feeling strange. Toby.

Sted: Di Morga :: théâtre.
Tid: Klokken 19:00.
Omgivelser: MiaMelissa.
Vejr: Regnvejr udenfor.
Dato: 13. oktober.

Regn faldt ned fra himlen og en regndråbe landede på en piges kind som bevægede sig gennem Di Morga en mørk aften, mens at hun havde slået sin hætte hue op over hovedet fra sin sorte hættetrøje og trak den tæt ind til sig, inden under havde hun en top på, som havde en sort pæn kant hen over hendes bryster og ellers havde den farven hvid, så det ikke så, så dystert ud, et svagt smil dukkede frem på hendes læber, mens at hun gik igennem regnen, hendes tøj var blevet vådt, plask vådt, hendes sorte tætsiddende bukser og sorte converse sko, noget af hendes hår var også blevet vådt, hendes lange hvide smukke hår som blafrede svagt med den stille vind. Pigen hed MiaMelissa Death Heather. Hun var et spøgelse.. et monster.. som ikke alle kendte til og hun var 18 år gammel, ikke særlig gammel. Hun var heller ikke særlig høj, omkring de 1,69 cm, måske. Hun kiggede kort op mod himlen og suk slap fra hendes læber. Inden at hun nåede hen til en bygning hvor der hang et skilt over, hvor der stod 'Teatreret´. Hun lukkede sine øjne og med et svævede hun igennem døren som et spøgelse, hun behøvede ikke at åbne døren direkte som et hvert andet væsen. Hun åbnede sine øjne igen og kiggede sig omkring, inden at hun begyndte at gå op mod scenen.

En høj spinkel skikkelse kunne ses på teatres top. Denne skikkelse sad på et af bogstaverne som der var placeret på taget af teatret. Skikkelsen var meget smuk, let spinkel dog muskuløs, hans sorte tøj klistrede ind til hans meget smukke krop. Tøjet der som sagt klistrede ind til hans hud, var en sort skjorte med et hvidt slips, sorte bukser med en masse kæder som fik bukserne til at se meget tunge ud og nogle sorte matchende sko. Hans hår der var gennemblødt klistrede omkring hans ansigt og fremhævede den blege hud der sad på dette væsen. Det lange pandehår dækkede for hans øjne, hvilket gjorde det umuligt for fremmede at se hans øjne, underligt nok kunne han sagtens se ud. Hans blik flakkede rundt på de få folk der gik rundt omkring i gaden, han lagde hovedet let på skrå da han fik øje på en skikkelse der skilte sig ud. Så vidt han kunne fornærme var hun en undead. Hvilket blev bekræftet da hun gik igennem døren uden at åbne den. Han smilte og hoppede ind igennem en af loftsvinduerne, for at betragte hende nærmere. Oppe ved de mange lys der var rattet mod chenen sad han med sit uhyggelige smil og betragtede denne skabning som han af en eller anden grund fandt noget spichelt ved. Noget anderledes som gjorde at han ikke sprang ned og talte med hende som hav ville ha gjort ved enhver anden. Hun var anderledes, ren så at sige, på en vis måde uskyldig.

Hun tog fat nede for neden af sin hættetrøje med sine arme krydset over hinanden og trak sin hættetrøje op overhovedet, så hendes fine top kom til syne, hun lagde den op på kanten af scenen, da hun nåede hen til scenen. Hun havde ikke hørt at der var nogen som var til stede i teatreret, hun mente selv at hun var alene. "Hm, ly for regnvejret" sagde hun stille og fugtede let sine læber. Ikke fordi hun havde noget imod regnvejret, det var bare irriterende det når ens tøj blev vådt også det begyndte at klistrer sig til en, og hun bukkede sig ned for at tage sine våde converse sko af og stillede dem ind til scenens væg, på gulvet, så hun gik i strømpe fødder. Langsomt vendte hun sig om og fik øje på dreng, mere eller mindre en fyr, som hun ikke før havde set, hun lagde sit hoved på skrå, imens at hun så på ham uden at sige noget, han var våd, specielt hans tøj. Hun rømmede sig en smule, og kiggede sig lidt omkring inden at hun så på ham igen, "Hvad laver du her?" spurgte hun af ren nysgerrighed, med en kølig undertone i stemmen. Hun snakkede for det meste altid sådan, og det kunne ikke bare ændres. Hun vidste at der ikke kun fandtes helt flinke væsner i Di Morga.

