hvad hun ville svare, og Angelie mærkede hendes hånd, som nu gled rundt om hendes egen blege nakke.
Automatisk løftede hun let sin ene hånd, som hun blidt lagde mod kvindens kindben, mens hun lod tungespidsen glide ud fra sit vante hjem, og lod den glide over sine egne læber, for at fugte dem. Kvindens flammende hår fløj nu ligeså vildt rundt som hendes eget, at man skulle tro at dette var en kamp om ilden.. Men man kunne vel mere kalde det en kamp om ildens passion.. Kort gled Angelies blik ned mod kvindens læber, mens hun roligt lod sin tommelfinger stryge henover Mizras roserøde mund.. En farve hendes egne læber aldrig ville få igen, og derfor nød hun at kunne røre en andens. Blikket søgte hurtigt tilbage til Mizras, inden hun fjernede tommelfingeren fra hendes læber ved at rykke hånden en anelse bagud, så hun nu formede en form for skål omkring Mizras kæbe, inden hun mærkede kvindens varme og fyldige læber mod sine egne, som var ligeså kolde som sneen selv. En perfekt blanding, og Angelie gengældte langsomt kysset, mens hun lod sine læber massere Mizras ved at trykke dem mod hinanden, og fjerne dem i en stødt rytme, samtidig med at hendes øjenlåg gled ned og lukkede for synet, for at kunne nyde det endnu mere.
Hendes frie hånd, som stadig hang ned langs siden, hævede sig nu og gled blidt henover kvindens side, indtil den lå i et let greb omkring hendes ryg, og pressede dem blidt tættere på hinanden.

Alle de ting der skete, alle de ting som blev gjort. Det var noget hun aldrig havde haft fantasi til, noget som hun aldrig havde forstået sig med, og aldrig tænkt over. Og nu stod hun pludselig i denne situation, en situation som hun aldrig i sit liv havde forstillede sig hun ville, hun var for guds skyld jo ikke til kvinder!? Og alligevel, alligevel føltes det ikke spor forkert, selvom hun ikke engang kendte denne kvinde, måske var det også det, det som gjorde at det var så ment for hende, lige pludselig at tage det skridt? For det andet, så nød hun det faktisk, hun elskede de berøringer hun lavede, og lagde hurtigt sine hænder ned på hendes hofter i stedet for den hånd hun havde haft på hendes iskolde nakke. Selvom at hun var så kold, og at hendes læber, var som at kysse en istap som lille, når man ikke kunne holde fra de istapper der hang ned fra husets tage. Men det gjorde bare at hun fik mere lyst, denne varme, og denne kulde slået mod hinanden, gjorde at hun faktisk slet ikke lagde mærke til det på nogen måde. Hvilket, faktisk var en rigtig rar fornemmelse, ud over at hun ikke var frastødt af at skulle kysse med et fra sit eget køn.
