Pretty moon //Blase//

Mørket havde lagt sig hen over den store kirke mens kraverne tog deres vej af sted hen over kirkegården og gjorde den mere frygtindgydende, så man skulle tro at de afdøde mennesker og væsner der lå nede i disse grave ville komme op og hærge jorden til den næste morgen. Men denne fortælling skræmte ikke ham, ikke denne mand, hvis hår var ravne sort, og øjne brune som chokolade hvor pupillen næsten ikke kunne ses, han tog en dyb indånding, en indånding der fik de mekaniske dele og ledninger inden i ham. Blase, som denne mekanisme af et menneske at, være. Han gik ind igennem den lille låge til kirkegården, og lod sine hænder glide ind i den store lomme på hans hættetrøje hvor hans hænder folede sig hen over hinanden og derefter varmede lige så stille, selvom han ikke umild bart frøs, hans temperatur inden i var så høj at han kunne gå rundt nøgen på en storm fuld dag hvor sneen ikke viste nogen nåde til jordens overflade. Roligt kiggede de brune øjne rundt og lod sig suge blikket af de mange grave til sig.

Inu sad med lukkede øjne nu og lyttede til musikken inde i hendes hoved.... det var måske lidt tøset af hende at lytte til denne slags musik med kærligheds sange og sådan, men det lød jo godt så hvorfor ikke?
stille begyndte hun at sidde og nynne med, men selvom hun ikke kunne høre sin egen stemme lød det faktisk smukt, i forhold til det normalt lød a h til når man ikke kunne høre sig selv. Men inu var efterhånden så gammel at hun havde studeret musik i 150 år eller mere...
da sangen stoppede kunne hun høre noget ude omkring hende så hun tog sine høretelefoner af

Imens minderne af det tidligere liv han havde, hvor han havde heddet Thomas, til han blev 7 år og måtte skifte sit navn på grund af hans fars desperate håb på at redde sin søns liv, og det lykkedes, indtil han kom til at blive den nye dræbermaskine for militæret, så de ikke længere skulle bruge deres mange tanks, og skyde våben, men gerne ville have fat i hans krop, så de kunne åbne ham op, studere ham, og derefter lave kloner af hans indhold på andre ofre, han ville ikke have andre folk skulle ende som ham, ikke fordi han mente de alle burde have en chance, men han var ikke blevet lavet for at skulle i krig eller noget som helst i den retning, han var blevet lavet for at kunne leve, for at kunne overleve og ikke dø så let som ingen ting, det var mest derfor hans far havde brugt så mange timer, og år på at få ham lavet som en robot, på at lave ting ved hans hænder og arme, ben, mave, og ikke mindst hovedet, så han ville kunne klarer de sværeste opfordringer, til gengæld ville han stadig have mulighed for en ny arving, og kunne være sikker på at han kunne lave sin egen familie, men om der ville være manglende dele ved hans børn kunne han ikke vide. Hmm… sagde stemmen inde i hans hoved da han blev klar over at han ikke var alene på kirkegården, og eftersom han ikke ønskede sig yderligere nogle overraskelse, satte han sine øjne til at kunne se i mørket, så de langsomt gik hen i en rød farve.

Inu lukkede stille sine øjne og lyttede, lyttede efter den mindste lyd fra hvem det nu kunne være der nærmede sig...hun hørte nogen og kiggede så i den retning
"hmm..." hun hoppede stille ned fra gravstenen og gik i den retning hun havde hørt noget ... nysgerrig var hun med sine lyserøde øjne.. indtil hun så en dreng... "hm" hun gik hen foran ham "hvem er de så hr?" sagde hun bare uden at tænke på om han kunne være farlig

Forundret som han var blevet over situationens pludselige drejning fra roligt til indtrængende urolighed, mens øjnene bare ikke ville stå stille for at lede efter hver en enkelt lille mistænksom bevægelse der kunne være. Han tog en dyb indånding, og rystede så på hovedet, imens han besluttede sig for at det da også bare kunne være ligemeget, det kunne lige så godt være et eller andet dyr eller noget. Han trak opgivende på skuldrende, og kiggede lige ud imens tankerne fortsatte dets grumplende tænken. De blev ved med at kradse omkring hans fortid, og han forgabte sig så meget i den at han i grunden slet ikke lagde mærke til kvinden der kom op foran ham før hun snakkede til ham, han hævede det ene bryn i en kort hovedrysten og tog en kort indånding. “Blase…” svarede han hende, og kiggede lidt rundt inden han igen kiggede på pigen, og tog hende i en kort betragtning for at se hvem det var han snakkede med. “Og du?” kom det så knap så fint som hun havde sagt med sit ‘De’

"mmh..." hun lagde hovedet på skrå og kiggede på ham med undrene og nysgerrige øjne "mit navn er Inu, Hr. blase" hun nikke hovedet i en venligt gestus og smilte så lige så stille, dog forsvandt det lige så hurtigt og hun førte blikket mod himlen, i et kort stykke tid for så at se mod ham igen. "de er ikke et normalt menneske er de vel Hr." hun lagde sit hoved på skrå igen og ventede på hans svar. knugede sin ene hånd lidt ind mod sin hofte og så på ham med sine nysgerrige øjne

Han rynkede let på panden over det hun sagde, hr?... han rynkede dog let på hovedet og kiggede rundt imens hun blot snakkede videre, han havde ingen intentioner om at afbryde hende, men det tog dog ham lidt stykke tid om at svarer på hendes spørgsmål, og trak let på skuldrende, “Og hvad så hvis jeg var?” Spurgte han med en tanke fuld spids mund, imens han kiggede på hende, og rystede så på hovedet, og sukkede så stille, imens han brummede noget utydeligt for sig selv, og lod så blikket glide op på himlen og betragtede den stille, det var nu rimlig rart at kunne slippe væk fra de mange militær mænd som hele tiden ville have ham til at være med i militæret pågrund af hans elektroniske dele osv. Som han ikke ville lade dem få indsigt i, da det var hans krop, og hans far der havde givet ham den, derfor mente han ikke det var nødvendigt.

"mmh... så ikke rigtigt noget... ville bare spørge" hun lagde stille hovedet på skrå medens hun så på ham, men efter lidt tid førte hun blikket videre "men..." hun tænkte lidt over hvad hun skulle sige til denne fremmede... men hun havde ingen ideer...
Inu kiggede stille ned medens hun stadig tænkte