Han lagde mærke til vær eneste bevægelse hun lavede. Og oppe fra loftet gik han rundt på de små ’broer’ mellem de mange lys mens han fulgte hende rundt i teatret. Han betragtede hende nøje da hun tog hættetrøjen af, da han der kunne se hendes smukke krop bedre. Han smilte for sig selv da hun vist troede hun var alene… altså havde han indtil videre gjort sit job godt. Han betragtede hende fortsat og det var som om han tog billeder af alt hvad hun lavede så han senere kunne se dem alle igennem og lede efter fejl. Han holdt vejret da hun snakkede for at være sikker på ikke at overdøve hende på nogle måde. Han lukkede kort sine øjne og banede lavmælt da hun fik øje på ham. Han hoppede ned på gulvet og på trods af at der var langt ned så landede han elegant foran hende ”godaften” sagde han roligt. ”hmmm … jeg holder øje med dig” sagde han roligt og holdt af en eller anden grund mere afstand til hende end han ellers ville ha gjort hvis det var en anden pige. Men hav ville underligt nok ikke fornærme hende, han var ellers normalt ligeglad med hvad folk syntes om ham og hvad han foretog sig.

Et grin undslap fra hendes læber, mens at hun fortsat så på ham.. holdte han virkelig øje med hende? "Hm, hvorfor?" spurgte hun så med et svagt smil, og hun gik roligt hen til ham, "Hvis du ved jeg er et spøgelse... hvorfor er du her så endnu?" spurgte hun stille, men spydigt, hun ville drille ham lidt, fordi hun sagde det som hun sagde, så havde han nok set hende gå gennem døren. Hun vidste ikke hvordan han ville tage det, men hun var også ligeglad, han så ret pæn ud, hun betragtede ham længe, mens at hun så på ham. Kiggede ned på hans fødder og videre op mod hans mave også hans ansigt, gav ham elevator bilkket.

Han lyttede roligt til hendes grin hvilket af en eller anden grund fik ham til at føle sig bedre tilpas. ”fordi du er anderledes end så mange andre” mumlede han og betragtede hende fortsat på alle leder og kanter. ”jeg er ikke bange for dig… jeg er…” han tav og så på hende, hvad var han? Fascineret? Forelsket?... skulle han for første gang være forelsket? Eller var det noget andet. Hendes måde at undersøge ham på irriterede ham ikke det mindste, faktisk følte han sig en smugle lettet over at hun ikke fandt ham ubehalig. ”ser du jeg er intet menneske” sagde han roligt… ”så hvorfor skulle jeg være gået?” sagde han roligt, han sank en klump, da han af uforklarlige årsager var nervøs for at sige noget forkert. Han blev igen bedre tilpas da hun gik tættere på ham og han smilte roligt, dog en smugle charmerende til hende.

"Du.. er?" spurgte hun stille, hentydning til at hun gerne ville vide hvad han havde at sige, hun kunne ikke bare lade som om at han ikke var i gang med at sige noget, faktisk var hun pænt nysgerrig for at vide hvad han havde på hjertet og hævede det ene bryn, inden at hun kiggede lidt ned af sig selv, et lydløst suk gled fra hendes læber, "Btw.. MiaMelissa" præsenterede hun sig og lagde sit hoved på skrå igen, da hun kiggede op på ham, hun var nysgerrig for at vide hvad han hed, mens at hun undrede sig over før hvorfor han havde et uhyggeligt smil.. han virkede da ikke så skræmmende. Hun sendte et svagt smil, "Vil du.. ikke have gjort noget ved dit våde tøj?" spurgte hun og lod sin tungespids glide ud at slikke ved sin underlæbe, imens at hun betragtede ham. Drengen var jo stadigvæk meget våd, dog ikke fordi det irriterede hende, men hun vidste ikke om det irriterede ham, det kunne godt være at han ville have noget andet tøj på... og måske kunne hun finde noget okay pænt tøj i et rum i teatreret. Der var vel et omklædnings rum eller noget lignende et sted.. hvor man kunne skifte tøj. Hun gik et skridt tættere på ham, "Eller.. vil du forblive våd?" spurgte hun og fniste lidt. Blinkede med det ene øje, mens at hun kiggede ind i hans øjne.

”ehh” mumlede han og vidste ikke rigtigt hvad han skulle sige. Han nev sig kort i armen for ikke at gå helt i stå, hans øjne flakkede rundt og blev ikke det samme sted i mere end 2 sekunder af gangen, jo en gang i mellem når han så på hende blev de stående i lidt længere tid, men det kunne hun jo ikke se da hans øjne var dækket af hans hår, som de altid var. ”ehhh” sagde han igen, han vågnede op da hun begyndte at tale og han følte sig igen bedre tilpas ”jeg er Toby” sagde han roligt og så hende i øjende, mystisk havde hun lige set ham i øjende?... det kunne ikke passe, der var kun 2 ud over ham selv der havde set hans øjne, og den ene af dem var død, den anden kunne ikke længere huske hans øjne. Han rystede på hovedet og holdt atter vejret da hun talte, som om han var angst for at overhøre noget hun sagde eller gjorde. ”tjoo de vil jeg vel gerne” sagde han roligt og løsnede sit slips og tog det af, han tog også hans skjorte af så man kunne se hans meget spinkle dog muskuløse overkrop. Han vred skjorten og skulle til at gå over og lægge den ved radiatoren, men dette ville få ham til at skulle se væk fra hende, hvilket han af underlige grunde han ikke selv kunne forklare, ikke ville. Så han nærmest bakkede de få meter over til radiatoren, hvorpå han skyndte sig hen til hende igen. Han smilte en smugle charmerende da hun blinkede til ham og en underlig varme voksede langsomt inde i ham.