Faktisk havde hun aldrig nogen sinde været modstander af homoseksuelle, så længe det ikke var hende selv som var det. Men nu, måske hun skulle lege lidt mere med tanken. hun trak hende længere ind til sig, og nussede stille hendes hofter, mens at hun lagde hoved en smugle på skrå så deres næser ikke skulle presses sammen, hvilket fik hende til at mindes om de mange gange hun havde kysset med en dreng, som havde været lidt små beruset, hvordan at personen bare havde presset sine læber mod hendes, og alt det mundvand. Faktisk, var det lige før at hun faktisk blev frastødt over tanken nu, at skulle have noget med en drenge igen. Denne følelse måtte et eller andet sted godt fortsætte. Endnu en granat blev fyret afsted, og lemensdele, blod og stumper og stykker fløj igennem luften mellem dem, kugler dannede luftbølger der slog i mod deres hår, og fik det til at flyve omkring dem, som var det et kapløb omkring hvem som havde det mest flammende hår i mængden, efter noget tid, vente hun Angelie rundt, og pressede hende op af bilen, slap lige så stille læberne, og kiggede hende ind i øjnene efter at have åbnet dem igen. Lagde hoved en smugle mere på skrå, og skulle lige fatte hvad det egentlig var som skete. Lige så stille fugtede hun igen sine læber, mens hun langsomt lod sin ene hånd glide op af hendes side, strejfede den lige hen over hendes bryst, og videre op af halsen, til at hun kom til hendes kæbe. Hun greb let fat omkring hendes hage, så hun ikke kunne kigge nogen andre steder hen, end ind i hendes øjne. Lige så stille bukkede hun den anelse ned som hun var nød til, med hendes højde var det en nødvendighed, med mindre hun ville kysse hendes næseryg hver gang. Lige så stille ramte hun igen hendes læber, gjorde dog kysset en smugle mere intenst denne gang, sidste gang havde været for at prøve hvordan det egentlig var. Og nu da hun hverken havde skubbet hende væk, eller vist at det ikke var noget hun havde lyst til at forsætte. Gjorde hun kysset passioneret og dybt, end det forhenværende havde været. Lod langsomt sin tunge glide ud af hendes læber, og skilte langsomt sine egne ad, og lod dem glide hen mod hendes, langsomt slikkede hun hendes læber, inden at de blev skilt ad. Tungen gled hen over hendes tænder, tandkød, før at den bevægede sig ind mod hendes tunge. Lige så stille dansede den langsomt rundt om tungen, og indførte til en erotisk ballet, som hun endnu ikke havde gjort med nogen før. Hende anden hånd, gled langsomt op af hendes mave, hvor tommelfingeren gled hen over hendes bare hud, efter have listet den inden under hendes sorte t-shirt. Hvor alt dette kom fra, viste hun ikke, men at lade det stoppe nu, ville være direkte synd.

