bare en anden dag - Milla (men andre er da også velkommende)

Sted :: Sombre parken
Tid :: Lidt hen over formiddagen
Vejr :: Solen skinner men det blæser en smugle og gør det derfor køligt
Dato :: In real life
Omgivelser :: En masse mennesker som hygger sig

Faith sad og kiggede ud på de mange glade mennesker der legede med deres børn, holde i hånd med den de elskede, kyssede krammede og var sammen med deres venner. Men hvad med hende selv? Hun havde ikke længere nogen, intet liv, intet at holde fast til mere. Hun sank en klump og kunne mærke at tårerne igen steg op i hendes øjne og hun havde svært ved at holde det tilbage, hvorfor havde hun også været så dum!? Først havde hun mistet sit barn, og dødede fordi en vampyr drak alt hendes blod. Derefter gik hun fandma hen og var den dreng hun elskede allermest i hele verden utro!? Altså hvad var det egentlig lige der gik af hende? Hun fattede det i hvert fald ikke selv, og det var der sikkert andre som gjorde. Hun sukkede stille og trak benene op til sig på bænken og kiggede lidt rundt mens hun prøvede at få tankerne ud af hoved, hun viste virkelig ikke hvad hun skulle gøre mere? Hvordan skulle hun få ham til at tilgive hende, hvordan skulle hun få sig selv til at tilgive sig selv!? Spørgsmålende havde ingen ende og blev bare ved og ved med at drøne rundt i hendes hoved som om at det var en motorvej for tanker! Hvorfor altid disse tanker, hvorfor skulle hun altid dit og dat!? hvorfor sad hun og tænkte over hvorfor? Det var sådanne tanker der tit gik igennem hendes hoved, sådanne tanker som ingen ende tog og bare kunne blive ved og ved uden rigtig at fører til noget. Et lille opgivende suk gled igennem hendes læber og hun bed sig i læben, hun var iført nogle gule slim bukser og sin sorte varme kattetrøje med poter til. Ellers så hun meget naturlig ud da hun ikke rigtig følte hun havde overskud til at gåre noget ud af sig selv, hun havde ingen make up på, det var ikke de vildeste modemærke tøj, faktisk så gik hun egentlig slet ikke i sådan noget, men hun gik da op i hvad hun gik i. Nu var det bare lige meget, alt sammen var lige meget.

Milla kørte på sin nye knallert lidt lægere nede af gaden.. HUn var ikke specialt god til at køre den, men gjorde dog et forsøg, nu hvor det var en gave fra hendes bedste ven Zann..
Den ørte lidt skævt efter alle de gange hun havde kørt ind i et eller andet. Hun havde sit sædvadelige smil på læben. Hun vippede let med sit hove, hov! Der var noget som der ike plejede at være.. Hun havde glemt sin højt elskede slidte taske. Der lå alle de ting som hun havde lige fortiden. Hun rystede kort på hovedt, bare der ikke var nogle der stjal den.
Nej det gjorde der nok ikke, ingen ville stjæle en gammel taske med tuside af lapper på.
Hun kørte lidt lægere ned af gaden, indtil hun kom til parken. Det var nemlig længe siden hun havde været henne i parken. Men nu da vejret var så godt kunne hun da lige så godt køre derhen ikk? Hun smilede kort for sig selv da hun hoppede af knalleten. Hun stilte den henne ved alle de cykler som nu stod der.. *Bare der ikke er nogle som stjæler den!* tænkte hun kort og bestemt til sig selv. Hun smilede igen kort, og åbnede den lille låge ind til parken. Der var mange mennesker, men hun kunne mærke at der var en engel, eller et andet væsen også. Det skulle vel nok passe ikk? Hun gik lidt ind i parken da hun så en pige/Kvinde (Faith).. Hmm.. Hvem var det mon? Hun overvejede at gå hen og sige hej, men var det en god ide? Hun smilede kort igen * Ikke så dum milla* Tænkte hun stramt til sig selv. Hun gik over til hende, "Hej, du ser lidt trist ud" sagde hun stille, med et lille smil. Hun håbede ikke at det gjorde noget hun kom hen til hende. Hun smilede igen "Foresten hedder jeg Milla " smilede hun kort til pige (Faith).