Hun hævede det ene bryn da han tog sit slips og trøje af.. hun så stille efter ham, mens at et svagt smil spillede på hendes læber, "Okay" sagde hun stille og kiggede ned af sig selv lidt, uden at hun vidste hvor hun skulle kigge hen, "Men.. jeg må se at komme væk.. inden det bliver midnat" sagde hun stille og fugtede sine læber, hun ville ikke blive usynlig over for nogen.. selvom det nok skulle ske en dag, men ikke lige nu. Hun gik til scenen og tog fat i sin hættetrøje, som lå på kanten af scenen og hun trak den langsomt på igen. Måske var det ondt af hende og bare gå.. hun ville gerne blive på en eller anden måde. Men det ville jo ikke være fedt for ham og bare at se på ingenting.. et lydløst suk gled igennem hendes læber, mens at hun så hen mod udgangen og lukkede sine øjne lige så stille, "Det var hyggeligt at møde dig Toby" sagde hun da hun gik hen forbi og i retningen hen mod døren.

Han så lidt på hende med et roligt smil. Han lænte hovedet en smugle på skrå og betragtede hende for en stund inden hun sagde noget… han så mod uret ”der er 3 timer endnu!” sagde han hurtigt *skønt nu skræmte du hende væk! Fjols* tænkte han og knugede sine hænder i vrede over det.
Han så over imod hende og tribbede diskret alt imens han prøvede på at finde på noget han kunne sige til hende for at hun ikke gik… ”ehhh” mumlede han og så sig lidt rundt… *tosk* tænkte han til sig selv ”vil du ikke blive bare lidt endnu?” sagde han og smilte et skævt smil. En bloddråbe faldt diskret til jorden da han havde knuget sine hænder for hårdt.
"bare en time eller to... du kan vel godt nå hejm på en time ikke?" sagde han og bed sig i læben

Hun stoppede op med at gå og smilede svagt, mens at hun svang sine arme omkring sig, hun kiggede lidt ned i jorden "Få mig til at blive" sagde hun og stod stille på det sted hvor hun stod. Uden at gøre noget og sige andet end hun havde gjort. Hun ville gerne bllive og.. det kunne hun vel også i nogle timer endnu, men hun ville se hvor meget det ville føre hen. "Er det ikke mere vigtigt at finde en pige som ikke kan gøre sig usynlig?" spurgte hun stille og fugtede sine læber, det spørgsmål havde hun tænkt på, hun forstod ikke hvorfor at han var her endnu til stede ved hende, MiaMelissa var jo et monster som kunne gøre noget andre ikke kunne.. men så igen så kunne andre væsner finde ud af noget andet, som hun ikke kunne finde ud af, hun sagde ikke mere og ventede nysgerrigt på hvad han ville gøre, sidst hun så på hans brystkasse, gav det hende et set.. han så godt ud og han var da noget for sig selv. Hun puttede sine hænder ned i sin lomme foran på hendes hættetrøje.

*få hende til det?* tænkte han og så stadig på hende som om hun var den vigtigste ting i verden… hvilket hun i hans verden også var lige nu, hvorfor vidste han ikke. han kunne nemt tvinge hende til det, eller bruge sin medfødte tryllebindende charme, men hvis hun skulle blive her var det fordi hun selv ville. Så han kunne vel bruge ord, som han altid havde haft i sin magt, det var bare et problem, for første gang var han nervøs for at sige noget forkert over for en pige, det var underligt og udsedvanligt, i hvert tilfælde for ham.
I løbet af et split sekund stod han ovre ved hende. Han lyttede roligt til hendes ord og smilte for sig selv… ”nej det er det ikke, så længe du er her kan det være lige meget om jeg kan se dig eller ej” sagde han roligt. ”du er på en underlig måde anderledes og det gør mig utrolig utilpas, og på samme tid utrolig veltilpas, jeg ved ikke hvorfor men jeg har et eller andet inden i der siger at jeg skal blive hos dig.” sagde han roligt, og en smugle charmerende, *for slet ikke at tale om hvor stor en lyst jeg har til at røre ved dig* tænkte han, og løftede en hånd for at lægge den på hendes skulder, bare for at mærke om hun virkeligt var til og han ikke drømte. Men han stoppede kort inden han rørte ved hende og tog hurtigt hånden til sig. Hvis han nu ’drømte’ så ville han jo bemærke at han ikke kunne røre ved hende, og det ville han ikke risikere. ”du er utrolig, på alle måder, og du er ikke flygtet fra mig, som de fleste andre ville gøre hvis…” han tav *hva nu hvis hun ikke ved at jeg ikke er et menneske, hva nu hvis hun flygter så snart jeg fortæller hende det* han lænte hovedet på skrå og så længe på hende i håb om at hun ikke havde lagt mærke til det sidste han sagde.