Tanken legede i hendes sind.. Hun stod nu og var så optaget med en anden kvinde, at hun ikke engang bemærkede kampen som stadig udspillede sig omkring dem. Hun havde heller aldrig regnet med at dette var noget som ville ske for hende.. Angelie.. Hun havde da aldrig tænkt over om hun kunne være til piger.. Det stred vel på en måde imod naturen, men alligevel var dette noget som hun ønskede.. Noget hun inderligt brændte for at fuldføre helt til det sidste. Om det så blev det sidste hun gjorde.. Øjeblikket ville hun ikke lade glide fra sig med chancen om at eksperimentere med denne kvinde. Hun nød kvindens bevægelser med hænderne, som langsomt lagde sig mod Angelies hofter, mens hendes egen hånd stadig lod en kærtegnene finger glide henover kvindens kindben. Kort åbnede hun øjnene, for at se hvad kvinden selv mente om denne situation, og det begyndte at gå op for Angelie, at dette måske var første gang for hende også. Igen slog ligheden med hendes ærkefjende igennem, da hun så hvordan Mizras ildrøde hår dansede omkring i luftbølgerne, som kom fra skuddene omkring dem. Ligheden var slående, ligefra kroppens former, til det røde hår. Alligevel blev Angelie ikke frastødt, selvom Faith var den sidste hun ønskede at sammenligne denne kvinde med. Mizra var ikke som hende.. For så stod de trods alt ikke her, og kyssede hinanden.
Hun mærkede hvordan dere læber blev skilt ad et kort sekund før at Angelie blev presset op mod en af lastbilerne.. Den selv samme som hun havde ligget under før. Hun mærkede grebet omkring hendes hage, som forhindrede hende i at se hvad der skete omkring dem, selvom Angelie på intet tidspunkt overvejede at flytte blikket fra disse let forførende grønne øjne, som så ud til at indeholde flere års erfaring, end denne persons udseende viste ved første øjekast. Man skulle aldrig skue en bog på omslaget huskede hun sig selv på, inden hendes egne blå øjne let lod sig rive med ind i den forførende samtale uden ord.. Kropssprog var trods alt også en måde at forstå hinanden på, og som Angelie tolkede det, ville de begge det samme i dette øjeblik.. Glemme krigen og lade sig rive med uden at se sig tilbage.
Hun nåede dog ikke at tænke mere over situationen før hun igen mærkede kvindens læber møde hendes egne, og både varme og kulde spredte sig i hendes krop, mens hun genoptog kysset med endnu mere lidenskab og intens end det første havde været.. Prøven var overstået, og de kunne nu gå videre til anden akt, som man ville kalde det. Hendes blik blev indrammet af et let drillende glimt i øjet, mens hun blidt lod sine tænder placere sig i Mizras underlæbe i et kort øjeblik, inden hun igen genoptog kysset og mærkede hvordan en pirrende finger svagt gled omkring under hendes top, så den strejfede maveskindet. Angelie tog nu også del i legen. I en let glidende bevægelse lod hun begge sine hænder glide op langs hver sin arm på kvinden, indtil de nåede hver sin skulder, hvor hænderne gled ind under selve militærjakken. Det var for varmt til sådan et outfit for en menneskekvinde, dog en kvinde med magiske evner, men stadig en form for menneske. Hun fortsatte med at lade hænderne passere skuldrene, inden hun lod dem glide ned langs kvindens ryg, og tvang jakken til at følge med, selvom dette betød at beøringen ved Angelie måtte stoppe et kort øjeblik. Blidt listede hun jakken af kvinden, og lod den falde til jorden, mens hun nu mærkede tungen, som svagt prøvede at få adgang ind bag hendes læber. Hun smilede kort og svagt, inden hun nu skilte sine læber ad, for at lade Mizras tunge passere, inden hendes egen startede sin deltagelse i den sensuelle dans, som udspillede sig imellem de to, og denne gang var det Angelie som vippede hovedet en anelse til siden, for at undgå næserne som ville ramme hinanden. Imidlertidig havde hænderne gjort sig fri af jakken, og hendes venstre hånd lagde sit igen i et blidt tag mod Mizras hofte, mens den højre drillende, pirrende, men stadig i en prøvende bevægelse, langsomt gled fra Mizras hals, ind nedover hendes venstre side af barmen, i en blød og enkel bevægelse, hvorefter den stoppede sin vandring, da den nåede kanten af hendes sorte top. Hendes fingre holdt endnu en kort pause, inden de langsomt begyndte at glide ind under hendes top, og gled stadig i den langsomme bevægelse i cirkler, omkring ribbensregionen, hvor en enkelt finger engang imellem kom til at strejfe kanten af hendes bh.