Hun sad stadig i sine egne tanker tænkte ikke rigtig over det med at der var andre til stede mere, prøvede bare at lukke alt det forårs kærligheds kuller ud som der så ud til at herske over de fleste drenge og piger for tiden, ingen tænkte på hvordan det ville slutte. Dette var jo noget der ville holde for evigt!? Det kunne de godt stikke op et hvis sted, det var alt sammen en stor løgn sådan noget fandtes ikke, ægte kærlighed var noget man skulle kæmpe for, det var ikke bare noget som kom uden videre. "hmm" mumlede hun stille og vente hoved da hun hørte en stemme fra en anden pige, hun hævede det ene øjenbryn da hun kunne mærke på hende at dette var en engel, lige som hun selv havde været, og nu bare være en dødsengel efter at heath havde dræbt hende til galla festen. Hun rystede kort på hoved og trak derefter på skuldrene "jaa.. der er vel så meget der er galt.. som kunne gøre mig trist" sagde hun stille og bed sig i læben mens hun rynkede brynene lidt og kløede sig på kæben, fandt det egentlig lidt underligt at hun sådan bare snakkede med en fremmede også endda omkring hvordan hun havde det. Det var dog ikke første gang men stadig!? Hvorfor var folk så interesseret i hende? Hun fattede det ikke rigtig, ville det nok hellere ikke, men fred vær med det. Hun trængte til noget selskab og nogen at snakke med, og lige nu var pigen den eneste "jeg hedder Faith.." sagdehun stille og smilede skævt til hende og kiggede efter efter ud på de mange mennesker der hyggede med hinanden og snakkede sammen.

Hun kiggede kort, med hendes smukke blå øjne på Faith.. Hun sukkede stille, endu en som var trist.. Hun havde nok trist hed sammen med Moon, for hun var næsten ALTID trist. Men aligevel havde hun jo lært at takle folk som var kede af det, eller bare tristte.. "Hvis jeg må spørge; Hvad er du trist over? Du behøver ikke at svare hvis du ikke vil" sagde hun stille, og med et stile smil. Hun kiggede kort over på hende. ”Er det foråret?” spurte hun stille. Det var der nemlig allerede en som havde klaget over. Hun smilede igen til Faith, men var hun mon velkommen til at ætte sig ved hende? Hun vidste det ikke, men tog chance og satte sig på kanten af bænken. Hun smilede kort og kiggede stille rundt. Hun kiggede kort på en sommerfugl, med store og smukke orange vinger. Foråret var det bedste milla vidste. Hun elskede foråret, det var varmt og vinden var ikke kold. HUn smilede igen da hun fik øje på et egern højt oppe i en af de store trær.

Hun kiggede stille på pigen der sad ved siden af hende, hun måtte ikke være særlig gammel når det kom til stykket "Hmm.. det er så meget at være trist over så meget man kan være glad over.. lige nu har jeg taget chancen og kun se det triste for øjeblikket" sagde hun stille og lagde ikke mærke til at hun talte i gåder igen, det var egentlig noget hun gjorde tit for tiden, ikke rigtig fordi hun tænkte over det. Men hun var efter hånden så gammel at i den tid hvor hun havde været ung ung, havde det været fornuften der havde rådet og det var ikke så meget det med at man havde problemer. Så længe man var klog skulle man nok komme igennem livet på en eller anden måde. Det var bare sådan at livet ikke var på den måde, det var utroligt at sige at folk faktisk troede på at man kunne have et liv hvor man kun så positivt på tingene, at hvis man gjorde sådan og sådan ville man være lykkelig hele sit liv. Det var nok det Faith ikke kunne tage, på grund af at alle havde sine fejl og mangler, aller havde de tider hvor de bare ikke gad mere. Men derfor skulle man også se de fejl og mangler i øjnene "jaa både og" sagde hun stille og bed sig i læben "jeg.. har for nyligt mistet mit barn" sagde hun stille og lod hånden glide igennem hendes hår "og.. det ser ud til at jeg er ved at miste mig selv og den jeg elskede mest" hun trak lidt på skuldrene og havde faktisk ikke noget imod at fortælle hende hvad det var der plagede hende, alle havde jo problemer. Sådan var mennesket skabt, et menneske uden problemer ville da godt nok ikke være særlig sjov at være sammen med "såå.. jeg har det ikke specielt godt for tiden" sagde hun stille og bed sig i læben.