"Selvom du ikke er et menneske?" spurgte hun stille og smilede svagt, hun mærkede godt hans hånd liggende på hendes skulder, som han fjernede lidt efter. Hun havde ikke noget imod det. Hun var selv undead.. et spøgelse, hvorfor skulle hun flygte fra ham? Hun vidste godt at han ikke var et menneske, det fornemmede hun ved første øjekast da hun så ham og hun mærkede hans aura. "Er ikke.. sikker, men er du ikke en dæmon?" spurgte hun og havde lyttet efter det som han sagde og hun kunne gætte sig frem til hvad han ville sige, og hvad han generelt tænkte på angående ham selv som person, fordi han ikke var et normalt væsen. Hun vendte sig om mod ham så de stod foran hinanden og hun kiggede på ham samtidig med at hun lagde sit hoved en smule på skrå, betragtede ham længe, mens at hun afventede svar.
Hun lod sin tungespids glide ud at slikke ved sin underlæbe, imens at der stadig spillede et svagt smil på hendes læber, hun kunne godt lide synet af ham, en masse tanker gled igennem hendes hoved mens at hun overvejede nogle ting. Langsomt gik hun tættere på ham, end til at der kun var lidt mellemrum imellem dem. Hun lagde sine hænder op på hans skulder og lænede sig en smule mod ham, så de igen kom tættere på hinanden, "Jeg bliver så kun for din skyld" hviskede hun mod hans øre og bed ham i øreflippen inden at hun trak sig lidt tilbage og kiggede på ham igen. Et større smil mere eller mindre charmerende smil dukkede frem på hendes læber, et sted inderst inde ville hun godt kunne finde på at være mere flirtende, men hun vidste ikke rigtig, kærligheden havde ikke stået på hendes kop te liste. Hun vidste bare at hvis hun fandt den eneste ene, så ville hun miste ham igen på et andet tidspunkt og hun måtte indrømme at det ville hun ikke udsættes for.

”ja selvom jeg ikke er menneske” mumlede han. Han havde aldrig rørt hendes skulder men havde haft hånden så tæt på at hun nok kunne mærke hans varme. Han betragtede hende fortsat uden at bevæge sig den mindste smugle. ”jo jeg er også dæmon… en bidt dæmon” sagde han roligt og en smugle charmerende. Han sukkede, ”så snart folk finder ud af det stikker de som regel af, da det er en farlig kombination” forklarede han, og så lidt væk. ”jeg er ikke normal, og heller ikke helt ufarlig, og så er jeg vel det andre kalder for et monster… men underligt nok har et monster følelser” sagde han roligt og tænkte kort på sin barndom, men rystede hurtigt tankerne væk. Han smilte charmerende da hun vendte sig om, og han følte sig mere tilpas jo tættere hun kom. Den varme der før havde været svag fyldte ham hurtigt til fulde som om hun satte ild til ham, men ikke en ild der gjorde ondt, en ild der varmede ham og holdt om ham. Og som ikke ville gøre ham ond. ”jammen mange tak da” hviskede han roligt tilbage med en charmerende undertone. Han overvejede kort sit svar og tænkte på om det var et godt eller skidt svar?... men kunne ikke rigtigt finde ud af det. Han nød at hun ’bed’ ham i øreflippen, hvilket bekræftede at han faktisk ikke drømte og at hun var her. *vidunderligt underligt, og rart* tænkte han og så på hende, han lod sin håndryg glide ned langs hendes kind og ned af hendes hals hvorefter han tog hånden til sig. Og smilede charmerende til hende.