//Til alle dem som åbenbart har haft glæde af at stalke dette emne.. Vi er meget beærede over vores fans..xD
Men... Desværre blev emnet startet for sent, og vi havde ikke tid til at gøre det færdigt, så sammen har Mizra og jeg skrevet en alternativ slutning på hvad der skulle ske, og hvilke oplysninger der kom ud af dette mød.. Enjoy ^^//


De to kvinder stod nu og havde en erotisk dans imellem deres tunger, mens begges hænder gled let henover hinandens kroppe. Hverken Angelie eller Mizra ønskede at lade denne chance forspilde, og iløbet af ganske kort tid, var Mizras hænder igang med at trække toppen over Angelies hoved. Kysset blev brudt ganske kort, og Mizra gispede kort ligesom Angelie som samtidig løftede armene over hovedet, mens Angelie mærkede hvordan stoffet gled let op langs den silkebløde hud. Toppen faldt hurtigt til jorden, og Angelie lænede sig frem, mens hun svagt åndede mod Mizras øre, og blidt lod tænderne sætte sig i øreflippen, inden hun kort lod tungespidsen glide henover den. Angelie gik nu igang med at fjerne Mizras top i den samme bevægelse, og trak hovedet til sig, da trøjen gled op over Mizras hud, og kildede let omkring kravebenet, mens Mizra hævede armene, og frigjorde sig af trøjen. Et sultent blik kom frem i Angelies blå øjne, mens hun blidt, men stadig bestemt, tog fat omkring mizras hofter, og drejede dem begge rundt, inden hun lod Mizra falde tilbage mod lastbilen, inden Angelies læber blidt og langsomt begyndte at kærtegne Mizras hals, mens hun lod den ene hånd glide drillende over kvindens bryst, hvor den blidt klemte en anelse, inden grebet igen løsnede sig. De var begge kontrollerende kvinder, og de kæmpede en sensuel kamp om overtaget i denne leg, mens de lod deres dyriske lyster følge dem.
Mizras hænder genoptog sin søgen mod Angelies kolde hud, mens fingrene drillende gled ned langs Angelies hofter, og blidt trak nederdelen en anelse op, mens fingrene drillende løb henover toppunktet på en kvinde, og sendte en kildrende fornemmelse igennem Angelie. Mystisk og sælsomt vendte Angelie sit blik imod Mizras, mens hendes hånd nu også gentoptog forfølgelsen ned mod Mizras sensuelle punkt, hvor hun blidt listede hånden ned bag buksekanten, inden to fingre begyndte at massere hende, inden hendes læber igen ramte Mizras i et dybt og heftigt kys, som nu var fyldt med lyst, mens tungen næsten øjeblikkeligt lod sig glide ind mod Mizras, og genoptog balleten som før var blevet stoppet under afklædningen.
Kuglerne fløj stadig rundt i det åbne, og man måtte give mændene det. De lod sig ikke forstyrre af denne scene, selvom det nok var fordi de var bange for at miste livet hurtigere. En granat sprang ganske få meter fra Angelie og Mizra, mens blod og jordstumper sprang over deres kroppe, men dette forstyrrede ikke de to kvinder. Endnu engang greb Mizra fat, og vendte dem, så Angelie igen bankede ryggen mod lastbilen, inden Angelie mærkede en dominerende hånd, som tvang hende til at sprede benene en anelse fra hinanden. Kysset stoppede automatisk, da Mizra trak sit ansigt væk, og sendte et udfordrende smil mod Angelie, inden hun langsomt lod sig glide ned på hug, og førte en hånd op under nederdelen, mens hun blidt lod selve trussen glide til side. Drillende lod Mizra sin tungespids glide mod det allerede ophidsede punkt, inden et svagt støn gled over Angelies læber af nydelse. Angelies hånd greb automatisk fast i lærredsbetrækningen på lastbilen, mens hendes negle borede sig ind i det, og de stønnende suk blev voldsommere og kom oftere.
Akten stoppede dog kort efter, og Mizra kom igen op i samme højde. Ord var ikke nødvendige længere.. Deres kroppe fortalte hvad de begge ønskede, og bevægelserne fortalte hvad der skulle gøres. Deres fingre flettede sig let ind i hinanden, inden begge kvinder nu vandrede om bag lastbilen, hvor Angelie trykkede Mizra ned et sted på træbænkene, hvor soldaterne sad under transporten.
Udenfor kunne krigen stadig høres i et svagt ekko af Australiens øde område, mens støn fra begge kvinder kunne høres i miles omkreds. De var larmende, og fulde af nydelse, og man kunne svagt høre hviskende komplimenter, hvis man hørte ekstra godt efter. Efter en times tid, muligvis en anelse længere, kunne man endelig høre, hvordan de sidste nydelsesskrig ekkoede ud imellem bjergene, og kort tid efter kunne man høre en motor, der startede.