"Hvorfor skulle jeg flygte.. når jeg ikke selv er et menneske?" spurgte hun og fugtede let sine læber, mens at hun så på ham og fniste en smule, "Og hvis jeg flygtede fra starten ville jeg selv se mig som en kujon.. hvilket jeg ikke vil have at folk skal se mig som" sagde hun med et lille nik, hentydet til at hun mente det som hun sagde, hun ville have at folk så hende som et modigt menneske der godt turde flere ting end som så. Hun var ikke bange for at føle smerte, hvis hun skulle komme i kamp. Hun var ikke typen som stak af. "Desuden.. syntes jeg ikke at du virker til at være farlig?" sagde hun og hævede det ene bryn, mens at hun fortsat kiggede på ham og sagde det med en mere eller mindre forsigtig men alligevel kølig undertone. Hun havde i al fald ikke oplevet ham ond endnu og slet.. slet ikke farlig. Kun at der var et uhyggeligt smil på hans læber i starten hvor han fik øje på hende.
"Men.. btw du er jo stadigvæk våd" sagde hun og hun fortrak sine mundvige i et drilsk smil og gik tættere på ham igen så hun mærkede lidt hans krop mod sin. MiaMelissa ville ikke være direkte fremme i skoene, men hun kunne vel godt flirte med ham og noget sagde til hende inde i hovedet at hun gerne ville tættere på ham. Langsomt lod hun sine hænder glide ned på hver sin side til hans buksekant, hvor hun tog fat og trak ham så tæt ind sig hun kunne, hun vidste ikke rigtigt hvad der gik af hende, Toby var kun i hendes tanker og lod sine læber ramme hans hals og kyssede ham blidt på den ene side af hans hals langt nede, tæt på hans kraveben. Hun kunne godt mærke at hans bukser var våde, det at han havde været ude i regnen, men hun sagde ikke noget til det, holdte bare fast i hans buksekant, uden rigtigt at gøre noget, for hun vidste jo heller om hun måtte, kunne godt være at han havde en kæreste eller havde følelser for en anden? Så meget vidste hun ikke om ham endnu, med tiden ville hun lærer ham bedre at kende og hun håbede på at han var farlig.. da hun elskede at have spænding af oplevelser i sit liv.

”fordi selvom du er død kan jeg forvolde dig stor smerte… mere end nok til at du ville ønske at du døde igen” sagde han roligt… han ville ikke skræmme hende væk men alligevel ville han ha at hun vidste at han faktisk var meget… meget MEGET farlig. ”En kujon bliver du aldrig” sagde han roligt og smilte Charmerende til hende. Han kunne mærke på hendes måde at opføre sig på at hun havde været meget igennem, og det havde nok rustet hende rigeligt til det liv hun havde nu… Han smilte kort at det hun sagde… ”måske virker jeg ikke farlig, men tro mig det er jeg… i høj grad, men der skal meget til at pisse mig af” sagde han roligt. Han forstod ikke rigtigt hvorfor hun havde denne kolde undertone, men det generede ham underligt nok ikke. Han så lidt ned af sig selv da hun havde sagt at han stadig var våd… ”hmmm ja det er også” sagde han roligt, dog med en charmerende undertone. Varmen inden i ham blev kraftigere og han smilte charmerende til hende, da hun kom helt tæt på ham . Han kørte den højre hånd igennem hendes hår og lod den hvile midt på hendes ryg. Imens han kørte han den venstre hånd op af hendes arm og om bag hendes nakke. Han så ned på hende da hun var en del lavere end ham, men smilte blot. Den hånd der havde været i hendes nakke havde han nu placeret under hendes hage og ’tvang’ hende til at se op, han så hende længe i øjende –uden at hun kunne se i hans- og kyssede hende blidt på munden.

Hun lyttede til det som han sagde og hun fandt det fascinerende uden at hun overhovedet blev bange, da hun havde prøvet følelsen af at død en gang før, hvis hun skulle igennem det igen.. ville hun bare tage det som endnu en oplevelse. Der gik et sekund inden at hun lige fattede hvad der var ske, men et nydende suk slap fra hendes læber da han kyssede hende, langsomt masserede hun, hans læber i en blid bevægelse mod sine, hun bed lidt i hans underlæben før at hun gengældte kysset, hun havde ikke noget hjerte.. det var dødt, men hun tænkte på Toby, mens at hun lige så stille lukkede sine øjne, hun holdte stadig fast i hans buksekant.
Og rigtigt havde hun ikke regnet med det, men bare det at han havde tvunget at rette sit ansigt op så han kunne kigge ind i hendes øjne.. gjorde at hvis hun var et menneske den dag i dag, ville hun blive blød i knæene og rødme som en tomat. Men det var hun ikke.
Hun var ikke bange for noget og tog gerne en opfordring op, hun var ikke sådan en type som nemt ville give op. På et tidspunkt skulle hun også finde den person som dræbte hende, den person som hun endnu ikke kendte eller havde informationer om. Men den eneste måde var bare at hun skulle blive ved med at lede og lede.. når hun den dag fandt sin morder og fik chancen for at tage hævn.. morderen skulle ligge død foran hendes fødder den dag hun svævede tilbage til åndeverden.
Hun lod af og til sin tungespids glide ud for at strejfe ved hans underlæbe, inden at hun startede et nyt kys. Hun kunne godt lide den effekt som kom når deres læber rørte ved hinanden, hendes læber var ikke varme heller ej kolde.. når hun var død, men blot så menneskelig ud. Hans læber var dejlige og ligeledes hans krop som var tæt på hendes. MiaMelissa vidste ikke hvad det ville ende med, men så længe det varede så ville hun nyde det fuldt ud. Og han skulle nok vide besked om hun kunne lide det eller ej som han gjorde.