Angelie sad bag rattet, og lod bilen køre igennem det øde landskab. Hun var stadig kun iklædt bh, og nederdel, mens Mizra sad bag i vognen, og ledte efter hendes cigaretter. I det øjeblik havde Angelie i gustent, men stadig tilfreds smil på læben. Hun havde nydt at være sammen med en kvinde, og ville muligvis gøre det igen hvis chancen bød sig. Bagi kunne man nu høre en irriteret knurren. "Jeg kan fandme ik finde dem!" Udbrød en kvindestemme, og Mizra ledte efter smøgerne i deres overflødige tøj, mens Mizra var krøbet ned i en lang tshirt, som dækkede til lige midt på lårene. Mizra kravlede nu ud igennem hullet, som førte fra den bagerste del af vognen, og direkte ind i førerhuset, hvor hun elegant fik sat sig til rette på passagersædet. Mizra åbnede hurtigt handskerummet, og rodede tingene igennem, inden et triumferende smil kom over hendes læber, da hun rykkede en pakke 'Darndorff' ud af handskerummet, samt en lighter. "Jeg vidste at det svin til Cedrik smugrøg" mumlede hun, inden hun begyndte at fiske en af cigaretterne ud af pakken.
I det samme øjeblik, stoppede Angelie bilen inden hun slukkede motoren og vendte blikket mod mizra. Afslappet lænede Angelie sig tilbage i sædet, inden hun drejede sig let, så hun kunne se hele denne vidunderlige kvinde, som stadig var dødsensfarlig. "Nåh.. Hvad er så din historie.. Du ved Familie" Spurgte hun i et blidt, men stadig køligt tonefald, mens hovedet faldt en anelse på skrå, og et smil langsomt krøb frem i den ene mundvige. Hun så nu hvordan Mizra tændte cigaretten med et let klik på lighteren, og røgen steg stødt til vejrs i lastbilens førerhus. Angelies ventede tålmodigt på at Mizra ville svare, og kort tid efter kunne man høre et suk. Mizras ord flød nu ud igennem hendes læber..

Mizra tog et hiv af hendes smøg, og askede det, så det ikke ville falde ned i sengen, mens hun tog en dyb indånding og kiggede tomt ud af luften "hmm.. min familie? Har vel ingen.. ud over jeg leder efter min mor, som skulle bo i Di morga et eller andet sted, har brugt to år på at opsporer hende, men chancerne for at jeg finder hende er lille.. hun er engel you know. Hun har levet lidt for længe til at man bare kan opsnuse hende" en kølig latter undslap hendes strube, mens hun rystede lidt på hoved. Hvorfor hun blev ved med at håbe på at finde sin familie viste hun ikke, men hvorfor stoppe nu? Hun havde alligevel ikke så meget andet at lave, måske, måske ville hun så endelig få sig et normalt liv igen. Et hiv blev taget fra hendes smøg, mens hun lukkede øjnene kort. Tankene blev drevet bort fra stedet, og hun havde ikke længere nogen idé om hvad var rigtigt og forkert. Når alt det hun lige havde været igennem. Havde været noget hun aldrig nogen sinde i sit liv havde troet ville ske. Så, hvad ville stoppe hende nu, fra at overskride det grænser, hun egentlig havde sat sig?

Angelie lyttede tålmodigt til hvad Mizra fortalte, mens hendes egne tanker langsomt begyndte at danne billeder og muligheder. Hun havde selv boet i Di Morga længe, og derfor havde hun måskte mødt denne.. Mor? Angelies tanker fik nu også frit løb...

*Faith* Tanken skreg i Angelies indre, mens hun betragtede lighederne mellem de to kvinder.. De lignede faktisk hinanden.. Både på person, men også som udseende, selvom øjnene var helt forskellige. Derfor havde kvinden virket så bekendt ved første øjekast.. Hun kunne være Faiths datter.. Puslespillet faldt langsomt på plads i hendes tanker, og Angelie begyndte fraværende at bide sig i underlæben, mens hun sendte Mizra skjulte blikke igennem øjenkrogen. Faith var engel.. Dødsengel, og hun var ved at være en gammel traver. Det var den eneste forklaring.. Den absolutte eneste!

Angelie blev dog hurtigt fraværende, inden hun smilede kort til Mizra. "Beklager.. Men jeg er nødt til at gå" hviskede hun kærligt, som om intet var hændt, inden hun lænede sig fremad, og lod sine læber møde Mizras imellem cigaretsugene, selvom denne snart var færdig. Mizra gengældte blidt kysset, inden et kort smil trådte frem i hendes mundvige. "Vi ses" hviskede hun tilbage, og med disste ord, slog Angelie døren til lastbilen op, og hoppede ud i ingenmandsland, inden hun kort kiggede sig over skulderen og satte i gang væk fra lastbilen og Faiths datter.. Væk fra Australien og tilbage til Di Morga..