Han smilte kort over det hun gjorde… den eneste reaktion han fik for det han sagde var at hun fandt det fascinerende, hvilket passede ham fint. Hun var om man så kunne sige, ikke bange for det der kom, men tog bare imod det. Han førte atter den hånd der før havde været ved hendes hage tilbage til hendes nakke. Da hun kyssede igen stoppede alle hans tanker der ellers normalt kredsede i en uendelighed, og nu var der kun 1 tanke tilbage, nemlig hende. Han åbnede stille munden så kysset udviklede sig til et snav og han nød det meget.
Det var helt underligt, han følte at hele verdenen var perfekt lige nu, en følelse som han aldrig havde haft. Og han følte sig tryg sammen med hende. Nu forstod han hvad det egentligt ville sige at være forelsket… for det var han nu, for første gang i sit liv… underlig følelse, at elske nogle… han havde aldrig prøvet at elske et ’menneske’ før… men hun var jo heller ikke et ’rigtigt’ menneske. Men hun var perfekt… for ham.

Hun åbnede sine øjne lidt og kiggede på ham ud af øjenkrogen, lod sin ene hånd glide op i hans hår og tog lidt hårdt fat, dog ikke sådan at det forvoldte smerte på ham. Tanken blev ved med at strejfe hende om at hvis hun også stadig var et menneske ville hun nok ikke turde at gøre så meget og slet ikke på det område med kærligheden, i hendes menneskeliv havde hun ikke særlig meget selvtillid, hun gemte sig mest for andre og sig selv end til den dag hvor hun døde, Mia skubbede ham lidt hen mod en af væggene ved siden af scenen, mens at hun trådte nogle skridt frem ad, hun strammede grebet ved hans buksekant også. Hun deltagede gerne i snaveriet og lod sin tunge cirkulere rundt om hans, gjorde det mere lidenskabeligt og heftigt, mens at hun holdt ham op mod væggen efter at de ikke længere kunne gå frem ad og det at han ramte væggen mod ryggen.
Hun tænkte ikke på klokken.. eller vejret.. hun tænkte ikke på noget, heller ikke sin fortid eller sit formål om at komme videre til åndeverden, hun tænkte kun på Toby. Var hun blevet forelsket? Hun kunne ikke helt sige om hun havde følelser for ham.. eller jo, men hun kunne ikke føle det som sådan fordi hun intet hjerte havde, kun tænke på det og det var vel på en eller anden måde også nok for hende. Men hun vidste bare at hun ikke om hun skulle gøre noget mere ved det. Hun ville jo selv forsvinde en dag når hun havde fået afklaret sin sag om at finde sin morder. Lige nu ville hun også bare nyde øjeblikket sammen med Toby. Hun måtte bare være lidt mere hurtig i aftrækket hvis der skulle ske noget.. inden klokken slog midnat. Der var nok.. omkring en time til..?
Langsomt begyndte hun at åbne hans bukser, lynlåsen derefter knappen på hans bukser, hun vidste ikke hvordan han ville reagere.. men hun var også lidt ligeglad, hun håbede bare på at han ville kunne lide det og nyde det på samme tid. Hun trak hans bukser en smule ned så de næsten gik ned over hans knæ, mere trak hun dem ikke ned inden at hun lod sin ene hånd glide ned i hans boxers, hun ville pirre ham.. Men kun hendes fingre var helt nede, hvor hun nussede hen over hans følsomme sanser, oven over hans lem. Det havde tændt hende at han startede med at kysse hende.. Mia kunne ikke stoppe med det hun startede med.. hvis det var kunne han også bare skubbe hende væk.. den anden hånd lagde hun op på hans kind, mens at hun fortsat deltog i tungelegen.

Toby smilte charmerende til hende da hun kiggede på ham. Et lille let nervøst ryg kom fra ham da hun tog fat i hans hår, han knugede sine øjne hårdt i, da han var angst for om hun måske ville fjerne hans hår fra hans øjne, men heldigvis forblev hendes hånd ved hans baghoved. Han tømte hovedet for de fleste tanker, undtagen en... Hende, hun var på kort tid blevet utrolig vigtig for ham, og denne underlige følelse inden i ham, blev ved med at varme ham op. Som et stort bål der ikke ville gå ud. Skulle han for første gang være forelsket i nogle… det ville være underligt, men det skete jo virkelig. Han bakkede roligt baglands da hun skubbede ham og inden i strålede han som en sol. Han snavede med og nød det inderligt da hun gjorde snavet mere heftigt og lidenskabeligt. Et lavt bump kunne høres da hans ryg stødte ind imod muren og få tanker om hvad hun ville gøre begyndte at kredse rundt i hans hoved og fyldte ham med en behagelig følelse. Den hånd der før havde været på den nederste del af hendes ryg gled ned på hendes røv og han klemte hende kort på balden inden han igen kørte hånden lidt op på ryggen og fik hende til at gå endnu tættere på ham. Han fortsatte snavet og kunne tydeligt mærke hvordan hun åbnede hans bukser hvilket fik ham til at Lyne lynlåsen på hendes kjole op så den langsomt gled ned over hendes smukke krop, han trak lidt i den så det gik lidt hurtigere og han åbnede kort sine øjne for at betragte hendes halvnøgne krop. Hans lem var lidt stiv og han nød i fulde drag hvad hun var ved at gøre.

Hun mærkede hans hånd som gled ned af hendes ryg og videre ned til hendes røv, det overraskede hende lidt at han kort tog på hendes røv, men hun havde intet imod det. En lille lyd kom fra hendes læber, som et tegn på at hun kunne lide det, mens at hun lod sin tunge fortsat cirkulere rundt om hans, et eller andet sted var hun glad for at have gået ind på teateret på den anden side var hun lidt irriteret over at han havde opdaget hende gå igennem døren, så han kunne regne ud at hun var et spøgelse. Hun plejede for det meste at lade som om at hun var et menneske, at spille det svageste led, så ingen kunne få mistanke. Hun smilede lidt indvendigt da han lynede hendes kjole op så den gled lidt ned og han kunne mere se hendes ynkelige krop. Der var enkle ar rundt på hendes overkrop efter hendes død, som tydeligt kunne ses når hun var menneskelig, eller.. mere levende om dagen end hun var om natten, ved midnat. Hun åbnede sine øjne og kiggede på ham, mens hun langsomt stoppede snaveriet, hvor hun trak sin tunge ud og et lydløst suk undslap fra hendes læber, "Hm" mumlede hun og fortsatte med sit arbejde angående med handjobbet på hans lem, med håndbevægelsen frem og tilbage, hun lod sin hånd som lå på hans kind glide ned af hans brystkasse, "Det er lidt.. farligt af dig det som du har valgt at deltage dig i.." sagde hun stille og et lumsk smil spillede på hendes læber, hun ville ikke vise sin sorg til hendes død.. eller tristhed, hvad man end skulle kalde det. Det var sjældent at hun stolede på nogen.. faktisk var der ingen som hun havde tillid til.. "Meget farligt" hviskede hun og bed sig diskret i underlæben, "Ikke alle som jeg er lige flinke ved.. når folk opdager at jeg er et spøgelse..Toby", hun sagde hans navn på en blid måde og med et strejf af sensualitet, imens at hun afventede lidt hans reaktion. Selvom hun havde tanker omkring ham, ville hun også.. torturere ham en smule.

Han smilte kort ved den meget lave lyd der kom fra hende, og hans lem rejste sig langsomt. Han fortsatte lidenskabeligt med at snave og nød det hele. Han tænkte kort over hvordan han egentligt havde ’mødt’ hende, eller iagttaget hende. Han havde allerede set hende da hun gik på gaden, og derfra havde han været fuldt optaget af hende, som om hun var en vandrende kiste med diamanter. Hun var dybt fascinerende nok fordi det var første gang han havde set et spøgelse, men også fordi der var noget anderledes ved hende, den måde hun var på og så ud. Hun var i bund og grund anderledes end alle andre piger han havde mødt, og han vidste lige fra den første gang at han så hende at hun ikke var et menneske, det var ingen gang det at hun gik igennem døren der havde afsløret hende. Han bemærkede hendes ar og lod den hånd der før var på den nederste del af hendes ryg, undersøge arret, hvor langt det var og hvor det gik hen. Han så roligt dog stadig charmerende på hende da hun stoppede snavet. Han smilte svagt og så lidt på hende ”ja?” sagde han roligt, stadig charmerende, da hun kort mumlede. ”hvordan kunne det være farligt for andre end dig?” sagde han en smugle drillende til hende , dog stadig charmerende som altid. ”meget farligt?” gentog han og så hende i øjende. ”det ser da ellers ud som om du er meget flink ved mig” sagde han charmerende og smilte til hende, men han var dog meget nysgerrig over hvad hun mente… han smilte til hende, men i smilet kunne det ses at han var nysgerrig og en smugle forvirret. ”hvad mener du?” spurgte han roligt og kyssede hende kort på munden.

Hun så på ham inden at hun kiggede ned af sig selv da han rørte ved et af hendes ar og greb hurtigt fat i hans hånd omkring ved håndledet, med sin hånd som før gled ned af hans brystkasse. "Det er jeg også måske.." sagde hun stille og fugtede let sine læber, uden at svare på hans spørgsmål.. i al fald ikke med det samme.. "Det vil du få at se.." sagde hun og rettede sit blik op mod ham.
"Og.. du vil ikke vide hvad der er sket.." mumlede hun hentydet til hendes ar som hun havde på kroppen, hun havde lukket øjnene da han kyssede hende kort på munden, og hun mærkede at hans lem rejste sig langsomt. Hun slap grebet om hans lem og trak sin hånd op fra hans boxers og tog fat i kanten på hans boxers, trak dem langsomt af ham og slap dem og lod hans boxers glide ned, "Der er ingen som har set min krop.. som sådan.. udover da jeg døde.. den person som forvoldte mig den smerte som jeg fik" sagde hun stille, nærmest med en hviskende stemme. Ikke fordi hun lod så nervøs igen, men det var også for at give ham en advarsel. Hun lænede sig ind over ham og kyssede ham på halsen, inden at hun lod sin tunge glide ud at strejfe hans hud og bed sig fast, måske troede han på at Mia blot ville give ham et sugemærke.. så tog han fejl, hun ville se om hun kunne bide igennem hans hud uden at der som sådan skete noget ved det.. give ham et lille ar som en slags gave.. mere eller mindre.. så han kunne blive ved med at huske hende.. og hun ville få hans blod at se. Hun torturerede ham ikke rigtigt på det tidspunkt.. men et eller andet sted.. kunne hun heller ikke få sig selv til det gøre det, selvom hun havde sagt det og holdte for meste sit ord. Hun hadet det virkelig.. når andre fandt ud af når hun var et spøgelse.

Han smilte kort da hun fjernede hans hånd… hvorfor mon hun gjorde dette?... han grublede lidt over det men fandt ikke rigtigt noget svar. ”måske?” sagde han en smugle afvendende… ”vil jeg?...” sagde han roligt og frygtede det ikke på nogle tænkelig måde. Han lod atter en finger strejfe hendes ar bare for at se hendes reaktion. Han lysnede hendes bh og smilte kort hvorpå han lod bh’en falde til jorden. ”hmmm ” mumlede han da hun trak hans boxers ned… han vendte og drejede det hun sagde flere gange i hovedet inden han igen åbnede munden ”hmmm” mumlede han… ”tør man spørge hvad der skete?... eller vil du ikke tale om det?” sagde han og hævede et øjenbryn. ”Mia… du er ingen vampyr men du bidder mig i halsen?” sagde han drillende… han havde regnet den ud… men lod hende gøre det… det gjorde ikke ham noget. Han lod atter sin hånd glide igennem hendes hår… et ar til eller fra… han havde jo så mange i forvejen… og det ville jo også være en påmindelse om hende.

Hun stoppede med at bide ham og trak sig lidt væk, "Toby.." sagde hun stille og kiggede på ham, imens at hun knyttede sine hænder ind til sig. "Jeg var til en fest.. nogle hadet mig åbenbart.. så groft.. at jeg skulle bødes for det, uden at jeg havde gjort noget" sagde hun og kiggede lidt skiftevis fra gulvet og op mod ham, "Der gik lidt tid.. før at det skete, men jeg blev ført ind i et mørkt rum inden at jeg havde fået bind for øjnene, så jeg intet kunne se" sagde hun og trak sig igen helt tæt ind til ham, så hendes bryster pressede en smule ind mod hans brystkasse, hun slikkede kort hans hage, inden at hun fortsatte med at fortælle om hendes såkaldte død som alligevel havde gjort at hun fik en chance til og blev genlivet.. bare som et spøgelse. "En person kom ind.. med nogle redskaber.. og gæt dig til resten" sagde hun og kiggede op på ham, et svagt smil dukkede frem på hendes læber, uden at hun sagde mere. Hun vidste ikke hvem den person var og efter overfaldet blev hun bare forladt inde i rummet den aften end til næste dag, hvor nogle af hendes kammerater kom og hentede hende og smed hende i skraldespand. Ingen kom og så efter hende, udover nogle dage efter, hvor hendes forældre var bekymret og havde kontaktet politiet. Hun lagde sin hånd op på hans kind igen og drejede hans ansigt så han kiggede ned på hende, han var noget højere end hende, langsomt lod hun sine læber ramme hans i et kys, hun masserede hans læber i en blid bevægelse mod sine, "Hm.. men hvor er din bad boy artig side.. blevet af?" spurgte hun drillende og slikkede ham derefter hurtigt på næsetippen.